Læsetid: 3 min.

Henning Koch fastholder kritik af tuneserlov

I dag er der samråd på Christiansborg om offentligt ansattes ytringsfrihed. Et af emnerne er den kritik, som professor Henning Koch har rettet imod tuneserloven for at medføre grundlovsbrud
13. januar 2009

Når Folketingets Retsudvalg i dag arrangerer et åbent samråd om offentligt ansattes ytringsfrihed, vil et af emnerne være den kritik, som professor i statsret ved Københavns Universitet Henning Koch har rettet mod tuneserloven. Koch har på en høring i Folketinget i december advaret mod, at hvis loven administreres, således som lovbemærkningerne lægger op til, så vil der blive tale om en grundlovsstridig praksis.

I gårsdagens Information rettede professor i strafferet ved Århus Universitet så en kritik mod Kochs analyse: Den holder ikke vand, mente Toftegaard-Nielsen.

Uenigheden går på, om der er tale om uhjemlet - og dermed grundlovsstridig - frihedsberøvelse, hvis udlændinge på tålt ophold pålægges natophold og daglig meldepligt i Sandholmlejren, således som tuneserloven vil gøre.

Nej, mente Toftegaard-Nielsen i gårsdagens avis, der kan jo i hvert fald ikke være tale om frihedsberøvelse om dagen, når beboerne frit kan komme og gå. Og hvorfor, undrede Toftegaard-Nielsen sig, omtaler Koch ikke stykke seks i grundlovens paragraf 71, der netop handler om, at der kan være hjemmel i udlændingeloven til at frihedsberøve udlændinge?

Koch føler sig ikke ramt af kritikken fra Toftegaard-Nielsen:

"Det, der er vigtigt at slå fast, er, at min argumentation intet har at gøre med stykke seks i grundlovens paragraf 71. Stykke seks handler ganske rigtigt om en særlig domstolskontrol, der ikke gælder for udlændinge, men det er bare ikke dét, jeg har talt om på høringen. Jeg har aldrig talt om skærpet domstolskontrol. Jeg har udelukkende talt om paragraffens stykke to, som handler om at definere, hvad frihedsberøvelse er. Og stykke to gælder i lige stor grad for danske statsborgere som for udlændinge. Så det er noget af et vildspor, Toftegaard-Nielsen er kommet ind på," siger Koch til Information.

Tvang mod viljen

Koch mener heller ikke, at stykke ét i paragraf 71, som taler om, at ingen dansk statsborger må frihedsberøves af politiske eller religiøse grunde, har relevans i forbindelse med tuneserloven:

"Det handler jo ikke om, at udlændinge på tålt ophold frihedsberøves, fordi de har en bestemt politisk eller religiøs opfattelse," siger Koch.

- Hvad handler det så om?

"Jeg anvender de juridiske kriterier for det, man kalder tvang rettet mod viljen, på samme måde som tusindvis af københavnske jurastuderende har lært begrebet at kende, til at analysere en konkret sag. Så jeg løber ikke fra min analyse. Tværtimod fastholder jeg den, fordi jeg ikke - hverken i Folketingets tre behandlinger, i ministeriets svar på de stillede spørgsmål eller i den instruks, der nu er udarbejdet, ser grund til at ændre på min kritik."

"Pointen i min kritik er, at hvis man vil administrere tuneserloven, som man lægger op til, så vil der blive grundlovsbrud. Jeg kan ikke se andet resultat af lovens krav om, at man som udlænding på tålt ophold skal have tilladelse til ikke at opholde sig i Sandholmlejren. Det er jo banalt: Hvis man skal have tilladelse til sin frihed, er der jo netop ikke tale om nogen frihed. Og som loven er udformet, så skal der ikke foreligge en konkret begrundelse for, at udlændinge skal pålægges at være inde i Sandholm. Det skal de bare, under ét års straftrussel. Derimod skal der være konkrete begrundelser for, at de skal være ude, og det er jo at vende tingene helt på hovedet" siger Koch og konkluderer:

"Dels må der være tale om en fejllæsning fra Toftegaard-Nielsens side, som jeg ikke kan værge mig mod, dels må der være en faglig uenighed mellem ham og mig om, hvordan man skal definere begrebet frihedsberøvelse efter grundloven."

Toftegaard-Nielsen kritiserede også, at Koch har lagt uskrevne retsstatslige principper til grund for sin argumentation:

"Det er jeg mildt sagt overrasket over at se," lyder det fra Koch. "Hvis nu myndighederne ville frihedsberøve en person, fordi vedkommendes ganske abstrakt blev mistænkt for at være til fare f.eks. for den offentlige sundhed, så kunne enhver nok se, at den slags går ikke i en retsstat. Det er den slags principper, der ligger bag grundlovens paragraf 71, og som jeg har refereret til."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu