Kun tys-tys-udvalg må vide, om Danmark er i krig

Er Danmark i krig eller i en anden ekstraordinær situation, så myndighederne uden at have retskendelse frit kan aflytte borgeres telefonsamtaler eller åbne deres breve?

Det mener forsvarsmininister Søren Gade (V) ikke, at han kan orientere Folketingets Forsvarsudvalg om. Det er essensen af et svar, ministeren for nylig har sendt til forsvarsudvalget.

Hvis Danmark skulle være i krig, eller hvis Danmark skulle befinde sig under "andre ekstraordinære forhold", så kan forsvarsministeren nemlig ifølge paragraf 17 i forsvarsloven gennemføre en lang række foranstaltninger, som under normale forhold vil kræve retskendelse.

Men ifølge svaret, så finder Gade ikke, "at der inden for rammerne af en besvarelse af spørgsmål" fra Forsvarsudvalget "kan gives oplysninger om anvendelse af forsvarslovens paragraf 17, herunder i den konkrete situation".

I stedet vil regeringen, "såfremt dette måtte være aktuelt", orientere Folketingets særlige udvalg vedrørende efterretningstjenesterne, tilføjer Gade. Udvalget blev nedsat for 20 år siden og kaldes ofte for tys-tys-udvalget.

Advarsel fra PET-chef

Det er Holger K. Nielsen (SF), der har stillet spørgsmålet til forsvarsministeren. Baggrunden er, oplyser Holger K. Nielsen, at den tidligere direktør for Folketinget og endnu tidligere chef for PET, Ole Stig Andersen, har gjort opmærksom på eksistensen af paragraf 17.

"Jeg har selv tidligere været medlem af udvalget for efterretningstjenesterne, og min generelle erfaring er, at kontrollen fra udvalgets side er meget lemfældig," oplyser Holger K. Nielsen, der tilføjer, at han har fuld forståelse for, at efterretningstjenesterne ikke uden videre kan løfte sløret for konkrete operationer.

Men, siger han:

"Der er ekstremt vide rammer for, at de hemmelige tjenester kan operere uden nogen som helst folkelig eller parlamentarisk kontrol."

Gade anfører i sit svar, at Danmark i Afghanistan deltager i "en ikke-international væbnet konflikt" mod "en eller flere fjendtlige organiserede væbnede grupper."

Men om det så betyder, at regeringen dermed opfatter Danmark som værende i krig, hvorved forsvarslovens paragraf 17 aktiveres, kan Folketinget ikke få besked om.

Og det falder Holger K. Nielsen for brystet:

"Det er meget kritisabelt, at ministeren i den grad snakker udenom. Derfor må vi holde fast i spørgsmålet og insistere på at få et svar: Er vi i krig, eller er vi ikke i krig," siger Holger K. Nielsen.

Opfølgende spørgsmål

Tidligere justitsminister og professor emeritus Ole Espersen er ikke i tvivl om, at Folketinget har krav på et klart svar:

"Som minimum må Folketinget kunne kræve svar fra ministeren og regeringen på spørgsmålet: Vil bestemmelsen i forsvarsloven kunne bruges i den nuværende situation i relation til vores indsats i Afghanistan," siger Ole Espersen.

Det samme mener lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing:

"Jeg har meget svært ved at forestille mig, at Folketinget som folketing ikke skulle kunne få svar på, om regeringen mener, at vi står i en paragraf 17-situation," som han siger.

Også lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter mener, at "man ud fra et hensyn til størst mulig parlamentarisk indsigt godt kan mene, at forsvarsministeren kunne svare generelt på, om paragraf 17 har været anvendt i nyere tid. Derimod måtte en nærmere begrundelse foregå i det særlige udvalg på grund af sagens fortrolige karakter."

Holger K. Nielsen har nu stillet et opfølgende spørgsmål til Gade, som ministeren endnu ikke har besvaret. Spørgsmålet går i al korthed på, "om Danmarks deltagelse i en 'ikke-international væbnet konflikt' gør det muligt at anvende paragraf 17 i forsvarsloven."