Læsetid: 5 min.

PET står fast på dialog med islamister

Muslimerne er en del af løsningen på det danske terrorproblem, og vi er parate til at tale med hvem som helst. Det afgørende er ikke folks religiøse overbevisning, det er deres 'street credibility', siger hovedarkitekten bag PET's forebyggende indsats, Anja Dalgaard-Nielsen
PET har ladet sig inspirere af, hvad briterne gør. De samarbejder med folk i det muslimske miljø. Og de har oprettet en særlig enhed under Metropolitan Police i London, som består af efterretningsfolk og politifolk, som er praktiserende muslimer. Her ses moskeen i Walthamstow i det østlige London.

PET har ladet sig inspirere af, hvad briterne gør. De samarbejder med folk i det muslimske miljø. Og de har oprettet en særlig enhed under Metropolitan Police i London, som består af efterretningsfolk og politifolk, som er praktiserende muslimer. Her ses moskeen i Walthamstow i det østlige London.

Linda Henriksen

9. december 2008

Skal man gå i dialog med radikale islamister eller kun tale med folk, man er enig med?

Det spørgsmål blev for nylig genstand for en så indædt regeringsfejde, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) måtte kalde sine ministre til orden. Ifølge integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk (V) skal det være muligt at tale med alle, også islamistiske organisationer som Hizb-ut-Tahrir, men det finder bl.a. velfærdsminister Karen Jespersen (V) dybt naivt.

Information har spurgt chefarkitekten bag PET's forebyggende indsats, Anja Dalgaard-Nielsen, hvorfor Politiets Efterretningstjeneste (PET) er så forhippet på at komme i dialog med islamister.

Dialog eller ej

- Hvem er det egentlig, PET gerne vil i dialog med?

"Vi har været i dialog med dele af det muslimske miljø i årevis, og nu vil vi gerne udvide dialogen. Vi er ikke interesserede i, hvilken religiøs overbevisning folk har. Det afgørende er, om de har indsigt og indflydelse - street credibility - i det miljø hvor de unge færdes," siger Anja Dalgaard-Nielsen, der chef for PET's afdeling for forebyggende sikkerhed.

"Vi vil gerne i dialog med folk, som kan tale sproget. Vi kan jo ikke selv tage en teologisk diskussion om, hvordan islam ser på vold mod civile. Det er vi ikke klædt på til."

- Hvad er formålet med dialogen?

"Vi er i første omgang interesserede i at fortælle, hvordan vi opfatter terrorproblemet og høre, hvordan vores dialogpartnere, ser det. Der eksisterer en masse myter om PET, hvad vi kan, hvad vi må, og hvad vi gør. Alene det at vise ansigt medvirker til at afmystificere PET og skabe tillid."

"På længere sigt er det vores mål at skabe så meget tillid og fokus på radikalisering, at vores dialogpartnere af egen drift griber fat i nogle af de unge, der er på vej ud i noget skidt. Vi har brug for folk, der har fingeren på pulsen i deres lokalsamfund, det er dem, der har de bedste forudsætninger for at vide, hvad der rører sig. Vi er nødt til at arbejde sammen med andre og få folk til at hjælpe os."

Den røde streg

- Hvor går grænsen for, hvem I vil føre dialog med?

"Der går en rød streg ved folk, der støtter vold. Dem har vi andre metoder overfor."

- Hvad er det egentlig, PET kan med hensyn til forebyggelse?

"Vi kan først og fremmest klæde skolelærere, socialarbejdere og lokale myndigheder på med den viden, vi har om, hvordan radikalisering foregår. Derudover kan vi føre dialog med lokale ledere og på den måde forebygge terror."

- Er det også jer, der får folk ud af det militante miljø?

"Vi ved en masse om, hvordan radikalisering foregår, men vi er ikke nødvendigvis de klogeste på, hvad man skal gøre ved det. Der er kræfter i lokalmiljøet, som har meget mere gennemslagskraft end os og er bedre til at vurdere, hvor der skal sættes ind med forebyggende tiltag."

Radikaliseringstegn

- Hvem er jeres kernesamarbejdspartnere?

"Det er SSP-samarbejdet (skole, socialforvaltning og politi). Det er et oplagt sted at starte, fordi det er folk med lokalkendskab. De kender både de unge mennesker og deres familier, de har typisk arbejdet i et område i lang tid og er i forvejen opmærksomme på unge, der er på vej ud i noget skidt. Vi beder dem sådan set bare om at være opmærksomme på endnu en form for bekymringsadfærd, så de kan sætte præventive tiltag i gang."

- Hvad er det, de skal være opmærksom på?

"Vi har en liste over indikatorer på radikalisme, som vi underviser de lokale myndigheder i at være opmærksomme på. Det kan være fysisk fremtoning, religiøst udtryk, hvordan man forholder sig til andre. De her ting behøver ikke at være en advarsel, men hvis de er klumpet sammen, og der er tale om en hurtig forandring, kan der være fare på færde."

- Hvor tidligt skal man holde øje med de unge?

"Jeg kan ikke sætte nogen alder på, men vi vil gerne ind så tidligt som overhovedet muligt. Nogle af de involverede har jo vist sig at være ganske unge, og jo tidligere vi får fat i dem, jo større chance er der for at få dem på ret kurs."

Muslimers rolle

- Hvem kan Danmark lære af på anti-terrorområdet?

"Vi kigger bl.a. på, hvad Storbritannien gør. De har gode erfaringer med at samarbejde med folk i det muslimske miljø. Og de har oprettet en særlig enhed i politiet, den såkaldte Muslim Contact Unit hos Metropolitan Police i London, som består af efterretningsfolk og politifolk, som er praktiserende muslimer. Det giver et meget slagkraftigt team, der f.eks. har succes med at vriste flere moskeer ud af hænderne på de militante."

"Vi kan også lære af amerikanerne, hvordan vi kan udtrykke os præcist om de her ting uden samtidig at styrke ekstremisternes selvopfattelse. Kalder man f.eks. terrrorister for hellige krigere - jihadister, så er det noget, der passer al-Qaeda godt, for det er netop sådan, at al-Qaeda ønsker at fremstå."

Hul igennem

- Hvordan undgår man at mistænkeliggøre en hel befolkningsgruppe?

"Vi ser danske muslimer som en del af løsningen, ikke som en del problemet. Det er derfor vi fører dialog med dem. Terror er et problem for os alle, hvis der kommer en terrorangreb i Danmark. Det skader også de etniske minoriteter, hver gang sådan noget sker."

- Hvordan kan I vide, at dialog og samarbejde virker?

"Det er generelt svært at bevise effekten af forebyggende arbejde. Hvis det virker, ser man det jo ikke. Omvendt ved vi med sikkerhed, at vores undervisning af lokale myndigheder virker. Der bliver f.eks. opfanget flere sager."

"Med dialogen er det mere vanskeligt at måle effekten. I vores daglige arbejde har vi forskellige indikatorer på, at det virker. Faktisk er dialogen i sig selv et succeskriterium, fordi det er et tegn på tillid, at de kommer igen til det næste møde. Men der er også ting, der ikke lader sig måle. Vi beder f.eks. folk om at agere, hvis de ser noget mistænkeligt, men det er meget muligt, at vi aldrig hører om, hvad de gør, og det er også helt i orden. Generelt oplever vi imidlertid, at der hele tiden bliver åbnet nye døre, at et stigende antal folk ringer for at vende problemer med os, antallet af indkommende tips vokser osv. Det er alt sammen tegn på, at vi har hul igennem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jeg ved godt at det ikke er PETs job, men en øget dialog, med de meget højreradikale krafter i dansk politik, vil også være godt. Samt en øget dialog, men den danske befolkning.
Det er på tide, at fjerne nogle af myterne om terrorisme i Danmark.

Men hvordan vil man sortere de personer eller grupperinger fra, som går ind for vold/terror som hun beskriver, at man IKKE vil i dialog med?

Man skulle efter min mening starte et helt andet sted, nemlig ved at få kvinderne ud af lejlighederne og på skole for at lære sproget og kulturen samt de krav der stilles til både børn og voksne.

Og lære dem at tage ansvar for deres børns gøren og laden.

Bedre end at sidde og småsludre med nogle fantiker fordi de kender sproget og religionen

Per Holm Knudsen

Jens 2200 N: "Jeg synes ikke man skal tale med dem. Jeg synes vi skal tilbyde dem penge for at tage væk."

Jeg er for så vidt enig, især hvis de kunne tage ekstremisterne fra Dansk Folkeparti med sig, så kunne vi blive fri for hetz, surmulen og vrissen fra bl.a den våbenkriminelle landsforræder Pia Kjærsgaard.