Læsetid: 3 min.

Tvivlsomme tal bag Hedegaards knækkede kurve

Regeringen har overraskende meddelt, at kurven for transportsektorens CO2-udledning vil knække allerede til næste år, altså længe inden trafikinvesteringerne er iværksat. Uvederhæftigt, urealistisk og selvmodsigende, lyder det fra forskerhold om regeringens tal, der skal reddes hjem af biobenzin
Indland
13. december 2008

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) fremfører igen og igen, at hun vil knække kurven for transportsektorens stigende udledning af CO2, altså drivhusgas. I mandags sagde hun det atter, da hun var med til at fremlægge regeringens store trafikinvesteringsplan.

"Med transportudspillet viser regeringen, hvordan kurven skal knækkes," udtalte hun.

Man finder et billede af den knækkede kurve på transportplanens side 7. Forbløffende nok knækker kurven for transportsektorens CO2-udledning allerede i løbet af 2009, altså længe inden trafikinvesteringerne har haft mulighed for at virke.

Hurtige tog, nye bilafgifter og flere motorveje tager fem-ti år at indføre og bygge, og regeringen er meget usikker på, præcis hvor stor effekt disse tiltag vil have på CO2-udledningen.

Til gengæld har regeringen altså et klart bud på, at kurven knækker i 2009, som i øvrigt er året for den store internationale klimakonference i København. Kurven peger ifølge VK-regeringen nedad fra 2009 til 2011, hvorefter den flader ud og så at sige afventer trafikinvesteringens virkning, som regeringen venter vil give yderligere fald i CO2-udledningen.

Klimaministeriets embedsmænd oplyser til Information, at kurven knækker til næste år, fordi regeringen har sagt, at den gerne ser, at der bruges mere biobrændsel i benzinen.

VK: Vi kan ikke nå det

Biobrændsel i tanken er ikke særlig kendt i befolkningen og knap nok brugt af bilisterne. Blot et enkelt benzinselskab sælger biobenzin, tilmed i en stærkt kritiseret udgave, hvis produktion lægger beslag på god landbrugsjord.

Det er dette omdiskuterede biobrændsel, som skal knække CO2-kurven til næste år.

Regeringspartiernes egne energiordførere har ganske vist allerede for flere måneder siden meldt ud, at de ikke tror på nogen hurtig stigning i forbruget af biobrændsel. Til Berlingske Tidende sagde energiordfører Per Ørum Jørgensen fra klimaministerens parti, De Konservative, således 16. september om indførelse af biobenzin:

"Det ser svært ud nu, og det er heller ikke en religion for os, om det bliver i 2010, vi får det implementeret."

Tilsvarende lød det fra Venstres Jens Kirk:

"Vi har problemer med at nå det."

Og Morten Messerschmidt fra støttepartiet Dansk Folkeparti sagde:

"Det ser sort ud med målsætningen."

EU har da også i mellemtiden droppet den hidtidige målsætning om fem pct. biobrændsel i benzinen i 2010, og den danske regering har droppet sit delmål om blot to pct. i 2008. Alligevel indgår biobrændsel som årsag til det nært forestående og bratte fald i CO2-udledningen, som regeringen forudsagde i mandags.

Forsker: Dumpekarakter

Kaj Jørgensen, der er seniorforsker ved Risø, hvor han arbejder med energisystemanalyser på transportområdet, uddeler dumpekarakter til regeringens kurve i trafikinvesteringsplanen.

"Det er problematisk, at man uden forbehold knækker aksen på den måde. Det giver jo folk det indtryk, at der kommer til at ske en stor ændring. Man bygger på en tvivlsom og urealistisk forudsætning om storstilet brug af såkaldt 1. generations biobrændsel, som klimaministeren selv har taget afstand fra," siger Kaj Jørgensen. 1. generations biobrændsel er den type, der stammer fra landbrugsjord, som i stedet kunne bruges til fødevarer, hvorimod 2. generations biobrændsel stammer fra affald. Man er blot ikke så langt med produktionen af den sidste type biobrændsel.

"Det er uvederhæftigt og urealistisk af regeringen at fremstille det, som om biobrændsel på kort sigt kan få transportsektorens CO2 til at falde betydeligt," siger Kaj Jørgensen.

Heller ikke seniorforsker Henrik Gudmundsson fra Danmarks Tekniske Universitet finder regeringens nye udmelding om umiddelbart forestående gevinster via biobrændsel realistisk.

"Tidsperspektivet er fem år," vurderer Henrik Gudmundsson og tilføjer:

"Trafikanterne efterspørger ikke biobrændsel, og EU er samtidig kommet i tvivl om fornuften i at satse på det."

Også fra politisk hold mødes den hastigt knækkede kurve med dyb forundring. SF's trafikordfører Pia Olsen Dyhr leder forgæves efter de virkemidler i trafikplanen, som skal knække kurven i perioden 2009-2011. Hun kalder den grafiske fremstilling "snyd på vægtskålen".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Få dog nu lagt dette fatamorgana om biobrændstof som Vor Frelser i skuffen af dårlige ideer. Om det så skulle være muligt at erstatte 'hele' fem procent af vores fossile energiforbrug med biobrændstof, så kan det i bedste fald kun forhale den proces, som vi under alle omstændigheder skal igennem - nemlig omstilling til ægte vedvarende energi fra for eksempel sol og vind.

Men problemet er naturligvis, at langt størstedelen af vores maskinpark, herunder bilerne, er baseret på eksplosionsmotorer. Den vigtigste opgave, der er gigantisk, er derfor at udfase disse motorer og erstatte dem med elektriske motorer.

Jeg er enig med John F..
Professor Tad W. Patzek http://petroleum.berkeley.edu/patzek/index.htm fra Berkeley beskrev i en rapport til EU, hvorledes en arealenhed planetoverflade med elproduktion via solceller giver 100 gange så mange kørte km i en elbil, som det samme areal anvendt på biofuel giver, når det bruges i en bil med forbrændingsmotor.
Biobrændstof er altså en 100 x så dårlig idé.

"EU har da også i mellemtiden droppet den hidtidige målsætning om fem pct. biobrændsel i benzinen i 2010, og den danske regering har droppet sit delmål om blot to pct. i 2008."

Det er i det mindste en god nyhed, at det langt om længe lykkedes eksperterne at få ørenlyd i Bruxelles. Biobrændsel er ikke vejen frem. Det skader verdens fattigste at kornpriserne stiger, og der er muligvis slet ingen klimagevinst at hente gennem 1. generations biobrændsel, fordi der udledes store mængder methan (en kraftigere drivhusgas en CO2) ved dyrkningen.

"Alligevel indgår biobrændsel som årsag til det nært forestående og bratte fald i CO2-udledningen, som regeringen forudsagde i mandags."

Det overrasker desværre ikke at regeringen hopper over hvor gærdet er lavest og satser på den teknologi der:
- er lettest at implementere
- har den mest tvivlsomme gavnlighed
- har dokumenterede negative konsekvenser

Folk bør afholde sig fra at købe biobenzin, uanset hvor længe den bagstræberiske regering lukker ørerne for eksperternes udsagn på området. Hvis man ønsker at bidrage til reduktion i drivhusgasudledningen, bør man bl.a. presse på for en helhjertet satsning på bæredygtige teknologier såsom elbiler.

P. Lauritzen & Co ser tydeligvis ingen problemer i at futte olie, gas og kul af, men har måske hørt om bankkonti af typen "børneopsparing"?

Enhver, der har forstået det begreb, vil kunne se en vis fornuft i at lade lidt olie, gas og kul blive i jorden til fremtidige generationer.

Måske de kan bruge det til noget bedre, end blot at futte det af.

Peter (ny) Hansen

"Hysteriet lader sig åbenbart ikke standse, når det en gang er politisk vedtaget."

Enig. Politikerne pisker en CO2-dommedagsstemning op, fordi de ser en mulighed for lette stemmer. Derefter sætter de håbløse projekter i søen og spilder skatteydernes og forbrugernes penge.

I virkeligheden var det bedre at forbedre den nuværende bilteknologi, køre mere på cykel og i mindre størrelse biler. Vi skal også hurtigst muligt begynde at bygge kernekraft. Det er reelt det eneste alternativ til fossiler.

@Peter Hansen: Kernekraft kan slet, slet ikke fjerne de vanskeligheder, som vi står i: Hvis den mængde energi som vi i dag får fra afbrænding af fossile brændstoffer skulle hentes fra fissibelt materiale så skulle der i omegnen af 6 tons af dette til HVER DAG.

Dette leder til nogle meget afgørende spørgsmål, som jeg med spænding afventer svarene på, fra de glødende kernekrafttilhængere:

1. Hvorfra skal sådanne mængder fissibelt materiale skaffes?
2. Hvor meget energi vil det kræve at udvinde materialet?
3. Hvor skal de enorme mængder radiaktivt affald lagres henne?

... og naturligvis også følgende spørgsmål:

4. Hvordan sikrer man sig, at disse enorme mængder fissibelt materiale ikke falder i terroristers hænder?

Der er selvfølgelig et alvorligt etisk problem ved at overlade mange tusinde tons radioaktivt affald til kommende generationer.