Læsetid: 2 min.

Erhvervslivet takker ja til grønne afgifter

Mange års modstand mod højere miljøskatter er slut. Virksomhederne er nu klar til at betale mere for at forurene, viser ny undersøgelse
Ifølge en ny undersøgelse blandt 350 virksomheder på tværs af branche og geografi vil tre ud af fire virksomhedsledere gerne betale højere grønne afgifter.

Ifølge en ny undersøgelse blandt 350 virksomheder på tværs af branche og geografi vil tre ud af fire virksomhedsledere gerne betale højere grønne afgifter.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
26. januar 2009

Den globale klimadagsorden har for alvor forplantet sig til de danske virksomheder. I hvert fald er de helt på det rene med at skulle punge mere ud for at forurene. Ifølge en ny undersøgelse blandt 350 virksomheder på tværs af branche og geografi fra dagens udgave af Ugebrevet A4, vil tre ud af fire virksomhedsledere nemlig gerne betale højere grønne afgifter.

Men forudsætningen for accepten af de øgede miljøskatter er en sænkning af indkomstskatten. Således erklærer hele otte ud af 10 erhvervsledere, at lavere topskat er det vigtigste mål med den kommende skattereform.

Også erhvervslivets organisation, Dansk Industri (DI), har opgivet sin tidligere modstand over for de grønne afgifter.

"Verden har ændret sig. Vi er i hård international konkurrence, og de konkurrende lande sætter skatterne ned. Derfor bliver det et større og større problem for vores virksomheder at tiltrække den rigtige arbejdskraft," siger Tine Roed, direktør i DI til Ugebrevet A4.

Alle er enige

Den klare udmelding fra det danske erhvervsliv kommer få dage før, at Skattekommissionen aflægger rapport til regeringen. Her tyder alt på, at kommissionen vil følge de politiske anbefalinger om netop at sænke skatten på arbejde og hæve de grønne afgifter.

Det er en politik, som de borgerlige partier ellers har været modstandere af i årevis. Helt frem til den borgerlige regering kom til i 2001, var det en mærkesag for både Venstre og Konservative at afskaffe de grønne afgifter.

Først da statsminister Anders Fogh Rasmussen holdt sin berømte grønne tale på Venstres landsmøde sidste efterår, har regeringen bakket fuldt op bag en sådan omlægning af skattesystemet.

Det morer den tidligere socialdemokratiske skatteminister, Ole Stavad, der blev udsat for hård kritik, da han talte varmt for de grønne afgifter i 1990'erne.

"Hukommelsen er jo kort, og det er formidabelt at se, at det nu er blevet regeringens største succeskriterium at omlægge skatten med flere grønne afgifter," siger Ole Stavad.

Nu da også erhvervslivet bakker op bag den politik, skulle der være rigtigt gode muligheder for at få den gennemført, vurderer økonomiprofessor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

"De fleste økonomer synes, øgede miljøafgifter er en god idé, den politiske elite synes, det er en god idé - og nu også virksomhederne. Så vi har simpelthen en situation, hvor nærmest alle går ind for dette her," siger han.

Ifølge Bent Greve er det ret tydeligt, at virksomhederne også er påvirket af den globale klimadagsorden.

"Polerne smelter, og klimaet er blevet en vigtig del af samfundets dagsorden. Derfor er der ikke mange virksomhedsledere, som har lyst til at stille sig op i dag og sige, at de ikke går ind for grønne afgifter," siger han.

I dag udgør de grønne afgifter ni procent af de samlede skatter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Umiddelbart godt, men så alligevel ikke. For hvis man læser bagom, så står der såmænd bare følgende at læse: Virksomhedsledere ønsker at gøre noget godt for planeten, fordi det modsatte ville påvirke deres image, og dermed deres resultat på bundlinien. At de så samtidig får smuglet lettelser i topskatten igennem gør det jo ikke bedre.

Altså må jeg igen retorisk spørge: Er der ikke noget åndeligt retarderet over vores kultur, når de fleste af os tilsyneladende kun vil gøre noget godt for vores planet, hvis der er udsigt til at score kassen, for eksempel som følge af opnåelsen af et bedre image end vore konkurrenter?