Læsetid: 3 min.

Naturvidenskabs penge går til bureaukrati

De fyringstruede medarbejdere på Naturvidenskab ved Københavns Universitet langer ud efter fakultetets stærkt forøgede udgifter til administration og lederløn. Her skal der foreløbig ikke spares en krone, mens hver fjerde underviser på de hårdest ramte institutter bliver sparet væk
To fysikprofessorer fra Niels Bohr Instituttet, hvor der skal nedlægges 16 stillinger inden februar 2009, har gravet i de gamle regnskaber for Det naturvidenskabelige Fakultet og fundet frem til, at fakultetets administration og ledelse i 2001 havde budget på 10 millioner mod 40 millioner i dag. Antallet af ledere og administrative medarbejdere er eksploderet i samme periode.

To fysikprofessorer fra Niels Bohr Instituttet, hvor der skal nedlægges 16 stillinger inden februar 2009, har gravet i de gamle regnskaber for Det naturvidenskabelige Fakultet og fundet frem til, at fakultetets administration og ledelse i 2001 havde budget på 10 millioner mod 40 millioner i dag. Antallet af ledere og administrative medarbejdere er eksploderet i samme periode.

Brian Bergmann

22. december 2008

Naturvidenskab på Københavns Universitet skal spare 45 millioner kroner. Det betyder, at der skal nedlægges cirka 70 stillinger på blandt andet Biologisk Institut, Niels Bohr Institutet, Kemisk Institut, Datalogisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum. Årsagen til underskuddet er ifølge ledelsen, at der i sommer blev optaget langt færre studerende, og det betyder en nedgang i næste års indtægter. Men medarbejderne på naturvidenskab stiller nu spørgsmål ved, hvorfor der skal spares penge på forskning og uddannelse, når udgifterne til administration er firdoblet over de sidste seks år.

To fysikprofessorer har gravet i de gamle regnskaber for Det naturvidenskabelige Fakultet og fundet frem til, at fakultetets administration og ledelse i 2001 havde budget på 10 millioner mod 40 millioner i dag. Antallet af ledere og administrative medarbejdere er eksploderet i samme periode: Fra 25 ansatte til 80 i 2008, skønner de to professorer på Niels Bohr Instituttet, Poul Olesen og Benny Lautrup.

"Dekanen har uhæmmet ansat den ene efter anden i administrationen, så den er blevet pustet op i en grad, der efter min mening gør det til lidt af en svinestreg, at administrationen går helt fri, mens vi skal skære ned på forskning og undervisning ude på institutterne," siger Benny Lautrup.

Mere ligelig fordeling

Niels Bohr Instituttet skal nedlægge 16 stillinger inden februar næste år, hvilket svarer til 12 procent af personalet. Selv om en del ældre medarbejdere går af, så laver det efter Benny Lautrups mening ikke om på, at der bliver flyttet ressourcer fra forskning og undervisning til administration:

"Hvad pokker er meningen? Da den gamle dekan skulle skære ned for knap 10 år siden, så skar han de samme 25 procent ned på administrationen som på institutterne. Når administrationen i den grad er vokset, så vil vi gerne have en forklaring på, hvorfor de ikke skal skære ned."

Det har ikke været muligt at få et svar fra fakultetets ledelse, men dekan Nils O. Andersen skriver i et svar på de to professorers kritik på naturvidenskabs hjemmeside:

"Fakultetets fællesområde og herunder bygningsdriften, vil også blive pålagt sparekrav."

Hvor meget det drejer sig om, og hvornår står dog hen i det uvisse. Dekanens skriver dog, at Københavns Universitets (KU) fællesadministration er i gang med at gennemføre en analyse af, hvordan der kan skæres 12 procent ned på administrationen på hele KU.

Biologi hårdest ramt

Næsten 200 medarbejdere på Biologisk Institut har i et brev fakultetets ledelse også stillet spørgsmålstegn ved udviklingen i antallet af ansatte i fakultetets administration. På Biologi skal de spare 25 millioner, og det betyder, at fakultetets største institut skal reducere staben af faste undervisere med en fjerdedel.

"Biologi står overfor nogle meget store nedskæringer i forhold til de andre institutter, og samtidig kan vi ikke se, at administrationen skal skære ned overhovedet. Det udløser selvfølgelig stor frustration, fordi de tilbageværende medarbejdere kan se frem til at få mindre tid til forskning og undervisning," forklarer lektorvikar Martin Willemoës, som er en af initiativtagerne til brevet fra medarbejderne på Biologisk Institut.

Også de studerende har sat en underskriftindsamling i gang, fordi de mener, at nedskæringerne vil føre til nedlæggelse af kurser, forringet undervisning og dårligere studieforhold generelt.

KU's ledelse må gribe ind

Tillidsrepræsentant på naturvidenskab på KU, Leif Søndergaard, er enig med kritikken fra medarbejderne:

"Det er urimeligt, at den ekspansion fakultetets administration og de voldsomme stigninger i lønninger til ledelsen, ikke resulterer i besparelser, hvis ikke andet så i solidaritetens tegn."

Sammen med formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, kræver Leif Søndergaard desuden, at KU's rektor skrider til handling og udskyder et planlagt it-projekt og en række stjerneforskningsprogrammer.

"Det kan ikke være meningen, at KU sætter så store og dyre projekter i gang, samtidig med at der sker skal voldsomme nedskæringer på naturvidenskab. Vi har brug for bedre it, men nedskæringerne på naturvidenskab risikerer at ødelægge fakultetet, derfor mener jeg, det er rimeligt, at KU's ledelse giver fakultetet mere end et år til at få bragt deres underskud ned, så det ikke får helt så drastiske konsekvenser, som det ser ud til nu," siger Leif Søndergaard.

De højtuddannedes fagforening mener dog også, at der må gøres noget fra politisk side for at sikre forskning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet.

"I bund og grund så skyldes underskuddet på naturvidenskab jo nogle tiltag, som politikerne har fundet på," slutter Leif Søndergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Erik Rønne

Ja, afskaffelsen af Den akademiske Republik fra 1479 synes ikke at have ledt til Den oplyste Enevælde - det er den vist for uoplyst til ...

Wolf Wucherpfennig

De protesterende universitetslærere går fejlagtigt ud fra, at universiteterne er til for at der skal undervises og læres. De er til for at give et rigtig godt levebrød til managere, helst med speciale i newspeak.

Den udvikling som bliver beskrevet i artiklen er ikke begrænset til det naturvidenskabelige fakultet på KU.

Det ses mange andre steder i den offentlige sektor. Der bliver flere "høvdinge" og færre "indianere".

Udviklingen er ikke begrænset til Danmark, og er heller ikke ny. Den tog for alvor fart i midten af halvfjerdserne, hvor de store årgange (som Poul Olesen og Benny Lautrop tilhører), udfordrede det bestående system.

De ønskede sikkert ikke bureaukrati og nedgang for naturvidenskab, men det blev resultatet.

Det kan lyde som en ringe trøst, men naturvidenskaben klarer sig faktisk rigtig godt, blot under andre himmelstøg. Så sent som i halvfemserne var den store EU-plan for internationaliseringen, at Østen skulle lave tekstilerne og EU udvikle de nye medikamenter. Men om få år vil Kinas forskningskapacitet på medicinalområdet oversige EU`s.

Mens vi holder møder om hvem der skal lave hvad, er de andre i fuld færd med at lave det.

Hvordan man på denne måde forestiller sig at få universiteter i verdensklasse bliver vist nødt til at henlægge i tågerne i hovederne på mennesker, der får en løn, der synes omvendt proportionalt med deres faglige indsigt i, hvad det vil sige at bedrive forskning.