Læsetid: 3 min.

Moderne sporvogne til Danmark

'To tredjedele grønt og en tredjedel sort'. 94 milliarder kroner skal investeres i motorveje og den kollektive trafik frem til 2020. Letbaner er på vej til Danmark
Med trafikforliget er der afsat to milliarder kroner til, at Århus og København kan få såkaldte letbaner - måske som i Strasbourg i Frankrig.

Med trafikforliget er der afsat to milliarder kroner til, at Århus og København kan få såkaldte letbaner - måske som i Strasbourg i Frankrig.

Torben Christensen

30. januar 2009

En helt ny transportform ser dagens lys i Danmark.

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at afsætte to milliarder kroner til såkaldte letbaneprojekter i Århus og København. I Århus er man så langt med projektet, at et bredt flertal i Folketinget nu afsætter en halv milliard kroner til at anlægge en letbane, der er en moderne sporvogn, mellem Århus Midtby, det nye sygehus i Skejby og Grenå-banen.

"Det er et kommunalt projekt, som staten nu giver et tilskud til. Vi har forhåndsreserveret 500 millioner kroner, som vi giver som et bidrag til en letbaneløsning i Århus," siger transportminister Lars Barfoed (K) til Ritzau.

For at de moderne sporvogne kan blive til virkelighed, skal østjyderne selv finansiere en stor del af kagen. Og det er Århus-borgmester Nikolai Wammen (S) helt klar til.

"Jeg er superglad. En letbane vil give et kæmpe løft til miljøet og til den kollektive trafik i byen, og den vil få den samme betydning for Århus, som metroen har for København," siger Nicolai Wammen.

Samtidig vil politikerne bruge halvanden milliard kroner til en ny kollektiv transportløsning på Motorringvej 3 uden for København. Pengene skal i første omgang bruges til at undersøge mulighederne for en letbane-, bus- eller togløsning langs den trafikerede ringvej.

Fire ekstra milliarder

Letbanerne er en del af en stor national trafikaftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og Liberal Alliance. I alt skal 94 milliarder kroner investeres i veje, kollektiv trafik og cykelstier frem til år 2020.

"Der er en meget klar profil: To tredjedele grønt og en tredjedel sort - altså kollektiv trafik kontra asfalt - så det er en meget, meget flot aftale," siger finansminister Lars Løkke Rasmussen (V).

VK-regeringen havde oprindeligt foreslået at investere 90 milliarder kroner i den såkaldte infrastrukturfond, men i sidste øjeblik lykkedes det oppositionen at skaffe ekstra fire milliarder kroner til trafikken. De ekstra milliarder kroner finansieres ved at indføre afgifter på lastbilkørsel i Danmark og med tre milliarder kroner fra statens indtægter fra Storebæltsbroen.

Det var derfor en meget glad socialdemokratisk trafikordfører, Magnus Heunicke, der i går forlod Finansministeriet efter de afsluttende trafikforhandlinger.

"Det her er en klar sejr til den kollektive trafik. Vi fik fire milliarder kroner ekstra til at redde vores busser, til letbaner i Århus og ved København og til flere cykelstier," siger Magnus Heunicke.

Den nye trafikaftale indeholder blandt andet milliardbeløb til en udskiftning af gamle signaler på jernbanenettet, penge til hurtigere togrejsetid mellem København og Odense, en åbning for kørselsafgifter, samt adskillige milliarder kroner til anlæg af nye motorveje og jernbaneprojekter rundt omkring i landet.

Ingen CO2-målsætning

Der er ingen konkrete CO2-målsætninger i trafikplanen, da regeringen ønsker at henlægge målsætningerne til en egentlig klimastrategi på et senere tidspunkt. Det huer ikke de radikales leder, Margrethe Vestager, der mener, at aftalen kun er "svagt tonet grøn set med klimabriller".

"Under energiforhandlingerne i 2008 henviste regeringen til transportforhandlingerne, men nu henviser regeringen til, at klimaministeren i efteråret laver en klimastrategi. Det er dybt uambitiøst, at regeringen hele tiden udskyder CO2-målsætningerne, siger hun.

Dansk Folkeparti ser der-imod ingen problemer i, at der ikke er bindende CO2-målsætninger aftalen. Partiet er mere optaget af, at der nu bliver fremrykket offentlige investeringer for at bekæmpe den stigende ledighed.

"Vi sagde, at det var vigtigt, at vi gjorde noget i forhold til de stigende ledighedstal, som vi har set," siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.

Helt nye ledighedstal viser, at 57.900 personer nu er uden job. Det fik finansminister Lars Løkke Rasmussen til at fremhæve, at trafikaftalen også skal være med til at få gang i beskæftigelsen i byggebranchen. Nu bliver der sat "fuld speed" på 10 vejprojekter, som ellers var sat i bero.

"Derfor fremrykker vi en del af de her investeringer, så vi bruger godt fem milliarder kroner mere i 2009 og 2010 end planlagt i finansloven," siger finansministeren.

Den nye trafikaftale betyder samtidig, at alle hidtidige delaftaler på trafikområdet samles i ét forlig. Det betyder, at DF bliver optaget i Femern-forliget, og at SF for første gang er med i en trafik-aftale under en borgerlig regering.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke helt den glæde, da virkningerne for den kollektive trafik ligger langt ude i fremtiden. Derudover ligger investeringerne i de vedtagne motorveje ligefor. Hvilket er i modsætning til fx Storebæltsforliget, hvor åbningen af banestrækninger skulle have et par års forspring frem for bildelen – Højbroen - . Så at forspringet ikke blev så langt som ventet er en anden sag, da ingen havde forudset vandindtrængningen under tunnelboringen.
Ligeledes er gevinsten for cykel trafikken stort set bare en tilbage vending til Trafikpuljen, som Fogh Rasmussen nedlagde i første ”Grønhøster kørsel” i 2002.