Læsetid: 3 min.

Den naturhistoriske arv sygner hen

Revnede gulve, ældgamle udstillinger og samlinger af dyr, der er ved at gå til grunde, er nogle af de synlige tegn på, at Zoologisk Museum ved Københavns Universitet har prøvet at skære ned mange gange før. Næste år skal de til det igen
Der er masser af udstoppede bævere, kaniner og andre pelsdyr, som man kan komme helt tæt på på Zoologisk Museum.

Der er masser af udstoppede bævere, kaniner og andre pelsdyr, som man kan komme helt tæt på på Zoologisk Museum.

Pelle Rink

8. december 2008

Børnene fra Nyhollænderskolen er ligeglade med, at de udstoppede dyr er lidt afpillede, og gulvet er revnet på Zoologisk Museum på Østerbro i København. De fejrer nemlig fødselsdag på museet, der hører under Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

I den nye afdeling Magasinet kan de få lov at klappe en udstoppet bæver og lægge hovedet ind mellem tænderne i et stort flodhestekranie. Mærke på vores naturhistoriske arvegods - ligesom forskerne bag museets montrer og udstillinger gør det.

Men bortset fra børnene i Magasinet, står alt hen som det plejer: Folk vandrer hurtigt, forbi de lidt støvede montrer fra 70'erne og 80'erne, og særudstillingen om fjer kører snart på tredje år.

"Vi har ikke haft råd til at sætte en ny særudstilling op," forklarer museets formidlingschef Hanne Strager, mens hun med en god del forargelse i stemning peger på en søjle, hvor store stykker mørtel er faldet af, og et panel der er gået i stykker.

"Og vi er altså hovedmuseum på det naturhistoriske område," siger hun med hovedrysten og forklarer, at de sidste fem års nedskæringer har betydet, at alle håndværkerstillinger i huset er blevet nedlagt. Det betyder ekstra udgifter til at lave udstillinger og dårlig vedligeholdelse, men for Hanne Strager er det ikke så meget de ydre skønhedsfejl på museet, der er problemet med de nye nedskæringer, som museet står overfor næste år. Det virkelige problem er, at der igennem årene er blevet nedlagt forskningsområder og droslet ned på formidlingen overfor museets gæster.

"Da der var invasion af dræbersnegle sidste sommer, ringede folk og pressen jo til os og spurgte, hvad det er for en art, men vi har ingen eksperter tilbage på det område. Klimaforandringer gør problemet endnu mere påtrængende, fordi de betyder, at mange plante- og dyrearter vil invadere landet," mener Hanne Strager.

Følger ikke med tiden

Som formidlingschef gør hun alt, hvad hun kan for, at museets publikum mærker de gentagne nedskæringer så lidt som muligt.

"Men det er et museum, der ikke er fulgt med tiden, og det er rigtig ærgerligt, for hvor kunne vi gøre en forskel i forhold til at formidle viden om naturvidenskab til børn og befolkningen generelt," siger Hanne Strager og viser opgivende en gammel montre med udstoppede ænder frem:

"Det er jo en biologibog sat op på væggen. Folk synes bare ikke, det er interessant længere."

Zoologisk Museum er ligesom Geologisk Museum, Botanisk Have og Botanisk Museum baseret på at formidle viden direkte fra forskningen. Tilsammen udgør de tre museer Statens Naturhistoriske Museum. Men udover museumsvirksomheden skal f.eks. Zoologisk Museum passe på alle de indsamlede dyr, insekter, fossiler og skeletter, der gemmer sig i tusindvis i museumsbygningens magasiner. Det kræver tid og mandskab, og det er der langt fra nok af, forklarer direktør Morten Meldgaard:

"Vores samlinger bliver ikke passet godt nok, selvom det er et nationalt ansvar, og det skaber et indtryk af, at vi ikke gør vores arbejde godt nok, men realiteten er, at der er blevet skåret ned igen og igen de sidste 15-20 år."

Hvis ikke samlingerne bliver plejet med de rette temperatur- og lysforhold, så risikerer de at blive ødelagt, og det er ikke bare et tab for danskerne, men også for international forskning. Zoologisk Museum råder nemlig over verdens tiendestørste zoologiske samling og har f.eks. meget sjældne fossiler i sin varetægt, som kun findes i magasinerne i København, forklarer Hanne Strager:

"Det er bekymrende, fordi det er vores naturhistoriske og dermed kulturelle arv, vi har her. Men det er også en stor personlig bekymring for mange af de forskere, der arbejder her, at der er ting, som risikerer at blive ødelagt, fordi vi ikke er folk nok til at passe ordentligt på vores samlinger."

Elefantskildpadden holder dog skansen, selvom den er forsvundet fra sin montre, hvor der i stedet står et hjortesvin. 'Under reparation', oplyser skiltet i montren de forvirrede tilskuere. Og forvirrede er der efterhånden også mange af de ansatte på museerne, der er.

"Det er svært at forklare medarbejderne, hvordan ambitioner for naturvidenskaben og et nyt stort museum hænger sammen med, at vi igen skal skære ned. Det virker absurd. Hvis vi bare vidste, at målet var at halvere museets størrelse, så ville vi i det mindste vide hvor vi var på vej hen, men når vi år efter år må skære ned på grund af tilfældighedernes spil, så er det svært at acceptere," siger Morten Meldgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu