Læsetid: 3 min.

Opturens tid er svindlernes tid

Det skyldes især massive svigt hos ledelser og bestyrelser, når erhvervsskandalerne er eksploderet, mener eksperter. Men tidsåndens fokus på kortsigtet indtjening har været drivkraften - og det er der ikke noget nyt i
Det skyldes især massive svigt hos ledelser og bestyrelser, når erhvervsskandalerne er eksploderet, mener eksperter. Men tidsåndens fokus på kortsigtet indtjening har været drivkraften - og det er der ikke noget nyt i
17. december 2008

Der er ikke, fordi der er nyt under solen, når det kommer til gigantiske erhvervsskandaler. Tag disse to historier fra 1920'erne og starten af 30'erne:

Charles Ponzi var en italiensk indvandrer i Boston i 20'erne, der tilbød skyhøje renter for privates sparepenge - som han så finansierede ved at overtale endnu flere til at indskyde penge. Og 'tændstikkongen' Ivar Kreuger var en af de mest magtfulde erhvervsfolk i Europa - der kom til at koste sine investorer milliarder af dollar, da en stor del af værdierne i hans imperium viste sig at være tom luft.

Lyder historierne bekendte? Nutidige skandaler om senest Bernard Madoff og den amerikanske energigigant Enron er skåret over præcis den samme læst.

"Når man tidligere har haft perioder med højkonjunktur og spekulationsbølge, så er der også altid fulgt svindlere med i kølvandet. På det punkt adskiller vore dages skandaler sig ikke fra dengang," siger professor Finn Østrup fra Institut for Finansiering på CBS.

Alligevel er der grund til at se på de mekanismer, der igennem de sidste ti-tyve år har fået kæmpeskandalerne til at rulle - senest i Danmark med Stein Baggers IT-factory.

Dårlig ledelseskultur

Skandalerne handler nemlig ikke kun om enkeltpersoners kriminelle tankegang - men i lige så høj grad om den kultur, som mange års opsving har udviklet på direktionsgange og i bestyrelseslokaler, mener Per H. Hansen, professor hos Center for Virksomhedshistorie på CBS og mangeårig forsker i finanskriser.

"I virksomhederne er der kommet et stadig større fokus på det, vi kalder 'shareholder value' - altså indtjening til aktionærer. Hos virksomhedernes ledelser er der stadig stigende incitamenter til at skabe høje afkast for hver en pris. Men på den anden side har hverken reguleringen eller de interne kontrolstrukturer i virksomhederne været på plads. Det er en uheldig cocktail, der netop kan udløse Enron, Tyco og andre store skandaler," siger Per H. Hansen, der mener, at visse virksomheders kortsigtede, profitfokuserede adfærd kan være med til at legitimere, at man overskrider grænserne til det ulovlige.

Samtidig har man for eksempel i USA et bankmarked, der måske nok er stramt reguleret af regler og tilsyn - men hvor der fra 1980'erne er blevet løsnet massivt op for hvilke forretningsområder, de må brede sig over.

"I dag har du en lang række interessekonflikter, hvor for eksempel investeringsbankerne både skal give information til offentligheden og samtidig har tilbudt konsulentydelser til virksomhederne."

Per H. Hansen ser både problemet som et reguleringsproblem - tilsynet med bankernes forretningsområder er i USA spredt over en række forskellige myndigheder.

Men især internt i virksomhedsledelserne er kontrolmekanismerne svigtet.

Det samme gør sig til en hvis grad gældende i Danmark.

Svækket kontrol

"Kigger du på IT-Factory-sagen, er det tydeligt, at bestyrelse, banker og andre ikke har taget det tilstrækkeligt alvorligt at gennemføre kontroller af virksomhedens leasingkontrakter. Det er et reguleringsmæssigt problem - men det er i høj grad også et corporate governance problem. Incitamentet til, at ledelsen og bestyrelsen kontrollerer, at selskabet ikke svindler, er blevet svækket," siger Per H. Hansen.

Professor Claus Holm Regn fra Handelshøjskolen under Aarhus Universitet er enig. Men i modsætning til USA er antallet af svindel-sager i Danmark meget lavt, påpeger han.

"Vi har historisk haft en meget lav grad af besvigelser. Der er det helt modsat i USA - hvor man ellers har langt mere omfattende krav til revisionen af virksomhedernes regnskaber," siger Claus Holm Regn. Han advarer mod at bruge IT Factory-skandalen til at lave endnu flere og detaljerede krav til virksomhedernes regnskaber. Trods 100.000 revisioner om året, så har der de sidste hundrede år kun været omkring 100 sager, hvor revisorerne er blevet kritiseret i en virksomhed, hvor der er sket ulovligheder.

"Så spørgsmålet er, om man skal gå samme vej som i USA, hvor kulturen er fuldstændig anderledes. Eller om man i højere grad skal se på virksomhedernes kerneværdier. At de giver den rigtige og relevante information," siger Claus Holm.

Professor Finn Østrup peger på en anden tendens i tidsånden:

"I samfundets omdømme er der ikke den samme store negative stigma forbundet med at være dømt for økonomisk kriminalitet som tidligere. Kurt Thorsen optræder i fjernsynsudsendelser og Klaus Riskjær optræder i hver anden udgave af Se & Hør. Men der står aldrig noget om, at de er straffet. Det er nærmest blevet smart at snyde andre for penge," siger Finn Østrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

På en måde er vi mere puritanske end nogensinde før (der graves i rejsebilag, gaver, repræsentation , luksusforbrug o s v) og samtidig har vi intet imod at folk, som er lidt småflossede , fortsætter i Folketinget, i byrådet , i erhvervslivet , i redaktionerne o s v.

Folketingets interne selvdisciplin sætter sådan set standarden for, hvor meget man her i landet kan acceptere af økonomisk og moralsk småfusk og småfjummer, før en person bliver "udvist" fra "det gode selskab". Der skal ,efterhånden som tiden går, mere og mere til før "hammeren falder".

Det skal nok passe med, at der ikke den store negative stigma forbundet med at være involveret i økonomisk kriminalitet - bortset fra skattesnyd.

Sålænge det er banker og forsikringsselkaber det går ud over er der nærmest et Robin Hood skær over det.

Min fornemmelse er osse, at Bagger i øjeblikket har kendis status.

Men i sagen om IT Factory er der muligvis osse tale om trusler og vold - dels Baggers udtalelser til Ekstra Bladet, dels historien om direktøren for det lille it-firma, der hævder at være truet og fået tæsk så han begik dokumentfalsk - hvis hans historie er sand.

Den popularitet som Bagger i øjeblikket nyder kan meget hurtigt forsvinde igen.

Må jeg ikke erindre om "the producers" (forår for Hitler) hvor to svindlere får en masse mennesker til at skyde en masse penge ind i et teater-stykke som de regnede med ville gå konkurs. De regnede ikke med det blev en succes....

Jeg ved ikke om det er er den helt korrekte sammen-ligning, men jeg ved, at IT-Factory og Stein Bagger har set korrekt forretningsmæssigt, når de taler om 'software as a service'. Og jeg vil hævde, at Danske Bank mm. udmærket godt ved dette. Og at(stor)kapitalen i det her land vil have profitten fra denne forretning for sig selv; ikke en opkomling som Stein Bagger...

Det interessante er jo, at hvis IT-Factory bare havde kunnet overleve 1-2 år mere, så stod IT-Factory til at tjene millioner, hvis ikke mia. af kr. - netop pga. 'software as service' dvs. at man køber, leaser (lejer) software på nettet for en periode. selv EA's (et spilfirma) øverste leder, John Riccitiello, ser dette som fremtiden for EA, når det kommer til spil og film mm.

Lone Kühlmann skrev i en kommentar i herværende avis om Jensby og om at vi burde interessere os lidt mere for ham. Og jeg er helt enig. Vi burde også interessere os lidt mere for, hvordan Danske bank kunne smide flere millioner kr. efter Stein Bagger/IT-Factory/Jensby. Måske var det udsigten til en kæmpe-profit, der fik banken til at slå al fornuft fra ??