Læsetid: 3 min.

Sig selv nok?

Danske forskere er ikke gode nok til at få penge i Det Europæiske Forskningsråd. Ikke fordi de mangler kvalitet - men måske fordi, vi er os selv nok
17. december 2008

På et møde i Nordforsk i Stockholm for et par uger siden blev det diskuteret, hvordan de nordiske lande har klaret sig i konkurrencen om midlerne til grundforskning fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Efter to runder står det klart, at England og Schweiz har klaret sig langt over gennemsnittet, mens Tyskland og de nordiske lande har klaret sig middelmådigt. Sverige og Finland ligger dog pænt. Resten siger sig selv, men hvorfor?

Er det kvaliteten? Næppe. Nok var den danske succesrate lavere end svenskernes, men dansk forskning klarer sig generelt flot med citationer osv.

Er det mangel på information eller den almindelig træthed ved EU-systemets besværligheder. Måske, men de nordiske legatmodtagere gav udtryk for, at proceduren for at søge ERC var veldokumenteret og rimelig enkel.

De unge forskere, der også havde været til interview hos panelerne i Bruxelles, syntes, at det var en fin og fair fremgangsmåde. Selvfølgelig havde de jo også vundet.

Er det fordi, der er penge nok i det danske system? Måske. Vi har i Danmark gode mekanismer som Grundforskningsfonden for større forskningsindsatser. Det har svenskerne ikke. Og så har vi bl.a. Niels Bohr professorater til at lokke udlændinge til.

Tyskland har Leibniz-prisen, som minder om Grundforskningsfonden. Det er måske ikke en tilfældighed, at begge lande har klaret sig relativt dårligt. ERC skal anstrenge sig for at tilbyde noget, som overgår de bedste systemer i Europa - ellers ender ERC med at blive en social institution - og så er der ikke brug for ERC.

Farlig dansk holdning

Er det, fordi vi er os selv nok? Vil vi hellere måles på den hjemlige skala? Det giver mere prestige. Sådan er det i et lille land. Det er lidt provinsielt. Vi gør da heller ikke megen virak af vore legatmodtagere. I andre lande (f.eks. Tyskland og Frankrig) bliver de modtaget af regeringen som sportshelte, og en række lande (bl.a. Sverige, Norge, Frankrig, Italien og Schweiz) har besluttet at støtte de ansøgere, der endte på venteliste, fordi der ikke var penge nok.

Nogle vil med en vis ret hævde, at danske forskere og universiteter selv har dannet deres internationale netværk - navnlig til USA. Så vi behøver ikke EU dimensionen. Vi klarer os selv. Det kan være en farlig holdning.

På mødet i Stockholm gav flere universiteter udtryk for, at ERC-legater vil spille en stigende rolle for branding af universiteterne og dermed medvirke til at tiltrække de bedste forskere. De samles, hvor der sker noget - og så følger erhvervslivet efter.

Den væsentligste årsag til den tvivlsomme placering er snarere mangel på politik.

For det første bør det være attraktivt for unge forskere at skabe sig en karriere på et dansk universitet. Der mangler frie midler på institutniveau til at fastholde de bedste talenter.

ERC's program for yngre forskere er skræddersyet til at give de unge en start efter veloverstået postdoc herhjemme eller i udlandet, men det kræver muligheden for at tilbyde en karriere ud over de fem år, som ERC giver.

Ikke os selv nok

For det andet bør universiteterne have langt bedre muligheder for at opbygge en slagkraftig international profil. Det er nemt nok at forstå Englands tiltrækningskraft, men det er værd at se nærmere på Schweiz's succes.

Størstedelen af legatmodtagerne kommer udefra, og det er ingen tilfældighed. Schweiz har valgt at koncentrere eliteforskning på to universiteter, hvor man fører en aktiv rekrutteringspolitik, der sigter mod at skabe internationale forskermiljøer med ca. halvdelen af stillingerne besat af udlændinge.

Det er bakket op af politikerne og erhvervslivet.

I Danmark er universiteterne trods rigtige reformer bundet af snævre aftaler med Videnskabs- og Finansministeriene, og alle universiteter skal helst have lige meget, og forskerne tjene lige lidt, og forskningen er afhængig af antallet af studerende.

Dette er ikke opskriften på at komme i førerfeltet. Vi kan ikke være os selv nok.

Jens Rostrup-Nielsen er direktør for 'special projects' hos Haldor Topsøe og medlem af ERC's videnskabelige råd samt af bestyrelsen på DTU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu