De studerendes evner bliver mindre grundigt bedømt, og der skelnes ikke nok imellem de enkelte studerendes faglige kvalifikationer. Det kunne lyde som regeringens argumenter for afskaffelsen af gruppeeksamen for knap to år siden.
Men det er imidlertid konklusionerne i en ny rapport, hvor mere end 1.000 eksterne censorer på ingeniøruddannelserne har svaret på, hvad effekterne af afskaffelsen af gruppeeksamen er.
"Det kan ikke passe, at vi på grund af det her totalforbud, skal benytte af os en eksamen, der fungerer dårligere end før," siger censorformand for bygningsingeniøruddannelsen, John Cederberg, der er tidligere direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Flere får samme karakter
Cederberg er dog også overrasket over undersøgelsens konklusioner:
"Jeg havde egentlig regnet med, at de individuelle eksamener havde betydet, at der blev givet flere forskellige karakterer til de studerende."
Men antallet af censorer, der har givet den samme karakterer til alle de studerende i en gruppe, er rent faktisk steget efter afskaffelsen af gruppeeksamener, viser undersøgelsen, der er lavet af censorformandskabet.
Forbuddet mod gruppeeksamen gælder nemlig kun selve eksamen - gruppe- eller projektarbejde er stadig tilladt.
Undervisningsminister Bertel Haarder undrer sig over konklusionerne i ...
@New fortsættes hvid:Fortsættes side 21
... undersøgelsen:
"Indgrebet mod gruppeeksamen skyldes, at nogle lærere og censorer gik over gevind og gav hele gruppen den samme karakter. Nu kommer censorerne, så med den mærkelige påstand, at karaktererne er blevet mere ens ved de individuelle eksamener, men jeg er sådan set ligeglad, hvis det drejer som om alle eksamener. Det, der er komplet uantageligt, var, at to der knoklede før fik den samme karakter som to, der ikke har lavet noget."
Spildtid
Problemet med de individuelle eksamener er ifølge John Cederberg, at der bliver brugt tid på de samme indledende øvelser med hver eneste studerende. Derfor når censor og lærer aldrig frem til de vigtigste problemstillinger i de eksamener på ingeniøruddannelser, som er baseret på et større gruppeprojekt.
"Det er blevet endnu sværere for os at bedømme, hvornår en enkelt studerende klarer sig bedre eller dårligere end gruppen, fordi der er langt mindre tid til at nå ind til kernen af stoffet. Jeg tror, det er forklaringen på, hvorfor vi er mere tilbøjelige til at give den samme karakter: Grundlaget for at give den rigtige karakter er simpelthen blevet dårligere," siger John Cederberg.
Han mener ikke bare man kan skippe de almindelige indledende bemærkninger, om hvad projektet omhandler, selvom det er ren spildtid for censorer.
Bertel Haarder mener, at censorerne har et godt argument, men ser stadig flest fordele i, at de studerende bliver bedømt individuelt: "Det er klart at der vil komme gentagelser, men fordelen ved at eksaminere de studerende hver for sig er, at der ikke sidder nogen og kan slippe af sted ved præsentere al den lette viden og så få den samme karakter,s om dem, der virkelig kan noget."
Censorkorpset frygter, at afskaffelsen af gruppeeksamen vil føre til, at de studerende også vælger projektarbejdet fra.
"Hvorfor bruge tid på projektarbejde, når det er langt nemmere for en dygtig studerende at løse opgaven alene? I dag kan de studerende forlange at lave projekter alene, men det strider imod hele tankegangen i erhvervet, fordi en Storebæltsbro ville falde sammen, hvis ikke vi kan samarbejde," siger John Cederberg.
Derfor ønsker censorformandskabet muligheden for gruppeeksamen genindført.
"Det kan godt være, at eksamensformen er blevet misbrugt visse steder, men der skal være plads til, at vi kan benytte os af den bedste eksamensform en eller to gange i løbet af studiet," mener John Cederberg.
Undervisningsministeren kan dog godt udelukke at åbne op for undtagelser fra forbuddet om gruppeeksamener: "Det forekommer mig, at censorerne fortolker reglerne mere firkantet, end de egentlig behøver. Når der står i rapporten, at censorerne ikke kan belønne de studerende for et godt projekt, så er det ikke rigtigt. Det kan de stadig gøre, og de studerende skal også kunne svare på spørgsmål fra alle dele af det fælles projekt."
Bertel Haarder understreger dog, at han har et 'åbent sind overfor eksamensformer', og selvfølgelig lytter til censorkorpset fra ingeniøruddannelsernes kritik.
@Søren
Jeg går ud fra du kan dokumentere den påstand?
Eller er du bare en troll?
"Det, der er komplet uantageligt, var, at to der knoklede før fik den samme karakter som to, der ikke har lavet noget." Bertel påstår noget., han ikke aner noget som helst om. Og sådan foregår det bestemt heller ikke - og har måske aldrig gjort det - undtagen måske lige i tiden omkring 1968-1972, hvor en vis Bertel Haarder og en vis Anders Fogh gik på Aarhus Universitet...
Der er ingen tvivl om, at Bertel trækker på sine egne dårlige erfaringer fra tiden på Aarhus Universitet, hvor han jo stort set aldrig var --- han må jo virkelig have følt, at han knoklede og knoklede, mens andre kunne gå op til gruppe-eksamen og bare score den ene høje karakter efter den anden - dengang.
Så nemt går det altså ikke længere --- ikke engang sådan var det da jeg for mere end 20+ år siden gik på det der dengang hed AUC, nu Aalborg Universitet. De studerende, der ikke bidrog til gruppen, og bare troede de kunne bade sig igennem studiet, ja de blev bedt om at pakke sammen, både af de studerende såvel som af af vejlederne (lærerne).
Og hvad er let viden ? og hvem er det der virkelig kan noget ? Er det kold og kynisk matematiske udregninger vi taler om ? Og er let viden det at kunne tale om (eller vide noget om) kommunikation i forbindelse med hvordan man indgår i en samarbejdsproces? I dag er det altså ikke nok, heller ikke som ingeniør kun at kunne tale om matematiske formler mv. Og det må Bertel og den her VK-regering altså til at indse...
Da jeg selv studerer på RUC, og både har oplevet gruppeeksamens-formen samt den individuelle - kunne det da sikkert være rart for nogle at høre lidt om hvordan det virkelig foregår (i dag og ikke i 1973...)
Det er korrekt at der i de første to basis-år ofte bliver dannet grupper med op til 6 gruppemedlemmer, nogle gange endda 8, men alle vejledere advarer mod det og ser hellere grupper på 3-5 medlemmer. Men eftersom der skal spares og grupper med flere medlemmer betyder færre grupper samlet set og dermed færre vejledningstimer, så bliver der ikke sat et administrativt loft på gruppe-størrelsen.
Når det er sagt, så skal der dog meget til (og man skal være en dygtig fusker, nærmest Stein Bagger dygtig) for at kunne 'free-ride' sig gennem et intenst projektforløb (der er ingen i gruppearbejdet der bryder sig om folk der ikke laver noget eller ikke deltager) og herefter bluffe sig igennem 4 timers mundtlig eksamination, hvilket en 8-mands gruppe ville kræve. Derudover har vejleder og censorer netop været trænet i at lade alle komme til, og hvis nogen slipper for nemt udenom 'de svære' dele, så har både vejledere og censorer haft for vane at spørge ind til de personer der kunne mistænkes for at 'free-ride'.
Eftersom jeg både har oplevet gruppe-eksamen og individuel eksamen på mine overbygningsfag, mener jeg at kunne udtale mig med nogenlunde indsigt. Jeg mener bestemt at gruppe-eksamens formen er mere krævende og samtidig fordrer mere spændende og indholdsrige eksamensdiskussioner.
Men selvfølgelig Søren Andersen, hvis du har læst en bog fra 1973 om hvordan RUC fungerer, så er det jo svært at argumentere imod. I øvrigt har mine 3 år på RUC i gruppe-eksaminernes tid også budt på 3 skriftlige og 2 mundtlige individuelle eksaminer, da RUC er andet en projekt-arbejde. Eksaminer der skulle bestås for at kunne læse videre. Eventuelle 'free-ridere' var jo nok blevet stoppet her, og hvis ikke var de nok så dygtige til at fuske - at de var blevet en gevinst for erhvervslivet anyways.
Søren Andersen
Bare af nysgerrighed spørg jeg , hvad en bog fra 1973 har med gruppeeksamens nedlæggelse at gøre.
RUC var fx dårligt kommet i gang i 1973. Derudover er erhvervslivet glade for de studerende fra RUC, fordi de har lært at arbejde sammen. DI og andre erhvervsorganisationer var mellem de røster der stærkt kritiserede regeringen og DF for at afskaffe gruppeeksamen.
Artiklen og dens tråd af kommentarer udstiller, at afskaffelsen af gruppeeksamen bygger på det samme ideologiske opgør med 70erne, som fik regeringen til at nedlægge et stort antal råd og nævn. Det var ikke undersøgelser, statistik eller en vurdering i samråd med erhvervsliv. Det var en amatørbeslutning på baggrund af samme "sikre viden", som den vrede mand i provinsen i afmagt foran fjernsynet mener sig i besiddelse af.
Bertel Haarders, Søren Andersens og Jan Kraftings 70er argumenter lukker øjne og ører for de seneste 30 års erfaringer. Til dem må vi sige: tak for jeres personlige opfattelse af, hvad "en rigtig akademiker" er, men når den så er hørt, så handler virkeligheden altså om noget andet end jeres personlige opfattelse hjemme fra sofaen foran fjernsynet.
Karsten Aaen skriver, at da han gik på AUC blev de der ikke bidrog til gruppen smidt ud. Fint nok. Det mærkelige er blot,at samme Karten Aaen tidligere har underholdt med HVOR fantastisk gruppearbejdet på det nordjyske universitet var med til at fastholde alle og især de svage. De to ting passer da ikke sammen.
Gruppearbejde er jo netop kendetegnet ved at der lynhurtigt opstår sociale hierarkier og at det derfor opleves forskelligt af alle deltagere. De svage ( de der ikke bidrager med noget) smides ud eller fryses ud. Bidraget kan naturligvis være meget forskelligt fra stort arbejde, store bryster eller stor social indsats, men der ligger tilsyneladende implicit i gruppearbejdet en proces hen imod en udelukkelse af enkelte medlemmer. Det har den kæmpefordel at det er med til at styrke sam-menholdet hos de resterende og fasttømre hierarkiet.
Ved gruppeeksamen bliver bedømmelsen som regel fuldstændig som forventet, nemlig som en afspejling af gruppens lagdeling.
Det gør jo ikke en gruppeeksamen ringere eller bedre end individuel eksamen, men den måler også noget andet end det rent faglige standpunkt.
Nemlig evnen til at arbejde i en gruppe og indordne sig i et fællesskab. Var det ikke det der var et af formålene ved at indføre systemet?
At den skulle være bedre til at beskytte de svage tror jeg derimod ikke på.
Søren Andersen jeg har forstået at du ikke ville vælge en gruppe eksamen, hvis du stadigvæk havde dette frie valg. Det jeg ikke forstår er hvorfor andre ikke skal have lov til dette frie valg.
Jeg skal ikke benægte, at der nok er nogle der er sluppet let igennem enkelte gruppearbejder: Men mon der flere end der er kommet til en god karakter ved at være heldig at trække det eneste personen har forstået af pensumet osv.
I mine øjne er en gruppeeksamen som den fx har været udført på RUC en god måde at vurderer en students formåen og kunnen.
Hvis svage studerende bliver trukket op ved et god gruppes arbejde ser jeg mere som en side gevinst. For det er vel meningen at de studerende skal kunne tilegne sig større viden ved at tage en uddannelse.
Jeg er universitetslærer på Aalborg Universitet og har været det siden 1991. Det betyder at jeg har haft mange, endda rigtig mange studerende til projekteksamen som grupper i årenes løb. Jeg har været vejleder på ganske mange gruppeprojekter og har været intern censor på mange andre. Desuden har jeg været kursusholder så godt som hvert semester og haft endnu flere studerende til individuel kursuseksamen.
Det er derfor underligt for mig at læse de mange utrolige påstande om gruppearbejde og gruppeeksamen i dette forum. Gruppeeksamen er ikke perfekt, men det er ingen eksamensform. Min erfaring siger mig, at gruppeeksamen er den eneste fornuftige eksamensform til store projekter udarbejdet af en gruppe.
Det vil føre for vidt at kommentere alle de underlige påstande, andre har fremført, i detalje. Jeg vil bare slå disse tre ting fast baseret på mine erfaringer:
1. Man kan ikke komme igennem en gruppeeksamen i et universitetsprojekt uden at være grundigt inde i hele projektet. En projekteksamen før forbuddet varede typisk 5 timer, ofte mere. Der var med andre ord tale om en særdeles grundig omgang. Ved de nuværende individuelle projekteksamener er hver studerende til eksamen i 30 minutter, og det er så godt som umuligt at få komme grundigt ned i projektets emner.
2. Hvis studerende i en projektgruppe får samme eller næsten samme karakter, er det typisk et udslag af at de studerende finder sammen med medstuderende, som de ved er på samme niveau som dem selv. Efter 1-2 år på studiet kender de studerende faktisk hinandens evner godt.
3. Også på AAU og RUC har der altid været individuelle eksamener i kurserne. De afslører, at middelmådige studerende får middelkarakterer i det hele.
Hej Hans Hüttel
Godt indlæg. Jeg var lige ved at skrive noget lignende på baggrund af mine 34 års erfaring med eksaminer på RUC, men omvendt ved jeg ikke, om det giver nogen mening diskutere med fx en person som Søren Andersen, der dokumenterer sin viden om projekteksamen på RUC med henvisning til en bog fra 1973, når der første gang blev afholdt gruppeeksaminer på RUC samme år. Det er jo altid svært at diskutere med folk, der har clairvoyante kilder.
Egentlig synes jeg, at det meste patetiske er at "Bertel Haarder mener, at censorerne har et godt argument, men ser stadig flest fordele i, at de studerende bliver bedømt individuelt". For det første dokumenterer han, at han er fuldstændig resistent overfor dokumentation af, at afskaffelsen af gruppeeksamen har givet den stik modsatte konsekvens af det tilsigtede, og derudover bliver han ved med - mod bedre vidende - at hævde, at der ikke er individuel bedømmelse ved gruppeeksamen.
Det er jo rigtigt at alle eksamensformer giver mulighed for snyd og uretfærdige bedømmelser, men en af de gode ting ved gruppeeksaminer er, at uretfærdige bedømmelser bliver meget tydelige, fordi hele gruppen er tilstede under hele eksaminationen. Ellers synes jeg personligt, at det mest ærgerlige - specielt i en tid med få ressourcer til god vejledning - er, at gruppeeksamen meget ofte giver de studerende en helt ny viden, fordi der er mulighed for stor faglig og saglig fordybelse i selve eksamenssituationen. Ved individuel eksamen når man sjældent længere end til selve bedømmelsen.
You can fool all of the censors some of the time, and You can fool some of the censors all of the time. But You can´t fool all of the censors all of the time.
Derfor er faren ved gruppeeksaminer nok ikke så stor som den gøres til. Afskaffelsen var bare en konsekvens af den højredrejning og individualitetsdyrkelse, som vi p.t. ser konsekvenserne af snart sagt overalt.
Bertel Haarder: "Det, der er komplet uantageligt, var, at to der knoklede før fik den samme karakter som to, der ikke har lavet noget."
Hvad nu hvis de to sidstnævnte bare var så meget kløgtigere end de to første?
Hele denne problematik handler om hvad viden er ? Og denne regering synes at mene at kun data og information og måske teoretisk parat viden? er sand og ægte viden ? Eller gammeldags hård konkret matematisk og fysisk viden?... Og det er jo også helt fint...
men men men
Det faglige grundlag skal selvfølgelig være i orden; det ændrer dog ikke noget ved, at det i dag er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere at kunne begå sig socialt i en gruppe - eller i et team. Det er vigtigt at kunne samarbejde, løse konflikter, argumentere, forhandle, lytte, gå på kompromis, da stort set alle i dag arbejder i teams. Hvis man f.eks. kigger på bonono-aberne eller chimpanserne, vil man se, at også her er det de aber, som forstår at begå sig socialt, der kommer frem i verden.
Jeg har selv oplevet 1-2 personer blive bedt om at holde sig væk på basisåret på Aalborg Universitet; de lavede ingenting overhovedet. Også på hovedfaget og bifaget var der 1-2 personer, måske pr. årgang, der blev bedt om at holde sig væk - da de intet lavede3, intet bidrog til fællesskabet. Og ja, jeg mener stadigvæk, at de bogligt svage har godt af den erfaringspædagogiske dimension, der ligger på basisuddannelserne i Aalborg og Roskilde.
Netop det at man tager udgangspunkt i praksis, i folks egne erfaringer, og bruger det til at danne teorier med, betyder at de bogligt svage, og folk som ikke er boglige, har en større mulighed for at komme igennem faget. Også fordi folk som regel er meget hjælpsomme og forklarer f.eks. teorier eller matematiske formler for hinande; videns-deling kaldes dette.
Det skal desuden opgives hvem der skrevet hvad, og alle studerende formodes at sætte sig ind i hele projektet...så de kan svare på alle spørgsmål...
Krafting@
Min erfaring fra RUC var at man somme tider på basis kunne være lidt for overbærende over for enkelte, men også at dette hurtigt forsvandt derefter. Jeg tror ikke at der i realiteten er ret meget forskel på RUC og andre universitetter. Folk der ikke yder tilstrækkeligt vil kunne overleve et år, i enkelte tilfælde måske to, men så slutter festen.
Karaktergivningen var i realiteten individuel uanset om man gik op som gruppe og mange (jeg selv inclusive) afsluttede med at skrive individuel speciale.
Men når jeg ser tilbage var gruppeprocesserne utrolig læreige, de gav en kapacitet til samarbejde og en tværfaglighed man ikke ville have haft hvis man havde være alene hele studiet igennem
'Jeg lærte noget om menneskers indbyrdes dynamik.'
Det er der jo også en faglig dimension i Krafting, når vi er færdige er det jo en meget væsentlig del af de realiteter der møde en uden for UNI, at man skal kunne håndtere tværfagligt samarbjede.
bortset fra det så er gruppe på mere end 4 ikke normen når det første år var ovre, og mange former små team, eller arbejder alene i de sidste år.