Analyse
Læsetid: 3 min.

Vil ny lovgivning stresse eller styrke sygemeldte?

Ændringer af sygedagpengeloven er udtryk for, at der i dag lægges større vægt på, at længevarende sygemeldte skal hjælpes hurtigt tilbage i arbejde, så de undgår langtids-forsørgelse. Umiddelbart et værdifuldt fremskridt, men hvad bliver virkeligheden?
Indland
11. december 2008

I dag kommer lovforslagene til et større lovkompleks fra beskæftigelsesministeriet i offentlig høring. Det får afgørende betydning for syge mennesker, men høring opfylder alene et formelt krav, for der er tidligere indgået en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, herunder Kommunernes Landsforening og derefter med et politisk flertal om ændringer i fire eksisterende love. Ændringerne omfatter især sygedagpengeloven, og de udtrykker et paradigmeskift, der gradvist har indfundet sig om vigtigheden af, at længevarende sygemeldte på kvalificeret vis hjælpes hurtigt tilbage i arbejde og undgår langtidsforsørgelse. Det er et værdifuldt fremskridt, men hvad bliver virkeligheden?

Alt tyder på at den kommer til at stritte i alle retninger. Det kommer af, den nye lovgivning lægger et benhårdt styringsredskab ned over jobcentrene, som er den ansvarlige myndighed, når det gælder indsatsen overfor sygemeldte med ret til sygedagpenge. Kommunerne får nemlig 65 % statsrefusion af de udbetalte sygedagpenge, hvis de efter otte ugers sygefravær får de sygemeldte delvist i arbejde eller i gang med en godkendt aktivitet af almindeligvis mindst ti timers varighed om ugen, uanset hvad de sygemeldte fejler, og hvordan de helbredsmæssigt har det. Sker det ikke, får de økonomisk trængte kommunen kun 35 % statsrefusion.

Sygdom til forskel

Fra midten af 2009, hvor lovændringerne gradvist træder i kraft skal sygemeldte nemlig behandles efter de samme principper som kontanthjælpsmodtagere, om end der er sygdom til forskel mellem de to grupper. Begge grupper skal aktiveres, hvis kommunen skal have deres ydelser refunderet med 65 %. Man kan så glæde sig over, at potentielt rigtige elementer i paradigmeskiftet fremgår af andre nye bestemmelser i lovforslagene, men de vil oftest være underkastet refusionsrorpinden, der styrer mod hurtigt at udløse den høje refusion. Det besynderlige er, at taler man med de beskrevne parter, der støtter lovforslagene, er de alle bekymrede for, hvor styrende rorpinden bliver. Men de forklarer deres støtte med håbet til et paradigmeskift kombineret med, at de har fået varetaget deres egen nok så subtile Lille Hassan. Dem nærmest Slotsholmen og længst væk fra hverdagens stramme kommunale økonomi tror i øvrigt, at det nok ikke bliver mange sygemeldte kommunerne vil få i gang kort efter de otte ugers sygemelding.

Selv siger mange jobcentre, at de går efter, at langt størsteparten af de sygemeldte får en mulighedserklæring fra egen læge, som en af nyskabelserne hedder, og så kommer i gang, enten ved at de delvist genoptager deres arbejde eller ved en anden aktivitet, der opfylder de ti timer. Den kan f.eks. bestå i et klippekort til et Fitnesscenter og kurser i kommunikation samt stress- og konflikthåndtering. Her er et marked for alverdens konsulentfirmaer. Hvor mange mon bliver raske af det, og hvor mange mon bliver mere syge af det? Man gør i hvert tilfælde ikke sygemeldte med alvorlig stress eller depression mere raske ved at stresse dem yderlige og slet ikke, hvis de skal tilbage til en arbejdsplads, hvis arbejdsmiljø er en væsentlig årsag til sygemeldingen.

Individuel og tværfaglig

De langtidssyge skal tages helt anderledes individuelt og tværfagligt ved hånden i nært samarbejde med arbejdspladsen og egen læge, hvis paradigmeskiftet med den succesrige indsats for at få dem i arbejde skal lykkes. Det første er at screene den enkeltes funktions- og arbejdsevne i forhold til arbejdsmarkedets krav, og her indgår de lægelige diagnoser kun som én blandt flere komponenter. Det andet er i hver enkelt sag at indkredse de faktorer, der førte til sygemeldingen, og lægge en plan for, hvad der skal gøres ved dem. De udgør nemlig de barrierer, der skal overvindes, hvis en reel tilbagevenden til arbejde skal lykkes. Men hvor er det personale i jobcentrene, der har kvalifikationer og tid til det? De er ikke uddannet til opgaven, og kun få er socialrådgivere.

Der er jobcentre, der har indset eller senere vil indse, at aktivering i bundter og renden spidsrod på alverdens arbejdspladser bare fører til konflikter med arbejdsgiverne, fagforeningerne, de sygemeldtes læger og de sygemeldte selv. De vil bruge det nye lovkompleks til at blive kvalificeret til nytænkningen og gå i samarbejde med de til dato få konsulentfirmaer, der kan deres kram. Lovene lægger op til øget brug af konsulentfirmaer endda med mulighed for myndighedsansvar. Her kan resultatet igen komme til at stritte i alle retninger. Sjældent har man set et paradigmeskift føre til sådan et paradoks. Hvad nytter det at stå med fine små skud og planter, når den jomfruelige jord er kultiveret med en bulldozer?

Gunvor Auken er tidligere socialrådgiver

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her