Læsetid: 6 min.

Den danske forurettetheds stemme

I 25 år har Pia Kjærsgaard udbygget sin position som den borgerlige snusfornufts talerør. I dag er den største trussel mod hendes parti, at hun selv forlader det
Pia Kjærsgaard holder grundlovstaler ved Lille Mølle i Nyborg. DF-lederen har haft stor succes med at gøre sig til talsmand for folket imod eliten på Christiansborg.

Pia Kjærsgaard holder grundlovstaler ved Lille Mølle i Nyborg. DF-lederen har haft stor succes med at gøre sig til talsmand for folket imod eliten på Christiansborg.

Kristian Sæderup

10. januar 2009

Vi møder den alle hver dag. En fortørnet stemme, der på cykelstien, i bussen, i supermarkedet beklager sig. Over bilisterne, der er hensynsløse. Over de unge, der ikke rejser sig for de gamle i busserne. Eller over folk, der springer over køen ved kassen. Dén stemme og den fortørnethed er om noget Pia Kjærsgaards varemærke.

Når Dansk Folkepartis leder i dag kan skåle for sit 25 års jubilæum som folketingspolitiker, kan hun samtidig løfte glasset for den danske hverdagsfølelse af forurettethed, som hun med ubestridt talent har formået at tale med og til - og som til stadighed er med til at sikre hende positionen som en af de mest magtfulde politikere i Danmark.

Pia Kjærsgaard er med sin hårde og kontroversielle linje især i udlændingedebatten samtidig en af de mest forhadte. Hun er flere gange blevet udsat for trusler og overfald og færdes i dag konstant i følge med livvagter fra PET.

I det hele taget er hun den politiker, som allerflest vælgere i meningsmålinger erklærer sig lodret uenige med.

Men trods hendes magtfulde position og trods de stærke kontroverser omkring hende har Pia Kjærsgaard formået at bevare den snusfornuftens hverdagsstemme, der har været med til at sikre Dansk Folkeparti et urokkeligt vælgerfundament på 12 til 14 procent af vælgerne de sidste mange år.

Et skær af almindelighed

Det må selv en af hendes argeste modstandere, debattøren Rune Engelbreth Larsen, erkende.

"Selv om det i mine øjne er ufortjent, så har hun et skær af almindelighed og normalitet over sig - uanset hvad partifæller som Mogens Camre og Søren Krarup ellers står for. Og så er Dansk Folkeparti dem, man allermest ved, hvor man har. De mente det samme, da det var upopulært, som i dag, hvor det er populært," siger Rune Engelbreth Larsen med henvisning til den hårde udlændingelinje, som engang var et tabu i politik, men som i dag er blevet omfavnet af en bred vifte af partier i Folketinget.

Pia Kjærsgaard har med politisk kommentator Erik Meier Carlsens ord "udkrystalliseret" den skepsis over for den førte udlændingepolitik, som har ulmet i dele af den danske befolkning siden starten af 80'erne.

Og så har hun som ikke-akademisk politiker formået at aktivere og opsamle store dele af de anti-elitære holdninger, der har eksisteret i dansk politik, siden Fremskridtspartiet kom i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973.

"Hun har en helt usædvanlig form for politisk fingerspidsfornemmelse - og så har hun dertil sin autentiske folkelighed. Det, at hun ikke har en akademisk baggrund og holder fast i den anti-elitære retorik, gør hende ret enestående blandt de fremstående skikkelser på Christiansborg. Det giver hende en personlig troværdighed, der gør hende i stand til at mobilisere en vælgerskare, der ikke er blevet socialiseret ind i elitens tankegang af det højere uddannelsessystem," siger Erik Meier Carlsen.

Snusfornuft

Der er ikke nogen forskel på Pia Kjærsgaard, når hun står foran tv-kameraerne, når hun møder sine vælgere ude i landet, eller når hun sidder i en afslappet stund på sit kontor på Christiansborg - der i øvrigt mere er indrettet som en god, dansk dagligstue end hovedkvarter for en travl toppolitiker: Den ofte smilende, men altid småindignerede tone er den samme. Det er dén argumentation ud fra hverdagsdanskeres hverdagserfaring, der vækker genklang hos Pia Kjærsgaards vælgere - og som hendes politiske modstandere har så svært ved at finde et modsvar til.

Sociolog og debattør Henrik Dahl kalder Dansk Folkepartis succes for "den helt almindelige, borgerlige snusfornufts sejr".

"Deres mission var at føre en form for værdikamp mod relativisme og kulturradikalisme. Hele idéen om, at alting kan være lige godt, det er noget sludder - og det kan vi sige højt nu. Det var også nødvendigt. Men hvor deres diagnose var rigtig, så er deres løsning forkert," siger Henrik Dahl med henvisning til den romantiske nationalisme, som Dansk Folkeparti har gjort til sin egen.

Men folkelighed og snusfornuft har ikke skabt succesen alene. Da Pia Kjærsgaard sammen med Kristian Thulesen Dahl, Ole Donner og Poul Nødgaard brød ud af det sønderbombede Fremskridtsparti og stiftede Dansk Folkeparti i 1995, indførte hun samtidig en topstyring, der er uset i andre partier.

Det er først og sidst Pia Kjærsgaard, der sætter kursen - og det giver hende et kolossalt manøvrerum til at få mest muligt ud af de politiske forhandlinger på Christiansborg.

Det har hun og resten af Dansk Folkepartis ledelse forstået at udnytte til fulde, efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen trådte til som statsminister i 2001 - og Dansk Folkeparti overtog rollen som bærende støtteparti.

Profilering er prisen

"Kjærsgaard og inderkredsen omkring hende har formået at skabe den særlige model, hvor de altid sikrer sig nogle meget synlige indrømmelser i finanslovforhandlinger og andre steder. Til gengæld er de ekstremt fleksible i forhold til at indgå aftaler - om det er skattelettelser eller velfærdsaftalen om at indskrænke efterlønnen," siger Erik Meier Carlsen.

Den 'tuneserlov', som Folketinget vedtog lige før jul, er blot det seneste eksempel på, at Pia Kjærsgaard ikke går af vejen for at stille udenoms- krav, når statens budget skal lægges. Og at hun får sine krav tilfredsstillet.

Hos regeringen ved man nok at vige pladsen for DF-formanden, når kameraerne snurrer. Profilering er en del af prisen for at støtte en regering, der på både EU- og skattepolitik ligger langt fra Kjærsgaards kernevælgere.

Set fra regeringstoppens position har der indtil nu kun været glæde over samarbejdet. Men med udnævnelsen af Lene Espersen som konservativ formand har Pia Kjærsgaard fået en klar konkurrent som hverdagsforurettethedens stemme.

Det har bragt de mere tunge våben fra Pia Kjærsgaards politiske arsenal frem. Hos de konservative mærker man tydeligt, at DF-lederens kamp mod deres formand er sat ind - hvad enten det handler om kritisere Espersen for den kuldsejlede politireform eller vise irritation over hendes optræden i Finanslovsforhandlingerne.

Et andet af Pia Kjærsgaards stærke kort er hendes åbne relationer til pressen. Døren til dagligstue-kontoret står altid åben til en baggrundssnak - og her udlægges teksten altid ærligt på overfladen, men også i en grundigt gennemtænkt strategisk form.

Kjærsgaard ved altid, hvad hendes modstandere mener, og hvordan de tænker - hvor hendes modstandere ikke altid har hørt efter, hvad hun siger, og aldrig rigtigt sat sig ind i, hvordan hun tænker.

Også på den måde formår hun at sætte dagsordenen.

Men om hun kan blive ved med det, når den økonomiske krise begynder at kunne mærkes, er Henrik Dahl ikke sikker på.

"DF har størst succes, når der er fod på alt det, de ikke interesserer sig for. Men sådan er det ikke nu. Sådan noget med at træffe upopulære beslutninger, som rammer deres egne vælgere - det kan de ikke," siger han.

I sommer fik Pia Kjærsgaard et ildebefindende under DF's sommergruppemøde. Siden da er det oplevelsen i regeringen, at flere og flere opgaver er blevet overladt til Kristian Thulesen Dahl.

Og selv om Pia Kjærsgaard fortsætter længe endnu, er et tronskifte i Dansk Folkeparti nok den største trussel mod partiet i fremtiden, mener Erik Meier Carlsen.

Pia Kjærsgaards forurettede hverdagsstemme kan blive umulig at erstatte.

"Hendes baggrund er helt enestående unik - og der er ingen af de andre i partiet, der har den samme autentiske kvalitet, som hun har. Den dag, hun stopper, har de et kæmpemæssigt problem. Det vil være noget, der på lidt længere sigt kan give Dansk Folkeparti problemer med at opretholde den position, de har i dag," siger Erik Meier Carlsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man ved i høj grad hvor man har Pia, og man kan altid regne med hendes og DF's had til muslimer. Hvad enten man skal støtte Jörg Haider med Nazisympatierne, eller den jødiske stats brutale fremfærd mod muslimske medmennesker i Gaza.

"snusfornufthedens talerør"??? Snarere fortaleren for anti-evolutionære Morten Korch-film-elskere der ikke kan lide forandring, for så skal de jo til at tænke sig om, så kan de ikke bare gøre som altid før, så skal de jo forholde sig til noget, så skal de jo til at vurdere sig selv og deres plads i samfundet og om de har en fremtid i selv samme...

Heinrich R. Jørgensen

Pia Kjærsgaard har et ualmindeligt veludviklet politisk talent, og har fået det maksimale ud af sine evner. Det er intet mindre end imponerende, hvad damen har opnået.

Gid dagens jubilar fremover må få mere kvalificeret modspil end hidtil.

Hvor tager man fejl af tilhængerne af Dansk Folkeparti.

Spørger man de veluddannede og højtlønnede lyver de,- bag kulisserne er der tusinder af såkaldte modstandere af DF, der støtter og stemmer på DF.

Meningsmåleres resultater er ofte direkte forkerte,-
ved sidste valg bekæmpede alle DF, som alligevel kom styrket ud af valget.

De såkaldte elitære meningsdannere dummer sig
dagligt,- fordi de ikke har jordforbindelse med vælgerkorpset..

Det kræver en særlig evne at ramme, hvad "folket"
mener!

At denne evne ikke er særligt udbredt ses flere gange dagligt.

Jørgen Nielsen

Tja, hvis så bare venstrefløjen var en plausibel modpol til DFs nationalkonservatisme. Det er ikke tilfældet. Som man dagligt kan bemærke i samtlige tråde findes der ingen i kongeriget der overgår venstrefløjen i forstokkethed, ortodoksi og forandringsangst - på ALLE punkter.

Torben Petersen

Man skal få at forstå Pia Kjærsgaard ikke glemme, at verden altid har været meget uretfærdig imod hende. Hun har ganske vist opnået en hel del, men "det manglede da bare" som hun selv ville sige.

Men tag f. eks. den østriske kryptonazist og homoseksuelle spritbilist Jürg Haider. Han ville ikke mødes med Pia Kjærsgaard, fordi han mente det ville skade hans rygte. Det har jeg tænkt meget over, hvad han mente med.

Uretfærdigt var det i hvert fald, eller "ærgeligt" som hun selv ville sige det.

Torben Petersen

suite en fin

Jeg tror også at Pia Kjærsgaard bliver mere ærlig med alderen.

I MorgenTV hørte jeg hende komme med det første helt troværdige svar jeg nogensinde har hørt fra hende.

På spørgsmålet om, hvordan hendes ægteskab med en mand (der ikke vil hedde det samme som Pia til efternavn - måske ud fra de samme motiver som Jôrg Haider ) kunne holde i 50 år, svarede hun:

- Jo, men jeg brokker mig jo heller ikke så meget derhjemme!

Det skal såmænd nok vise sig at være den sandfærdige forklaring. Den virker i hvert fald troværdig.

Spørgsmålet er så hvordan hun får skruet sig op til møde på Christiansborg i det forurettede humør hun gør?

Forklaringen kan vise sig at være Lyngbyvejens morgentrafik. Dagligt driver den enhver der skal fra Gentofte og nordligere mod byen til vanvid, men hvor de fleste får lagt rat og gearstang og aggressioner mod modbilister fra sig inden de møder på arbejde er det måske præcis det, der ikke lykkes for Pia Kjærsgaard. Så hemmeligheden bag hendes succes kan måske vise sig at være en brist.

Jørgen Nielsen

Er det sådan nogle ubehjælpsomme eventyr I sidder og bekræfter hinandens overlegne moralske habitus med på caféen, mens vælgertilslutningen tordner nedad og virkeligheden suser forbi, ude bag de lyd- og impulstætte vinduer?

claus wittenburg

Historiske sammenligninger er ofte misvisende alene af den grund, at historien ikke gentager sig. Alligevel kan historiske sammenligninger give anledning til nogle overvejelser af typen "hvad-nu-hvis" (kontrafaktisk historiefortælling). Efter således netop at have (gen)læst Ian Kershaw's Hitler-biografi bliver man klar over i hvor høj grad tilfældet afgør om en politiker får succes eller ej. Hitler fik således (med sine begrænsede evner og sit snæversyn) kun (indledningsvis) succes fordi hans modstandere ikke på et tidligt tidspunkt trådte i karakter og fordi nogle af dem grundlæggende delte hans synspunkter. Han fik lov til at køre friløb for længe og hans modstandere troede sig i stand til at styre ham. De tog fejl. Således også med Pia K. Hendes snæversyn deles i betydelig udstrækning af adskillige borgerlige og socialdemokratiske politikere, hvorfor de ikke har været overbevisende i deres modstand mod hende og hendes politik . Det har sikkert også overrasket især mange VK-politikere, at Pia K. har været så vedvarende uforsonlig i sin fjendtlige indstilling over for fremmede, men de er blevet fanget af deres egen retorik og har med tiden gjort Pia K.'s sag til deres egen. So oder so. Som i tilfældet Hitler skyldtes Pia K.'s succes ikke hendes kvaliteter, men modstandernes og samarbejdspartnernes mangel på samme. Dette samt den labile "udlændinge-situation" har betinget Pia K.'s succes. Personligt kan jeg ikke finde nogen kvaliteter hos Pia K. Det er næsten pinligt at høre hende argumentere, hendes småborgerlige snerpethed burde høre en anden tidsalder til og hendes manglede indsigt i alménmenneskelige forhold samt mangel på empati får det til at løbe koldt ned ad ryggen på én. Desværre vil det måske først gå op for mange, hvor destruktiv Pia K. og hendes politik har været dén dag de selv bliver ofre for den. Som alle korte kommentarer er denne naturligvis også forenklet til det forsimplede, men det er nu engang vilkårene for denne type indlæg. Ikke desto mindre håber jeg, at disse ord kan give eventuelle læsere anledning til nogle overvejeler.

Hilsen
Claus Wittenburg

Lennart Kampmann

Det giver naturligvis et stort selvværd at opfatte sig selv som imødekommende for forandring, åben for andre kulturer og tolerant overfor de afvigende.
Det selvværd medfører desværre også nogle gange en afvisning af virkeligheden når den ikke passer sammen med den vedtagne selvopfattelse.
Der er (mindst) to store kilder til DF's fastholdelse af en vælgerskare på ca. 14 %.
Den første er at ingen vovede at skelne og sondre mellem de indvandrere og flygtninge som vi modtog siden starten af 80'rne. Ingen vovede at stille sig op og erklære at visse kvalifikationer er nødvendige, før man kan leve i det danske samfund. Der var en opfattelse af at hvis blot man opholdt sig i Danmark ville man automatisk opnå det særlige demokratiske sindelag, der gjorde at man ville bidrage til almenvældets bedste.
Så kan man synes om DF hvad man nu vil, men DF's fortjeneste er at partiet stædigt har holdt fast i retten til at kritisere den gældende indvandringspolitik, hvilket har medført at debatten nu kan føres og et tabu er opløst.

Den anden vigtige faktor i forhold til indvandring er at de fleste jeg kender (danskere) opfatter integration som den proces at man gør et nyt land til sit eget. For mit eget vedkommende har jeg tilbage i 80'rne været på High School i USA et år, og der var det jo indlysende for mig at det handlede om at lære sproget og deltage i dagliglivet. Jeg gjorde derfor alt hvad jeg kunne for at blive en del af det samfund jeg nu var havnet i, også selvom jeg syntes at Danmark var langt bedre end det jeg flyttede til. Efter et halvt års tid havde jeg det held at forstå at det samfund jeg deltog i også havde en lang række værdier som var positive for mig.
Moralen af den oplevelse var en bekræftigelse af at integration i virkeligheden er assimilering, når man altså taler med "folket". Det er politisk korrekt at sige integration, men meningen er altid assimilering. Og horfor så det? Jo, Danmark er et lille land, med en meget provinsiel indstilling, så når folk kommer og slår sig ned her, forventer vi at de optræder korrekt og forsøger at blive ligesom os. Vi opfatter jo os selv som verdens bedste lille smørhul, så det er jo også svært at forstå at man ikke vil blive ligesom os.
Når det kommer til kultur, er det ikke nødvendigvis de store forskelle der er mest kontroversielle. Ofte er det de små ting. Hvis man ikke vil give hånd, er man rabiat. Hvis man ikke vil spise den gode mad til julefrokosten er man da godt tosset, set med vores øjne.

Hvorvidt det er heroisk eller ej at ville vurdere kvalifikationerne hos indvandrere og fastholde kravet om assimilering, må bero på den enkeltes holdninger. Men DF med Pia i spidsen har gennem dygtigt politisk håndværk opbygget en magtbase i dansk politik, som ser levedygtig ud et godt stykke ud i fremtiden.

Jeg undrer mig over at det ikke var venstrefløjen, der krævede demokratisk sindelag og samfundsbidragende kvalifikationer hos indvandrerne. Ved at være tavs overlod venstrefløjen initiativet til Fremskridtspartiet, senere Dansk Folkeparti. 25 år senere har DF vist at de formåede at udnytte det initiativ.

med venlig hilsen
Lennart

Bliver den postmoderne socialistiske opposisiton ikke snart træt af sin egen intellektualiserede tude og pege-fingre-fordi-man-ikke-selv-har-et-alternativ kampagne? Om man kan lide DF/PK er for så vidt irellevant, de er valgt ind og repræsentere de borgere der har valgt dem ind, dét er i sin essen demokrati og det må man respektere. Så må man enten arbejde for at komme med nogle stærke alternativer og se om borgerne er intteressede i disse. Der er et godt dansk ordsprog der siger noget i stil med, at "hvis man ikke kan sige noget positivt/konstruktivt, bør man ikke sige noget overhovedet". Det er selvfølgelig med modificeringer, men stadig ... mit indtryk er i hvert fald, at grunden til at opposisitonen i mange år netop har været "oppositionen" er, at den til stadighed har en vis berøringsangst overfor de politiske ukorrekte elementer (indvandre debatten eks), og har for travlt med at kritisere løsningsmodeller, fremfor selv at komme med nogen - resultatet af dette, er at vælgeren ikke har noget alternativ, da valget reelt står imellem en stram/beslutsomhandlingsdygtig regering, eller en regering der bræger op på nemt købte kritik punkter, men endnu ikke har vidst at de kan køre en økonomisk stærk fremtidsikret/globaliserende politik.

Socialdemokraterne has desværre ikke vist at de kan køre denne linie, og Venstre har gang på gang sørget for at pointere at grunden til at de kører den stærke/hårde finasielle linie er, at de betaler af på den gæld Socialdemokraterne stiftede.

Så. hvad gør man så?

Jeg kan Lehmann ret i af DF har haft en rolle i at påvise problemet men at de ikke har løsningen hvad angår integrationsproblemerne. Min holdning har flyttet sig de sidste 10 år og det har DF's en del af æren for - selvom deres synspunkter ang. muslimer på mange punkter er helt uantagelige for mig og mange af deres 'løsningsforslag' for mig at se kun gør problemerne værre. Vi er her i landet godt i gang med at skabe et opdelt samfund af første- og andenrangs borgere med forskellige rettigheder og muligheder takket være DF's politiske indflydelse. Hvis man bekymrer sig om 'sammenhængskraften' i vores samfund (hvad DF'er siger de gør) så må det da bekymre?
Pia er en blænende politisk taktikker (og der er ikke nødvendigvis noget positivt) det er rent ud sagt forbløffende hvordan hun har formået at bevare et indtykt af troværdighed gennem alle taktiske manøvrer og gustne overlæg. DF har endtil nu formået at få alle de negative følger at de polittiske beslutninger de har medansvar for til at fremstå som regeringens problem alene. Hvor længe kan det fortsætte?

Søren Kristensen

@ Lennart Kampmann

Jeg har også engeng været på studieophold i USA og funderet over mulighederne for assimilation i en kultur der på mange måder ligner den jeg kommer fra. Men jeg har også, som barn, boet i Thailand, som ligger lidt længere væk, kulturelt. Jeg lærte kun få gloser thai og mine venner fra den internationale skole var fortrinsvis amerikanere. Hvor meget kultur/sprog jeg havde tilegnet mig, hvis jeg var havnet i et muslimsk land ved jeg selvfølgelig ikke. Men helt sikkert er det at jeg ville have savnet Danmark. Jeg ville sikkert også have taget til takke med Sverige - eller USA, hvis det skulle vise sig at være redningen. Ikke fordi der er noget galt med "det nye land". Men fordi man går efter det man kender og fordi der ikke skal ret mange barrierer til før et barn (eller mange voksne) finder det uoverkommeligt at bryde dem. Det er bare min erfaring. Integration er en meget lang proces, som nemt kan strække sig over mange generationer. At Pia Kjærsgaard, som den eneste politiker, konsekvent har adresseret det problem er nok årsagen til hendes succes.

Morten Sebber

Pia Kjærsgaards akademiker-had sætter retsstaten under pres, dét er p.t. det værste.

Tørklædeloven er en grov fornærmelse mod Domstolsstyrelsens integritet.

Brian Mikkelsen bidrager gerne til dette idioti,
jfr. forleden : " Thi kendes for ret : Allah er stor " !

Grufuldt !

syns Information mangler at tage til indtægt at "hjemmehjælperens husmorlogik" faktisk har overtrumfet en selvbestaltet meningselite som forblændet at egne projekter(feks radikale's multi kultur etc) ikke kunne se virkeligheden og rimeligt enkle sammenhænge som udspillede sig.

Pia K havde ikke fået den store succes hvis ikke hun som tæt på den eneste "cuttede gennem crappet" og holdt fast på enkle ,klare og rigtige pointer som alle partier (ex EL) med tiden har tilsluttet sig:
Antallet af indvandrere har betydning for succesfuld integration, der skal stilles krav til indvandrere og der skal værnes om danske værdier/normer i det danske samfund.
Nu slutter selv SF op om disse pointer!

Sjovt at tænke på man ikke skal særligt meget mere end 1 år tilbage for at sådanne udgydelser blev udråbt som racistiske af alle til venstre for Venstre, også Information.

Jeg skyder på at venstrefløjen (minus EL) og feks Information har taget samme lynkur som gjorde AFR grøn?

PS. har aldrig stemt på DF

Søren Kristensen

Hvorfor tror alle akademikere de er hadet af ikke-akademikere? Måske forholder det sig sådan at ikke-akademikere sjældent har et forhold til det akademiske, af den simple årsag at de ikke aner hvad de taler om.

Jørgen Mathiasen

Ja, Ibsen var engang inde på noget med den kompakte majoritet. Den har de altid været glade for på højrefløjen.
Støttepartiet har de afgørende mandater, som Kjærsgaard selv gjorde opmærksom på efter sidste valg.
Resten er spild af tid...

Pia Kjærsgaard ynder at fremstille sig selv som en stakkels lille hjemmehjælper, der bekymrer sig om de svage. Sandheden er jo dne, at det har hun aldrig nogensinde gjort. Hun mener, at 'vi stadig bliver brandbeskattet i det her land', hun har været ledende hjemmehjælper, dvs. hun har siddet på et KONTOR - og bestemt, hvor de andre hjemme-hjælpere skal hen. Og hun er aldeles ikke borgerlig. Hun er småborgerlig. I ordets bedste og værste betydning.

Mht. USA har jeg skam også været på udveksling i High School i begyndelsen af 1980erne. Og min erfaring er en ganske anden. USA er et ganske udmærket samfund med dets fejl og mangler; der foregår dog til stadighed en diskussion af hvad der er godt og skidt ved USA, og hvor USA skal bevæge sig hen. Og der er absolut ingen i USA der siger noget til at italienerne bor for sig selv, koreanerne bor for sig selv eller danskerne boede for sig selv. Ja, rent faktisk bor der stadig efterkommere af danskerne i Idaho, Wisconsin, Illinois og andre del-statet i USA. Og I USA kan man faktisk godt få lov til at undlade at spise svinekød hvis man er muslim.
(især fordi der serveres forskellige retter ved middagstid på skolerne i USA).

Og danskerne bliver nødt til at lære at verden nu er kommet til Danmark og stoppe med at være så proviensielle. Punktum. Vi bliver nødt til at lære, at vi er en del af verden, og verden er en del af os. Punktum. Danskerne tror stadig de kan opføre sig sådan som de gør i Danmark, når de f.eks. tager på ferie til muslimske lande; her går de med både røven og brysterne bar.

I USA forlanger man skam også at indvandrerne og flygtningene optræder korrekt. Her gør man dog det, at man sender dem ud og klare sig selv, evt. ved at sende dem til en somalier eller koreaner som ejer et vaskeri eller en anden business. Og så forlanger man at de skal gå til sprog-undervisning om aftenen. Men det vigtigste er at folk i USA får udlændinge, ja selv mig, til at føle sig velkomne. Det skyldes sikkert deres pioneer-fortid, hvor det var vigtigt hurtigt at lære nye mennesker at kende; det kunne nemlig hjælpe pioneer-samfundet med at overleve.

I Danmark er vi stadig mentalt bange for den fremmede, der kommer ud fra skovene, frygter, at han ikke vil os noget godt. Og det er den frygt DF tapper ind i, og blæser op ---- frygten for den mærke mand fra skovene, der i det her tilfælde bliver frygten for det anderledes, frygten for den mørke mand fra Mellemøsten, af Luther kaldet Tyrken. Og af DF kaldet 'muslimen.'

Hele problematikken opstår jo fordi, DF, med Søren Krarup i spidsen, ikke mener, at muslimer overhovedet kan integreresm ensige assimileres i Danmark, fordi de har muslimsk blod i årene. Eller har en anden religion end den kristne, som Søren Krarup og DF mener skal til for at kunne blive både integreret og assimileret i Danmark. Og det er det der er det store problem. Og sålænge VK ikke har forstået, at DFs store mission er at smide alle muslimer ud af det her land, ja så har de intet forstået overhovedet. Muslimer skal nemlig ikke bo her; de skal bo i Muslimland - det sagde Mogens Camre i 2001 - tydeligere kan det vist ikke siges.

Og det er jo dybt interessant at f.eks. pakistanere og tyrkere, som har boet her i 30-40 rent faktisk er blevet integreret (assimileret om man vil). Og nu deltager på lige fod i det demokratiske arbejde præcis som alle andre - uanset hvad DF siger.

Og hvad er det at opføre sig ligesom danskerne: Er det at ligge topløs på stranden? Er det at drikke sig fra sans og samling til festerne? Er det at bolle udenom og gå i swinger-club? Er det at gå i kirke og være kristen? Er det at mene, i hvert fald principielt, at kvinder og mænd sådan set er lige, mens de fleste danske mænd ikke kan tåle at deres kvinder tjener flere penge end dem.

DF tror, at der kun findes en bestemt dansk form for kultur. Og det er den kultur, der fandtes i Danmark før 1968; det er den form for Danmark, DF vil tilbage til. Det må stå helt klart, især efter nogen af Pia Kjærsgaards ugebreve i DF's medlems-blad. Og hvad er danske/værdier normer. Danske værdier og normer har altså ændret sig siden jeg var ung for ca. 30 år siden. Da jeg var ung, var sex stadig noget, man ikke talte ret højt om, det var stadig tiladt at slå sine børn, den almindelige holdning var, at børn da ikke tog skade af et par på kassen elller en røvfuld i ny og næ, præcis som folk sikkert var mere religiøse/kristne dengang. Og folk spiste stadig æbleflæsk, sovs og kartofler, og søndags-middage. (der er intet galt med dette, det er bare for at sige, at mentalt var billedet altså et andet dengang).

Uden indvanderrne (og flygtningene) havde vi jo ikke fået shawarma, kebab, sushi, - og al den anden eksotiske mad, vi har fået de sidste 20 år ca. I dag er der talk-shows på tv, hvor folk taler højt om ting og sager, som i 1970erne kun kunne tales højt om på Rapports grå sider eller i sexbrev-kassen i Weekendsex. Nogen af de spørgsmål som Joan Ørting besvarer i EB's brevkasse om sex kunne man altså kun læse i Weekendsex og i Rapport da jeg var ung.

Og ja, man kan sagtens sammeligne DF og Hitler, eller rettere nazisterne. I 1933 eller 1934 blev det forbudt for jøder at være dommere i nazi-staten. DF's forslag (som nu bliver gennemført) vil i praksis forhindre (kvindelige) muslimske dommere. DF's forslag om ikke at lade menneske-rettighederne gælde for (visse) kriminelle udlændinge vil i praksis betyde, at muslimer bliver sendt ud af landet i hobetal. Og det ved DF godt.

Søren Kristensen

"Og hvad er det at opføre sig ligesom danskerne: Er det at ligge topløs på ... ... Er det at mene, i hvert fald principielt, at kvinder og mænd sådan set er lige, mens de fleste danske mænd ikke kan tåle at deres kvinder tjener flere penge end dem."

Uden at ville afspore debatten, tror jeg nu stadigvæk det er sådan i de fleste lande, at det fortrinsvis er kvinderne der ikke kan tåle at deres mænd tjener færre penge end dem selv.

Og så tilbage på sporet.

Det er sandt at integration betyder noget andet i f.eks. USA, hvor de forskellige kulturer i højere grad får lov at leve side om side. Med ghettoisering som en problematisk sidegevinst.

Herhjemme er problemet at velfærdssysmet ikke er bygget til at håndtere forskellige kulturer, men kun den ene hvorefter også kvinderne figurerer på arbejdsmarkedet.

Herefter er der kun to tangenter. Enten laver man velfærdssystemet om (nogle kalder det afvikling) eller også stiller man nogle krav til indvandrerne selv om man ved de kun vanskeligt kan honorere dem: 300-timers regel, sprogkurser, 24-års regel og statsborgerskabsprøve. Alt samme med henblik på at gøre dem så danske som muligt, for at undgå den ghettoisering som et rundhåndet velfærdssystem ikke magter.

De senere år er vi gået længere ud af den sidste tangent end mange andre lande, kulminerende i en lov som "fritager" visse udlændinge for at få prøvet deres sag ved domstolen.

Velfærdsstaten, det grådige dyr, er begyndt at spise sin egen hale.

MÅSKE man bare skal forholde sig til at hun er valgt ind, og der så er 12-14% af den danske vælger skare der stemmer på hende og hendes værdier. Måske man bør forholde sig til om man tager diskussionen personligt eller med en saglig distance - hvilket i sin natur er svært mht. politik.
MEN det er mit indtryk at visse personer i sandhed finder det hårdt at forholde sig til at de 12-14 % af den danske befolkning der stemmer på DF er "uoplyste", "uintelligente" mv. Det er som om de "gamle" og ”ikke akademiske” opfattes som uintelligente fordi de stemmer på DF. HVORFOR?
NOGLE gange må man bremse op og lige anskue det danske samfund
HVEM har bygget det samfund vi lever i og hvilke værdier har de? ... det er de gamle mennesker der den dag i dag sidder og kigger ind i væggen hjemme i deres 2v lejl. slidt ned, ingen hjemmepleje, ingen plejehjems pladser, ingen ressourcer sat af til at give dem et lykkeligt og indholdsrigt otium, det er de mennesker der stod i sved og kemiske gasser, og fysisk byggede den velfærd der i dag betaler vores samfund/uddannelser/off. Institutioner mv.
SÅ inden man får fohelliget sig, så tænk og forhold dig til hvem der reelt set varetager den ældre generation på borgen? Nu er revselsretten afskaffet, men hvis man ikke er i stand til at værdsætte og anerkende det grundlag der har skabt nutidens muligheder, dét grundlag der har muliggjort "Akademikere", bør man kigge sig i spejlet og skrive hykler i panden på sig selv med en stor fed sprit tusch.

Inger Sundsvald

”Spørgsmålet er så hvordan hun får skruet sig op til møde på Christiansborg i det forurettede humør hun gør?”

Jeg har hørt hende sige, at af og til tager hun ind på Christiansborg og går i bad og laver morgentoilette dér. Måske bliver tidsrummet hvor hun ikke må brokke sig for langt. Sådan en aften, nat eller weekend kan føles uendelig når man er i humør til at være forurettet ;-).

Torben Petersen

Med hensyn til Kershaw og Hitler, og den lighed der kan være mellem, at samtiden hverken i Pia Kjærsgaards eller Adolf Hitlers tilfælde i tide gennemskuer dem, må man vel sige at det er en yderst retrospektiv betragtning.

Det er jo virkelighedens natur, at der er en vis inkubationstid, og at ingen samtid kan se forskel på spiren til en radisse og et bøgetræ.

Hertil kommer, at man ved en meget personfikseret tilgang glemmer den dybere samfundsmæssige udvikling, og at historien så at sige "vælger sin mand".

Ofte viser meget af det, der udlægges som "dygtighed" sig at være et spørgsmål om held og tilfældighed, og mere at handle om at have stået i den port hvor historiens vind blæste igennem på det rette tidspunkt.

Dygtigheden viser sig ved måde den man rider på historiens vind på, hvordan og til hvad vingerne bruges, og hvordan en Adolf Hitler og en Pia Kjærsgaard forstår sig selv, sin samtid og muligheder. Det er den model Kershaws (og så meget anden historieskrivning idag) bevæger sig indenfor.

Hvem som helst kan ses i et sådant lys fra Michael Laudrup, Bernie Madoff og Napoleon til Bonnie Parker og Clyde Barrow, Karl Marx og Bjørn Lomborg.

Forudsætninger er ikke, at "deres politik kan sammenlignes" - som jeg så en debattør skrive højere oppe.

Den fornyligt udgivne danske udgave af Kershaw er i øvrigt en groft nedbarberet og halveret udgave af hans originale to-bindsværk Adolf Hitler I: Hubris 1889-1936, II Nemesis 1936-1945, hvor Hitler indskrives i denne klassiske fortælling.

Inger Sundsvald

Og så må man jo ikke undervurdere Pia Kjærsgaards evne til at demonstrere sin harme. Hvis man er lidt smart, kan man jo demonstrere sin utilfredshed med den manglende plads på badeværelset, lige når man har brug for den og tage ind på Christiansborg, uvasket som man er

Lad os lige slå fast, at det ikke er den gamle partiforræder, Pia Kjærsgaard, der bestemmer i DK.

Uanset hvor meget man foragter hende, og hendes partis, holdninger, så er det dog V & K der er i regering, og det er dem der lægger flest stemmer til den førte politik.

Det er V & K der er majoriteten bag både krigs- og indvandrer-politik og det er V & K der fører an i afviklingen af det danske velfærdssamfund.

Inger Sundsvald

Spørgsmålet må vel være, om DF kan siges at være blevet ’stuerene’, når V og K baserer deres flertal på dem, eller om det slet og ret er et spørgsmål om at bevare magten, koste hvad det vil?

Heinrich R. Jørgensen

Kimen til Pia Kjærsgaards forurettede stemme skal sandsynligvis findes i hendes tidligere teenageår, hvor hendes forældre blev skilt. Den glade moder var blevet kæreste med en af faderens venner, og nød tilværelsen, med fester, gildestue m.v. Faderen derimod blev meget bitter, og konflikten mellem forældrene var naturligvis voldsom for det barn der var i klemme mellem dem.

Skærmydslerne mellem forældre førte vidt vides til, at faderen forbød moderen at deltage ved konfirmationen, at Pias hund blev aflivet (sandsynligvis som en eller anden straf) og sikkert meget andet, som skilsmisseforældre kan finde på mod hinanden, og der blev næppe taget hensyn til Pia - tværtimod.

Ikke underlagt har særligt disse begivenheder forstærket Pias i forvejen lidt kedelige og regelrette natur, og har givetvis lagt grunden til den voldsomme indignation og intolerance der selv i dag er så fremtrædende karaktertræk hos hende.

Historien om Pia Kjærsgaard kunne meget vel have overskriften "Man gjorde et barn fortræd".

Heinrich R. Jørgensen

Helt enig, Inger (jeg antager, at du ikke er ironisk).

Så vidt vides, undgår Pia Kjærsgaard kategorisk stadig at tale om de givetvist meget emotionelt belastende begivenheder fra sine teenageår - det er ikke ligefrem et tegn på mental sundhed.

John Henriksen

Tænk, hvis Dansk Folkepartis vælgere var et etnisk mindretal ... så ville Politikens Tøger Seidenfaden elske dem og deres holdninger.
Så ville foragten for den lille halve million mennesker, der stemmer på partiet, og foragten for Pia Kjærsgaard, pludselig blive kriminel.

Tænk, hvis Dansk Folkepartis vælgere var en religiøs minoritet ... så ville ...

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

Pia Kjærsgaard indvilgede engang for måske 15 år siden til en artikelserie om hendes opvækst, og første del handlede om de første 20 år. Dernæst brød Pia aftalen om yderligere afsnit. Jeg husker ikke hvilket medie artiklen blev bragt i, men det var en dansk avis.

Jeg ved, at Peter Øvig Knudsen har lavet en film med Pia Kjærsgaard, for ca. 12 år siden, og den handlede om nogle af samme emner, og han kun vistnok ikke få meget ud af Pia Kjærsgaard om disse emner. Peter Øvig Knudsen havde ellers gode kilder - Pias mor og Pias bedste veninde. Denne har jeg dog ikke set.

Det eneste jeg har kunne finde online er en artikel fra Dagbladet Information, nemlig Gensyn med Pia Kjærsgaard, der er knap to år gammel.

Faktisk så mener jeg også (og lad nu være med at grine højt) at det med skilsmissen mm. blev nævnt kortvarigt da Pia Kjærsgaard deltog i TV2's program "Den sjette sans." Her lavede astrolog Christian Borup nemlig hendes horoskop. Og han kunne se, at der var sket noget da hun var en 13-14 år. Og ja, da blev hendes forældre skilt, sagde hun.

Her er et glimrende eksempel på Pia's manipulation:

http://www.danskfolkeparti.dk/Rør_blot_ikke_ved_min_gamle_jul.asp

Først lidt galde over politiserende præster der vover at stætte sig op med regeringens (og DFs) flygtningepolitik ved at påpege at kristne altid må tage parti for de svage. Dernæst en bredside mod f.eks. COOP og Dansk Supermarked som (nu) vil tage deres kristne julepynt ned. Sandheden er den, at hverken COOP/FDB eller Dansk Supermarked nogensinde har haft f.eks. julekrybber eller engle som julepynt i butikkerne; de ligger på hylderne. Jeg har f.eks. personligt købt to engle i Føtex (som er en del af dansk supermarked)

Indimellem en forkert opfattelse af at IKEA havde afskaffet julefrokosten; det var der aldeles ikke tale om. Den blev bare kaldt noget andet, f.eks. en vinterfest.

Mht. de politiserende præster, ja så troede jeg lige at Pia mente Krarup og Langberg. F.eks. politiserede Krarup ret voldsomt da han på teologisk vis argumenterede mod at homoseksuelle kunne indgå ægteskab, da 'ægteskabet er indstiftet af Gud som en forening af en mand og en kvinde.' Desværre begyndte den kvindelige præst at tale om rettigheder og

Hvis man skal argumentere med Krarup skal man argumentere teologisk og f.eks. påvise, at hans opfattelse af ægteslabet er mere katolsk end luthersk, da netop katolikker mener at ægteskabet er indstifttet af Gud som en forening af mand og kvinde. Og derfor er ægteskabet et sakramente i den katolske kirke, ikke i den lutherske. (hvor der kun er to sakramenter, dåben og nadveren).

Mere her:

http://www.katolsk.dk/2521/

PS: Katolikkerne mener også at homoseksualiet er noget, nej, ikke snavs, men unormalt. fordi "Seksualiteten, som kun må udøves i ægteskabet, og som altid skal være åben over for evt. børn, er det sande udtryk for kærligheden. Og homoseksuelle handlinger kan ikke opfylde disse principper." Og præcist det samme, eller næsten det samme mener Søren Krarup - og måske og resten af DF?

Torben Petersen

@Heinrich R. Jørgensen

Måske det ikke så meget var selve skilsmissen. Den rummer jo konfliker nok, men faderes var farvehandler dengang hvor der var rigtige farver til, og de stank af terpentin og sildeolie.

Det kunne sniffes. Der var opløsningsmidler og lakfjerner der kunne sende en elefant på et trip flere gange rund månen blot den fik dyppet snablen.

Nå, Pia var vist kun 11 år i 1968, men de jo begyndte tidligt dengang, og først i 80'erne begyndte man at betragte "malerhjerne" som en arbejdsskabe. Vel og mærket, hvis man var faglært maler.

Amatører, der havde sniffet ligthergas, æther, terpentin´og celluloseholdig lin eller drukket Esso Blue petrolium fik ingen hjælp - og her kan ligge en del af forklaringen.

Og her kan ligge måske også ligge forklaringen på at Pia Kjærsgaard ser sig selv som "Danskens Stemme", "Folkets Fugl" og "Bærmens brøl". Syret er det i hvert fald.

@Thomas Holm

Så her da!

http://politiken.dk/fotografier/article624046.ece

... ;0]

Jonas Nielsen

Der ikke noget snusfornuftigt over Pia og DF. Hun står heller ikke værn for de danske værdier. Rent faktisk føler jer mig mere dansk end hun er. DF repræsenterer KUN 12-14 % procent af dem som er stemmeberettigede og deltog i valget sidste år og ikke 12-14 procent af Danmarks befolkning (jeg syntes at det var vigtigt at slå det fast). Pias og DF's succes skyldes at vores parlament ikke er i stand til at samarbejde uden om DF. Når man finder det nemmere at gøre brug af DF frem for at indgå kompromier med andre oppositionspartier så må det jo også betyde, at man på visse punkter er enige med DF. Ventre står derfor ikke for liberalisme og De Konservative står heller ikke for borgelig anstændighed. Enten tager Danmark sig sammen eller så leger Pia videre med landet ved at lege tungen på vægtskålen. Det er så simpelt at alle burde kunne se det, men folk er for optaget af at tale og debatere frem for reelt at handle ved ikke at stemme på partier, som vover at indgå i et samarbejde med DF. Måske fordi, at mange i virkeligheden ligefrem deler hendes meninger. Tager jeg mon fejl her? Kom nu DF fans derude modsig mig hvorend I er.

Erik Meier Carlsen:

"Hun har en helt usædvanlig form for politisk fingerspidsfornemmelse - og så har hun dertil sin autentiske folkelighed."

Det kunne man sådan set også have sagt om Adolf Hitler. Han var en uforlignelig mester i at være "folkelig" og i at fodre den indre svinehund.

Dagbladets Informations bestræbelser på at beskrive Pia Kjærsgård som en almindelig, ordinær og stueren politiker er kvalmende.

Pia Kjærsgaards parti og politik er ekstremistisk og quasi nazistisk, og det gælder også på dagen hvor damen har 25 års jubilæum i dansk politik.

Når Dagbladet Information anvender sin ledrartikel til at lykønske Pia Kjærsgaard med jubilæumet er det et meget kedeligt udtrykl for cehfredaktionens udtalte tilbøjelighed til at følge med strømmen og lefle for magthaverne...

Hvorfor får vi ikke en abe med en skarpladt pistol til at styre DK ligesom de gjorde i USA da de 'valgte' Geo Busk,.. til lykke med de 25 år Pia.

Bo Klindt Poulsen

@ "Jonas Larsen"

Uden at det nu skal være en kæmpe omgang 'det man siger er man selv', vil jeg nu nok spørge hvem det er der konstant klynker over at udlændinge har rettigheder og konstant klynker over at han skal være med til at financiere udlændinges rettigheder...

"Accepter vi er forskellige"

Det er bestemt et godt råd. Vil du være så god at huske det, næste gang du hetzer mod muslimsk kultur og indvandring.

"EL's, SF's, S's or R's manglende succes i vores parlament skyldes, at det de ikke arbejder nok og videre at befolkningen ikke deler deres idéer."

Javel ja, mig bekendt fik disse partier ca. 46 % af stemmerne ved sidste valg. De 46 % - er de ikke en del af befolkningen?
Endvidere har der været flere meningsmålinger som giver et andet flertal end det bestående. Er de mennesker der er spurgt heller ikke befolkningen?

Det er helt utroligt som DF insisterer på at tage patent på "befolkningens" holdninger. Hvis "befolkningen" alle som en delte DFs holdninger, så havde partiet vel absolut flertal og lå ikke konstant og rodede omkring 13%?

Heinrich R. Jørgensen

Jonas Larsen n:
"Det er da helt naturligt, at man er ked af at betale til noget man ikke mener det er en god idé at købe. Det kan der da aldrig være noget "klynk" i."

Der kan man se. Tak for at bringe mig ud af min hidtidige vildfarelse.

Bo Klindt Poulsen

Igen formår du at tage patent på "befolkningens ønsker". Og jeg må igen sige: hvis det var sandt, skulle DF have 175 mandater i Folketinget.

Desuden er det sådan, at DFs vælgerskare faktisk er dem der typisk ikke selv har noget med indvandrere at gøre - ikke os andre.

Det er bare at slå op i tallene for, hvor DF henter de fleste mandater - og det er der, hvor indvandrere udelukkende kendes gennem fjernsynet.

Ja, bestemt, op med humøret! Det skal nok gå! Ikke mindst fordi DF-generationen dør ud med de ældre årgange, og verden bliver mere og mere kosmopolitisk og åben. Heldigvis.

DFs indflydelse og de tåbelige stramme danske udlændinge- og indvandringsregler ser jeg blot som midlertidige tilbageskridt i en god og uafvendelig proces frem mod en åben og kosmopolitisk verden.

Når de nuværende modtagere af ældrechecken er borte, vil vi se DF som et lillebitte marginalt parti. Så ja, det skal heldigvis nok gå :-)

Jeg møder ungdommen hver eneste dag, og den er gudskelov i alt overvejende fri for indelukket nationalromantisk, indvandrefjendsk forurettethed og angst. Så ja, jeg er meget optimistisk!

Bo Klindt Poulsen

I øvrigt, "Jonas Larsen", det er da meget anti-DF det projekt, du har gang i. Det er jo en decideret liberalistisk opløsning af staten, du er fortaler for. Hvis nu du skal være fri for at betale for indvandrere, så vil jeg gerne være fri for at betale til krigsførsel og militæret i det hele taget, til kongehuset, til folkekirken, til flere motorveje, til bankpakker og til Bjørn Lomborg. Så hvis det er noget, du går ind for, så må du vel betale det. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal.

My god, "Jonas Larsen", du er jo i virkeligheden en glødende liberalist, der er ved at demontere nationalstaten!

@Bo Klindt Poulsen

I øvrigt, "Jonas Larsen", det er da meget anti-DF det projekt, du har gang i. Det er jo en decideret liberalistisk opløsning af staten, du er fortaler for. Hvis nu du skal være fri for at betale for indvandrere, så vil jeg gerne være fri for at betale til krigsførsel og militæret i det hele taget, til kongehuset, til folkekirken, til flere motorveje, til bankpakker og til Bjørn Lomborg. Så hvis det er noget, du går ind for, så må du vel betale det. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal.

Men så kan du jo bare stemme på nogen der ikke vil bruge penge på det. Der er ikke nogen der siger du "hetzer" eller beskylder dig for at være et dårligt menneske, fordi du ytre at du ikke vil betale til det.

Imodsætning hertil ser vi typisk indvandring og de store udgifter til fremmede i det danske samfund.Det er ikke et tilladt synspunkt, at man ikke har lyst til at betale til det...

Og så kan man se at "Jonas Larsen" end ikke må ytre sig her på siden... De tanker er åbenbart så farlige at de er anstødelige i sig selv. Det må være rart at mene noget rigtigt som man gerne må sige!

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Engang imellem er Inf. så hurtig, at man ikke når at læse indlægget ;-)"

Man skal være hurtig, hvis man vil hamle op med "Jonas Larsen" ;-)

Inger Sundsvald

Det er måske lige i overkanten, hvis Information skulle lægge server til f.eks. rendyrket nazisme eller sjofle indlæg. Når ’Jonas’ åbenbart er blevet ’modereret’, har der sikkert været en god grund til det. For mig er det en lettelse, når de værste forsvinder.

Heinrich R. Jørgensen

Pelle Jensen:
"Og så kan man se at "Jonas Larsen" end ikke må ytre sig her på siden... De tanker er åbenbart så farlige at de er anstødelige i sig selv."

Hvilke tanker, endsige farlige tanker, drejer det sig monstro om?

Inger Sundsvald

Det er måske lige i overkanten, hvis Information skulle lægge server til f.eks. rendyrket nazisme eller sjofle indlæg.

Men han skrev ikke noget der var nazistisk eller sjofelt ?

@Heinrich R. Jørgensen
Jamen, det må vel så være det synspunkt, at man kan have den holdning, at man ikke ønsker at betale til indvandrere og øget indvandring - hvorimod BKP sagtens kan sige at han ikke vil betale til f.eks. militær.

Inger og BKP taler om "nazisme", "Sjofel" og "hetz", det er da bare en måde at forhindre at andre kan ytre sig. Det er da helt tydeligt for mig og jeg er endda radikal.

Sider