Kommentar
Læsetid: 3 min.

Ideen om ombudsmand for studerende

Spørgsmålet er igen aktuelt, men behovet er mere end tvivlsomt
Indland
14. januar 2009

Socialdemokraterne er på vej med et beslutningsforslag i Folketinget, der skal bane vejen for en ombudsmand for studerende. Ikke underligt støttes forslaget af Danske Studerendes Fællesråd, men også Aarhus Universitet bakker op om ideen. En national ombudsmand for studerende skal sikre de studerendes retssikkerhed, vejlede dem i klagesager og sætte fokus på procedurer og forvaltning på universiteterne.

Socialdemokraterne anslår, at etableringen og driften af den nye nationale ombudsmand vil koste et sted mellem 12 og 16 millioner kroner, så gratis bliver det altså ikke. Hertil kommer afledte udgifter til øget administration med videre på universiteterne.

Som så mange andre initiativer har også dette forslag sin baggrund i en række enkeltsager, hvor studerende har oplevet en lidt lemfældig sagsbehandling, fået afvist klager eller ikke fået medhold i meritsager - eller ikke kan finde hoved og hale i de klagemuligheder, der allerede eksisterer.

Det lyder slemt, og er det også, hvis påstandene om, at studerende på landets højere læreranstalter reelt er retsløse, holder, men sådan er virkeligheden heller ikke.

Klagemuligheder

Der findes nemlig allerede til overflod klage- og ankemuligheder for studerende, der af den ene eller anden grund ikke er tilfredse med de afgørelse, der træffes. Der er et ankenævn for sager om SU, der er et kvalifikationsnævn i sager om meritgodkendelse, ligesom de enkelte universiteter har lokale ankenævn til at tage sig af meritsager - altså burde de studerende være dækket ind her.

Muligheden for at klage over eksaminer er også beskrevet og reguleret, og en anke kan alene resultere i en stadfæstelse eller forhøjelse af karakteren. Det er altså uden risiko at klage, ligesom der også er yderligere ankemuligheder.

For at sætte tingene i perspektiv, så viste der sig at være forsvindende få eksamensklager, da Forskningsministeriet - som led i forarbejdet til den nuværende eksamensbekendtgørelse - bad universiteterne om at gøre op, hvor mange eksamensklager man havde fået. På Syddansk Universitet gennemførte vi 45.940 eksaminer og havde 113 eksamensklager, det er under 0,25 pct. af vore studerende klagede. Så begrundelsen for en national ombudsmand kan næppe findes i et stort antal klager eller manglende klagemuligheder.

Forvaltningen

Men ét er ganske rigtigt klagemuligheder, noget ganske andet vores forvaltning. Lange svarfrister, dårlig sagsbehandling, manglende begrundelse eller klagevejledninger bør naturligvis ikke finde sted i den offentlige forvaltning, som vi er en del af. For selv om universiteterne juridisk er selvejende institutioner, så er vi også en del af den offentlige forvaltning og underlagt præcis de samme krav efter forvaltningsloven som de øvrige dele af det offentlige.

Det betyder, at vi skal begrunde afgørelser, skal anføre klagevejledning og skal forvalte effektivt, ligesom vi har en udvidet vejledningspligt og den pligt omfatter altså også vores studerende.

Det gør vi helt sikkert ikke til et 12-tal hver gang, og hvad gør man så?

Så har man som studerende præcis samme rettigheder og muligheder som alle andre borgere i dette land. Gælder det retslige forhold, kan man anke til det ansvarlige ministerium - eller man kan rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand, som kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne.

Ombudsmanden kan også tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager, så også derfor holder vi os i vores forvaltning på dydens smalle sti. Og Folketingets Ombudsmand fører også tilsyn med, at vi som offentlig institution lever op til en række krav, herunder handicappedes adgang til vores institution.

Regelforenkling

Ud over det principielt betænkelige i at udvande det nuværende ombudsmandsbegreb med en ganske særlig en af slagsen for studerende og udgrænse de studerende som ganske særlige borgere med særlige behov, må man derfor spørge, om man ikke kunne bruge de rare millioner til et bedre formål og måske snarere se på en regelforenkling af det nuværende ankesystem.

Og gør vi det ikke godt nok i det daglige, sidder de studerende med ved bordet i de akademiske råd og studienævn, hvor mange af disse sager drøftes og bør løses - eller rettere - det burde de blive.

Per C. Andersen er studiechef på Syddansk Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her