Læsetid: 2 min.

Moske inviterer til lillejuleaften

I anledning af lillejuleaften afholdes der 'åben moské' i Hvidovre. 'En smuk gestus', mener biskop. Teolog og medstifter af Islamkritisk Netværk kalder dialog mellem islam og kristendom for 'en ulykkelig tendens'
Indland
23. december 2008

Selv om muslimer ikke fejrer jul, kan de alligevel godt samles om julens værdier. I hvert fald i Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre. Moskéen inviterer i dag kristne, muslimer og ikke-troende til at kigge ind og mødes om julens værdier. Og endda på lillejuleaften - eller nærmere fordi, det er lillejuleaften:

"Kristne kan bedre forholde sig til religion i julen. De er mere åbne end til hverdag," siger imam i moskéen Naimatullah Basharat, der forventer, at omkring 100 borgere vil dukke op til arrangementet.

Han ser intet mærkeligt i, at holde 'åben moské' lillejuleaften:

"Selv om vi ikke fejrer jul, vil vi gerne ønske vores nabo og dem, vi kender, en glædelig jul."

Det er en smuk gestus, mener biskop for Københavns Stift Erik Norman Svendsen.

"Julen er så stærk en tradition i Danmark, at den kommer man ikke uden om - heller ikke selv om man er muslim," siger han.

Traditionen med at ønske andre troende en god fest, stammer fra Mellemøsten, hvor muslimer og kristne bor side om side, som for eksempel i Syrien:

"Det er et udtryk for gensidig respekt. Men den skik har vi ikke i Danmark. Det er ikke naturligt," siger Erik Norman Svendsen.

Pseudofællesskab

Formålet med arrangementet er at få viden om andres tro.

"Vi skal mødes og tale om vores fælles interesse og værdier," lyder det fra imam Naimatullah Basharat.

Men der eksisterer overhovedet intet fællesskab mellem islam og kristendommen, mener teolog og kommentator Katrine Winkel Holm. Hun kalder arrangementet for 'et pseudofællesskab.'

"Der er en ulykkelig tendens til dialogmani mellem islam og kristendom. Hvis der er konsensus, tager du ikke kristendommen alvorligt. Der skal være kontraster, for det, som vi siger, er sandheden, siger de, er løgn," siger Katrine Winkel Holm, der er medstifter af Islamkritisk Netværk.

Hun mener, at biskoppen for Københavns Stift er ude på et skråplan, hvis han tror, han har et fællesskab med islam.

Moskeens imam mener, at islam og kristendommens hovedbudskab er det samme:

"Vi skal vise kærlighed til Gud og kærlighed til mennesket," siger han og hentyder til næstekærlighed som det vigtigste budskab.

Det er Erik Norman Svendsen dog ikke helt enig i.

"Næstekærlighed er ikke det eneste afgørende i julen. Julen er Guds tegn på, at vi er hans børn, og at han elsker os," siger biskoppen og peger på, at næstekærligheden nærmere er underforstået.

"Vi skal elske vores næste, fordi Gud elsker os. Men hovedbudskabet er, han favner os mennesker."

Heller ikke Katrine Winkel Holm mener, at næstekærlighed er kernen i kristendommen - det er Jesus.

"Vi er uenige om figuren Jesus. Med arrangementet ønsker de at bygge et falsk fællesskab op," siger hun.

Katrine Winkel Holm mener slet ikke, at islam elsker alle mennesker.

"Koranen elsker kun dem, der udøver Sharia og opfordrer til vold mod de vantro. Hadithen (beretning om Muhammeds liv, red. ) siger, at kvinder, der har været deres mænd utro, skal stenes," siger hun og kalder imamens udlægning af islam 'meget utroværdig.'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leander Jørgensen

Det er da en særdeles smuk tanke at mødes om det fælles om det så er jul eller ej, alle mennesker har kærligheden og livet tilfælles og lad os da mødes om det i stedet for at strides om forskellene, som i sidste ende er en personlig og privat sag. Hvem har dog ret til at anse sin egen livsopfattelse eller tro for at være den eneste rigtige?

Katrine Winkel Holm verden må være virkelig sort og hvid hvis hun vil påstå at der intet fælles er imellem Islam og Kristendom - Jeg er træt af at man kan blive ved med at diskutere de små forskelle og skabe splid på ordkløveri.

Kritikken af koranen går tit på at passager opfordrer til vold, men det gør bibelen da også? Fælles er vel at det overordnede budskab er kærligheden til dine medmennesker?

Heinrich R. Jørgensen

Katrine Winkel Holm er sortsynet fundamentalist, medlem af Tidehverv og medstifter (sammen med Lars Hedegaard) af Trykkefrihedsselskabet.

Det pæneste man kan sige om hende er, at hun er datter af Søren Krarup. Han har i det mindste momentant noget fornuftigt at bidrage med (når han altså ikke er lige så forskruet som sin datter).

Peter Jespersen

@Leander Jørgensen

En særdeles smuk tanke.

Mogens Michaelsen

Katrine Winkel Holm er citeret for at sige:

"Koranen elsker kun dem, der udøver Sharia ..."

Siden hvornår er en BOG blevet i stand til at elske?

Simon Kongshøj

Min generelle modvilje mod al religion til trods må jeg give Mogens fuldstændig ret.

Religioner, ideologier, bøger, tanker, ideer, filosofier og livsanskuelser hverken elsker eller hader nogen som helst. Det gør mennesker. Førnævnte ting kan inspirere, lokke og true mennesker til at elske eller hade, men gør intet selv, og kan ikke i sig selv tvinge nogen til noget som helst.

Problemet med sharia er ikke at det er en del af koranen, problemet med sharia er at der findes ubehagelige typer, der tager koranen så dødsens alvorligt --- og det samme gælder iøvrigt for alle mulige andre religiøse befalinger.

vh Simon

Heinrich R. Jørgensen

@ alle

En anden bruger havde oprettet et alias med mit sædvanlige navn. Jeg har ikke skrevet de mange tåbelige indlæg, der nu er blevet slettet.

Inger Sundsvald

Heinrich R (den ægte)
Vi er jo nogle stykker som kender din stil, og kan i øvrigt se i 'gamle' tråde, som jo forandrer sig tilsvarende.

Inger Sundsvald

God tur

Fantastisk initiativ! Gid jeg kunne vaere kommet forbi og have hilst paa.

Jeg er lige ankommet til Dubai fra Oman, og aldrig har jeg vaeret i saa smukt et land! (Oman), aldrig har jeg moedt saa smukke og venlige mennesker, vi blev inviteret indenfor i deres hjem til kaffe og dadler, man hilste paa hinanden og nikkede og smilte, og der var en gensidig respekt og forstaaelse for, at vi var forskellige, men stadigvaek kunne moedes som mennesker paa trods af disse forskelligheder.
Jeg skal uden tvivl tilbage, og jeg ville oenske man kunne invitere frk. Winkel Holm, DF og andre religionsforskraekkede herned. Dette er ogsaa en opfordring til alle andre, der gerne vil rejse ud i verden til et sted med frihed og respekt og aabenhed.

Bo Klindt Poulsen

Fyens Stiftstidende har i dag en rigtig fornuftig og klarsynet leder, bl.a. om Normann Svendsens moské-besøg og den hysteriske danske flygtningedebat. Rart at se at det er hos de konservative aviser, der skal findes en rest af borgerlig anstændighed, når nu den ikke findes i Folketinget.

http://www.fyens.dk/article/1150211:Leder--Bispen-og-moskeen

Lone Larsen: "Der er hverken åbenhed eller respekt i Islam. Men det finder du nok ud af, når du har rejst lidt mere rundt. Tag du en tur til Egypten =)"

Tænk, det stemmer ikke med mine oplevelser i Ægypten. Mon ikke man ser, hvad man VIL se?

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand,

velkommen tilbage på banen :-)

"Lone Larsen" er (var) givetvis et alter ego for samme person som du sikkert erinder som Gårdmand Bjørn, Alfons Åberg o.m.a., og det samme er "Petra Dinesen" formodentligt også.

Der opstår ca. 2 nye trolls dagligt, som typisk forsvinder igen efter nogle få timer, max. 1-2 døgn. Så er du advaret ;-)

AT modtage en indbydelse og deltage i arrangementet er en ting.

Den hænger ikke nødvendigvist sammen med værtens eller gæstens accept af det overordnede indhold og formål.

Men at se et åbent hus arrangement som et udtryk for, at forskellige trosretninger sagtens kan leve uproblematisk sammen side om side, det er nok en utopi.

Mennsker af forskellig observans kan leve sammen men kun, hvis der eksisterer gensidig respekt og tolerance.