MOSKVA - Hun viser dem dogmefilmens pinligt lange sexscene. Hun beder dem læse højt af Klaus Rifbjergs slibrige sætninger. Hun ser, hvordan de rødmer. Anastasia Dieva er ung russisk lektor i dansk på Moskvas Statsuniversitet. De studerende på danskuddannelsen mistænker hende sommetider for at være småpervers.
Sådan går det, når russere skal introduceres til dansk litteratur. De er nemlig ikke vant til erotiske passager, men det kommer man ikke udenom i danske bøger, lyder meldingen.
"De synes, det er forfærdeligt, fordi der er alle de intime beskrivelser. Det er vi ikke vant til i Rusland, og derfor fniser og rødmer de studerende, når der skal læses højt i starten. Men sådan er det jo med danske bøger," siger Anastasia Dieva med formfuldendt rigsdansk udtale. Men velskrevne beskrivelser eller ej. De russiske læsere er glade for danske forfattere, når alt kommer til alt, fortæller hun og remser de mest vellidte op i flæng. "Jamen, der er jo Leif Davidsen, Peter Høeg, Iselin Hermann, Jens Christian Grøndahl, Tove Ditlevsen og Klaus Rifbjerg."
Listen vil næsten ingen ende tage, og så glemte hun alligevel næsten H.C. Andersen:
"Ja, der kom jo for resten en rigtig god nyoversættelse i 2005. Men nyere dansk litteratur er også populært i Rusland, og der oversættes meget til russisk."
27 år med dansk
Der er omkring 30 danskstuderende på afdelingen for germansk filologi, men eksamensperioden har lagt lokalerne i den monumentale bygning øde.
Elvira Krylova, docent og ekspert i grammatiske konstruktioner, som de færreste danskere selv kender til, viser rundt inde i afdelingens bibliotek. Flere hyldemetre er forbeholdt danske bøger, og de gedigne klassikere står side om side med billige bestsellere. Der er hele fem danskuddannelser i Moskva, og interessen for det lille sprogområde er solid, mener Elvira Krylova, der selv tog uddannelsen i sin tid. Statsuniversitetet har siden 1972 udbudt dansk.
Uddannelsen retter sig primært mod universitetsverdenen, men mange kommer også til at arbejde som oversættere.
De klager ikke
Men det er ikke kun sprog og bøger, de russiske studerende skal kæmpe med. Også danske kultur- og samfundsforhold studeres nøje. En af de ting, som kommer bag på de fleste, er det danske hverdagsdemokrati. Særligt retten til at klage undrer russerne, siger Anastasia Dieva:
"Når jeg fortæller dem, at danske studerende for eksempel kan klage over eksamensafgørelser, så bliver de helt overraskede."
Hun forklarer, hvordan sådan en sag ville spænde af i Rusland: "Man kan måske klage, men jeg ved ikke til hvem, og man ville nok ikke få ret meget ud af det."
Den danske tilgang til ligestillingspolitik er også et emne, der kan diskuteres længe på de små hold, fortæller Anastasia Dieva:
"Det med ligeløn og den slags er vi jo helt enige om. Men det er mere tanken om, at mænd skal tage opvasken eller en barselsorlov. Sådan tænker russere ikke rigtig."
Sådan er der så mange ting, som fungerer anderledes i Danmark end i Rusland. Anastasia Dieva kommer heller ikke udenom janteloven. Den er en særlig udfordring at forstå, mener hun.
"Det er svært at forholde sig til, hvad janteloven egentlig er. Men jeg har selv været i Danmark, og jeg ved, den findes," siger hun og beretter om sit eget danske højskoleophold.
Det er ellers ikke så nemt for de studerende at komme til Danmark, mener Elvira Krylova:
"Det er en rigtig god idé med udveksling, men desværre er det noget nemmere for danskere at komme til Moskva end omvendt. Det er for dyrt for mange russiske studerende."
Til gengæld holder de danskkyndige russere tæt sammen. De arrangerer fester og julearrangementer, hvor de dyrker interessen for den lille skandinaviske nation.
