Læsetid: 3 min.

Brug dit speciale til at få et job

Alt for mange specialer ryger direkte ind på universitetsbibliotekernes støvede hylder. Det er både synd for samfundet og de studerende, mener Niels Borup, som har skrevet en bog om, hvordan man kan dele sit speciale med andre - og måske få et job
Indland
14. januar 2009

De fleste studerende bruge utallige kræfter og masser af tid på at skrive et godt og interessant speciale. Men kun meget få bruger de kompetencer, som de får gennem deres specialeskrivning i deres videre karriere.

Og det er dumt, mener Niels Borup, som er konsulent i Dansk Magisterforening og forfatter til bogen Specialet som springbræt, som netop er udkommet på forlaget Akademia.

"Specialet er fuldstændig unikt. Det er et stykke forskning på højt plan, som de studerende lægger et kolossalt stykke arbejde i. Så er det da mystisk, at lang de fleste ikke bruger det til noget, når de er færdige," siger Niels Borup, som mener, at samfundet går glip af megen viden, fordi specialerne aldrig kommer frem til offentligheden:

"Min målsætning er at komme væk fra tanken om, at man bare afleverer sit speciale, og så stiller det væk. Der er for meget kvalitet i det til at behandle det på den måde. Og hver gang, det sker, går samfundet glip af nyttig viden," siger Niels Borup.

Spild

Men også for den studerende selv er det synd - for specialet kan i mange tilfælde være nøglen ind til arbejdsmarkedet:

"Den enkelte specialeejer går glip af oplagte jobmuligheder, for som regel har de en viden, som kun ganske få andre ligger inde med. Og den viden kan de kapitalisere. Man taler om, at akademikere er generalister, der kan lidt af hvert. Jeg mener snarere, at de er specialister - i deres eget speciale. Og det skal de udnytte," siger Niels Borup og tilføjer:

"Der er selvfølgelig ikke slået stillinger op inden for f.eks. konjunktiver i slavisk sprog, eller hvad specialet nu handler om. Men man kan være sin egen arbejdsgiver - eller rettere lade specialet være det." Og i Specialet som springbræt kommer Niels Borup med en lang række konkrete forslag til, hvordan det kan lade sig gøre:

"Specialet er ikke i sig selv jobskabende, men man kan få honorar og løn ud af den viden, man har - og måske på sigt job. Og det er relevant at vide for den store gruppe af mennesker, som lige er blevet færdige på universitetet - uanset om de er fra humaniora, samfunds- eller naturvidenskab," siger Niels Borup, som mener, at universiteterne forsømmer at vejlede de specialestuderende i deres efterfølgende muligheder.

Surff-modellen

Måden at komme i gang er forskellig, alt efter hvad man er god til. Niels Borup har lavet en såkaldt SURFF-model - hvor forskellige muligheder opremses. En oplagt start er eksempelvis at holde foredrag:

"Man kan omforme sit speciale til et foredrag og henvende sig på en højskole eller hos den lokale AOF. Med en fængende beskrivelse vil man sandsynligvis komme med i det næste AOF-katalog."

En anden vej ind er at skrive kronikker - eller få sit speciale omtalt i Information, sådan som det har været muligt de seneste år:

"Avisartikler er en oplagt måde at starte på. Men også artikler til tidsskrifter er en mulighed. Det vil så eventuelt føre til foredrag, undervisning, flere artikler, mere forskning og måske til sidst et job," siger Niels Borup og nævner en kvinde fra bogen, som har skrevet speciale om kongerejsernes historie.

Det lyder ikke umiddelbart profitabelt, men siden har hun holdt adskillige foredrag og skrevet artikler om kongerejser og kongehusets historie.

"Og det sker ofte, at byer, som får besøg af kongefamilien, ansætter hende som rådgiver, fordi hun ved alt om, hvordan man traditionelt gør - og hvornår sidste kongebesøg var osv." Kvinden har i dag fået fast job - men arbejder stadig med ideerne fra sit speciale. Men uanset om man er på jagt efter et fast arbejde eller gerne vil stykke sit arbejde sammen af småjob, så er metoden brugbar, mener Niels Borup:

"Man er jo en slags freelancer i begyndelsen, for man skal selv stykke sit arbejde sammen af foredrag, artikler, undervisning osv. Nogle får måske smag for freelancer-tilværelsen og bliver så selvstændige og opretter en virksomhed, mens det for andre mere er en vej ind på arbejdsmarkedet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her