En milliard redder 1.000 fra arbejdsløshed - to milliarder redder ...

Danmark kommer ikke uden om stigende ledighed i de kommende år. Mens nogle eksperter peger på, at 120.000 flere vil blive ledige i de næste års økonomiske krise, frygter andre, at helt op mod 200.000 danskere snart står uden arbejde.

Alligevel tøver regeringen lige nu med at sætte gang i forhandlingerne om en økonomisk vækstpakke, der kan dæmme op for den stigende ledighed.

"Vi afventer det rette tidspunkt og vurderer i mellemtiden om vækstpakken skal kobles sammen med forhandlingerne om en skattereform," lyder det fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og regeringens økonomiske ministre.

Nu viser nye beregninger fra AE-rådet, at en økonomisk vækstpakke allerede i år kan virke som et velfungerende redskab i indsatsen mod massearbejdsløshed.

"Det er ikke muligt at undgå stigende ledighed, men vores beregninger viser, at det er muligt at tage toppen af den. Og mere til - alt efter hvor stor en vækstpakke politikerne er indstillede på, at sende ud i samfundet," siger chefanalytiker i AE Rådet, Martin Madsen.

Skat virker ikke

AE Rådets beregninger viser, at den beskæftigelsesmæssige virkning af at øge de offentlige investeringer med én milliard er 1.000 færre ledige over de næste to år. Udformer politikerne dermed en vækstpakke til en værdi af 17 milliarder, som LO har anbefalet, undgår 17.000 danskere arbejdsløshedskøen.

"Men det kræver hurtig handling, og det kræver, at man fremrykker og investerer i de rigtige offentlige projekter. Det kan være energibesparende forbedringer af bygninger og almindelige forbedringer af veje, jernbaner, skoler og kloakker. Ting der alligevel skulle have været lavet om nogle år, og som har en samfundsforbedrende karakter," pointerer Martin Madsen.

Pengene fra vækstpakken må ikke - understreger han - gå til projekter, der først skal ud i store udbudsrunder, og derfor har en lang tidshorisont - eller gå til investeringer for investeringernes skyld. Hvor man for eksempel bygger et nyt rådhus, der ellers ikke er nødvendigt.

I forbindelse med den politiske debat om den stigende ledighed, har blandt andre statsminister Anders Fogh Rasmussen antydet, at forhandlingerne om en kommende vækstpakke skal kombineres med forhandlingerne om en kommende skattereform.

Den ide afviser Martin Madsen. I forhold til den stigende ledighed er skattelettelser markant dyrere og mindre effektive, vurderer han.

"Hvis man vil opnå det samme beskæftigelsesmæssige mål, 17.000 færre arbejdsløse, via skatten, kræver det skattelettelser for omkring 85 milliarder. Prisen er altså fem gange højere og i det her tilfælde så stor, at det reelt vil svare til en total omlægning af det danske skattesystem,"

Nødvendig kursændring

Professor i økonomi på Københavns Universitet og ny økonomisk vismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, er enig med AE Rådet i, at offentlige investeringer er langt mere effektive end skattelettelser i forhold til at bremse den stigende ledighed.

"Ud fra en effektivitetsbetragtning virker offentlige udgifter i den forbindelse bedre end skattelettelser," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Væk med anlægsloft

Vismanden mener ikke, at udviklingen i ledigheden her og nu kræver en vækstpakke, men kommer det dertil, bliver regeringen nødt til at fjerne det anlægsloft den har lagt over kommunernes udgifter, hvis pakken skal virke effektivt. Lige nu blokerer loftet for, at kommunerne kan fremrykke investeringer i projekter, der ellers først skulle have været gennemført længere ude i fremtiden.

"Mange af de investeringer og projekter, der hurtigt kunne påvirke ledigheden i den rigtige retning, er kommunale opgaver. Men kommunernes anlægsloft betyder, at de ikke bare uden videre kan fremrykke de projekter," lyder det fra Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Den vurdering deler Martin Madsen.

"Skal en ny vækstpakke for alvor have effekt kræver det, at regeringen ændrer deres strikte holdning, og giver kommunerne mulighed for at bryde den fastlagte anlægsramme for 2009. For mange af de offentlige investeringer, der mest effektivt kan dæmme op for den stigende ledighed er placeret i kommunalt regi," siger Martin Madsen og henviser til, at det anlægsloft regeringen har pålagt kommunerne faktisk er så stramt, at de i år har 600 millioner kroner mindre til investeringer end sidste år.

Vide rammer

Vælger regeringen at satse helhjertet på en økonomisk vækstpakke, er der - ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen - vide rammer for pakkens mulige størrelse. Og dermed også for, hvor mange danskere politikerne kan vælge at holde ude af ledighedsstatistikken.

"Jeg vil ikke sætte et nøjagtigt tal på, hvor stor en vækstpakke dansk økonomi kan holde til, men i en periode kan - og skal - man føre meget ekspansiv finanspolitik, før man når grænsen for, hvor stort et underskud staten kan bære."

Det kritiske punkt for, hvor stort et underskud staten kan tåle, er det punkt, hvor staten ikke længere kan sælge statsobligationer og dermed finansiere sit underskud. Men det er først ved et rigtig stort underskud, for staten kan altid henvise til fremtidige skattebetalinger, siger han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen understreger dog, at samfundet naturligvis kommer til at betale en pris, hvis politikerne vælger at sætte ind over for den stigende ledighed med mange milliarder kroner.

"Større offentlige underskud øger presset på finanspolitikkens holdbarhed. Hvilket på længere sigt har den konsekvens, at de danskere politikere for eksempel bliver tvunget til at få flere ud på arbejdsmarkedet gennem skrappere arbejdsmarkedsreformer, hvor man ser på efterlønnen og lignende tiltag," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.