Læsetid: 3 min.

Fransk minister: Uden euroen var EU's økonomi brudt sammen

Frankrigs finansminister havde lutter rosende ord med om euro-samarbejdet til Folketingets høring i går. Og så havde hun også en sylespids kommentar til Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti
Fra statsministeren forlyder det, at der kan komme en afstemningen om euroen inden for det næste års tid. Og SF kan sidde med nøglen til, om det bliver et ja eller et nej. Da der i går var høring om euroen i Folketinget var der fransk besøg. Og herfra var meldingen klar: Uden euroen havde vi været langt dårligere stillet.

Fra statsministeren forlyder det, at der kan komme en afstemningen om euroen inden for det næste års tid. Og SF kan sidde med nøglen til, om det bliver et ja eller et nej. Da der i går var høring om euroen i Folketinget var der fransk besøg. Og herfra var meldingen klar: Uden euroen havde vi været langt dårligere stillet.

Keld Navntoft

23. januar 2009

Den franske finansminister, Christine Lagarde, havde en letforståelig besked med til de gæster, der i går var mødt frem til Folketingets store høring om euro'en:

"Finanskrisen har forbedret euro-samarbejdet, og efter 10 års fransk deltagelse fortryder jeg ikke eneste ting - men få mig ikke til at synge sangen (Edith Piaf's 'Non, je ne regrette rien', red.)."

Lagarde fortalte først om, hvordan samarbejdet om euro'en efter hendes mening har haft afgørende betydning for, at Europa - indtil videre - er sluppet helskindet gennem finanskrisen.

"Uden euroen var Europas økonomi bukket under. De enkelte lande ville i hvert fald være langt værre stillede end den i forvejen dårlige økonomiske situation, de befinder sig i lige nu," lød det fra finansministeren, der har spillet en central rolle i den europæiske reaktion på finanskrisen, fordi Frankrig sad på EU-formandskabsposten sidste efterår, da krisen for alvor foldede sig ud.

Vigtig lære af krisen

Christine Lagarde er overbevist om, at uden euroen havde Europa nu, foruden en finanskrise, stået midt i en monetær krise. En situation hvor landene nærmest ville konkurrere om at devaluere deres valutaer mest muligt for at rede deres skrantende økonomier ved at gøre deres egne eksportvarer billigere end konkurrenternes.

"Men det forhold, at euroen ikke giver medlemmerne andre muligheder end at samarbejde, har betydet, at vi i stedet har været i stand at reagere på den rigtige måde. Vi har udarbejdet en fælles plan for de økonomiske redskaber, som landene kan anvende i krisen, og vi har stået sammen om at melde klart ud om, hvad vi ville gøre," sagde den franske finansminister, der også roste den Europæiske Centralbank for at holde hovedet koldt, da bankmarkedet på et tidspunkt var ved at falde fra hinanden.

"Centralbanken gjorde alt, hvad den overhovedet kunne for at holde sammen på interbankmarkedet (det internationale marked hvor bankerne låner penge af hinanden til udlån, red.), da det brød samme i oktober sidste år. Det er der måske ikke så mange, der ved, at interbankmarkedet var, men det var det faktisk," lød det fra Christine Lagarde.

Den vigtigste lære af finanskrisen er dog - ifølge Lagarde - at euro-samarbejdet har vist sig i stand til at sætte sig ud over den rigiditet, som samarbejdet ofte af kritikere bliver beskyldt for at være alt for præget af.

Bl.a. kravet om at euro-landenes offentlige underskud på intet tidspunkt må være større end tre procent af landenes BNP.

"Vi har vist, at vi er i stand til at lade landene reagerer med ekspansiv finanspolitik, når situationen kræver det. For det her er en ekstraordinær omstændighed, der kræver ekstraordinære reaktioner," sagde hun.

Smæld til Messerschmidt

I sin grå spadseredragt ligner Christine Lagarde det, hun er. En sofistikeret fransk karrierepolitiker.

Da hun er færdig med sit indlæg, rejser Dansk Folkepartis kandidat til Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, sig som den første op.

Tydeligvis indstillet på at udstille euro-samarbejdets svaghed og på at bruge Madam Lagarde til det, spørger Messerschmidt hende om, hvordan hun har det med, at de nordligere lande lige nu har en lav inflation, på bekostning af lande som Frankrig i syd, der lider under høj inflation?

Messerschmidt har bare ikke fået noteret på sin blok, at lige præcis Frankrig ikke har høj inflation.

"Ved du, hvad inflationen er i mit land?" kommer det som et piskesmæld fra Lagarde.

"Æhhh?," siger Messerschmidt og laver tegnet for tvivl, det også fra The Julekalender så berømte 'bob-bob-tegn', hvor den fremstrakte hånden vrikker 45 grader frem og tilbage fra vandret.

Lagarde laver irriteret tegnet tilbage til ham, og kommer ham i forkøbet.

"Den er på én procent. Hvad er den i dit land?"

Morten Messerschmidt svarer ikke, men han rødmer helt om i nakken, så hans hudfarve matcher de dybrøde roser i Pia Kjærsgaards bluse ved siden af.

I Danmark, der har bundet kronen til euro'en, var inflationen i 2008 på 3,4 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Artiklen bekræfter sit eget foretrukne orienteringsmønster af modætninger i dansk politik, og sætter inden for dette den europæiske udvikling og den monetære union op overfor for en Morten Messerschmith. Altså tegner man videre på billedet af det store gode og mægtige EU som den absolutte modsætning til DF.

Han fejler klart i detaljen. Han ved ikke, at lige nøjagtig på det punkt, som unionen har ophøjet til sit primære mål for succes, at der er Frankrig bedst, og denne fejl bærer hele artiklen, hvor han repræsenterer dette lille lands indavlede modstand mod Unionen og de ædle kræfter, som kan redde os fra finansiel ruin. Messerschmith kan ikke orienterer sig på dette punkt. Det kan den fine gæst og Ínformation derimod. Men det samlede økonomiske billede, som er det eneste, der kan legitimere Ínformation´s og den fine gæsts budskab, nemlig at Unionen er løsningen på de økonomiske udfordringer, det glimrer ved sit fravær.

Man undlader omhyggeligt og selektivt at nævne arbejdsløshedstallene i samme land og i andre sydeuropæiske lande, og man nævner ikke at stabilitetspagten og den institutionaliserede monetarisme, altså at den institutionaliserede fastkurspolitik og sikringen af den europæiske valuta administrativt er hævet over alle andre hensyn inden for Unionen. Arbejdsløsheden er i øjeblikket på 16 % i Spanien, der sammen med Portugal og Grækenland i øjeblikket er hårdest ramt af den generelle økonomiske udvikling inden for unionen. Man husker omhyggeligt at glemme, at det netop langt fra er sikkert, at man kan holde befolkningerne nede, når det inden for de kommende år for alvor går op for dem, hvilken økonomisk politik de er tvungen til at føre inden for unionen og møntunionen.

Den Europæiske Union, Møntunion og den institutionaliserede monetarisme, som der er tale om, dvs. det inkarnerede udtryk for Milton Friedmanns hedeste drømme, realiseringen af den monetære ideologi står sandelig over for en kæmpe udfordring. Kampen er ikke engang gået i gang. Monsteret har kun manifesteret sig, trukket stregerne op, udstukket kriterierne for hvornår man kan sige, at den er løsningen eller problemet.

Sikringen af den europæiske valuta, sikringen af kapitalværdierne internt i unionen figurerer over alt andet, inden for denne form for institutionaliseret monetarisme. Stabilitetspagten, den fri konkurrence og den sociale underbudspolitik er med servicedirektivet og initiativerne fra kommissionen og ministerrådet inden for arbejdstidsbestemmelserne sammenlagt udtryk for noget, som en ægte socialkammerat for bare 15 år siden kunne have fået 90% af den daværende danske befolkning til at løbe skrigende væk fra. Med nutiden i krystalkuglen, ville EU aldrig været blevet hvad det er blevet. Og det ender med stor sandsynlighed med at blive den katastrofe, den fine gæst forsøger at sælge EU som forsikringen imod.

Ínformation er ramt af magtens arrogance lige midt i nakken. Man har så travlt med at slikke de store forkromede numser lige midt i hullet, så sanseligheden går ganske og aldeles forbi den virkelighed, som udvikler sig for øjnene af denne søde lille modstandsavis.

I forbindelse med ministerrådets beslutning d. 10-06-2008, om at lade det være op til forhandlinger mellem den enkelte arbejdsgiver og arbejdstager på arbejdsmarkedet at afgøre hvor mange timer huan vil arbejde om ugen inden for en maksimal ramme på 60 timer, hørte man ikke et eneste lille grynt i den lille kære avis. Og da Parlamentet blokerede for beslutningens implementering d. 17-12-2008 var det eneste, man så i avisen, et læserbrev af et par medlemmer af parlamentet, som forklarede, at nu havde dette store åh så demokratiske organ sat en kæp i hjulet på Dansk Folkepartis ugerninger. Som om DF overhovedet betød noget særligt i den forbindelse. Det faktum, at EU er ved at bombe de almindelige arbejdstidsbestemmelser tilbage til før 1919, interesserer ikke denne modstandsavis. Dertil er overmagten alt for stor.

Kære venner, hvad tror i, der sker med arbejdsløsheden, når arbejdsdagen frit kan forhandles af alle individuelt på arbejdsmarkedet inden for en ramme på f.eks. 60 t. om ugen? Hvad sker der, når regeringerne må se sig tvunget til at holde igen på de investeringer som kunne få økonomien i gang igen om et år, når vi har fået langt over 20 % arbejdsløshed i store dele af Europa? Hvad tror i, arbejdstagerne mener om den valutapolitik, der ene og alene sigter på at sikre kapitalens og valutaens værdi i forhold til det udland, vi stjæler vore ressourcer og de gode hjerner fra? Hvad sker der, når det går op for folket, at EU-monsteret vil skide miljøet et stykke, når det drejer sig om at prioriterer de opblæste økonomiske værdier og den økonomiske vækst frem for alt andet, altså frem for mennesker, miljø og virkelighed? Hvad sker der med den kære lilles røst, når det går op for mediebrugerne, at den har solgt sin sjæl til stanglakrids? Så går den kære lille på røven sammen med de store, som den ikke kan få tungen ud af. Fy føj for en fremtid!

Lad os alle bede. Bede til at tilrettelægger på DK4 Rasmus Hundsbæk har medtaget denne udsøgte lækkerbidsken, når kanalen på søndag kl. 10 sender fire timer fra høringen.

Travis Malmzon

Man kunne ønske at de danske tilhængere af dansk deltagelse i euro'en havde samme format, men det har de jo som bekendt ikke.

John Henriksen

Mærkværdig overskrift. EU's økonomi? Det er jo den ramme, som instituionen EU arbejder med at formøble på landbrug, regionalstøtteordninger osv.
Men det er da vist ikke EU's budget, som den franske finansminister taler om, som det også fremgår af artiklen.

Heinrich R. Jørgensen

Travis Malmzon:
"Man kunne ønske at de danske tilhængere af dansk deltagelse i euro'en havde samme format, men det har de jo som bekendt ikke."

Personligt ville jeg ønske, at vi havde begavede politikere med format og overblik. Det slæng vi har pt., er en ynkelig forsamling, med ganske få lyspunkter.

Heinrich R. Jørgensen

"Ole Jansen":
"Sagde geniet mens han kælede for sin anden Nobelpris."

Jeg har nu ikke modtaget min anden nobelpris endnu. Statistisk set er det jo nærmest umuligt at få den første nobelpris, så det har jeg droppet. Sandsynligheden for at modtage den anden nobelpris er vist på ca. 2-3%, så jeg skulle have rimelige chancer.

Heinrich R. Jørgensen

Ole Jansen,

har du overvejet en karriere som politiker? Du har tydeligvis mange af de egenskaber, der skal til for at blive en moderne politiker med succes.