Læsetid: 4 min.

'Skattelettelser løser ikke langsigtede problemer'

Regeringen vil have skattelettelser for at skaffe mere arbejdskraft. Oppositionen vil pumpe penge ud i samfundet for at imødegå en stigende arbejdsløshed. Men ingen af dem har ret, siger økonomisk vismand Jan Rose Skaksen. Politikerne slipper næppe uden om at forringe efterlønnen på et tidspunkt
Vi er på vej mod mørkere tider i det næste år eller to. Men når vi kommer ud på den anden side, vil vi stadig stå med disse problemer - og det ville være hovedløst ikke at tage højde for dem allerede nu, siger økonomisk vismand Jan Rose Skaksen, der mener, det er nødvendigt at skære i efterlønnen og afkorte dagpengeperioden.

Vi er på vej mod mørkere tider i det næste år eller to. Men når vi kommer ud på den anden side, vil vi stadig stå med disse problemer - og det ville være hovedløst ikke at tage højde for dem allerede nu, siger økonomisk vismand Jan Rose Skaksen, der mener, det er nødvendigt at skære i efterlønnen og afkorte dagpengeperioden.

Kristian Sæderup

19. december 2008

Forvirringen må have bredt sig ude de danske hjem. Midt i kriseskrækken fastholder regeringen, at manglen på arbejdskraft er det største problem i dansk økonomi. Og efter arbejdsmarkedsreformen faldt på gulvet i efteråret, slår V og især K nu på skattelettelser som det, der skal skaffe flere hænder. Oppositionen anført af Socialdemokraterne kræver derimod massive offentlige investeringer for at komme arbejdsløsheden til livs. Og begge parter skyder på modparten for at være økonomisk uansvarlige.

For udenforstående kan det lyde som om, at politikerne befinder sig i hver sin verden. Så hvem af dem har egentlig ret?

Ingen af dem, siger økonomisk vismand Jan Rose Skaksen. Ifølge ham viger politikerne fra begge sider uden om det, som før eller siden bliver uundgåeligt: At skære i efterlønnen.

"Jeg ved godt, at det er frygteligt upopulært, men det er en helt oplagt løsning - og jeg har i hvert fald svært ved at se andre muligheder," siger han.

Stærk økonomi

Men lad os starte med et overblik: Danmarks økonomi er i dag unikt stærk i forhold til alle andre lande, vi sammenligner os med. Vores arbejdsløshed er rekordlav, og statens finanser er bundsolide.

Det skyldes først og fremmest, at danske politikere har været ganske gode til at tænke langsigtet.

Under den sidste regering erkendte de, at Danmark har et problem med at få finansieret velfærdsstaten i fremtiden, fordi flere og flere vil trække sig fra arbejdsmarkedet. Derfor vedtog man de såkaldte 2010- og senere 2015-planer, der sætter langt mere langsigtede pejlemærker for, hvordan økonomien skal udvikle sig.

"Planerne sikrer, at politikerne også er opmærksomme på de langsigtede udfordringer i stedet for bare at tænke i indeværende finansår. Den tænkning har givet os en stærk økonomi og et utroligt gunstigt udgangspunkt for at håndtere krisen. Men det er den, som vi skal passe på, at vi ikke sætter over styr nu," siger Jan Rose Skaksen.

Planerne sætter loft for, hvor meget de offentlige udgifter må stige, hvis vi stadig vil holde velfærdssamfundet oppe. Men dét loft har vi allerede ramt nu - og derfor får staten brug for flere indtægter i fremtiden. Det skal sikres ved at få flere skattebetalende hænder på arbejdsmarkedet.

"Det kan du gøre på to måder: Pisk eller gulerod. Og vi kan lige så godt være ærlige og sige, at pisken er mest effektiv. Det er derfor, at vi økonomer foreslår at hæve efterlønsalderen og afkorte dagpengeperioden. Men begge dele er skudt ned politisk - og der er ikke rigtig noget tilbage, der batter."

Lettelser batter ikke

Men så siger flere regeringspolitikere, at lavere skat på arbejde vil hjælpe, fordi folk så vil arbejde mere. Hvor meget kan vi hente på en skattereform?

"Det er meget, meget lidt.

I debatten er der en tendens til at blande tingene sammen. Det er rigtigt, at vi skal øge arbejdsudbuddet. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi gør det - for pointen er, at det skal give flere penge i statskassen. Og hvis du giver folk skattelettelser, så kommer der måske nok flere på arbejdsmarkedet - men det koster også nogle penge, og så er vi lige vidt."

Tilhængere af skattelettelser slår på, at det vil skabe dynamiske effekter i form af mere aktivitet i samfundet?

"Ja, og det vil også skaffe en lille smule - hvis du ellers laver en ren skatteomlægning, hvor du finansierer skattelettelserne ved for eksempel at hæve afgifterne andre steder. Men hvis de dynamiske effekter bliver brugt som en del af finansieringen af en skattereform, så er vi igen lige vidt i forhold til 2015-planen."

- Men hvordan kan vi tale om at stramme i efterløn og dagpenge, når arbejds-løsheden stiger?

"Det er rigtigt, at det kan virke mærkeligt. Men man kan ikke gøre verden op så sort/hvidt. Vi er på vej mod mørkere tider i det næste år eller to. Men når vi kommer ud på den anden side, vil vi stadig stå med disse problemer - og det ville være hovedløst ikke at tage højde for dem allerede nu".

- Så når S er ude at foreslå massive offentlige finansieringer - hvordan passer det så ind i de langsigtede mål?

"Det kan godt passe ind i det store billede - men det forudsætter bare, at man husker, at fremrykker man investeringerne i dag, så skal man huske at mindske dem på et senere tidspunkt. Det kan nogen gange være svært for politikerne."

Det kommer til gøre ondt

- Tror du nogensinde, at I økonomer kan få overtalt politikerne til at skære i efterlønnen?

"Man kan sige, at det på et tidspunkt kommer til at gå op for befolkningen og politikerne, at der er problemer. At enten gør vi det - eller også skal vi til at skære i vores velfærdsstat. For det er det, der bliver resultatet, hvis man ikke gør noget."

- Hvornår tror I, at det tidspunkt indtræder?

"Det er vanskeligt at sige - og det er også det, der gør det svært at sælge det her budskab. Vi kan sagtens leve de næste 10 år i lykkelig uvidenhed - men så kommer det til at gøre ondt," siger Jan Rose Skaksen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hmmm, - ja selvfølgelig må der skæres, hvis der skal være råd til at alle skal kunne se frem bliver arbejdsfri på deres gamle dage.

Men efterlønnen? Det er da vist kun fordi det er den løsning der rammer den mindste gruppe, og dermed koster færrest stemmer - hvis vismanden kunne se udover sin egen selvangivelse ville han nok hurtigt erkende at den sande løsning ville være at skære i persionsfradraget ... f.eks. med et fradragsloft i kroner&ører, istedetfor procent.