Læsetid: 4 min.

Dårlig økonomi presser Nationalmuseet

Efter flere år med konsekvente besparelser begynder den slunkne kasse på Nationalmuseet at få konsekvenser. Færre ansatte og knebne midler til kernefunktionerne får langsigtede konsekvenser, lyder kritikken
Efter flere år med konsekvente besparelser begynder den slunkne kasse på Nationalmuseet at få konsekvenser. Færre ansatte og knebne midler til kernefunktionerne får langsigtede konsekvenser, lyder kritikken
Indland
9. januar 2009

Bid for bid bliver Nationalmuseets grundbudget mindre og mindre. Men der kan snart ikke effektiviseres mere, og nu sættes de centrale funktioner på Danmarks største museum under pres. Det fortæller Poul Otto Nielsen, der er overinspektør på Nationalmuseet. Han har gennem flere år været vidne til årlige småbesparelser. Omkring to procent er der skåret, finanslov efter finanslov, fortæller han.

Men mange bække små gør en stor å, og nu er smertegrænsen nået, mener overinspektøren:

"Nu kniber det efterhånden med at skaffe personale til museets grundfunktioner. Basale og vigtige opgaver som registrering af vores genstande, vejledning af de besøgende og besvarelser af forespørgelser," siger Poul Otto Nielsen.

I dag realiseres mange af museets udstillinger, fordi der ydes støtte fra private fonde, men museets arbejde kan ikke bero på private tilskud alene, mener Poul Otto Nielsen:

"Vi har da fået store tilskud fra fonde til udstillinger og forskning, og det har ikke været så svært at finde penge til de mere udadvendte aktiviteter, men erhvervslivet støtter altså ikke vores basisfunktioner."

Poul Otto Nielsen understreger, at samarbejdet med erhvervslivet ellers er mægtig givtigt for museet, men at det kræver et sundt driftsbudget:

"Projekterne trækker også på museets egne ressourcer. Faktisk er de betingede af, at museet er bemandet med forskere med den nødvendige sagkundskab og med personale til at stå for planlægning og administration. Kun et velfungerende museum kan sikre, at så stort et aktivitetsprogram kan realiseres."

Viden går tabt

Et af de steder, hvor effektiviseringspolitikken har fået konsekvenser for Nationalmuseet, er på registreringsområdet.

I dag registreres museets mange genstande i et elektronisk system, med detaljer om alt fra oldtidsfund til bondetøj og industrimaskiner. Med registreringssystemet har museet overblik over de mange små stykker danmarkshistorie.

Men det system er der ikke råd til længere, og derfor planlægger museet at overgå til et mere simpelt system, som er billigere i drift, fortæller Poul Otto Nielsen:

"Så må vi se i øjnene, at vi mister en stor del af de data, som den seneste generation af medarbejdere har registreret. Vi vil tabe data af værdi for os selv og for kommende generationer," siger han.

Et andet område, der bekymrer Poul Otto Nielsen, er det naturvidenskabelige, hvor manglende personale betyder, at værdifuld historie går tabt:

"Inden for arkæologien leverer naturvidenskaben vigtige bestemmelser og dateringer. Det naturvidenskabelige område på museet er i dag reduceret så meget, at et vigtigt område som bestemmelser af frø og planter - blandt andet til belysning af kostvaner i fortiden - nu varetages af en inspektør på halv tid,"siger han.

Og det er ikke første gang, at Nationalmuseet har lavvande i budgettet. I 2007 advarede museets daværende direktør, Carsten U. Larsen, om kollaps og fortalte, at der på fem år var nedlagt mindst 50 stillinger og skåret 20 mio. kr.

Museet eksisterer dog endnu, og 2008 var et rekordår, hvis man ser på besøgstallene. Men det er bare ikke det eneste parameter, man skal holde øje med, mener Poul Otto Nielsen:

"Vi kan komme ud for, at der bliver sparet så meget væk, at vi får meget svært ved at opretholde vores udadvendte aktiviteter."

En af de meget håndgribelige konsekvenser af nedskæringerne er reduceringen af medarbejderstaben på museet. Det resulterer ikke kun i færre hænder, men også i en helt skæv aldersfordeling, mener Poul Otto Nielsen:

"Der nedlægges stillinger ved naturlig afgang. Det rammer helt vilkårligt og har medført en skæv aldersprofil. Der mangler simpelthen yngre folk."

Nationalmuseet er bare et af mange, som har klaget over økonomisk krise. Også blandt andre Statens Naturhistoriske Museum, Bornholms Museum, Dansk Skolemuseum og Herregårdsmuseet Gammel Estrup har meldt om økonomisk nedtur.

Rammes af finanskrisen

Men det er nok især de statslige museer, der mangler midler, fortæller Nils M. Jensen, direktør i Organisationen Danske Museer:

"I nogle kommuner går det faktisk rigtig godt, og der bevilliges store summer. Det er generelt et meget broget billede," siger han, men frygter for finanskrisens påvirkning af erhvervslivets velvilje til at uddele projektmidler.

Finanskrisen optager også Poul Otto Nielsen, som ikke forstår, at politikerne har forbigået museumsområdet, når der diskuteres økonomiske redningspakker:

"Satser regeringen på at finde frem til fornuftige offentlige investeringer, er de statslige museer faktisk en god mulighed. Så vil de kunne fortsætte på et niveau, der også for fremtiden sikrer grundlaget for et udbytterigt samarbejde med private investorer."

Et land, der er så rigt som Danmark, burde ikke forringe varetagelsen af sin kultur-arv, mener Poul Otto Nielsen. Men indtil videre må han se til, mens den afdeling, han leder på Nationalmuseet, skal slankes.

Peter Duelund, der er forskningsleder ved Nordisk Kultur Institut, forudser, at der ikke vil være hjælp at hente fra statens side:

"Med den nuværende finanslov er der ikke noget, der tyder på, at museerne får bedre vilkår. Hele museums-området har siden 2001 generelt fået mindre offentlig støtte og er til gengæld blevet mere afhængigt af private penge. Det går hårdt ud over museerne i en tid, hvor der ikke længere er tilstrækkelige private midler, og store museer som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst får meget svært ved at leve op til de intentioner, som man har omkring museernes aktiviteter."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her