Bankerne kalder den for en 'samfundspakke'. Blandt embedsmændene i Erhvervs- og Økonomiministeriet går den under navnet 'krisepakken' og i folkemunde hedder den bare 'bankpakke II'.
Nu tyder meget på, at forvirringen stikker dybere end bare til navnet på den kommende pakke til en værdi af op mod 100 milliarder kroner.
For dels overdriver Nationalbanken behovets størrelse med omkring 20 milliarder kroner, dels skævvrider erhvervslivet debatten, når dets interesseorganisationer melder ud, at danske virksomheder ikke kan få lån, på trods af at bankernes egne tal viser det modsatte, lyder kritikken fra flere eksperter.
"Nationalbanken er kommet til at fejlinformere, og nu lægger de røgslør ud ved ikke at erkende fejlen," lyder det fra professor i økonomi på Aarhus Handelshøjskole Anders Grosen.
I Nationalbankens seneste økonomiske rapport hedder det, at de danske banker i overensstemmelse med den hidtidige praksis vil opsige ansvarlig lånekapital i de næste to år, svarende til 20 milliarder kroner.
Men - siger Anders Grosen - det er fejlagtigt, når Nationalbanken konkluderer, at bankerne i de kommende år vil forfalde lånene, som de altid har gjort, og dermed slet ikke tager højde for, at bankerne lige nu har historisk svært ved at låne penge.
"Under normale omstændigheder ville bankerne opsige lånene, ja. Men omstændighederne er ikke normale, og i en tid, hvor bankerne har så svært ved at få adgang til ny kapital, er det vanskeligt at forestille sig, at de oven i købet opsiger deres lån," siger Anders Grosen, der henviser til, at eksempelvis Deutsche Bank for nylig har valgt at forlænge tilsvarende lån frem for at opsige dem.
I Nationalbanken afviser man dog den kritik.
"Da det kan betragtes som et krisetegn, har det har hidtil været markedspraksis, at ansvarlig lånekapital indfries tre år før udløb. Vi anser det derfor for helt på sin plads at gøre opmærksom på behovet for refinansiering af den ansvarlige lånekapital," siger afdelingschef Karsten Biltoft.
Ingen kreditklemme
Ifølge Anders Grosen er det ikke kun Nationalbanken, der medvirker til at skabe forvirring i debatten om den nye bankpakke. Også erhvervslivets interesseorganisationer og deres udmeldinger om, at selv sunde virksomheder ikke længere kan låne penge i de danske banker, er med til at forvride diskussionen.
"Ser man på de seneste tal, har væksten i bankernes udlån til virksomhederne aldrig været større," påpeger økonomiprofessoren.
Den del undrer også bankekspert Bjarne Jensen fra den finansielle rådgivningsvirksomhed BJ Consult.
"DI og Håndværksrådet fortæller, at deres virksomheder ikke kan låne penge i bankerne. Men de fortæller ikke, hvad det er for nogle projekter, der bliver sagt nej til," siger han.
Bjarne Jensen afviser ikke, at visse virksomheder oplever, at bankerne er blevet mere tilbageholdende med udlån. Det vil kun være naturligt, siger Bjarne Jensen. Han påpeger imidlertid, at tilbageholdenheden ikke skyldes - som erhvervslivet ellers klager over - at Danmark er plaget af en kreditklemme, men alene at bankerne i de økonomisk svære tider er blevet lidt mere tilbageholdende med at låne ud til et hvilket som helst projekt.
Den opfattelse deler Anders Grosen.
"Forskellen er, at virksomhederne tidligere ændrede deres planer, hvis de fik afslag på lån - i dag går de til pressen. Og på tv kan man så se en, der ikke fik finansieret en ide om karamelliserede popcorn," siger han.
Anders Grosen mener, at der i højere grad er tale om lobbyvirksomhed for milliarder af kroner end en reel kreditklemme, når erhvervslivets interesseorganisationer og bankernes egen brancheorganisation, Finansrådet, nu er så aktive i forhold til den nye bankpakke.
For samfundets skyld
Hverken Anders Grosen eller Bjarne Jensen vil udelukke, at der er behov for en bankpakke. Mens Anders Grosen tirsdag i en kronik i Jyllands-Posten fremlagde et forslag til en mindre og ikke-skatteyderfinansieret pakke, mener Bjarne Jensen, at udgangspunktet må være, at behovet skal dokumenteres ordentligt.
I erhvervslivets største interesseorganisation, DI, ryster man på hovedet over beskyldningerne.
"Vi hører dagligt fra sunde virksomheder med sunde projekter, der får afslag," fortæller erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard. Om bankernes stigende udlån til erhvervslivet - der umiddelbart modsiger hanspåstand - siger Kent Damsgaard:
"Det kan skyldes, at nogle virksomheder på et tidligere tidspunkt har indgået forhåndskontrakter og aftaler om lån, som de nu benytter sig af. Dem er bankerne tvunget til at overholde, men det betyder så, at de slår ekstra hårdt ned på de andre virksomheders ansøgninger om lån."
Derfor peger Kent Damsgaard også på, at en ny bankpakke har afgørende betydning for dansk økonomis fremtid. Det er direktør i Finansrådet, Jørgen A. Horwitz, enig i.
"De danske banker betaler en høj pris for den første bankpakke. Det forhold koblet sammen med den nuværende internationale recession er med til at forstærke kreditklemmen og derfor behovet for en ny pakke. Ikke for bankernes, men for samfundets skyld," siger Jørgen A. Horwitz.
Professor i økonomi på CBS Jesper Rangvid mener, at det er rigtigt at påpege, at de danske banker måske vælger ikke at opsige deres lån, men han mener ikke, det ændrer ved det grundlæggende behov for en bankpakke.
"Uden anden sammenligning i øvrigt er lærdommen fra tidligere økonomiske kriser, som den i 1930'erne, at det værste der kan ske i en recession, er en kreditklemme, der kommer oveni. Så uanset om Danmark befinder sig i en kreditklemme, eller om det er for at undgå, at vi kommer i en, så er det fornuftigt med en ny bankpakke," siger Jesper Rangvid.
"Danske skatteydere kommer som udgangspunkt ikke til at betale for bankpakken, da det er meningen – uanset hvilken model der bliver valgt – at pengene skal betales tilbage."
Ja, se det bliver spændende - eller måske rettere, ikke spændende. For hvordan forventer man at få penge tilbage fra banker, der med disse penge bliver hjulpet til at fortsætte - sammen med deres kolleger verden over - deres aktiviteter indenfor et finansielt paradigme, der har skabt finanskrisen?
Det er rimeligt nok at få søsat krisepakken, og som udgangspunkt bør pengene udlånes til levedygtige pengeinstituter.
Da der er tale om penge, som skal betales tilbage, så kan man lige så godt være lidt rundhåndede i udgangsfasen og sigte imod "overkanten af plet".
De "ikke -levedygtige" (dem, hvis direktioner har ført en klodshans agtig udlånspolitik) skal ikke hjælpes -. ihvertfald ikke uden modydelse i form af rekonstruktioner/fusioner betalt fuldt ud af ejerne/aktionærerne.
Det samme sker i USA... og mange økonomer mener, det er 'smoke and mirrors'. Bankerne, finanssektoren og diverse fallerede forsikringsselskaber vil have flere penge; Hank Paulson, Ben Bernanke og Bush har nu i to måneder konstant talt om en credit crunch - faktisk den samme smøre efter adskillige indgreb. Den tiltager nu her i DK og retorikken er den samme. Men bankerne på Wall Street bruger fortrinsvis pengene til at rette op på elendige reg skaber og opkøb af mere udsatte konkurrenter - det er er simpelthen pilråddent og tilliden er med god grund på vej under nulpunktet..
...udlån til almindelige mennesker og "real economy" projekter er gået i stå. Tilbage er kun en slags økonomisk krigsførelse mellem giganterne.
Det er simpelthen en absurd tanke at forsøge at skille fårene fra bukkene i en verden, hvor en hel sektor har afsløret sig som mere end anløben. Med en statslig politik de senere år, der har institutionaliseret finansssektoren som var den en integreret del af velfærdssamfundet (tænk bare på at du ikke kan få udbetalt din løn uden en NEM-konto i en bank), er der ingen vej uden om en redningspakke for ALLE banker. Og det HASTER.
Men lige så lidt som bankpakken er uundgåelig, ligeså vel bør det være en uigendrivelig sandhed, at der må statslig styring og kontrol ind i dette stykke Wild West i Dansk erhvervsliv. Borgere og virksomheder kan ikke leve med at finansiere et fortsat liberalistisk investeringscirkus. Bestyrelseskontrol, ja og enhver anden tænkelig kontrolmekanisme.
Men der skal nok handles ganske hurtigt, hvis det skal lykkes at få uvæsenet under kontrol. Ud over stepperne!
Jeg glemte: I øvrigt elendig artikel præget af dårlig research. Er det virkelig en forside værd, at I har fundet en enkelt økonom, der er uenig i behovet for bankpakken? Der er vanvittigt mange vigtige aspekter i denne sag, som flere bloggere har været inde på. Om igen information!!
Princip: "Noget for noget"
(Dansk Folkeparti, de radikale, Venstre og de konservative går i morgen i gang med at forhandle om en ny statslig pakke til bankerne på op mod 100 milliarder kroner.
Netop de partier havde under sidste valgkamp i 2007 stor nytte af bankerne, der støttede partierne økonomisk. Det fremgår af partiernes regnskaber, som politiken.dk har gennemgået. http://borsen.dk/invester/nyhed/148271/ )
"Politikkerne må selvfølgelig yde noget, for det de får. Ellers hænger det ikke sammen.
At de bruger statskassen til at gengælde gaver med, det er så problemet.
Dybest set vil ingen kunne bevise, hvad der er det udslagsgivende for hvilke banker og hvilke virksomheder der bliver kendt egnede til støtte i forbindelse med folketingets næste uddeling af 100 milliarder i bonus. Sindelagskontrol, det reserverer man til brug over for arbejdsløse og bistandsklienter. Her i landet skal man, for at oppebære et minimum af underhold i kunne dokumentere manglende evne eller "vilje" til at arbejde, også og især under de omstændigheder, hvor der faktisk ikke er lønarbejde at få, sådan som vi har udsigt til få det nu, hvor det hele rasler sammen.
Måske skulle man forlange en slags dokumentation for, at der netop ikke er nogen sammenhæng mellem at erhvervslivet og bankerne (der nu skriger på akut nødhjælp, helt ude af trit med deres ellers så højthævdede markedsideologiske lovprisninger af statens pligt til at blande sig uden om hvad der sker på markedet) primært støtter højrefløjen i dansk politik og det faktum at disse erhvervsinteresser nu kan se frem til en bonus på 100 milliarder primært med hjælp fra højrefløjen!
Det stinker langt væk. Man bryder med sin egen ideologi for at smøre sine venner. Man kaster gode penge efter dårlige, vennernes mislykkede projekter. Princippet om, at den enkeltes succes på markedets vilkår er helhedens succes og at dette princips konstruktive funktion kun virker under den betingelse, at netop markedets aktører selv må bære konsekvenserne af sine fejl, det princip er brudt. Princippet om noget for noget står kun tilbage i den bestemte form, vi kender under betegnelsen bestikkelse.
Men under alle omstændigheder er det svært at bevise, at det ikke er det, der er tale om, så længe man ikke har adgang til disse politikeres inderste sindelag. Den dag vi kan gennemskue hinandens oprindelige vilje og især politikkernes rigtige vilje og motiver, den dag er vi fri for at gå rundt med mistanken om, at vi kun er købt og solgt. Ind til da må vi nøjes med at være kun 99% sikre."
Storebæltsbro 21,5 mia
Øresundsbro 14,8 mia
Metro Citiring 15 mia
Femern forbindelse 32 mia
Ialt 83,3 mia
Hvorfor skal de danske skatteydere betale så mange penge til bankernes selvskabte problemer, som mange i branchen ikke engang ønsker på baggrund af en stress test fra Nationalbanken?
Hvor er den almindelige sunde fornuft i dette her?
Særligt når LE var ude for 2 måneder siden og sige, at de danske banker er kernesunde.
Det er jo morsomt, at man ikke som stat kan yde en tv-station med public service-forpligtelser et lån, uden at EU står på nakken af långiver og råber 'konkurrenceforvridning', samtidig med at alle europæiske parlamenter vælter penge ind i udvalgte banker, og sågar endda bliver bestemmende aktionær i dem, sådan som det er sket i både England og senest Tyskland.
Hele bankpakkehalløjet bygger på en publikation fra Nationalbanken, som hedder 'Finansiel stabilitet 2. halvår'. Den er interessant læsning, for dem der kan lide den slags. Den ligger på Nationalbankens hjemmeside.
Nationalbanken opererer med tre krisescenarier, der alle har udgangen af 2010 som tidshorisont. Banken skriver, at selv i basisscenariet (der, hvor tingene udvikler sig forholdsvis stilfærdigt) vil bankerne formentlig få et kapitalproblem i udgangen af 2010. Men banken skriver ikke noget om en aktuel problemstilling. Regeringen forestiller sig altså, at det er muligt at bruge den private banksektor som løftestang for en finanspolitisk lempelse. Det er en meget alternativ tankegang, eftersom det jo også ifølge det udmærkede EU's konkurrenceregler ikke er muligt at diktere banker, at de skal låne ud, heller ikke til såkaldt 'sunde' virksomheder, hvad det så iøvrigt er i en situation, hvor ledigheden og konkurserne vil rulle hurtigere og hurtigere i de kommende måneder.
Danske banker har generelt en gearing på omkring 9 - de har lånt ni gange flere penge ud end de nogensinde har har haft. Samtidig blev de så berusede under 'opturen' (der jo selvfølgelig i virkeligheden var nedturen, hvor politikerne skulle have grebet ind, nu er det lige meget), at de lånte penge i stor stil, mest i udlandet - ialt omkring 600 mia kr. Det er denne dyne, der løbende skal refinancieres, og det er her, de små og mellemstore banker vil knække nakken.
Deutsche Bank har jo vist, at man simpelthen bare kan lade sin nuværende financiering løbe til udløbstiden, selv om det er kutyme, at man indfrier gælden nogle år forud for udløb. Men Deutsche Bank er formentlig også den højest gearede bank i Europa (verden?) med et forhold mellem faktisk kapital og udlån på 1:50 ...
Så det presserende behov for at poste penge i bankerne eksisterer kun - som de selv siger - hvis man forestiller sig, at bankerne lader disse penge sive ind i økonomine. Politikerne siger altså: bliv ved med at låne ud med hovedet under armen og bind for øjnene, sådan som I har gjort under hele bobleforløbet, her har I en masse penge. Hvis bankerne virkelig gør det, så svarer det til at pisse i bukserne for at holde varmen, for så kommer krisen bare til at vare endnu længere og bliver endnu dybere og river endnu flere virksomheder og privatpersoner omkuld.
Hvorfor ikke lade os få det overstået? Prisinflationen i ejendomme skal væk, før krisen slutter - og det kræver et fald på 30-50%. Jo flere penge, som regeringen smider efter prisinflationen i huse osv., jo længere tid tager det før, ejendomsmarkedet kommer i gang igen.
Finansministeren tør simpelthen ikke så meget som hviske 'offentlige besparelser', så derfor forsøger man at lave en finanspolitisk lempelse i stedet for, som så skal holde gældsboblen oppe, så finansministeren ikke blivber nødt til at råbe 'offentlige besparelser'. Det vil ikke virke at pumpe penge ind i bankerne, sådan som alle forsøg på det allerede har vist i USA, England osv.
Og så lige en lille en til professor Groesen, der siger:
"Ser man på de seneste tal, har væksten i bankernes udlån til virksomhederne aldrig været større," påpeger økonomiprofessoren.
Den tendens kan man se overalt i den vestlige verden, herunder USA. Det skyldes simpelthen, at virksomhederne har skyndt sig at trække hver en øre ud af kassekreditter + udnyttet allerede aftalte lån og lånerammer, efter at nedsmeltningen for alvor satte ind i oktober.
Nu har vi jo en liberal regering der går ind for at marked skal regulerer sig selv, de bryder sig bare ikke om den regulering der hedder at vælgerne vælger nogle andre politikkere.
Derfor er al deres snak om liberalisme uvederhæftig sålænge de ikke tør møde deres vælger på konsekvenserne af deres handlinger.