De årlige lister over, hvilke universiteter der er de bedste i verden, er mangelfulde, mener man i EU-Kommissionen, hvor man for tiden er ved at lave en ny rankingliste over universiteterne:
"De eksisterende rankinglister fokuserer for meget på forskning og naturvidenskab," siger Odile Quintin, der er generaldirektør for Uddannelse og Kultur i Europa-Kommissionen og en af initiativtagerne til den nye Europæiske Rankingliste.
Det er især den såkaldte Shanghai-ranking, der af mange regnes for den 'rigtige' universitetsrangliste, som generaldirektøren skyder efter:
"På Shanghai-rankingen er det stort set kun forskning, der præmieres - og derfor giver listen et forket billede af virkeligheden," siger hun. Kriterierne for den nye rankingliste bliver først offentliggjort senere på måneden, men det ligger fast at:
"Humaniora og samfundsfag skal have større betydning, og så skal undervisningsdelen tælle meget mere," siger Odile Quintin.
Flot
Det vil formentlig også betyde, at de europæiske universiteter vil komme til at ligge højere på den nye liste end på de nuværende, som især domineres af amerikanske universiteter.
Britiske universiteter klarer sig også fint, men det højst placerede universitet fra det europæiske fastland ligger nummer 24. Og det kan meget vel være en del af begrundelsen for, at arbejdet er begyndt.
Som Ghislaine Filliatreau, der er rankingekspert og direktør for Observatoire des Sciences et des Techniques i Paris formulerer det:
"Det er jo nemt at komme øverst på en rankingliste, hvis man selv vælger kriterierne."
De seneste år er det blevet til store mediebegivenheder, når især de to store, Shanghai-rankingen og Times Higer Education-rankingen kommer, og i Danmark jubler både universiteter og politikere, når et dansk universitet er rykket blot en enkelt eller to pladser frem. Der er med andre ord prestige i at ligge højt på rankinglisterne. Ghislaine Filliatreau mener dog ikke, at EU-listen er ren pop:
"Listerne har et formål - nemlig at sammenligne - man skal bare ikke glemme de langsigtede mål for at opnå gode placeringer på kort sigt," siger hun.
Mere kritisk er professor på universitetet i Kassel, Ulrich Teichler, der har forsket i rankingmetoder i mere end 16 år:
"Rankinglisterne er ubrugelige - og det vil den nye europæiske rankingliste også blive. Man kan lave nogenlunde meningsfulde rankinglister på nationalt plan, men de internationale lister giver ingen mening, fordi landene er så forskellige," siger han og peget på sprog som en væsentlig forskel:
"Hvis en polsk forsker skriver en fremragende artikel i et prestigfyldt polsk tidsskrift er det ligegyldigt. Hvis det trykkes på engelsk i Nature eller Science vejer det tungere," siger han. Den slags kan man tage højde for i et nye EU-system, men:
"Uanset hvilke kriterier, man vælger, så vil det tilgodese bestemte universiteter."
Den nye liste vil blot øge hypen omkring ranking blandt journalister, universitetsrektorer og politikere, mener han - og det er en farlig tendens:
"De universiteter, der ligger lavt, vil satse inden for de områder, som giver 'point' så de kan komme længere op ad listen. Derfor har rankinglisterne den effekt, at universiteterne bliver mere ens. Og hvis universiteterne vil være konkurrencedygtige, så skulle de hellere satse på det, de er gode til - frem for at komme højt op på en tilfældig liste," siger Ulrich Teichler. Det forventes at den nye europæiske rankingliste vil udkomme på forsøgsplan i 2009 og i sin endelige form i 2010.
