FN kommer til at afgøre, om flere fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti, herunder partiformand Pia Kjærsgaard, gik over stregen, da de sammenlignede muslimer med nazister og tørklæder med hagekors.
Først i det nye år vil der dumpe en klage ind af brevsprækken hos FN's Menneskerettighedskomité i Genève. Afsenderen er0 Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC).
Klagen skyldes, at rigsadvokaten netop har afvist at behandle en klage fra centret over Pia Kjærsgaard, EU-parlamentarikeren Mogens Camre samt de to folketingsmedlemmer Søren Krarup og Morten Messerschmidt.
"Anklagemyndigheden er på vej ud i at snyde på vægten ved ikke at ville tage stilling til indholdet af sagen. I stedet siger rigsadvokaten: I har slet ikke lov til at klage. Og Danmark vil sandsynligvis starte med at sige det samme over for FN, så vi har allerede vundet den første sejr, hvis Menneskerettighedskomiteen beslutter sig for at se på indholdet. Så kommer spørgsmålet selvfølgelig, om FN mener, at konventionerne er overtrådt," siger centerleder Niels-Erik Hansen.
Ifølge rigsadvokaten er hverken DRC eller tre danske muslimer, som centret repræsenterer, berettiget til at klage over de kontroversielle udtalelser fra de fire medlemmer af Dansk Folkeparti.
Tidligere har Statsadvokaten for København og Bornholm afvist en politianmeldelse af politikerne for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf med henvisning til, at der gælder "en særlig vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle samfundsanliggender".
Udtalelserne faldt i kølvandet på Enhedslistens beslutning i 2007 om at opstille den muslimske Asmaa Abdol-Hamid til Folketinget. Mogens Camre sagde blandt andet, at Asmaa Abdol-Hamid "trænger til psykiatrisk behandling".
Morten Messerschmidt udtalte, at "alle muslimske samfund per definition er tabersamfund".
Søren Krarup sammenlignede religiøst betingede hovedtørklæder og nazisymboler. Og Pia Kjærsgaard gav sidstnævnte ret.
Indholdsløs beskyttelse
Niels-Erik Hansen erkender, at der skal være vide grænser for ytringsfriheden. Men centerlederen henviser til, at racismeparagraffen netop blev indsat i straffeloven for at forhindre, at der drives hetz mod bestemte befolkningsgrupper. Paragraffen gør det strafbart at true, forhåne eller nedværdige andre på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Og det gør de fire politikere, mener han. Derfor frygter Niels-Erik Hansen konsekvenserne af rigsadvokatens afgørelse.
"Det er problematisk, for konventionerne siger, at folk, som bliver krænkede, skal have nogle retsmidler - og det gælder uanset, om du bliver udsat for racistisk vold, ytringer eller diskrimination på arbejdsmarkedet. Konventionerne har ikke nogen mening, hvis borgerne ikke kan gå til myndighederne og få dem håndhævet. Så bliver det jo indholdsløst. Og det er dybest set det, rigsadvokaten gør ved at sige, at der slet ikke er nogen muslimer i Danmark, som kan være krænkede. Så gør man jo beskyttelsen indholdsløs," siger Niels-Erik Hansen.
Imam Abdul Wahid Petersen, som er en af de tre klagere, forstår ikke rigsadvokatens afgørelse om, at han ikke er klageberettiget.
Hvis det var jødekalotten
"Det er for eksempel både min søster og min kone, Søren Krarup sammenligner med nazister, fordi de går med tørklæder. Det er da ikke i orden, og også politikere må stå til ansvar for deres ytringer. Når politikere siger det fra Folketingets talerstol, så bliver det jo endda næsten ophøjet til sandheden. Og jeg er sikker på, at hvis Søren Krarup havde sagt det samme om jødekalotten, så havde han ikke overlevet to timer i dansk politik. Det er kun fordi, at det er det muslimske tørklæde, at han kan gøre det," siger Abdul Wahid Petersen.
Søren Krarup frygter ikke den kommende sag ved FN's Menneskerettighedskomité.
"Jeg vil kun slå en høj latter op og henvise til det, jeg altid har ment om menneskerettighederne. Jeg gider ikke røre ham der Niels-Erik Hansen med en ildtang," siger Dansk Folkepartis grundlovs- og indfødsretsordfører.
DRC havde i 2006 held med at gå FN-vejen, da FN's Komité mod Racediskrimination kritiserede, at Københavns Politi og statsadvokaten undlod at efterforske en racismeanmeldelse mod Pia Kjærsgaard.
Dansk Folkepartis formand kritiserede i 2003 justitsministeren for at sende et lovforslag om forbud mod omskæring af piger til høring i Dansk-Somalisk Forening.
Pia Kjærsgaard sammenlignede det med at spørge pædofile, om de havde noget at indvende over for et forbud mod sex med børn.
ritzau
