Læsetid: 2 min.

Ingen støtte til Bonnichsen

Trykkefrihedsselskabet, som gør sig til af at være 'kompromisløse forkæmpere for ytringsfriheden', vil ikke støtte Bonnichsen, når han udtaler sig om PET
Indland
6. december 2008

Den tidligere operative chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen skal ikke regne med støtte fra Trykkefrihedsselskabet.

Det er beskeden fra Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet, som på sin hjemmeside lancerer sig selv som "kompromisløse forkæmpere for ytringsfriheden. Vi er i dag Danmarks største organisation til forsvar for retten til at ytre sig frit".

"Vi betragter ikke sagen som et spørgsmål om ytringsfrihed," siger Lars Hedegaard og fortsætter:

"Bonnichsen har sin ytringsfrihed som alle andre, og han må udtrykke, hvad han vil, alt indenfor lovens rammer. Men det han ikke kan, og som er problemet i den her forbindelse, det er som tidligere operativ chef at lette på låget for PETs modus operandi, altså deres arbejdsmetoder. Og det har han gjort i den her sag."

"Bonnichsen har sagt, at PET har en kilde - hvor ved han det fra? Der kan vel være mange måder, PET får deres oplysninger fra."

- Hvor har du fra, at han har lettet på låget?

"Bonnichsen har ikke lov til at udtale sig om operative spørgsmål på den måde, han har gjort, ikke når han er tidligere insider. Han har også sagt, at kilden er utroværdig, jamen så giver han islamisterne mulighed for at forsøge at identificere den kilde. Det overskrider langt grænsen for, hvad en tidligere politichef kan tillade sig at udtale sig om."

- Hvor ved du fra, at Bonnichsen langt har over-skredet grænsen for, hvad han kan tillade sig, når der ikke er anlagt en sag for krænkelse af tavshedspligten mod ham?

"Det er min personlige vurdering, og det bygger jeg på et ræsonnement."

- Hvorfor har anklagemyndigheden så ikke rejst en sag?

"Jamen, det ved jeg da ikke noget om. Det er mit personlige ræsonnement, som så deles af visse andre personer, deriblandt justitsministeren."

"Jeg bryder mig bare ikke om, at en tidligere chef udtaler sig om de her ting og påberåber sig en særlig viden. Han må gerne sige, at han er konverteret til islam, men det andet vrøvl kan han ikke tillade sig. Og man kan ikke skyde det ind under, at det er et spørgsmål om ytringsfrihed."

- Hvorfor ikke?

"Fordi han ikke må begynde at spekulere over, hvad PET har bygget sin rådgivning af regeringens sikkerhedsudvalg på. Han har ikke ytringsfrihed til at udtale sig om PETs modus operandi. Og det kan godt være, at der ikke er juridisk noget at hente, men han er også underkastet nogle moralske begreber," konkluderer Lars Hedegaard, der i 1987-89 var chefredaktør på Information.

På Jyllands-Posten - avisen der satte en halv verden i brand på grund af en tegning - vil chefredaktør Jørn Mikkelsen ikke udtale sig om, hvorvidt Bonnichsens ytringsfrihed er truet.

"Jeg er ikke politiker, men journalist," som han siger.

- Hvorfor har Jyllands-Posten ikke forsvaret Bonnichsens ytringsfrihed på lederplads?

"Vi vil have en ledende artikel, eller vi vil ikke. Der er mange gode emner, som står i kø," lyder det gådefuldt fra Jørn Mikkelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Angelica Correa

Bravo, Ulrik Dahlin!

"Han må gerne sige, at han er konverteret til islam, men det andet vrøvl kan han ikke tillade sig. Og man kan ikke skyde det ind under, at det er et spørgsmål om ytringsfrihed. [...] Og det kan godt være, at der ikke er juridisk noget at hente, men han er også underkastet nogle moralske begreber,"

Gotcha, din lille fascist. Det handler jo i virkeligheden slet ikke om juridiske rettigheder men om jeres "moralske" påbud om at muslimer skal lægges for had.

Tak til information for på fornem vis at udstille fascisternes utåleligt hykleriske argumenter - JP inklusive.

Heinrich R. Jørgensen

Angelica C:
"Gotcha, din lille fascist."

Lars Hedegaard, Trykkefrihedsselskabet og andre ytringfrihedsentusiaster, der nægter at forsvare Bonnichsen, er principløse uslinge.

Også tak til Ulrik Dahlin herfra.

Heinrich R. Jørgensen

Selvfølgelig kan Bonnichsen ytre sig. Vi kan alle ytre os. Men der er nogen, der forsøger at hindre Bonnichsen i at ytre sig, og forsøger at skræmme medier, forskere o.a. til at lade sig associere med Bonnichsen.

Han forsøges at gøres til persona non grata, udstilles som landssviger og det der er værre.

Kære Winston Ghandi,

Det skriger jo til himlen, når du argumentere som du gør. Påstanden at Bonichsen er en vred mend som bliver fornærmet, fordi nogen har en enden mening end ham er fuldstændig blottet for perspektivering. Det er min overbevisning at Bonichsens reaktion havde været anderledes hvis den offentlige kritik af hans kommentarer kom fra ligemænd. fx. en en kollega, en ven, en journalist osv. Men nej kritiken er fra regeringens støtteparti DF og fra landets justitsminister. Det gør jo hele forskellen. Synes du ikke det?
altså set i det perspektiv, giver det mening at føle sig forhulgt af magthaverne.

og en anden ting. Det er utilstedeligt at sige om Bonichsen at han vil i dialog med dem der truer Danmark. Han vil netop komme i dialog med nogle mennesker som PET mener potentielt kan drives til at få yderliggående holdninger, og dermed måske vil true Danmark. Det kalses forebygende arbejde. Det plejer at virke meget godt på mange ting.

jeg må hermed beklage stavefejlene. :-)

Per Holm Knudsen

Herregud (hvis man må sige sådan), Lars Hedegaards hjerne er blot belejret af muslimer og galskab. Det er jo ikke noget nyt!

Per Holm Knudsen

Mads Femøre: "Henrik Gade Jensen har anmeldt Bonnichsen's bog"

Ja og den er bestemt også blevet der efter! Man kan vel kun sige, at Henrik Gade Jensen er og bliver Henrik Gade Jensen.

Jyllands-Posten-krisen udløstes formenligt ikke så meget af tegningerne, men nok mere af Roses besynderlige opfattelse af, at opdragelse til demokrati går gennem "hån, spot og latterliggørelse". Og så en meget slap styring af hele den journalistiske proces på J-P.

Brian Nocis Jensen

"Ytringsfrihed, ja - meeen..."

Bo Klindt Poulsen

Svendsen: "Er uenighed i sig selv utåleligt?"

Ja åbenbart for magthaverne i DF og for landets justitsminister. Endda så utåleligt at når en indsigtsfuld person vover at være uenige med deres afmontering af frihedsrettighederne og ønsket om ikke at forebygge terror vha. dialog, så skal han kanøfles. Så skal han intimideres. Og så skal han associeres med landsforrædderi og kriminalitet. Føj!

Og også tak herfra til Dahlin for at udstille Lars Hedegaards oceaniske hykleri og islambesættelse.

Bo Klindt Poulsen

En af landets mest magtfulde politikere har direkte bedt ham om at holde kæft og undret sig over, at politiet ikke har undersøgt ham.
Og landets justitsminister har indirekte bedt ham holde kæft.

Hvis ikke det er magtens intimidering, så ved jeg snart ikke.

Og hvis ikke det er et klokkeklart udtryk for: "Ytringsfrihed, men..." fra DFs og Brian M.s side...

Jeg synes det er meget originalt og fantasifuldt at Ulrik Dahlin har fundet på at spørge til Trykkefrihedsselkabets holdning, til deres modstanderes ytringsfrihed.

Det er simeplthen god værkstedshumor!

Bo Klindt Poulsen

Og Svendsen, du stiller dig et sted som enten er hamrende naivt eller skrækkelig magt-kynisk, hvis ikke du kan se, at det er intimiderende, når den politiske magt med sine latente beføjelser på den måde kræver en debattørs tavshed.

Det er, som Stefan Hermann skriver i en hamrende begavet kommentar i dagens Information, et udtryk for hvad der sker, når politik kommer til at stå over demokrati.

Det uartige er, at man afstår fra at debattere indholdet i Bonnichsens udsagn og i stedet motivanalyserer. Sådan kan man simpelthen ikke føre demokratisk diskussion! Det er uinteressant, det eneste, der ER interessant, er spørgsmålet om, hvordan reglerne efterleves, og hvilke beføjelser de giver. I stedet for at skyde på budbringeren må det være politikernes første pligt at stille op og forsvare deres synspunkter og den praktiske betydning, de har for udøvelsen af efterretningsvirksomhed.

Henrik Svensen:

"Trykkefrihedsselkabets formål er at hjælpe dem der ikke kan ytre sig frit."

Ulrik Dahlins geniale artikel viser jo med al ønskelig tydelighed, at Trykkefrihedsselkabet kun er interesseret i at understøtte friheden for ytringer som de er eninge i...

Henrik Svensen: der siges jo ikke om noget af det, Bonnichsen siger, men kun om, at Bonnichsen siger, hvad han gør. Der er ikke en debat, der imødegår Bonnichsens synspunkter.

Interessant navn: Trykkefrihedsselskabet - se mere på www.trykkefrihed.dk.
Navnet giver indtryk af en objektiv interesse for trykkefrihed (ytringsfrihed) - men læs afsnittet "Om Trykkefrihedsselskabet", og det bliver klart, at fokus er indsnævret til ytringsfrihed i.f.m. muslimer.
"Islam udgør naturligvis ikke den eneste trussel mod ytringsfriheden, men det er den for tiden farligste. Ytringsfrihedens mest umiddelbare modstandere skal udpeges og bekæmpes. Viger man tilbage fra denne opgave, mister forsvaret af ytringsfriheden i almindelighed - og uanset hvem, der truer den - sin mening."

Per Holm Knudsen

"Dansk Folkeparti udgør naturligvis ikke den eneste trussel mod ytringsfriheden, men det er den for tiden farligste. Ytringsfrihedens mest umiddelbare modstandere skal udpeges og bekæmpes. Viger man tilbage fra denne opgave, mister forsvaret af ytringsfriheden i almindelighed - og uanset hvem, der truer den - sin mening."

Per Holm Knudsen

Alfred B. Andersen: "Jamen så må PET naturligvis beskytte Bonnichsen mod DF`s udsendte lejemordere, på samme måde som de gør med Kurt Westergaard."

Der er især to våbenkriminelle ekstremister i DF's øverste top, som jeg især ville holde øje med, de har i øvrigt begge fået dom for, at man kalde dem for landsforrædere - og den ene må endog kaldes for racist. Derudover er der adskillige dømte ungdomskriminelle racister i DF, der nok også er grund til at have et vågent øje med. En af dem minder i øvrigt meget om en hoven Hitlerjugend.

Per Holm Knudsen

Alfred B. Andersen: "Er der nogle i DF`s top der er blevet dømt for landsforræderi???"

Ikke endnu, men både Pia Merete Kjærsgaard og Mogens Camre har dom for, at man må kalde dem for landsforrædere. Der er jo sjældent røg uden, der også er brand.

Angelica Correa

Hvorfor har information lukket denne tråd?

http://www.information.dk/171819