Læsetid: 8 min.

Paragraf 114's usynligekonsekvenser

Frygten for terror gør, at vi accepterer, at vores vaner, fritidsinteresser og forbrug registreres og overvåges. Det foregår usynligt og hemmeligt. Vi underminerer dermed retsstaten og borgernes frihed, siger ekspert i menneskerettigheder Birgitte Kofod Olsen
9. december 2008

Du køber en T-shirt med påskriften Fighters + Lovers. Uden for alvor at være klar over, at designerne og producenterne bag T-shirten lader en del af købsprisen gå videre til den colombianske guerillabevægelse FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia) og den palæstinensiske befrielsesorganisation PFLP (Popular Front for the Liberation of Palestine). Begge organisationer står imidlertid på EU's terrorliste, og folkene bag T-shirtene dømmes efterfølgende for støtte til terrorvirksomhed.

Kan enhver således også dømmes for medvirken til terror? Den danske antiterrorlov definerer medvirken til terror ganske bredt, og det er politikernes mål med loven, at den skal ramme enhver støtte til terrorvirksomhed. Samtidig er politiets muligheder for at indhente data om vores forbrugsvaner bedre end nogensinde før. Så muligheden foreligger. Du kan risikere at blive sigtet - og måske dømt - efter straffelovens 'terrorparagraf', nemlig nr. 114.

Eksemplet antyder ifølge jurist og vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder Birgitte Kofod Olsen, hvor uoverskuelige konsekvenserne af de seneste års anti-terrortiltag er.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu