Læsetid: 3 min.

Samlet opposition i kamp mod fattigdomsydelser

For første gang lægger en samlet opposition nu pres på regeringen for at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser. VK fastholder, at arbejde skal kunne betale sig og afviser forslag om en officiel fattigdomsgrænse
Hjemløs posedame sidder på fortorv med sine plastposer.

Hjemløs posedame sidder på fortorv med sine plastposer.

Jørgen Schytte

12. december 2008

Antallet af børn, der lever under den uofficielle fattigdomsgrænse, er på fire år steget fra 50.000 til 59.000.

Og for første gang står oppositionen fra Enhedslisten til De Radikale nu sammen om at presse regeringen til at fjerne de ydelser, der er så lave, at de efter oppositionspartiernes mening gør folk fattige.

Det drejer sig om loftet over kontanthjælp, 300-timers-reglen og den såkaldte starthjælp, der omfatter folk, som har opholdt sig uden for Danmark i mere end et år inden for de sidste otte år.

"I Danmark er der børn, som ikke får penicillin, fordi forældrene ikke har råd til det. De her regler er sat i værk for at producere fattigdom," siger SF's socialordfører Özlem Cekic og henviser til, at den forhenværende socialminister Eva Kjer (V) har talt for, at øget ulighed skaber dynamik.

"Men hvor dynamisk er et barn, der ikke har råd til vinterstøvler, når sneen falder?" lyder det retorisk fra Özlem Cekic.

Den radikale socialordfører Marianne Jelved er godt tilfreds med, at oppositionen står samlet i kampen mod den voksende ulighed.

"Vi håber med aktionen at være med til at skabe en opinion. Disse regler rammer primært de dårligst stillede flygtninge og indvandrere. Deres ressourcer er ikke særlig store, for det liv, mange har været igennem før de kom hertil, har ødelagt dem," siger Jelved.

Job gavner familien

Den konservative socialordfører Vivi Kier fastholder, at 300-timersreglen, der snart bliver til 450-timer, starthjælp og loft over kontanthjælp skal motivere folk til at tage et job.

"Og det har i mange tilfælde virket. Det afgørende er, hvor længe folk bliver i bunden af indkomstgruppen, de fleste er ude inden for et år. For gruppen, der hænger fast, skal der gøres en massiv indsats, som ofte handler om, at der er andre problemer som eksempelvis misbrug," siger hun og betoner, at kontanthjælp gives til folk, der skønnes at kunne arbejde.

Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby henviser til, at 300-timersreglen faktisk har fået mange i job.

"Det er vigtigt at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der bliver stillet modkrav til de sociale ydelser."

Argumentet om, at børnene bliver ofrene i de familier, hvor reglerne ikke sender forældrene i job, men blot mindsker rådighedsbeløbet, giver Ellen Trane Nørby ikke meget for.

"Det er at vende tingene om. Når der i dag er kommet 150.000 flere i arbejde, kommer det bestemt også børnene til gode," siger hun og tilføjer, at de dårligst stillede børn hjælpes med f.eks. fripas til klubber.

K: Hvis Mærsk flytter

Danmark har ikke i dag en officiel fattigdomsgrænse, men operer med en definition der siger, at man er fattig, hvis man tjener mindre end 50 pct. af medianindkomsten i landet.

Fra Enhedslisten til S efterlyser man en officiel grænse, og også i det radikale bagland arbejder udvalg med spørgsmålet.

Her søger man at inddrage sociale og kulturelle aspekter i en definition.

"Vi vil gerne nuancere begrebet fattigdom, men vi er ikke færdige med diskussionen endnu," siger Jelved.

Den konservative socialordfører accepterer ikke umiddelbart de beregninger fra SFI, der viser, at 9.000 flere børn er blevet fattige.

"De undersøgelser er lavet ud fra en medianindkomstskala, og det skal man tage med et gran salt," siger Vivi Kier og henviser til, at der i foråret kommer en stor kvalitativ undersøgelse.

Ifølge K-ordføreren kan man ikke definere fattigdom ud fra en gennemsnitsindkomst:

"For hvis Mærsk flytter er disse folk ikke længere være fattige," siger hun.

Alligevel afviser Vivi Kier behovet for en officielt defineret fattigdomsgrænse:

"Hvis det var så enkelt at lave en grænse, var det jo gjort. Men jeg er skeptisk over for tanken, for vi risikerer at give noget ekstra til nogen og tro, at så er det hele idyl," siger hun.

Håb på anstændige

Men ifølge Marianne Jelved er den danske model karakteriseret ved, at man giver relativt høje ydelser for at sikre, at folk har kræfter til at koncentrere sig om jobsøgning.

Hun mener ikke, at de nuværende regler er en bedre vej til at komme i job.

"Ingen ved, om disse folk var kommet i job alligevel. men vi ved, at familier lever i regulær fattigdom. Børnene har det ikke godt, og de omkostninger vil vi ikke være med til at betale," siger hun.

Til trods for, at regeringen fastholder reglerne, håber oppositionen på, at der er "et par anstændige folk i den blå blok", der vil være med til at fjerne reglerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

Er pose damen danskhed ?.

nej og jeg vil give mette fredriksen helt ret i at velfærds systemet det er blevet en helt vital del af vores danske kultur, Det at vi har et socialt system som der sikre os et levebart nivue af dagpenge, i en relativ lang periode, et kontant hjælps system der før VKO var en sikring som der sage her er bund nivuet og det er en levebar bund ikke et fattigliv men dog et liv med resurser nok til at være en aktiv del af samfundet.

9000 flere børn i fattigdom det er ca 18% flere fattige børn på 6 år. eller ca 3% vægst om året det giver en fordoblings rate på ca 24 år. nu har hoved parten af vægsten sket i løbet af bare 3 år ikke 6 år dvs i 3 år der har vi haft en vægst i fattige børn på ca 5.5% pr år. så vi oplever reelt en fordoblings rate på nu bare 12 år- så forsætter den nuværnde udvikling så er der 120,000 danske børn i dyb fattigdom i år 2020. er det danskhed at vi om få år, som samfund vælger bevist, at udstøde så mange af børn fra fælleskabet?

Lad os lige slå fast at det venstrefløjen taler om er "relativ fattigdom", der findes IKKE "regulær fattigdom" i Danmark at påstår dette er direkte tåbeligt.
Som jeg tidligere har skrevet i en anden artikel: begrebet "relativ fattigdom" giver ingen mening, men er et fantastisk redskab i hænderne på skrupelløse pressionsgrupper og politikere.
Lad os lave et eksperiment: Danmarks 100 rigest er af en eller anden grund ombord på det samme fly som uheldigvis styrter ned og alle dør. Medianindkomsten vil derfor falde hvilket vil betyde at relativ færre nu er "fattige", men er disse mennesker der med et trylleslag nu ikke længere er fattig så væk fra deres relative fattigdomsproblemer? Nej.

Hvad med at oppositionen begynde at se på hvordan disse mennesker faktisk kommer i arbejde i sted for at gøre dem til ofre og bruge dem som rambuk i et ulækkert politisk spil mod regeringen.

Jakob Nørgaard

"Hvis det er en samlet opposition – hvor er så DFs holdning så at finde i denne artikel?"

Nu er DF jo de facto i regering med Venstre og med konservative som et støtteparti..

Peter Schrøder

Som Marianne Jelved udtaler ""Vi håber med aktionen at være med til at skabe en opinion. Disse regler rammer primært de dårligst stillede flygtninge og indvandrere..."

Det vil DF nok ikke være med til at afskaffe..

Tobias Lindstrøm Jensen

Jeg tror vi skal have defineret median, for folk forstår vist ikke hvad det er, men forveksler det (desværre) med middelværdi.

En median af et data sæt, er den den midterste værdi af en ordnet liste fra den mindste til den største. Et lille eksempel.

x = 1, 4, 5, 8, 20, 400, 2

median(x) = 5 (lave en ordnet list af x of tag den 4 værdi)
middelværdi(x) = 62,85

Så, for at vende tilbage til historien om de 100 rigeste mennesker (@Søren Nørbak). Hvis de dør, så vil middelværdien falde, medianen vil også falde, men ikke særlig meget. Det kommer an på distributionen. Med en stor middelklasse i DK så vil median næsten ikke falde (sikkert ikke engang 100 kr). Prøv selv at lave et tal eksempel for at forstå det. Dette er netop en af grundene til at bruge median indkomst som et mål - det er et stabilt mål.

Kristoffer Hansen

Kunne da være udmærket med en fattigdoms grænse, men super hvis vi kan få en samling og vågne op og tage stilling til forfaldet og udhulningen af vores velfærdsystem, skoler, sygehuse, forskning alt det som skal sikre os en værdig fremtid, og sikre at vi ikke bliver et 3 verdens land som USA er godt på vej til. Så længe størstedelen af Danmark ikke ser at vores folkehjem er ved at blive taget fra os og solgt ud, vil de jo blive ved til klasse samfundet er tilbage, om de kaldes baron eller bankdirektør betyder ikke noget, der skal meget til for at vende denne kurs, lagt efter Amerikansk forbillede, S er ikke klar til at løfte deres ave. Som SF valg motto siger " det kunne være så godt", selvom de vist også har glemt deres historie, da vi i modsætning til USA ikke er astronomisk forgældet, pga nordøs olie, er det muligt. kræver kun oplysning og forståelse af verden omkring os, da en oplyst sand egoist ville stræbe efter lykke til alle for at skabe muligheden for lykke til sig selv. Fred ud til alle der tør tænke selv og græder snot over vores fælles tab af folkehjemmet.

Inger Sundsvald

Jeg behøver ikke regnestykker om en defineret median. Det er nok for mig, at se de klare tal om børn og voksne i nød. Hvor svært kan det være at se, at det er et ”ulækkert politisk spil” fra regeringens og DFs side? Og hvis man ikke kan tro at der findes fattigdom, posedamer og –mænd i Danmark, må man være blind. Det er en skandale, at det foregår i Danmark.

Inger Sundsvald

”Hvad med at oppositionen begynde at se på hvordan disse mennesker faktisk kommer i arbejde”

Det er det mest latterlige jeg længe har læst. Oppositionen har masser af forslag til fattigdomsbekæmpelse. Fortæl mig lige hvilken genklang det finder i VKOs politik. Det er trods alt DF der bestemmer.

Tobias Lindstrøm Jensen

Det var ikke så meget om at definere en median, men bare for at forklare at Søren Nørbaks eksempel var helt vildt dårligt.

Regeringen har ingen problemer med at måle alt muligt, produktivitet i plejesektoren, forskning, elever og lærere, men ikke et centralt mål som fattigdom.

Hvad skal man sige?

Nu ser vi, hvad den neokonservative politik, som har førts de seneste år, har årsaget, på grund af politisk påtryk fra div. tænketanke og grupper med private agendaer. Disse typer har sine netværk som hjælper - og sørger for job til sine egne. De forstår ikke, at ikke alle har de samme muligheder og rundsave på albuerne som de.

At sulte mennesker får ikke dem i arbejde, det gør det bare sværere for dem at skaffe sig et.

Samme tendens i USA, hvor basislønningerne ikke har steget i mange år, hvor fattige mennesker må dobbelt eller tredobblet arbejde for at overleve, samtidig med den højere middelklasse har sat rekord i grådighed.

Og i Sverige, hvor man også satte loft over og tidsbegrænsning på A-kasse udbetalingerne, samtidig med man kanonhøjde kontingentet, resulterede det i en masseflugt fra A-kasserne (og fagforeningerne), fordi mange ikke havde råd med at betale til dem.
Nu når krisen kradser, ser vi arbejdesløsheden stige og mennesker står uden forsørgelse eller med en så lav A-kasseudbetaling, at man knap kan leve på den.
- Og skal jeg gætte, i løbet af det næste års tid får vi mange flere hjemløse og familjer på offentlig sulteforsørgelse.

Fortæl dem, at de bare kan gå ud og finde et arbejde.