Læsetid: 3 min.

Økonomer roser rekordstor offentlig sektor

Danmark har nu verdens største offentlige sektor, viser nye tal fra OECD. Og det er helt fint, lyder det fra økonomer. Fra borgerlig side er begejstringen dog en del mere behersket
En sygeplejerske i færd med at hjælpe en patient på Rigshospitalet. Tal fra OECD viser, at Danmark for første gang i 20 år erobrer topplaceringen som det land i verden med den største offentlige sektor.

En sygeplejerske i færd med at hjælpe en patient på Rigshospitalet. Tal fra OECD viser, at Danmark for første gang i 20 år erobrer topplaceringen som det land i verden med den største offentlige sektor.

Christian Als

Indland
23. december 2008

Tillykke med førstepladsen.

Sådan lyder det fra flere økonomer, i kølvandet på at Danmark for første gang i 20 år erobrer topplaceringen som det land i verden med den største offentlige sektor.

En af dem er direktør i AE-rådet Lars Andersen.

"Der eksisterer en opfattelse af, at den offentlige sektor er en klods om benet på hårdtarbejdende, private lønmodtagere. Men pointen er jo, at den offentlige sektor er uddannelse, forskning, børnepasning og sundhedsvæsen, som udgør forudsætningen for den private produktion," siger Lars Andersen.

Ifølge OECD fylder det offentlige, danske forbrug 26,1 procent af det samlede bruttonationalprodukt (BNP). I Sverige, der ellers normalt topper listen, er andelen nu 25,8 procent.

Professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC hilser også placeringen velkommen.

"Pengene går til at sikre en infrastruktur, som gør, at vi overhovedet kan være konkurrencedygtige og bevare et velfærdssamfund. Så det er ikke et problem, at vi ligger øverst. Det handler meget mere om, hvordan vi bruger pengene. Og her har vi et langt stykke af vejen en fornuftig måde at bruge dem på," siger Bent Greve.

Dynamiske effekter

Professoren peger på, at den offentlige sektor har sikret, at kvinder kan komme ud på arbejdsmarkedet, at der er et ordentligt uddannelsessystem og så videre.

"Man taler meget om dynamiske effekter ved at ændre skattesystemet. Men der er også dynamiske effekter fra offentlige udgifter," siger Bent Greve

For økonomiprofessor Christen Sørensen fra Syddansk Universitet er det heller ikke i sig selv et problem, at det offentlige fylder meget.

"Som seriøs økonom kan det aldrig være et selvstændigt mål at reducere størrelsen på den offentlige sektor," siger han.

I stedet peger Christen Sørensen på, at det offentlige skal have folks tillid.

"Det afgørende er befolkningens tilfredshed med deres levestandard, og her ligger Danmark i toppen. Og så skal vi selvfølgeligt ikke spilde pengene," siger han.

Hvis man sammenligner med andre vestlige lande med mindre offentlige sektorer, mener Lars Andersen heller ikke, at der er belæg for, at man her kan få de samme ydelser for færre penge.

"De sociale udgifter lægger beslag på stort set den samme mængde af BNP i Danmark som i lande, vi normalt sammenligner os med," siger han.

Lars Andersen peger blandt andet på, at det i mange lande er dyrt at få passet børn, at der er brugerbetaling på uddannelse, og at man skal have en sundhedsforsikring for at kunne få ordentlig behandling, hvis man bliver syg.

Christen Sørensen gør også op med myten om, at den private sektor er mere effektiv end den offentlige.

"Det største bureaukrati i verden er jo den amerikanske sundhedssektor, der i høj grad af drevet af private," siger han.

Sæt de offentlige fri

Fra borgerlig/liberal side er der til gengæld kritik af, at den offentlige sektor er blevet så stor. Således beklager tænketanken CEPOS udviklingen. Det samme gør de konservatives finansordfører, Mike Legarth.

"Det er ikke noget, vi praler af. For os er det en mærkesag at minimere det offentlige forbrug og den offentlige sektor. Vi er på vej i den forkerte retning," siger Mike Legarth til Børsen.

Bent Greve studser over, at den borgerlige regering efter syv år ved magten ikke har været i stand til at tøjle den offentlige sektors vækst.

"Det viser jo, at det er meget vanskeligt at styre de offentlige udgifter, og at regeringen ikke har været så skrap til at prioritere. Det er også udtryk for, at man ikke kan love bedre velfærd, uden at det koster," siger Bent Greve.

Også Folketingets liberalist nummer ét, Ny Alliances Anders Samuelsen, er bekymret over de nye OECD-tal:

"Det er et stort problem, fordi det er den private sektor, der skal drive væksten," siger han.

Anders Samuelsen peger på, at både tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde et mål om, at den offentlige sektor højst måtte vokse med en halv procent om året. Et mål, som ingen af de to Rasmussen'er har været i stand til at indfri.

"Det er ærgerligt, at de ikke levede op til det. Ellers havde der været 63 milliarder til at sænke skatten på arbejde i dag," siger han.

Ifølge Anders Samuelsen er der mange problemer med den måde, den offentlige sektor fungerer på i dag.

"Når det hele bliver regelstyret fra Christiansborgs side, så bliver det mindre effektivt. Det første man kan gøre er at give offentligt ansatte nogle flere frihedsgrader. Problem er, at politikerne vil blande sig i alting. Man skal sætte de offentligt ansatte fri," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"En af dem er direktør i AE-rådet Lars Andersen.

"Der eksisterer en opfattelse af, at den offentlige sektor er en klods om benet på hårdtarbejdende, private lønmodtagere. Men pointen er jo, at den offentlige sektor er uddannelse, forskning, børnepasning og sundhedsvæsen, som udgør forudsætningen for den private produktion," siger Lars Andersen. "

Magen til idiot. Den offenlige sektor er ikke forudsætningen for den private produktions. Fjern den offentlige sektor og den private produktion vil stadig eksistere - fjern den private produktion og den offentlige sektor er DØD - falsificeret.

Dum, dummere, sjosjaldementkrat

Ja, det er den private sektor, der skal drive væksten... men men men...

Folk skal have passet deres børn, de skal kunne komme på til lægen eller på sygehus, busserne og togene skal køre, skolerne skal fungere, ---- ellers fungerer familielivet jo ikke i Danmark.

Og i Danmark har vi valgt at indrette det således, at alle betaler til det fælles bedste, og så får penge fra staten/kommunen, når man har brug for det. Og ellers klarer man sig selv. I Tyskland f.eks. er det arbejdsgiverne, der forsikrer deres medarbejdere + sørger for deres evt. pesnsion; I.G. Farben er f.eks. ved at gå nedenom og hjem pga. udgifterne til denne Sozialversicherung.

Lagt sammen med skatten mv. bliver det ca. lige så meget som man betaler i skat i Danmark.

Peter H. har virkelig fat i noget: Væk med uddannelse, forskning, børnepasning og sundhedsvæsen. Al det pjat med at børn skal lære at læse, skrive og regne, at videnskaben skal hjælpe os med at løse problemerne, at børn ikke kan klare sig alene og at de syge skal have omsorg.

Vi er kloge nok fra naturens hånd, børn har godt af at lære at klare sig selv og syge mennesker har alle dage været en pestilens.

Tilbage til middelalderen! Nå nej, det er ikke nok, der havde de jo både latinskoler, videnskab og helligåndshuse,

Tilbage til trætoppene, og find så selv jeres bananer, så kan I lære det!

Thomas Bolding Hansen

De borgerlige er indirekte begejstrede.
For de har pralet af at sænke arbejdsløsheden.
I virkeligheden er de omkring 100000 arbejdspladser der er skabt mellem den rekordhøje beskæftigelse i 1988 på 2.741,407 personer, til rekorden fornylig i andet kvartal på på 2.842,000 personer. De arbejdspladser er skabt i det offentlige.
Altså kunne regeringen ikke prale af mindre arbejdsløshed for alvor, hvis det ikke var for denne vækst :)

http://logisksnit.blogspot.com/2008/10/konklusioner-og-perspektivering.html

I øvrigt har væksten i begge perioder, 1988 og 2008, jo skyldtes en relativt recessionsfri periode, men lad os nu ikke tage laurbærene helt fra politikerne :)

Thomas Bolding Hansen

I øvrigt hvad angår vækst kritik.
Her er nok noget af den vigtigste og mest konkrete vækstkritik der er rejst længe.
En video med en amerikansk professor på omkring en time.
Det er, en time i ikke vil fortryde i bruger, hvis i har den mindste skepsis over for vækst:

http://logisksnit.blogspot.com/2008/12/den-vigtigste-time-at-bruge-i-dit...

Ellers vi jeg anbefale min egen kronik om den nuværende økonomiske krise, selv om jeg allerede har sendt det til en avis og muligvis vil forsøge flere:

http://logisksnit.blogspot.com/2008/12/illusionernes-marked.html

Inger Sundsvald

Jeg tror virkelig man er ude i en debat om ’hønen og ægget’. Hvem kom først? Hvem/hvad er vigtigst?

Thomas Bolding Hansen

Det gjorde hønen, men den første høne der lagde et æg, var angiveligt kommet til på en anden måde, eller rettere det første æglæggende levende væsen.

Inger Sundsvald

"det første æglæggende levende væsen"

Det kan vist diskuteres, på samme måde som 'striden om Profetens Skæg'

Thomas Bolding Hansen

Det mener kreationisterne også. Jeg synes at mutationer opstået under påvirkning af ydre omstændigheder er en bedre forklaring.

Og et æg har været det første, og er blevet bragt til verden af noget, som per defition ikke kom til ved hjælp af et æg:)

Kejserpingvinen både lægger æg, og bliver på Antarktis den mørke vinter over for at beskytte sit afkom.
Naturen muterer konstant.

Inger Sundsvald

Lidt omskrevet:
- Og et æg har været det første, og er blevet bragt til verden af noget, som per definition ikke kom til ved hjælp af en høne :)

Prøv at bytte om på høne og æg :)

Er De forvirret? - Søg psykolog.

Thomas Bolding Hansen

Tanketorsk, undskyld.

Vi prøver igen:

Og et æg der har været det første, og er blevet bragt til verden af noget, som per definition ikke kom til verdenen gennem en æggeskal :)

Inger Sundsvald

Spørgsmålet er jo ikke om de fleste er tilfredse med levestandarden. De som har rigeligt, skal jo nok klare sig; men det er mit indtryk, at også de kan se at der er noget der halter. Tillid? Er det ikke også det vi skal have til finanssektoren?

Det er de sidste 25-30% det drejer sig om. Der findes formentlig kilometervis af handlingsplaner på hylderne, om mål der skal opfyldes for den enkelte. Her står de og samler støv, og opfylder kun regeringens regel- og dokumentationsmani.

Kenneth Jakobsen

"Men pointen er jo, at den offentlige sektor er uddannelse, forskning, børnepasning og sundhedsvæsen, som udgør forudsætningen for den private produktion," siger Lars Andersen."

Om igen Lars Andersen!.
Ingen af disse opgaver, behøver blive drevet af det offentlige. Det eneste som er nød til at være i offentligt regi, er politi, retsvæsen og militær. Resten kan private med fordel overtage.

Inger Sundsvald

Hvorfor er der ingen der iler med at give Kenneth Jakobsen ret?
Jeg mener, det går jo strygende med det offentliges politi og retsvæsen, med postvæsenet og TDC efter de blev privatiseret. Det er sikkert helt sundt at der er blevet ryddet ud i ansættelserne. Desforuden er der mangel på arbejdskraft alle mulige andre steder.

Privathospitalerne og finanssektoren skal også nok klare sig, på trods af det bøvl der er lige for tiden. Hvad er problemet?

Æhhh, Karsten Aaen,

I.G.Farben har ikke eksisteret siden 1952 hvor de Allierede nedlagde/opløste konzernen pga dens medvirken i holocaust. Dens aktier blev handlet optil 2003 simpelthen fordi det var ret meget restmasse der skulle gøres til penge og fordeles at det tog sin tid.

Tjahh, - jeg må nok lige bede mig fri for et privatiseret sundhedsvæsen, - det er muligt at der er 10% af USAs befolkning der har bedre sygehus- og lægeservice, men der er næsten 50% der har dårlig eller ingen sundhedsforsikring - og de bruger ca. dobbelt så mange penge på det, som vi gør.

Og hvordan er postvæsenet lige blevet bedre efter privatiseringen? Forleden kom jeg til posthuset i Hvidovrecentret for at skulle poste et brev, men de havde lukket - helt ok ... men de har s'gu ingen postkasse udenfor - et posthus!

Det er måske også fint at vi har overført vores CPR-register til en privat virksomhed, som kan støtte Bjarne Riis og hans pedalryttere, men jeg har nu alligevel lidt betænkeligheder ved at et udenlandsk firma styrer hele Danmarks fortrolige persondata - hvis moderselskabets nationale regering forlanger hele skidtet udleveret, mon de så vil protestere?

Og så er DONG jo en god ting, - eller var - for regeringen, men nu hvor man pludselig skal til at føre grøn politik, så er det måske ikke så smart at vi har store statsmidler i et firma som stadig forfølger kulkraftens velsignelser - uden at staten har mulighed for at ændre på det (ihvertfald efter hvad de tidligere har påstået).

At Danmarks undergrund blev solgt til A.P. Møller var en kvajer, og det var så det, men det er vel ingen undskyldning for at fortsætte med at dumme sig? Vi fik et småfloppet operahus, hvor vi kunne have fået 5-10 nye hospitaler, en ordentlig metro i Kbh., bedre baner i hele landet og et par motorveje ekstra til jyderne.

Hvad har vi fået istedet? Tjahh, grundlæggende har vi vel bare fået nogle flere aktieselskaber, og måske er der kommet lidt flere penge i nogle menneskers lommer, fordi de er privat- fremfor offentligt ansatte. Og det har vel også skabt nogle arbejdspladser ... til sælgere og importører af fladskærme, samtalekøkkener og velværerum - det er da klart at foretrække for ethvert samfund ... eller hvad?

Paul Hegedahl

Faktisk var dinosaurne æglæggende - det havde jeg egentlig troet at alle de kloge hoveder, der deltager i debatten med så stor viden og høvisk sprogbrug var klar over. Så rent faktisk kom ægget før hønen!
Får det nogle overvejelser i gang i forbindelse med de, der ønske om godt som eliminering af den offentlige sektor: Dinosaurer?

med venlig hilsen
Paul Hegedahl

Jeppe Brogård

For en beskeden investering på 26 % af BNP får vi en infrastruktur, der tillader en uforholdsmæssigt stor arbejdsstyrke at passe den udvikling, som kaldes Danmark.

Samtidig sikres en mangfoldighed af professioner og fag som giver udkomme og mening for de implicerede.

Samtidig blomstrer en række virksomheder, som nyder godt af den store selvstændige arbejdskrafts interesse. er det nødvendigt at nævne deres købekraft i den forbindelse?

Samtidig interesserer en stor menneskskare sig levende for deres interesser på kvalificeret og moden vis.

Samtidig skabes det bedst mulige demokratiske samfund, hvor alle har ret i en kultur om værdighed og lydhørhed.

Samtidig.... nu skal vi jo ikke trætte læseren med evige remser, så - pointen må være klar nok.

Tillykke til Danmark for stillingen som foregangsland på dette stade af civilisation.