Læsetid: 3 min.

Kommuner kritiseres for at svigte udsatte børn

Socialt belastede børn lades i stikken, fordi hver enkelt kommune selv hænger på udgifterne til dem. Og det er kommunernes egen skyld, lyder kritikken fra forsker
Indland
30. december 2008

Det er helt ude i hampen, at hver enkelt kommune selv skal betale for anbringelser af udsatte børn. For det koster så mange penge, at mange kommuner sylter området.

Og kommunerne bærer ansvaret for miseren, da de selv står bag ordningen.

Sådan lyder kritikken fra kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen.

"Kommunerne har selv bedt om at få den opgave, og nu ser vi konsekvenserne," siger han. Før strukturreformen skulle kommunerne kun betale de første 400.000-500.000 kroner, hvis et barn skulle anbringes. Resten af udgiften stod de nu nedlagte amter for. Nu er udgifterne blevet rent kommunale efter ønske fra Kommunes Landsforening.

"Opgaven skulle aldrig have ligget med 100 procents finansiering i kommunerne," siger Poul Erik Mouritzen.

Han peger på, at det for mange kommuner er fristende at spare på pengene til de socialt belastede børn, fordi det har langt større politiske omkostninger at skære på områder som daginstitutioner og folkeskoler.

Ifølge en undersøgelse fra Dagbladet Politiken kommer tre ud af fire kommuner da også til at bryde budgettet i år, når det handler om socialt udsatte børn.

Lene E. vil hjælpe

Kritikken kommer i kølvandet på et nyt forslag fra de konservatives leder, Lene Espersen, der skal rette op på denne skævhed.

"Det nytter ikke, at det er økonomien i den enkelte kommune, der afgør, om et barn får en god fremtid," siger Lene Espersen.

Derfor har hun nu åbnet for, at staten skal være med til at finansiere hjælpen til udsatte børn.

Lene Espersen varmer dermed op til kommende politiske forhandlinger på dette område og møder umiddelbar bred, politisk opbakning. Oppositionen insisterer dog på, at staten rent faktisk tilfører området flere ressourcer, så der ikke blot bliver rykket rundt på eksisterende penge i kommunerne.

Ifølge Poul Erik Mouritzen er kommunerne ekstra hårdt ramt i år, fordi de skal betale ekstra straf til staten, når de overskrider budgetterne.

Det har for eksempel ramt en kommune som Kerteminde, hvor ekstra mange børn og unge i dette efterår blevet fjernet fra belastede hjem.

Det har haft den konsekvens, at kommunen har overskredet budgettet med 16 millioner kroner og skal betale en strafafgift på 16 millioner kroner til staten - altså en samlet ekstraudgift på 32 millioner kroner.

Ingen garanti

Formanden for børne- og ungeudvalget i Kommunernes Landsforening, Jørn Sørensen (R), er godt tilfreds med den måde, som systemet er indrettet på i dag.

"Jeg kan ikke forestille mig andre, der er bedre til at løse problemerne end dem, som er tættest på - altså kommunerne," siger han.

Jørn Sørensen medgiver dog, at kommuner med en socialt skæv befolkningssammensætning kan have svært ved at finde penge nok til dette område.

"Men det problem løser man bedst ved at i højere grad tage højde for de sociale udgifter i den måde, som man indretter udligningsordningerne mellem kommunerne," siger han.

Poul Erik Mouritzen er dog ikke videre begejstret for forslaget om, at problemet løses ved hjælp af en ny udligningsordning.

"Det giver jo ingen garanti for, at pengene rent faktisk går til de udsatte børn og unge," siger han.

Ifølge Poul Erik Mouritzen er den bedste løsning en form for statslig refusion direkte til den enkelte kommune.

Her vil staten komme til at spille den rolle, som de tidligere amter havde - og altså refundere udgifter over et vist beløb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her