Læsetid: 5 min.

Statusrapport 2008

Historieskrivning. Begivenhederne stod i kø for at skrive sig ind i verdenshistorien i 2008, mens bankerne gik konkurs, tuneserloven blev vedtaget, og en fyr, der hedder Hussein til mellemnavn, blev præsident i USA. Johanne Mygind har spurgt 7 danskere og en enkelt islænding om, hvad de husker fra året, der gik
27. december 2008

’Gid de sure må få vorter’

Je m’ appelle Mads, multikunstner, musiker og idémanden bag ’Je m’appelle Mads’-showet i DR’s satireshow ’Flemmings helte’. Hans nye show ’Bonjour og go’ daw’ starter 9. januar på DR2

–Hvad er det bedste, som skete i 2008?
»Er det nu, at jeg skal sige Obamas sejr? Nej, der er jeg nok lidt kedelig og siger, at det var, at vi for meget små midler fik lavet et tv-show, som lignede en million.«

–Hvad var det mest skuffende?
»At min telefon aldrig ringer mere. Det er ligesom, at verden har glemt mig. Ingen ringer for at spørge, om jeg vil udgive en plade eller lave et tvprogram. Nu ringer du selvfølgelig og spørger, om jeg vil i avisen. Det er rart.«

–Hvad gør dig mest bekymret?
»At folk bliver surere og surere og hele tiden skælder ud. Det bekymrer mig, at det fænomen er så udbredt. Sure, selvretfærdige danskere i trafikken.«

–Hvilken sang vil minde dig om 2008?
»Tutti Frutti med Little Richard.«

–Det er ellers en gammel sang?
»Ja, men den har vi danset til hele sommeren. Stive og på strømpesokker. Vi har holdt en del tomandsfester med billige øl fra Aldi. De har sådan nogle, der hedder Stout. De kan anbefales.«

–Hvad håber du at der vil ske i 2009?
»Jeg håber, at alle sure mennesker udvikler vorter og et søvnbehov på 23 timer. Jeg var lige ved at sige, at jeg håbede, at de døde, men det var nok for rabiat. Specielt herude i Nordvest, hvor jeg er flyttet hen, er der jo en sindssyg form for idioti og surhed. Sådan noget underklassekaos. Jeg har ikke været ude på Østerbro for nylig, men jeg forestiller mig, at de har det nemmere derude.«

’Der er sjovest på Bakken’

Morten Messerschmidt, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og spidskandidat til Europa-Parlamentet

–Hvad var det bedste, som skete i 2008?
»Overordnet set vil jeg pege på meddelelsen i november om, at Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie venter barn. Kongehuset er en dybt funderet, historisk identitetsskabende og meget personlig institution for enhver dansker, og dets medlemmer giver os en stærk fornemmelse af det nationale sammenhold.

På det mere personlige plan vil jeg også nævne min egen udnævnelse til spidskandidat for Dansk Folkeparti til det kommende europaparlamentsvalg.«

–Hvad var det mest skuffende, der skete i 2008?
»At irernes nej tilsyneladende ikke vil blive respekteret. Reelt set er Lissabontraktaten faldet. Alligevel fortsætter ratifikationen, og man presser på for en ny afstemning i 2009. Det er trist for demokratiet, at man på trods af tre nej’er ikke har indset, at europæerne altså ikke vil styres i alle detaljer fra Bruxelles.«

–Hvad grinede du mest af?
»Det har nok været af en af forestillingerne på Bakkens Hvile. Dem bliver jeg simpelthen aldrig træt af.«

–Hvad blev du mest bekymret over?
»Finanskrisen, for der er ingen tvivl om, at krisen vil berøre private husholdninger. Allerede nu ser vi en svag stigning i arbejdsløsheden, som dog stadig er langt lavere end det, vismændene tidligere betragtede som muligt. Under alle omstændigheder er der ingen, der kan tillade sig at trække på skulderen af krisen. De grundlæggende strukturer – såvel på finans-, bolig- og bankmarkedet – har været ude af trit med virkeligheden. Og nu mærker vi konsekvenserne.«

–Hvilken sang vil minde dig om 2008?
»’Skal vi klippe vore julehjerter sammen’, som jeg ikke kendte før Dot og jeg blev enige om at realisere idéen om at indspille vores fælles jule-cd. Det er Dots yndlingsjulesang – og så blev jeg nødt til at lære den. Nu er det også en af mine favoritter.«

Tænk, at Facebook er blevet så stort

Bolette Christensen blev i 2008 udnævnt til direktør i Dansk Industri

–Hvad var det bedste, som skete i 2008?
»Jeg synes, at der i årets løb er kommet mere fokus på kvinder i ledelse, og jeg håber, at det vil betyde, at flere kvinder får lyst til at gå ind i lederstillinger. Det er der ikke mindst brug for nu, hvor det gælder om at geare virksomhederne til en periode med recession og nye krav til ledelse.«

–Hvad var det mest overraskende, der skete i 2008?
»At udviklingen på boligmarkedet i USA affødte, at de største amerikanske banker kom ud i et voldsomt finansielt stormvejr. Det har jo desværre betydet, at sunde danske virksomheder er blevet ramt urimelig hårdt og har fået problemer med f.eks. bankfinansiering. En anden overraskende ting har været, at Facebook har fået så stor en gennemslagskraft. Det er blevet mainstream at være på Facebook – uanset om man er ung eller ældre. Behovet for at have social kontakt og ’være på’ ligger nok i tiden, men at det skulle blive så massivt med online socializing og social networking, synes jeg er lidt overraskende.«

–Hvad blev du mest bekymret over i 2008?
»To ting fyldte meget; Zimbabwe og Sudan. Det er bekymrende, at levevilkår og menneskerettigheder stadig lider nød i Zimbabwe. Folkemordet i Darfur-regionen er en anden begivenhed. Det etniske folkemord, som finder sted i Sudan, forsvinder desværre i nyhedsstrømmen.«

–Hvad håber du vil ske i 2009?
»At Mugabe forsvinder fra Zimbabwe – nu må det stoppe. Og på den private front at jeg får løbet flere lange løb, og at jeg lærer flere mennesker at kende, som jeg måske ikke kender så godt.«

’Obama vil altid give mig gåsehud’

Kitte Wagner er leder af Nørrebro Teater sammen med Jonathan Spang. Hun opsatte i 2008 blandt andet ’En skærsommernats komedie’ og ’Bitterfissen’

–Hvad var det bedste, som skete i 2008?
»Obamas kampagne og valgsejr. Hans ’Yes we can’-tale i januar i New Hampshire vil altid give mig gåsehud og minde mig om, at ordet er magt, hvis man tager det og udnytter det til fulde.«

–Hvad var det mest skuffende?
»Tuneserloven får mig til at skamme mig helt ned i lilletåen over at være dansker. Hvad sker der for dig, Danmark? Det er jo hinsides højre- og venstreorienteret politik. Det handler om menneskerettighederne. Det er så dumt.«

–Hvad grinede du mest af?
»Finn Nørbygård, der udtaler »Jeg har været nødt til at sælge mit sommerhus«. Sarah Palins uvidenhed. At se det mandlige forhuspersonale trøste babyer i foyeren, da vi lavede barnevognsteaterforestillingen Bitterfissen med Ditte Hansen.«

–Hvad blev du mest bekymret over?
»Da jeg for nylig mødte erhvervspsykologen Benedicte Maul. Det var ren chokterapi og virkelig ubehageligt at blive konfronteret med alle de gentagelsesmønstre i mit liv.«

–Hvilken sang vil minde dig om 2008?
’Back on Boogie Street’ af Leonard Cohen. Det nummer har jeg haft et helt særligt forhold til i år.«

–Hvad håber du vil ske i 2009?
»At jeg kommer til at se mine to sønner Hannibal og Louis noget mere. Og min mand. At jeg vil være lidt mindre på Boogie Street og lidt mere derhjemme hos dem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu