Læsetid: 3 min.

Ministeren til debat med landets klogeste hoveder

Det ligger fast, at universitetsloven skal revideres - men hvor meget og på hvilke områder, var der ikke enighed om ved Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske årsmøde. Det afgørende stridspunkt er forskningsfriheden
Helge Sander fokuserede på det positive, da han gæstede Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske årsmøde: -Jeg hæfter mig ved, at I på side to skriver, at der ikke er generel utilfredshed med universitetslovens intentioner-, sagde han bl.a.

Helge Sander fokuserede på det positive, da han gæstede Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske årsmøde: -Jeg hæfter mig ved, at I på side to skriver, at der ikke er generel utilfredshed med universitetslovens intentioner-, sagde han bl.a.

Anders Birch

Indland
26. januar 2009

Han står foran nogle af de klogeste hoveder fra landets universiteter i det flot udsmykkede 'Gamle Mødelokale' i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I hånden har han det trykte debatoplæg til selskabets forskningspolitiske årsmøde. Det indeholder en 80 sider lang kritik af universitetsloven og flere af de øvrige politiske tiltag, som Helge Sander har stået bag i løbet af sine syv år som videnskabsminister.

Men Sander er en minister, der har sans for at sætte fokus på det positive.

"Jeg hæfter mig ved, at I på side to skriver, at der ikke er generel utilfredshed med universitetslovens intentioner," siger Helge Sander.

"Det er også positivt at se, at I på side fire anerkender, at samfundet har ret til at efterspørge bestemte ting af forskerne," siger han og fremhæver en sidste positiv ting på side 26.

Helge Sander forholder sig naturligvis også til kritikken. Blandt andet står der i oplægget, at den enkelte forskers frihed til selv at bestemme, hvad han vil forske i, er truet.

"Der skal ikke herske tvivl om, at både forskningsfriheden og ytringsfriheden skal eksistere på de danske universiteter. Og hvis I har eksempler på, at forskningsfriheden er truet, så vil jeg meget gerne høre dem. For så er det naturligvis noget, jeg som minister vil tage mig af. Jeg er her ikke kun for at lade milliarderne rulle," siger Helge Sander, som henviser til, at der de seneste år er kommet flere penge til forskningen. Flere i salen mener, at når universitetsloven i år skal revideres, så skal det skrives ind, at der er forskningsfrihed for den enkelte forsker - med loven fra 2003 kan institutlederne nemlig pålægge forskerne at forske i et bestemt emne.

"Som det er formuleret nu, så kan vores institutledere i princippet koste rundt med forskerne, som de vil," siger Mogens Flensted-Jensen fra Københavns Universitet og tilføjer:

"Hvis der stod, at den enkelte forsker havde forskningsfrihed, så ville ledelserne være forpligtede til at prioritere det."

Ministeren gentager sin appel om at komme med konkrete eksempler på, at forskningsfriheden er truet:

"Nogle gange virker det, som om I er mere bange for skyggen end for virkeligheden," siger Helge Sander.

Noget rod

Jørgen Grønnegaard Christensen, der er professor i offentlig administration på Aarhus Universitet, holder et oplæg, hvor han kritiserer universitetsloven for at blande to styringsformer sammen, fordi man både vil uddele ansvar til universiteternes ledelser, men samtidig detailstyre på en lang række områder. Han konkluderer, at to af Sanders store tiltag, nemlig de udviklingskontrakter, som bestyrelserne laver med ministeren, og den nye akkrediteringsinstitution, som skal godkende alle uddannelser, begge skal droppes eller i hvert fald laves om.

"Den form for detailstyring rimer ikke på princippet om selveje. Desuden går der rigtig mange timer med både udviklingskontrakterne og akkrediteringen," siger han.

Jørgen Grønnegaard Christensen langer også ud efter teksten i loven, som giver ledelsen ret til at pålægge medarbejderne bestemte opgaver.

"Når det giver anledning til kritik, så er det fordi, det strider med forskningsverdenens traditioner for frihed," siger han.

"Sander efterlyser eksempler på, at det er gået galt. Men hvis ministeren er enig i, at forskningsfriheden er vigtig, hvorfor så ikke slå fast, at alle forskere - uanset rang - har fuld forskningsfrihed. Så undgår man de her spekulationer."

Jens Rostrup-Nielsen, der er direktør for 'special projects' for Haldor Topsøe, støtter ytringerne om, at både universiteterne og forskerne skal have mere frihed, end de har i dag.

"Når man er leder for kreative mennesker, skal man give dem frihed. Det har vi lært for længe siden i erhvervslivet," siger han.

Det positive

Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti slutter mødet af med et længere stand-up-show, hvor han både langer ud efter '68-generationens universitetsopfattelse og nutidens mere markedsorienterede syn på universiteterne.

"Vi er gået fra projekt-mageri til profit-mageri," siger Langballe, som til selskabets store morskab laver sjov med ministerens slogans: "Fra tanke til faktura" og "Universiteter i verdensklasse".

Helge Sander får dog det sidste ord:

"Det er nemt at latterliggøre 'fra tanke til faktura'. Men hvis ikke vi havde kunnet sandsynliggøre, at forskningen ruster os til den globaliserede verden, så havde vi næppe fået øget forskningsbudgettet fra 13 til 19 milliarder i løbet af de seneste år," siger Helge Sander.

Og så slutter han af med at takke for en god debat og de mange positive indlæg:

"Jeg synes, det er væsentligt, at der er en grundlæggende anerkendelse af universitetsloven og af de milliardinvesteringer, der de seneste år er kommet på området. Og at der er en forståelse for, at vi som politikere af og til er nødt til at gå ind og prioritere," siger videnskabsministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her