Læsetid: 2 min.

Naturvidenskab skal spare millioner af kroner

De naturvidenskabelig fag og museer står over for nedskæringer og massefyringer på grund af færre nye studerende og færre frie forskningsmidler. Det kan skade naturvidenskaben langt tid fremover. Videnskabsminister Helge Sander mener, at universiteterne aldrig har fået flere penge
De naturvidenskabelig fag og museer står over for nedskæringer og massefyringer på grund af færre nye studerende og færre frie forskningsmidler. Det kan skade naturvidenskaben langt tid fremover. Videnskabsminister Helge Sander mener, at universiteterne aldrig har fået flere penge
8. december 2008

Millionerne burde rulle ind og skabe 'universiteter i verdensklasse', som det hedder i regeringens globaliseringsstrategi. Banebrydende forskning og flere højtuddannede er målet, men virkeligheden er, at en række universiteter næste år får røde tal på bundlinjen. Og det er især de naturvidenskabelige fag og de naturhistoriske museer, der skal skære ned.

Naturvidenskab på Københavns Universitet skal spare 45 millioner næste år, og det kan betyde nedlæggelse af 70 stillinger. Også de naturvidenskabelige og tekniske fag på Aalborg Universitet (AAU) og Aarhus Universitet (AU) står overfor nedskæringer i millionklassen.

Færre studerende, færre penge

Årsagen til underskuddet er, at årets lave optag af studerende betyder færre penge fra staten i form af STÅ-indtægter samt, at millionerne fra globaliseringspuljen kommer alt for langsomt, lyder det fra universiteterne.

Videnskabsminister Helge Sander kan ikke få universiteternes underskud til at hænge sammen:

"Et mindre optag kan ikke have effekt på, at de får færre penge allerede nu, og alt i alt så er der kommet flere penge til universiteterne."

At universiteterne vælger at spare på lige nøjagtig naturvidenskab, vil ministeren ikke forholde sig til: Det er op til universiteternes bestyrelser, hvad de vælger at spare på. Sander beklager, at færre studerende i år kom ind på universiteterne.

Videnskabsministeren mener dog, at de skærpede adgangskrav, som blev indført i år, vil give bedre studerende, der består flere eksamener, og dermed giver større indtægter til universiteterne.

Han mener ikke, at det er rigtigt, at der er kommet færre frie midler, som er de penge universiteterne selv kan råde over:

"Der er kommet 600 millioner mere i rene basismidler, så ved nærmere eftertanke, så tror jeg alle må medgive, at de har fået mere og også har fået større råderet over deres basismidler," forklarer Helge Sander.

Underfinansieret

Også blandt de øvrige politiske partier, vækker nedskæringerne på naturvidenskab undren og beklagelse.

"Det er dybt, dybt uheldigt, " mener DF's forskningsordfører Jesper Langballe.

Han mener, at taxametersystemet, som universiteterne får tildelt midler til undervisningen efter, er skyld i universiteternes økonomiske problemer.

"Taxametersystemet skaber jo en frygtelig sårbarhed, når optaget falder, men det bliver nødt til at være sådan, at kontinuiteten i forskning og uddannelse kan bære sådan nogle udsving i et par år," siger Langballe, der mener, at taxametersystemet skal ses efter i sømmene og laves om.

SF's forskningsordfører Jonas Dahl er enig:

"Det hænger ikke sammen, at politikerne ændrer på optaget, så der kommer færre studerende, sænker taksterne til uddannelse, hvis de studerende er for langsomme og samtidig udskyder udbetalingen af millioner fra Globaliseringspuljen," siger Jonas Dahl.

De Radikales forsknings- og uddannelsesordfører Marianne Jelved har svært ved at se, hvorfor universiteterne allerede varsler så store underskud på grund sommerens lave optag.

"Men den her udvikling harmonerer jo slet ikke med de politiske udmeldinger og ambitioner, der er for forskning og uddannelse i f.eks. regeringens globaliseringsstrategi," siger Jelved og fortsætter:

"Vi bliver nødt til at få kulegravet, hvad det er for strukturer og politiske beslutninger, der skaber problemer for universiteterne og få lagt det åbent frem for videnskabsministeren."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu skal vi høre det igen: Der har aldrig været flere penge til vejene, til kommunerne, til kulturen, til universiteterne og til...... Hvis man lytter når især Venstreministre kritiseres for nedskæringer på deres område, kommer grammofonpladen: "Der har aldrig været flere penge..." osv. De siger det sgu allesammen og med de samme ord, som om de læser det op af en bog. Hvornår opdager journalisterne det?

Således også på universitetsområdet:
Ministeren har ved flere lejligheder hævdet at regeringen investerer ”massivt i forskning” i disse år og at bevillingen til universiteterne er øget fra 3,9 mia. kr. i 2002 til 5,1 mia. kr. i 2008. Altså en forøgelse på 1,2 mia. gode danske skattekroner.
Det lyder jo grangiveligt af meget, men man behøver ikke udvidet ledvogtereksamen for at regne ud at det fordelt over 7 år bliver det 170 mio. om året i snit. Til deling blandt alle universiteterne! Hvis alle udgifter til fusioner, implementering af styrelsesloven, huslejer, inflation mm. gøres op, så er det ikke noget at prale af. Tværtimod ligner det en underskudsforretning.
De såkaldte ”Barcelona-milliarder” går andre steder hen, de bruges tilsyneladende på projekter som Dansk Industri anser for sikre successer.

Ja, lad os få lagt frem at staten har lagt en mængde udgifter over på universiteterne, som de ikke havde tidligere, f.eks. huslejebetaling og få regnet på hvad de store fusioner og implementering af styrelsesloven koster. Udgifter som universiteterne skal tage fra den daglige drift og basismidlerne, da ministeren har erklæret at det skal universiteterne selv klare.

Man kan også spørge hvorfor universiteterne ikke slår sig mere i tøjret?
Det gør de også, men måske ikke nok. Ministeren bruger gode, velafprøvede magtmidler som "del og hersk" og det virker tilsyneladende efter hensigten. Universitetsrektorerne har fået besked om at der er penge nok, men den ledelse der ikke er dygtig nok (!) får ikke så meget som de andre..
Lars Løkke har brugt samme metode overfor kommunerne og der virker det sørme også. Borgmestre, sygehusledelser, teaterdirektører og universitetsrektorer slider hver især som små asener for at leve op til "målene" (eller ned, om man vil), mens CEPOS-drengerøvene fedtgriner i "Deadline" og kræver mere...

# KP J

Ja, se blot på Statsministerens "omvendelse" til grøn foregangsmand, som vil gøre Danmark til grønt foregangsland. Det er da al ære værd, men har desværre kun symbolsk værdi.

Siden 2001 har VKO systematisk smadret forskningsmiljøerne i vedvarende energi og de grønne vækstlag af iværksættere. Nye forskningsmiljøer med lange perspektiver er umuliggjort af VKO's tåbelige "faktura-fiksering", som favoriserer de hurtige resultater.

Verdensklassen har overhalet os forlængst og er forsvundet i horisonten.