Mens politikerne snakker om universiteter i verdensklasse, ser det noget anderledes ud, hvis man spørger underviserne.
I en ny undersøgelse fra DMstud. bladet svarer 35 procent af de 444 undervisere, der har deltaget i undersøgelsen, at gennemsnitskandidatens faglige niveau er blevet dårligere eller meget dårligere efter indførelsen af universitetsloven for fem år siden.
Den melding overrasker ikke Leif Søndergaard, der er medlem af Dansk Magisterforenings hovedbestyrelse.
»Det er svært at påvise, om det rent faktisk er korrekt, da vi så skulle ud og måle både gamle og nye kandidaters evner, men den generelle opfattelse på universiteterne er, at det i stigende grad er nødvendigt at slække på kravene for at få de studerende hurtigere igennem og få nedbragt frafaldet. Ellers er det jo vores job, der står på spil.«
Det øgede fokus på frafald og hurtig gennemførelse har ikke direkte noget med universitetsloven at gøre. Det har de mange ændringer på universiteterne til gengæld.
Over halvdelen af underviserne i undersøgelsen mener, at de mange ændringer i blandt andet studieordninger er gået ud over undervisningen. For de studerende kan det være svært at vurdere, om deres uddannelse er blevet dårligere, fordi de står midt i den, siger uddannelsesordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Jeppe Mulvad Larsen:
»Det er svært at vurdere vores eget faglige niveau, men vi stoler på underviserne, hvis de siger, at kvaliteten er faldende, så er den faldet.«
Jeppe Mulvad Larsen mener dog ikke, det alene hænger sammen med universitetsloven. De penge, universiteterne får pr. studerende, er blevet færre de sidste 10 år, men også den øgede detailstyring af universiteterne, f.eks. afskaffelse af gruppeeksamen, går ud over undervisningen, mener Jeppe Mulvad Larsen.
Frustration
For Susan Wright, der er professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og i flere år har forsket i Universitetslovens effekter, afspejler undersøgelsens resultater en udbredt frustration blandt de universitetsansatte undervisere.
»Mange steder er der blevet sammenlagt studienævn og nedlagt institutbestyrelser, siden Universitetsloven blev indført i 2003. Det betyder, at de folk der sidder i de sammenlagte studienævn og tager beslutninger, på ingen måde kan have detaljeret viden om de enkelte uddannelser,« siger Susan Wright.
Og det risikerer at føre til beslutninger, der kan have uheldige konsekvenser for undervisningen.
»Forskerne får i sådanne situationer i stigende grad følelsen af, at de ikke har kontrol over deres arbejde og har mistet indflydelse på deres arbejdsplads. For mange har studienævn og institutbestyrelser været et forum for diskussion af undervisningen og forskningen, men det har de mistet nu, og det skaber mangel på mening og skaber negativitet. Også de studerende risikerer at få den samme følelse, fordi de er kommet længere væk fra indflydelse på og diskussion af deres studier,« siger Susan Wright.
Barberede midler og mangel på fri forskning kan altså godt mærkes mens man står midt i sit kandidatstudium!
Den stramme styring, der er blevet varetaget af den flok halvstuderede borgerlige fjolser, der kaldes den danske regering gør, at det bl.a. frarådes historiestuderende at benytte primært kildemateriale i forbindelse med specialet.
Der er mange andre ting, der har kunnet mærkes (og jeg mærker det på egen krop p.t.), fx:
Der er ikke råd til at studierne kan købe de tidsskrifter, der ellers er nødvendige for de håndbogsbiblioteker de studernede benytter sig af, der er færre undervisningstimer, der er mere materiale til selvkopiering, da studierne ikke har råd til at lave kompendier, de studerende er blevet yngre og mindre modne.
Mange føler sig tvunget til at starte før de er parate til at vie deres tid 100 % over en periode på 5-6 år.
SU'en er udhulet, så derfor er der mange, der er nødsaget til at arbejde r.... ud af bukserne for at kunne overleve på andet end pasta og ketchup; for meget erhvervsarbejde tager tid fra studierne, der skal gennemføres på nomeret tid og ikke på den nødvendige tid... Og der er mange flere faktorer.
Universiteterne udvikler sig mere og mere til børnehaver og ikke et sted, hvor ´voksne' mennesker tilegner sig den ypperste viden gennem forskningsbaseret undervisning. Ansvaret er på mange områder ikke længere den studerendes, men er lagt over på en masse regler og paragraffer, der ikke er det papir værd, de er nedfældet på. Og disse regler ændres og bøjes konstant.
Løsningen er vel højere SU, større ansvar til den enkelte og fri eksaminationsform (GRUPPEEKSAMEN).
Lad os nu høre mere om hvilke kandidatgrader der er blevet forringet og hvordan. Det er ikke lige meget om det er en cand. mag., cand. polyt, eller cand. teol.
DSR og DPU er jo selvskrevne til at fremhæve når noget ikke virker, men hvad siger de andre universiteter? (Jeg ved det - DSR er ikke et universitet - don't comment)
Måske er det de studerende der er blevet dårligere ? (blot for at pointere at årsagssammenhængen bør belyses)
med venlig hilsen
Lennart