Efter syv ugers snak nåede et bredt politisk flertal i aftes til enighed om bankpakke II. Udnytter bankerne aftalen fuldt ud kan de låne op til 100 mia. kr. Renten vil fastsat for hver enkelt bank og afspejle risikoen - jo sundere en bank, desto lavere rente. Gennemsnitligt skal udlånene forrentes med 10 pct. til staten, som kan tjene mia. hvis pakken udnyttes fuldt ud. Den høje rente til trods føler både økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen (K) og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig sikre på, at bankerne vil bruge ordningen. Finansministeren henviser til møder, man har haft med pengeinstitutterne og peger endvidere på, at pengene vil betyde, at danske banker fremover vil høre til blandt de bedst polstrede:
"Vi gør den danske banksektor enorm solid. De kommer til at fremstå som de mest robuste i hele Europa, og det gør det langt lettere for dem på det internationale marked at rejse penge til videre udlån," siger Lars Løkke Rasmussen, som trods sin tiltro til, at pengene til udlån nu vil flyde lettere, tilføjer:
"Vi skal selvfølgelig ikke bilde danskerne ind, at vi løser alting med den her pakke."
S: Kæmpet godt
Socialdemokraterne fik ikke deres krav om loft over bankdirektørers lønninger igennem, men fremover kan de banker, der deltager i ordningen, kun trække 50 pct. af direktørlønningerne fra i skat. Derudover videreføres forbuddet mod aktieoptioner til direktionerne fra den første bankpakke.
Helle Thorning-Schmidt lægger ikke skjul på, at hun gerne havde set mere statslig styring af bankene i form af statslige aktier eller bestyrelsesposter.
"Men vi har kæmpet så godt som muligt," siger S-formanden, som hæfter sig ved sejre i form af mindre fradrag på lønninger, hjælp til danske virksomheders eksportforretninger samt en kontrol med, at pengene faktisk bliver lånt ud.
For politikerne har ikke kunne enes om at stille direkte krav om udlån til de bankerne:
"Vi vil ikke tvinge bankerne til at låne ud eller presse dem til at løbe overdrevne risici," siger Lene Espersen.
Men bankerne skal aflægge halvårlige rapporter, hvor politikere og offentlighed kan se, om de lever op til et ansvar, som økonomi- og erhvervsministeren betegner som 'moralsk'.
SF, der efter pres fra partiformanden selv og fra S-formanden, var blevet lukket ind i aftalen, ser pakken som første skridt:
"Nu har vi sikret, at virksomhederne kan låne penge. Næste skridt er en vækstpakke, der sikrer, at virksomhederne kan få noget at lave," siger finansordfører Ole Sohn.
Og at regeringen forbeholder sig ret til at sætte yderligere gang i offentlige byggerier gentog finansministeren endnu en gang i aftes.
De øgede offentlige investeringer vil efter alt at dømme komme i forbindelse med de skatteforhandlinger, der begynder om godt to uger.
Leder på bagsiden
Jeg har en lidt flad fornemmelse i munden efter at have set nyhedsudsendelser her til aften... jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er en "blåstempling af grådigheden" ...
Hvor bliver "bank-pakken" af til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere, folkepensionister, ... ??
Fra bankpakken:
'Penge- og realkreditinstitutterne kan efter 3 år indfri det statslige kapitalindskud og vil få en økonomisk tilskyndelse til at indfri kapitalindskuddet.'
Læs: bankerne har tre års afdragsfrihed. Når de tre år er gået, er systemet MÅSKE nået til starten på en ny boble, og så har vi jo behov for at låne penge ud til erhvervsliv, husejere og forbrugere, så derfor kan det godt være, at vi lader bankerne beholde pengene. Vi ønsker jo ikke at bremse et nyt opsving, som bliver til gavn for alle, vel?
100 milliarder - til bankerne og sikring af væksten.
Tænk hvis regeringen og det og
politiske system kunne finde ud af at afsætte 100 milliarder (til en start) til sikring af bæredygtighed = overlevelse for næste og næste og næste etc generation. Det ville ganske vist kræve en noget anden tilgang og en del utraditionel tænkning, som nok ikke kan manifesteres, som landet ligger.
I stedet skal alt brændes alt op i et fortsat og fremskyndet forbrugsvækstræs.
På denne vis er ingen sikret på sigt.
"... og det gør det langt lettere for dem på det internationale marked at rejse penge til videre udlån."
"... Næste skridt er en vækstpakke, der sikrer, at virksomhederne kan få noget at lave."
Lån og vækst - to sider af samme sag, for penge er gæld og vækst er nødvendig for at indfri renterne på gæld, jævnfør Chris Martenson's crash course
http://www.chrismartenson.com/crashcourse
om økonomi [jeg har linket fra Jens Bryndum, http://www.information.dk/178883#comment-102155]. Det er skruen uden ende og vil naturligvis ende galt. Som Chris Martenson siger: "My position is that the next twenty years are going to be completely unlike the last twenty years ..."
Dette synes meget få politikere, både indenlands og udenlands at have forstået. Det mest deprimerende ved tilgangen til indeværende finanskrise er, at man tilsyneladende intet fundamentalt lærer heraf, for grundlæggende får systemet lov til at fortsætte uændret:
- Barroso's og Sarkozy's udtalelser i starten af finanskrisen om reguleringer af den finansielle sektor har intet ført med sig. Har de indset, at de intet kan gøre imod det monster af et system, som årtiers økonomisk og finansiel politik har påført os?
- Yderst sørgeligt var det i går i nyhederne at erfare, at politikerne ønskede at blive færdige med bankpakken før mandag for at undgå at skabe rygter, der kunne påvirke aktiekurserne negativt. Det siger vist alt om, hvordan politikerne i dag er det finansielle systems skødehunde.
Derfor er grunden også lagt til en snarlig ny og formodentlig endnu dybere finansiel krise. Hvor pengene, altså gælden, til den tid skal komme fra, det må guderne vide. Måske man lidt i stil med overvejelserne i USA om at frasælge offentlig jord og ejendomme [jævnfør http://www.information.dk/179806] kunne komme på tale: Måske kunne man rejse noget kapital ved at sælge dele af kloden til nogle mikrober på Mars...
Jeg beklager de to døde links (så copy-paste er nødvendigt) i mit indlæg herover. Det kunne godt se ud som om, at en firkantet endeparantes får dem til at dø. Så ved jeg det.
http://www.truthdig.com/report/item/20090118_congress_sings_the_bailout_...
Bankpakke et, bankpakke to, vækstpakke og skattereform, ingen ting er tilsyneladende helligt i jagten på væksten. Ni års blokpolitik kunne modstå borgerkrigslignende tilstande i danske byer, den modstod dansk krigsdeltagelse i fjerne egne af kloden uden det rokkede ved parterne, men da vores store leder, den økonomiske vækst, fik det skidt var blokkene opløst i samme tempo som is på en varm sommerdag.
Det er måske det bedste bevis på at vores politiske system bygger på fordeling af en stadig større velstand, i flere århundreder har slagsmålet stået om hvem der skulle have del i kagen. Danmark har altid undgået revolutionerne fordi der har været en vis balance mellem socialisternes krav på del i produktionsoverskud-det og liberalisternes krav på retten til at beholde egen gevinst. Historien lærte socialisterne at markedet var det bedste værktøj til at frembringe velstand, de valgte derfor at samarbejde med kapitalen og tilbød ro og loyalitet på fabrikken mod at få del i udbyttet. Vi skylder alle den model respekt, den skånede os fra uroligheder og gav os et velfærdssamfund som ikke kendes mange steder i verden.
"Da har vi i rigdom drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt" dette citat bruges i flæng af mange politikere, og er da også rammende som motto for dansk politik i generationer. Spørgsmålet er om vi ikke har passeret det punkt for længe siden. Troen på evig vækst er tilsyneladende usvækket blandt politikerne, trods det at almindelig procentregning tilsiger at der skal mere og mere til at opretholde den samme procentvise vækst er målet fortsat en årlig vækst på to procent. Den politik forfølges i et land der om mindre et år skal være vært for FN's klimakonference, en konference der skal afværge følgerne af samme vækstfilosofi.
Under den store depression i 30'erne var arbejdsløshed en katastrofe for den enkelte og for samfundet ligeså. En arbejdsløs var en spildt resurse i det økonomiske kredsløb der skulle skaffe velstand i et mangelsamfund. Sammenligningerne mellem situationen dengang og nu er mange, tilsvarende er de svar politikerne kommer frem til ved at studere situationen dengang. Men tilsyneladende glemmes den fundamentale forskel der ligger i at vi i dag lever i et samfund der plages af overflod i stedet for. At der er behov for politisk handling i den nuværende situation er der ikke tvivl om, men måske skulle man styre efter en kontrolleret nedgang i væksten. er det virkelig utænkeligt at betragte den kommende arbejdsløshed som en resurse, en resurse som kan anvendes bedre end til endnu mere produktion med de følger det har for miljø og mennesker.
Er det utopi at forestille sig at visse grupper kunne slippe for stempelurets tyranni i en kortere eller længere periode, måske kunne et par år sammen med far være med til at give næste generation en bedre start i livet. Ville det være en katastrofe at ældre der har lyst til det fik lov at nyde deres otium et år eller to mere. Kunne vi undgå at presse de unge til at starte på videregående uddannelse før de er helt klar ville det vel også til at leve med som en bivirkning af. Kunne et par hundrede tusinde færre trafikanter lette lidt på de voksende køer morgen og aften til glæde for alle.
Er det urimeligt at bede økonomerne om en beregning af gevinsterne ved et lidt lavere aktivitetsniveau, spørg så lærer og socialarbejderne om vores børn kunne bruge lidt mere tid med far og mor. Spørg den stressede om de kunne klare lidt lavere tempo i hverdagen. Det kræver ikke de store it resurser at regne ud at faldende aktivitet i samfundet vil gavne mere på CO2-regnskabet end en mindre reduktion af energiforbruget til det nuværende niveau. Kig på olieprisen, det siger lidt om hvor meget selv den lille reduktion vi oplever nu betyder for forbruget.
Kapitalismen bobler af initiativ!
Mon ikke det er klogt, at prøve at forhindre systemet i at bryde sammen med et brag.
Når det så er forhindret (på kort sigt) skal det selvfølgelig følges op med udvikling og implementering af en økonomisk model, der ikke kræver evig vækst.
Væksten vil jo stoppe på et tidspunkt - måske er den stoppet allerede - det er en matematisk nødvendighed på en begrænset planet.... ligesom det er det i et begrænset lille land som Danmark.
@Jens Bryndum
Hvis du nu havde en bil, som du var kørt galt med fordi den var konstrueret forkert, ville du så bede værkstedet om at bringe den tilbage til tilstanden før ulykken, så du kunne bruge den indtil du fik råd til at reparere den ordentligt eller udskifte den?
@Niels-Holger
Jo man kan godt blive lidt svimmel ved tanken om, hvordan man rent praktisk kommer fra det nuværende, selvdestruerende, system til et langtidsholdbart pengesystem.
Første skridt må være at få udtænkt et sådant, eller som minimum at studere hvad folk som Herman Daly allerede har tænkt om disse ting.
Gerne inden vi kollapser næste gang.
Se god artikel (på engelsk) af Daly her:
http://www.eroni.dk/newsdok.html