Læsetid: 4 min.

Nybyggeri af almene boliger er gået i stå

Til trods for, at 100.000 står på venteliste til en billig bolig, er nybyggeriet i den almene boligsektor gået helt i stå. Stramme økonomiske rammer og indførelsen af markedsregulerede grundpriser ligger til grund for krisen, der kan føre til social polarisering
Høje grundpriser og byggepriser gør det reelt umuligt at opføre nye almene boliger f.eks. i København. Det bevirker, at der i vækstområder ikke kan bo familier med lave indkomster, påpeger Gert Nielsen, direktør for Landsbyggefonden.

Høje grundpriser og byggepriser gør det reelt umuligt at opføre nye almene boliger f.eks. i København. Det bevirker, at der i vækstområder ikke kan bo familier med lave indkomster, påpeger Gert Nielsen, direktør for Landsbyggefonden.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Indland
2. januar 2009

Den almene boligsektor er i krise. Sådan lyder advarslerne fra både branchefolk og eksperter, efter at byggeriet af nye almene boliger de seneste to år er tæt på at være gået i stå. Med mere end 100.000 skrevet op på venteliste til en almen bolig alene i København kan sektoren slet ikke følge med efterspørgslen. Og uden nye boliger bliver problemet bare endnu værre, mener Claus Højte, der er sekretariatschef i Lejernes Landsorganisation, LLO.

"Det er meget problematisk, at byggeriet af almene boliger er gået i stå. Der er utrolig få boliger i forvejen i forhold til den store efterspørgsel. Det er ikke tilfældigt, at der er 15 års ventetid på en bolig i København," siger han.

På landsplan er opførelsen af mere end 2.000 nye boliger, som var planlagt skulle bygges i 2006, blevet droppet, fordi det ikke kunne hænge sammen økonomisk. I 2007 blev der kun bygget i alt 175 nye boliger og i 2008 er der kun givet tilsagn om opførelse af 181 familieboliger og 126 ungdomsboliger.

Det er kombinationen af høje byggepriser og statslig fastsatte rammer for, hvor meget det må koste at bygge, der er roden til krisen, mener Gert Nielsen, der er direktør for Boligselskabernes Landsforening, BL, og Landsbyggefonden, LBF.

"Det er for dyrt at bygge inden for de gældende rammer. Vi kan simpelthen ikke få økonomien til at hænge sammen."

Værst ser det ud i de større byer, forklarer seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Hans Skifter Andersen.

"Det er særlig i byerne, at de almene boligselskaber har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, når der skal bygges nyt," siger han.

Lavt rammebeløb

Forklaringen på byggestoppet er det loft - det såkaldte rammebeløb - som regeringen har sat for, hvor meget det må koste de almene boligselskaber at bygge én kvadratmeter bolig. Beløbet varierer, afhængig af hvor i landet, der bygges, men i København, hvor det er højest, ligger det i dag på 18.000 kr., hvilket er alt for lavt, når byggepriserne er så høje som de er i dag.

Den almene boligforening AAB har i dag tre strandede projekter på den konto, forklarer administrerende direktør Christian Høgsbro.

"Vi har en grund i Ørestaden, som vi ikke har råd til at bygge på, og så har vi to strandede byggeprojekter i henholdsvis København og Ballerup, som vi ikke kan komme videre med uden at bryde rammebudgettet. Det har vi mistet rigtig mange penge på," siger han og forklarer, at der i København ofte bygges boliger med en kvadratmeterpris på 40.000 kr.

Og det er ikke kun AAB, der slås med det problem. På trods af grønt lys fra kommunen og økonomisk tilskud til projekterne er der de seneste to år blevet opgivet syv byggeprojekter alene i København.

Grunde til markedspris

Det også et problem for de almennyttige boligselskaber, at de skal konkurrere på markedsvilkår om retten til grunde. De høje grundpriser gør det praktisk taget umuligt for dem at holde sig inden for rammebeløbet, forklarer Hans Skifter Andersen.

"Prisudviklingen på grunde har flere steder i landet været så voldsom, at det er blevet meget svært, hvis ikke umuligt for boligselskaberne at overholde prisrammerne," siger han.

Professor i bystudier John Andersen fra Roskilde Universitet, RUC, mener, at ikke-profitinvestorer bør kunne købe en kommunal grund billigere end til markedsprisen.

"Den almene boligsektor varetager jo både et velfærdsmæssigt og et boligsocialt ansvar, så jeg mener, det er problematisk, at den skal betale en fiktiv markedspris for grunde," siger han og tilføjer, at man lidt poppet kan kalde det 'markedsstalinisme'.

"Det er regeringens opfattelse, at jord skal sælges til markedsværdi, uanset hvad formålet med den er. Det er rationelt ud fra en økonomisk liberalistisk tankegang, men ikke ud fra en demokratisk planlægningssynsvinkel, hvor man forsøger at balancere forskellige interesser, og derfor ikke nødvendigvis vurderer jorden ud fra, hvad private investorer vil give for den, men ud fra, hvad den kan bruges til."

Kun for rige

Også Gert Nielsen mener, det er vigtigt, at kommunerne får lov til i lokalplaner og kommuneplaner at fastlægge, at visse arealer skal benyttes til almene boliger.

"Hvis det fastholdes, at der altid skal sælges til højeste markedspris, altså til de rigest mulige, er det ensbetydende med, at der i vækstområder slet ikke kan bo folk med lave og jævne indkomster," siger han.

Det samme pointerer Hans Skifter Andersen.

"Det umuliggør en blanding af forskellige boligformer, da det er svært at få råd til grunde i de attraktive områder som eksempelvis de nye havneområder i København."

I København skal en familie med en gennemsnitlig indkomst og forbrug, og uden formue flytte 50 km. væk fra Rådhuspladsen, før de har råd til en bolig på 100 kvadratmeter, pointerede Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, i et debatoplæg for nylig.

De høje grundpriser har også været en af de største forhindringer for Ritt Bjerregaards bestræbelser på at bygge 5.000 boliger til 5.000 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her