Læsetid: 1 min.

Rønn vil ikke stoppe hjemsendelser

Venstre og Dansk Folkeparti vil fortsætte tilbagesendelser af asylansøgere til Grækenland. De radikale kalder det 'uansvaligt' og mener, at Danmark pådrager sig et ansvar
18. december 2008

Selv om nye undersøgelser viser, at de græske garantier om at behandle asylansøgere i overensstemmelse med menneskerettighederne ikke er meget værd, insisterer integrationsministeren på at fortsætte udsendelser til Grækenland.

"Løsningen er ikke at fritage lande fra det fælles ansvar. Det vil blot motivere dem til yderligere at undlade at overholde Dublin-forordningen og flygtninge-konventionen," skriver Birthe Rønn Hornbech i en mail til Information

Hun bakkes op af Dansk Folkeparti, der anser det for nødvendigt, at Danmark taler med store bogstaver over for Grækenland.

"Vi skal ligge et pres på Grækenland for, at de overholder det, de selv har tilsluttet sig," lyder det fra integrationsordfører Peter Skaarup.

Han pointerer dog, at han ikke har hørt, at Danmark krænker konven-tionerne, hvis de græske asylsøgere sendes tilbage.

"Vi vil se nærmere på rapporterne (Human Rights Watchs, Pro Asyl, red.). Men indtil videre er Grækenland et land, der skal overholde det, de selv har tilsluttet sig, og så kan de godt tilbagesendes," siger han.

Græsk system dumper

Men det er de radikale lodret uenige i. De mener, Danmark har et ansvar lige meget, hvordan man vender og drejer det:

"Vi ved, det græske asylsystem er til dumpekarakter og er helt uacceptabelt. Danmark pådrager sig et ansvar, når vi forlader os på en græsk garanti, der ikke er det papir værd, den er skrevet på," lyder det fra de radikales integrationsordfører Morten Østergaard.

Så længe asylansøgere i Grækenland risikerer forfølgelse, og det er usikkert, hvorvidt deres asylsag behandles ordentligt, bør Danmark ikke udsende asylansøgere til landet, siger han og kritiserer integrationsministeren for at være 'meget fodslæbende'.

"Det er bekymrende, at hun vil være den sidste til at foretage sig noget, når vi kan se, hvordan tingene forholder sig," siger R-ordføreren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Petersen

Jeg tænker lidt på bankdirektøren, der sagde; - Jeg ved godt Stein Bagger fifler med regnskaberne, men vi må blive ved med at låne ham penge, ellers slipper vi ikke af dem dem, og det er jo vores opgave, at slippe af med kundernes penge. På den anden side må vi lægge pres på Bagger så han skruer ned for fiflerierne.

Med en sådan holdning ville banken aldrig kunne få erstatning, endsige få lov til at anmelde så meget som en krone i Baggers bo, tværtimod ville dommeren mene, at banken havde kendt risikoen og fuldt ud accepteret den. Der ville være tale om spillegæld, og den behøver man ikke betale. Den er æresgæld som man sagde i forne tider.

Birthe Rønn Hornbech (BRH) forekommer mig ikke meget bedre end den pågældende bankdirektør. Som for bankdirektøren, så handler det også for ministeren om at slippe af med noget, og ikke om at passe på det.

Men det er ikke lige ånden i hverken menneskerettighederne eller Lov om Finansiel Virksomhed. Det er i høj grad bestemmelser om hvordan man skal passe på det der er en betroet, og ikke bestemmelser om at alt er i skønneste orden blot man holder sig i forsættelig god tro.

Og der er her Dansk Folkeparti (DF) og BRH begynder at bekymre. Det er som man ikke tager sig sit ansvar alvorligt nok. Det handler om mennesker man har i sin varetægt - som er en betroet. Hvor bankdirektøren imidlertid kan tillade sig at udsætte midlerne for en vis kalkuleret risiko for at skabe afkast og vækst, så gælder denne mulighed ikke DF og BRH.

Det er ikke en forretning, der skal udvise vækst og afkast de driver. Det er ikke i orden overdrage mennesker til stater der med 5, 10, 15 eller 20% sandsynlighed udsætter de pågældende for tortur eller uværdig behandling.

Det nytter ikke at man får en særskilt erklæring på, at vedrørende NN, så vil man overholde konventionen. Konventionen har den pågældende stat underskrevet en gang, og sandsynligheden for den vil overholde den særskildte erklæring, er selvfølgeligt ikke større, end sandsynsligheden for den vil overholde konventionen.

Der skal helt særlige kontrolforanstaltninger til i forbindelse med en sådan erklæring - f. eks. i form af uhindret adgang for vores repræsentation i det pågældende land til at besøge den udviste så længe den pågældende er i myndighedernes varetægt, samt en uigenkaldelig erklæring om at vedkommende kan få asyl i Danmark, hvis erklæringen overtrædes, for at noget sådant kan begynde at ligne noget, der kan tages for gode varer.

Ellers kommer tilstanden let til at mine om de glade dage i Nyhavn, hvor stedet flød i søfolk og morfin og udbrændte ludere mod et engangsbeløb tog sig betalt for opfostre børn som forældrerne ikke ikke selv havde råd til.

Pengene blev naturligvis drukket op så hurtigt de kom i luderens kasse, og det overdragne barn blev dræbt og brændt i kakkelovnen. "Englemagere" var den poetiske betegnelse for disse kvinder.

Der var selvsagt voldsom kritik af forældrere til de afleverede børn. De burde vide bedre, mente man. Men der var overvejende tale om fattige fra landet, og unge kvinder, der var kommet i "ulykke", og man lod dem slippe.

Sådan en forstående skal regeringen og DF ikke regne med, hvis den begynder at bevæge sig ud på dette skråplan.

Torben Petersen

@Gustav C

- Hvis en håndfuld personer på tålt ophold koster det samme som "det enorme fødselsoverskud i Mellemøsten og Nordafrika", så er det nok ikke så enormt, vel Gustav?