Læsetid: 4 min.

Jurister giver drøje hug til regeringens tuneserlov

'Grundlovsstridig', 'begreber hentet fra en politistat'... Tuneserloven blev på Folketingets høring i går banket sønder og sammen af juridiske eksperter
Politikerne stod til tæsk i går, da tuneserloven var til høring og blev kritiseret for at være i strid med Grundloven.

Politikerne stod til tæsk i går, da tuneserloven var til høring og blev kritiseret for at være i strid med Grundloven.

Jens Nørgaard Larsen

11. december 2008

Det bliver svært for regering-en og støttepartiet at få gennemført lovforslag 69 - også kaldet 'tuneserloven' - hvis ikke forslaget ændres på vigtige punkter.

Det kunne være en konklusion, efter at tre indbudte eksperter i en bemærkelsesværdig kontant tone i går formiddags i Landstingssalen punkt for punkt gennemgik lovforslaget om skrappere kontrol med udlændinge på tålt ophold. Men den konklusion køber Karsten Lauritzen (V), formanden for Integrationsudvalget, ikke nødvendigvis:

"For mig at se er der ikke kommet noget frem, som forhindrer, at vi skriver betænkning," som han sagde til Information efter høringen.

Juraprofessor Henning Koch fra Københavns Universitet var ellers usædvanlig direkte, da han som den første af tre indbudte eksperter gik på talerstolen:

"De indgreb, som lovforslaget vil medføre for udlændinge på tålt ophold, vil gøre, at der bliver tale om frihedsberøvelse," indledte Koch og henviste til statsretseksperten Alf Ross' værk om dansk forvaltningsret fra 1966.

Tre forhold skal ifølge Ross være opfyldt, for at et indgreb kan defineres som frihedsberøvelse: Der skal være påbud om ophold, der skal ske en eftersøgning, hvis påbuddet overtrædes, og endelig skal en overtrædelse straffes.

"Alle tre betingelser er til fulde opfyldt i L 69, hvor strafferammen for ikke at overholde en daglig meldepligt går helt op til et års fængsel," konkluderede Koch.

Grundlovsstridigt

Så nytter det ikke, fortsatte Koch, at Integrationsministeriet i lovbemærkningerne til L 69 "nærmest besværgende" skriver, at kontrolforanstaltningerne ikke må "have karakter af frihedsberøvelse. For enten er det frihedsberøvelse. Eller også er det ikke," sagde han.

Hvis udlændingemyndighederne vil administrere lovforslaget lige så strikt, som lovbemærkningerne lægger op til, så risikerer ministeren og hendes embedsmænd at handle grundlovsstridigt, mente Koch.

Efter et sus var gået gennem Landstingssalen, forklarede Koch, at lovbemærk-ningerne ikke omtaler en konkret begrundet fare som årsag til, at f.eks. tuneseren, der ifølge PET har haft mordplaner mod avistegner Kurt Westergaard, skal frihedsberøves. Og ifølge Koch er det ikke nok med en abstrakt henvisning til nationens sikkerhed. En fare skal altid være konkret begrundet, hvis den skal føre til frihedsberøvelse.

"Det bliver forfatningsmæssigt umuligt, når farebegrebet er abstrakt og går på en mulig risiko. Det er politistatens begrebsapparat, vi ser her," sagde professoren, hvorefter endnu et sus gik gennem salen.

Mens lovforslagets kritikere så mere og mere tilfredse ud, blev Kochs indlæg modtaget knap så entusiastisk af Dansk Folkepartis Martin Henriksen:

"Et meget ensidigt indlæg, blottet for refleksioner og overvejelser," lød hans karakteristik af indlægget, hvorefter Koch i sin slutreplik opsummerede sit eget synspunkt: "Retsstaten gælder også for udlændinge."

Den næste indbudte ekspert, generalsekretær for Advokatsamfundet Henrik Rothe, skulle belyse, om L 69 vil være lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Nej, lød det kortfattede svar, der vil ikke være tale om tilbagevirkende kraft, for udlændinge bliver ikke med L 69 pålagt sanktioner bagud. Rothe hæftede sig derimod ved den motivforskydning, som lovforslaget indebærer. Når myndighederne skal vide, hvor en udlænding på tålt ophold befinder sig, er forklaringen i den gældende lov, at politiet skal kunne få fat i personen, hvis en udvisning uden risiko bliver mulig.

Men L 69 ændrer motivet til også at være præventivt: Den daglige meldepligt og påbuddet om at overnatte i Sandholm skal forhindre nye forbrydelser, f.eks. mod en avistegner i Århus.

"Det minder ganske meget om de begrundelser, vi hører i retten, når en person idømmes varetægtsfængsling for at forebygge yderligere kriminalitet," forklarede Rothe, hvis samlede bedømmelse var, at L 69 uden tvivl vil indebære frihedsberøvelse. "Og derfor er jeg enig i, at det er nødvendigt med domstolskontrol i hvert enkelt tilfælde," sagde han.

Træk forslaget tilbage

Sidste ekspert var lektor i menneskerettigheder Jonas Christoffersen fra Københavns Universitet. Han indledte med at kalde L 69 for en "usædvanlig sjusket og dårlig lovgivning", og hans konklusion var entydig:

Lad være med at vedtage lovforslaget. De gældende regler er fuldt tilstrækkelige til at håndtere de udfordring-er, udlændinge på tålt ophold kan medføre. Afvent i stedet den arbejdsgruppe, som er nedsat for at belyse det komplicerede område.

"I dag er det en festdag, hvor vi fejrer 60-året for menneskerettighederne. Benyt dagen til at tænke over, hvad lovgivningsmagten er på vej ud i," opfordrede han.

Christoffersen sammenlignede også L 69 med den første terrorpakke fra 2002. Dengang ville et familieliv betyde, at en tålt udlænding ikke blev pålagt at tage fast ophold i Sandholm, men det skal udlændingene nu ifølge L 69. Efter fremsættelsen af L 69 er der dog kommet et svar fra Justitsministeriet, hvorefter tålte udlændinge har ret til at være sammen med deres familie i weekenden og til fødselsdage. Ellers vil opholdspåbuddet i Sandholm udgøre en krænkelse af deres menneskerettigheder.

"Så vi har én fortolkning i 2002, en anden i L 69 og nu en tredje i Justitsministeriets svar. Der er noget, der skurrer," mente han.

I fremtiden skal myndighederne hver halve år lave en konkret afvejning af proprotionalitetshensynet for hver enkelt udlænding på tålt ophold, hvis de internationale konventioner skal overholdes, står der endvidere i lovbemærkningerne til L 69.

"Så måske er L 69 stor ståhej for ingenting. Måske fører lovforslaget i virkeligheden til en lempelse af vilkårene for udlændinge på tålt ophold," forudså Christoffersen, der derefter stillede et drilsk spørgsmål til politikerne i salen: Når Justitsministeriet i dag vurderer, at udlændinge på tålt ophold skal have ret til weekendophold med familien, er det så en ny erkendelse? Menneskerettighederne er ikke ændret siden 2002, så hvis myndighederne har administreret efter en anden opfattelse, har man så krænket menneskerettighederne for udlændinge på tålt ophold i seks år?

Dét burde politikerne se at få undersøgt, lød opfordringen fra Christoffersen, en opfordring som straks blev grebet af flere af de tilstedeværende retspolitikere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Holm Knudsen

"Kochs indlæg modtaget knap så entusiastisk af Dansk Folkepartis Martin Henriksen:

"Et meget ensidigt indlæg, blottet for refleksioner og overvejelser,"

Nu kan man til Martin Henriksens forsvar sige, at han så afgjort ikke er DFs skarpeste kniv i skuffen. Gad vide om han overhovedet ved, hvad refleksioner betyder, eller om det blot er et ord, han har lært af partiets spindoktor?

Her er lidt af Martin Henriksens overvejelser:
http://www.humanisme.dk/hate-speech/martin_henriksen.php

Dorte Sørensen

Der er mest uhyggeligt er, at regeringen og DF er så afvisende og ikke mener, at det er fornuftigt at vente med vedtagelsen af loven til det udvalg regeringen selv har nedsat får afleveret deres resultater til februar.
Det kan da ikke være i Danmarks interesse at lave love der evt. overtræder vor Grundlov eller de Menneskerets konventioner vi selv har skrevet under på.

Skarpt!
En stor tak til hhv. Henning Koch, Henrik Rothe og Jonas Christoffersen (og vor gamle Alf Ross).

Synes derudover også det fremgår meget tydeligt, at modargumenterne (fra V og O) er blottet for substans og reelt anvendelige indvendinger.

Hvis det var i et hvillket som helst andet land denne debat om et lovforslag fandt sted, så ville vi i Danmark ligge flade af grin.

Heldigvis er Danmark så lille et land, at ingen omkring os lægger mærke til hvor fjollet vi opfører os i denne sag.

Ret beset er substansen vel, at den danske stat ikke kan finde ud af hvordan man beskytter en truet person.

Normalt plejer man vist at bede ofret ( f eks den voldsramte kvinde m v ) om at gemme sig (skifte navn o s v), men det er efter min opfattelse ikke acceptabelt - det må være den potentielle voldsudøver ( det være sig en udlænding eller en person med dansk statsborgerskab), som må "tåle" begrænsninger i bevægelsesfriheden.

Det må et statsapparat og et politisk demokratisk system som det danske da kunne hitte ud af ?

@ Jens Hansen

Alle mennesker, om det er eksperter, professorer, hjemmehjælpere el. andre gør sig velsagtens tanker om, hvordan de gerne så samfundet indrettet.

Men hvor konkret i denne artikel, hvor Henning Koch er citeret, mener du, at hans belysninger og argumenter er fejlagtige?

Derudover er det ikke blot een, men tre juridiske eksperter på menneskerettighedsområdet, der anfægter L 69

Jens: Forklaringen kunne måske være at de ikke kan finde folk, med kendskab til området (kaldet eksperter), som vil forsvare loven - fordi den er et makværk.
At journalister blot går efter folk der bekræfter deres egne holdninger er en grov beskyldning. Kan du ikke finde på noget bedre?

@ Jens Hansen

"(...)tre indbudte eksperter i en bemærkelsesværdig kontant tone i går formiddags i Landstingssalen punkt for punkt gennemgik lovforslaget om skrappere kontrol med udlændinge på tålt ophold.(...)"

Så vidt jeg er orienteret, var det ikke Dagbladet Information, der inviterede disse tre jurakyndige?
Derudover citeres tre eksperter -ud af tre overhovedet, så der er ikke engang sket en selektiv udvælgelse. Det er oplyst, meget grundigt, hvem der udtaler hvad, og der er endda en henvisning til Alf Ross i Henning Kock's citat. Så jeg må stadig se din argumentation som en kende mangelfuld.

Jens Hansen forsøger jo blot at politisere - at gøre et juridisk spørgsmål til en politisk afvejning, der kan passe til hans tanker om, hvordan verden burde være skruet sammen. Heldigvis er verden ikke skruet sådan sammen, men derimod underlagt internationale aftaler og konventioner, som Danmark som et civiliseret samfund har tilsluttet os.

@ Jens Hansen

Fra dit eget link: http://www.journalisten.dk/journalister-ser-rodt-i-stemmeboksen

(...) Han siger dog, at et rødt kryds i stemmeboksen ikke nødvendigvis betyder, at journalisten har røde holdninger. Siden 1989 har han med fem års mellemrum målt, hvor svenske journalister satte deres kryds. Derudover har den svenske professor undersøgt, hvordan journalister forholder sig til specifikke politiske spørgsmål om eksempelvis skat og trafik. Det viser sig, at der er uoverensstemmelse mellem, hvordan journalister stemmer og deres holdninger. Når det gælder konkrete spørgsmål, så er svenske journalisters holdninger ikke rødere end befolkningens holdninger. (...)"

"(...) Han har blandt andet fundet ud af, at i Sverige stemmer mediechefer og journalister, der har politik som stofområde, på samme måde som befolkningen. (...)"

"(...) Med til profilen af de radikale vælgere hører, at de ofte har gennemført en længere uddannelse. (...)"

Synes endnu engang ikke du formår at argumentere fyldestgørende på denne artikel og hovedbudskabet i den.

Chris David Bonde Henriksen

Det er rystende at man har sådant et kissejav med at jaske den lov igennem inden det udvalg, som regeringen selv har nedsat kommer med betænkning primo februar. Hvis loven virkelig kolliderer med § 71 i Grundloven (og det er der reelt en risiko for), må man afvente en nøgtern vurdering på området. En ting er den pågældende tuneser, men man kan da ikke køre alle på tålt ophold med selv mindre lovovertrædelser i bagagen ind over den lov? Skal man forlods afvente en højesteretskendelse, som kender loven grundlovsstridig, ligesom det var tilfældet med Tvindloven og Rockerloven? Det er simpelthen for flovt. Og netop Birthe Rønn Hornbech, som dengang udviste civilcourage ved at stemme imod de love; nu fremlægger hun selv en lov, som er ligeså betænkelig? Det er ubegribeligt!

Torben Petersen

For mig at se er der to problemer med "tuneserloven". Bare det, at vi kalder den "tuneserloven" burde egentlig få folk til at stoppe op.

Det indikerer kraftigt, at der er tabe om en "særlov" - en lov der har til hensigt at ramme et ganske bestemt individ.

Det er naturligvis ulovligt, så derfor skal sove- og meldepligt gælde alle, ligesom alle pådømmes fængselsstraf, hvis meldepligten overtrædes.

Det giver det første problem. Alle der er her på tålt ophold har nemlig slet ikke forbrudt sig mod dansk lov, eller udgør overhovedet en fare for nogen.

Hermed vil det være en menneskerettighedskrænkelse at pålægge dem de samme forpligtelser.

Det vil de heller ikke blive, har både AFR og Karin Elleman forklaret, og ingen vil blive pålagt forpligtelser, der strider mod konventionen.

Nu vel, rent administrativt vil der altså blive gjort den fornødne forskel, og "tuneseren" er formentlig så den eneste, der bliver pålagt daglig meldepligt og sovepåbud i Sandholm, da det ikke vil være proportionalt i forhold til andre på tålt ophold.

Sagen er, at vi altså får en særlov de facto, men ikke de jure.

Det andet problemer spørgsmålet om sove- og meldepligt kan sidestilles med fængsel, og det kan det. Ikke med det af Henrik Rothe og Henning Koch anførte argument om at det er identisk med afsoning i åbent fængsel, men med det argument at det er identisk med afsoning på en af Kriminalforsorgens pensioner, der er en fuldgyldig afsoningsform (læs frihedsberøvelsesform) på linje med åbent, lukket eller halvåbent fængsel.

Som lovforslaget er affattet pt. er der intet, der hindrer at der pålægges en person på tålt ophold mere indskrænkende vilkår end hvad der anvendes som fuldgyldig afsoningsform indenfor Kriminalforsorgen som f. eks. "pensionsvilkår", dvs. at afsoneren skal opholde sig på pensionen på hverdage mellem kl 23-06, og hver weekend (fredag, lørdag indtil søndag kl 23) har ret til at opholde sig udenfor pensionen hos f. eks. familie.

Sagen er dermed, at skal Justitsministeriet og VKO fastholde, at der ikke er tale om frihedsstraf, så må det der pålægges personen efter "tuneserloven" end ikke nærme sig, hvad der svare til afsoning på pensionsvilkår, der jo er en strafafsoningsform.

Justitsministeriet har i deres vurdering slet ikke sammenlignet "tuneserloven" med alle former for fyldgyldig frihedsberøvelse, men kun med de mest begrænsende. Justitsminieret er berygtet for at manipulerer rundt i disse bestemmelser, se f. eks. Ombudsmandens svar i Skejbysagen:

http://www.ombudsmanden.dk/sager/inspektioner/alle_inspektioner/Pen_Skej...

Koch og Rothe har altså mere ret end de aner, blot de finder det rigtige argument.

Per Holm Knudsen

Torben Petersen: "Det indikerer kraftigt, at der er tale om en "særlov" - en lov der har til hensigt at ramme et ganske bestemt individ."

Ingen kan da være i den mindste tvivl om, at det er en særlov. Al debat om loven foregår i forhold til den pågældende tuneser. Og det helt absurde er, at 3. manden, den danske statsborger, i det påståede mordkomplot, går frit rundt uden nogen som helst sanktioner.

Det er ren profileringspolitik fra DFs, som det må man give dem, er smarte til at få os til at diskutere deres politik konstant.

thomas andersen

@Jens Hansen: dine bemærkninger kan vel ikke bruges til noget i denne her sammenhæng.

Selvfølgelig er Koch ikke en objektiv ekspert. Enhver ekspert er subjektiv

Selvfølgelig er Koch ude i et politisk budskab. Ellers ville det ikke give mening at han blandede sig i en politisk diskussion.

Der er ikke noget galt i at nogen er subjektiv eller politisk. Det er omstændigheder der for mig at se skulle diskvalificere manden.

Det som kvalificerer ham i denne debat er netop at han er professor i jura, og derfor kan stille nogle spørgsmål op til en lovgivning som mange andre ikke er i stand til. Det er bydende nødvendigt at en jurist peger på fejl og mangler ved et lovforslag. Det er den slags kritik der sikrer at demokratiet bliver ved med at fungere i Danmark. Vi oplever desværre i denne sag at regeringen har så travlt med at presse populistiske beslutninger igennem at den både ser bort fra internationale aftaler og Danmarks egen grundlov. Der er derfor god grund til at en jura professor råber op. Det er nemlig hans rolle og pligt i demokratiet.

Danmark må snart indse at man man ikke kan forvente at hele verden tilpasser sig Dansk lovgivning ellers er man snart grundigt til grin ud i den store verden.

Birgitte Skot Nielsen

Til Thomas Andersen:
Vi er allerede til grin ude i den store verden, fordi vi ikke kraever, at dem, der bor i Danmark, tilpasser sig dansk lovgivning.

Hans Jørgen Lassen

Birgitte skriver:

"Vi er allerede til grin ude i den store verden"

Ved du positivt, at der grines ude i den store verden? Hvem er det, der griner?