Læsetid: 3 min.

Selv kinesiske soldater har bedre udrustning

Den russiske regering skærer de væbnede styrker ned til et mindre, men bedre militær, der hurtigt kan rykke ud til konflikter langs Ruslands grænser. Den store krig mod Vesten er aflyst, men USA er stadig hovedfjenden
Indland
19. januar 2009

Når russiske soldater møder udenlandske soldater på internationale øvelser, må de skamme sig over deres forældede udrustning.

"Selv kineserne har bedre udstyr end os," siger Vitali Tsymbal, der er militærekspert ved Gaidar Instituttet for Transaktionsøkonomier i Moskva og pensioneret oberst fra de russiske rakettropper.

Trods en fordobling af militærbudgettet de sidste otte år er Ruslands væbnede styrker langt fra fordums styrke. Soldaterne er dårligt uddannede og dårligt udrustede. Det blev senest udstillet i augustkrigen i Sydossetien, hvor de russiske enheder kun dårligt kunne kommunikere med hinanden. Værnepligtige uden uddannelse blev sendt i krig, og det var ifølge Vitali Tsymbal en direkte medvirkende årsag til, at 51 russiske soldater blev dræbt, heraf fem værnepligtige.

"De soldater var aldrig døde, hvis de var blevet ordentligt uddannet," udbryder den pensionerede oberst og banker pegefingeren i bordet.

"Den militære konklusion på krigen var, at opgaven blev løst, men med store mangler. Den enkelte soldats udrustning er bare ikke god nok, og det spiller en langt større rolle i moderne krigsførelse end tidligere," siger Vitali Tsymbal.

Fejlslagne reformer

Krigen i Kaukasus er den direkte årsag til, et nyt mobilt og moderne bevæbnet militær skal stå klar i 2012 i stedet for 2016 som oprindeligt planlagt. Reformen skal sikre en million soldater, der skal kunne deltage i mindst tre samtidige regionale og lokale konflikter som i Sydossetien.

Da Vladimir Putin var Ruslands præsident, forsøgte han flere gange at professionalisere militæret, men store investeringer har ikke givet tilsvarende bedre soldater, forklarer Vitali Tsymbal.

"De væbnede styrker er blevet meget bedre, men slet ikke i takt med de voksende militærudgifter. Mange penge er forsvundet, fordi korruption er blevet en del af hele systemet," siger Vitali Tsymbal.

Med reformen skal flere end 130.000 officerer fyres, og håbet er, at man kan rense de korrupte officerer ud.

Et andet problem er uviljen blandt russiske mænd til at komme i militæret. De, der kan, betaler sig fra at aftjene værnepligt, og andre tager af sted til udlandet, indtil de bliver for gamle.

Da værnepligten for nylig blev sat ned fra to til et år, håbede man at have løst problemet med 'gamle' værnepligtige, der tæsker, berøver og udnytter de 'nye' værnepligtige, princippet om dedovschina eller bassementalitet.

Men dedovschina fortsætter så længe værnepligten eksisterer, fortæller Ida Kuklina, der er politolog og leder af menneskerettighedsorganisationen De Russiske Soldatermødre.

"Problemet er, at værnepligtige er folk, der ikke vil i militæret. Et års værnepligt ændrer intet, for der vil altid være 'gamle' værnepligtige, og i den traditionelle mentalitet har man ret til udøve magt over dem, der er længere nede i hierarkiet end dig selv," siger Ida Kuklina.

USA er fjenden

Med reformen skal de russiske styrker ikke længere træne til den store koldkrigskonfrontation med Vesten. Men USA er fortsat fjenden. Rusland føler sig oprigtigt truet af NATO-udvidelserne og det amerikanske missilskjold i Polen og Tjekkiet, fortæller Vitali Tsymbal. De russiske strategiske atomvåben skal afskrække USA og andre lande fra at angribe, og derfor ser Rusland missilskjoldet som en alvorlig forstyrrelse af den strategiske balance. Den russiske generalstabschef har advaret mod, at missilskjoldet kan blive startskud til et nyt våbenkapløb.

De fleste analytikere afviser en ny militær konfrontation mellem Rusland og Vesten som en mulighed. Dels er hele verden økonomisk forbundet på kryds og tværs, og dels er den ideologiske kamp fra den kolde krig forsvundet.

Men USA og Europa bør tage de russiske advarsler meget seriøst, mener Dmitri Trenin, der er direktør for tænketanken Carnegie Endowment i Moskva og ekspert i det russisk-amerikanske forhold.

Han sammenligner situationen med verden før 1. Verdenskrig.

"Dengang var verden også globaliseret, og de store lande havde alle mulige forbindelser til hinanden, og alligevel blev der krig. USA, EU og Rusland burde sætte sig ned og stoppe med at tale forbi hinanden, og i stedet diskutere en seriøs løsning. Selvom den kolde krig er forbi, er der stadig store potentielt farlige kræfter på spil. Rusland er stadig en stærk atommagt," siger Dmitri Trenin.

, ,

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her