Læsetid: 4 min.

Regeringen i kamp mod direktivet, de selv sagde ja til

Regeringen ledte selv forhandlingerne om det opholdsdirektiv, de nu forsøger at få ændret. Allerede i 2001 fremgik det, at direktivet ville udvide retten til familiesammenføring
13. december 2008

En dramatisk uge. Det har det mildest talt været for den danske udlændingepolitik. Herhjemme har Fogh-regeringen lovet at kæmpe for at få ændret det omdiskuterede opholdsdirektiv. Men i Bruxelles er situationen en anden. Der har selvsamme regering til forhandlingerne blot advaret mod misbrug af direktivet.

Og det er der en ganske enkelt forklaring på. For det er ikke mere end seks år siden, at daværende vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) stod i spidsen for forhandlingerne om direktivforslaget, oplyser eksperter:

"Danmark sad for bordenden og har ledt forhandlingerne," forklarer professor i jura på Københavns Universitet Peter Pagh-Rasmussen.

Og det er de øvrige EU-lande udmærket klar over. Ikke nok med, at Bendt Bendtsen ledede forhandlingerne og ikke kom med nogen indsigelser, så gav den liberale gruppe i Parlamentet ligeledes deres fulde opbakning til direktivet.

Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen fremhævede Venstre-parlamentarikeren Ole B. Sørensen, som førte ordet på vegne af den liberale gruppe, "de positive konsekvenser af direktivets vedtagelse, nemlig styrkelse af regelgrundlaget for den frie bevægelighed, forøgelse af arbejdskraftens mobilitet og, selvfølgelig, opretholdelse af familiens enhed."

Ingen råbte op

Selv den socialdemokratiske parlamentariker Helle Thorning Schmidt og den konservative Christian Rovsing endte med at stemme for direktivet, selvom Socialdemokraterne i dag ønsker det ændret. Det har hverken været muligt at få fat i Bendt Bendtsen, Ole B. Sørensen eller Helle Thorning-Schmidt.

I EU kan regeringen ikke give udtryk for, at de vil have direktivet ændret, fordi de selv har ledt forhandlingerne. I stedet advarer de mod misbrug af det. Men ifølge Peter Pagh-Rasmussen skulle de have været mere vågne dengang:

"Selvom det fremgik af et notat, at der kunne være problemer, var der ikke nogen, der gik højt op i det på det tidspunkt," siger Peter Pagh-Rasmussen.

Det notat, som professoren henviser til, blev sendt til medlemmerne af Folketingets Europaudvalg. De har netop til opgave at kontrollere regeringens ministre, når de forhandler på vegne af Danmark i Ministerrådet. Notatet oplyste medlemmerne om de konsekvenser, direktivet medførte omkring familiesammenføring:

"Direktivforslaget forventes i sin nuværende udformning at medføre en vis udvidelse af retten til familiesammenføring," stod der skrevet i notatet.

Alligevel råbte ingen vagt i gevær, siger professor i statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen:

"Inden Bendt Bendtsen stemte for direktivet, var det igennem en høringsprocedure i Folketingets Europaudvalg. Det kørte igennem, uden at nogen råbte op."

Glemte egne valgløfter

Trods regeringens valgløfter om en strammere udlændingepolitik et år tidligere, forholdt Bendt Bendtsen sig, ifølge Ugebrevet Mandagmorgen, neutralt til forslaget og kom ikke med nogen indledende bemærkninger.

Men flere EU-eksperter understreger vigtigheden af at få skrevet markante holdninger ind i en aftale, så der ikke kommer til at herske nogen tvivl senere hen:

"Hvis man har vigtige synspunkter og mener, at direktivet skal fortolkes på en bestemt måde, så er det klogt at få det præciseret under forhandlingerne og skrevet ind i aftalen. Men det fandt politikerne ikke nødvendigt. De var overbevidste om, at deres fortolkning var rigtig," siger Peter Pagh-Rasmussen.

Han henviser til EF-Domstolens afgørelse, der satte to streger under, at politikernes fortolkning var helt forkert.

Grunden til, at politikerne følte sig sikre, skyldtes den såkaldte Akrich-dom, der fastslog, at en borger fra et tredjeland skulle have lovligt ophold i et andet EU-land for at kunne blive familiesammenført - modsat den omdiskuterede Metock-dom, der ikke krævede lovligt ophold.

Akrich-dommen faldt dog først langt inde i forhandlingerne - efter Folketingets Europaudvalg havde tredjebehandlet direktivet. Dermed burde politikerne have givet udtryk for deres holdning, inden dommen faldt, siger lektor, ph.d. i EU- og udlændingeret ved SDU Peter Starup:

"Hvis noget var magtpåliggende for dem, så burde de have sagt det tidligere i forløbet," siger han og mener slet ikke, at politikerne tænkte i de baner.

Solgt som sejr

Peter Pagh-Rasmussen understreger en af grundene til, at ingen fra Danmark fremførte indvendinger mod direktivet:

"Politikerne frygter et nederlag, hvis de ikke får opbakning, når de rejser et alternativt forslag. Hvis de lader nogle spørgsmål stå åbne, går de fleste hjem og sælger direktivet som en sejr," siger han og tilføjer, at de dernæst lader andre fortolke senere hen, som det også har været tilfældet her.

Jørgen Grønnegaard Christensen peger dog også på, at problemet ved disse forhandlinger er, at der er utrolig mange, der skal være enige med hinanden:

"De er nødt til at skære det til for at nå frem til en aftale. De kan ikke gå op i ethvert hjørne og sige, at hvis de ikke får deres vilje, så vil de ikke være med."

Han mener, der kun er én grund til, at regeringen nu alligevel ønsker at ændre direktivet:

"De protesterer kun nu, fordi de hele tiden bliver presset af Dansk Folkeparti. Regeringen ved, at deres flertal hænger på det parti, så fanden er løs, hvis de ikke gør, som de vil have. Den situation udnytter Dansk Folkeparti," siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Debatten er i det hele taget temmelig forfejlet, mener Peter Starup.

"Selvom direktivet ændres, så eksisterer den samme problemstilling stadig. Man vil altid kunne tage til Sverige, for de har ingen krav om foregående lovligt ophold," siger han.

Vanskeligt at ændre

EU-Kommissionen, der tager initiativ til forslag, afviser at ændre opholdsdirektivet, som regeringen og flere andre af de danske partier ønsker.

Hvis det alligevel skal ændres, skal alle 27 medlemslande være enige om at tvinge Kommissionen til at foreslå en ændring af direktivet. Dernæst skal Ministerrådet og Parlamentet beslutte, om de vil vedtage forslaget.

"Problemet er, at man skal have rigtig mange lande med sig, hvis det skal ændres. Det vil altid være Kommissionens synspunkt, at de ikke kan lave et forslag om," siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Peter Pagh-Rasmussen er enig:

"Det vil være meget meget vanskeligt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu