Læsetid: 4 min.

Nyt klimaudspil mødes med skepsis

En koalition af energiselskaber og miljøgrupper i USA har fremlagt et kompromisforslag til en kvoteordning for handel med CO2. I forbindelse med Obamas indsættelse synes chancen for vedtagelsen af en klimalov at være vokset
17. januar 2009

WASHINGTON - En koalition af amerikanske energivirksomheder og miljøgrupper fremlagde torsdag i Kongressen et kompromisforslag til at nedbringe USA's udledning af drivhusgasser. Ho-vedelementet i oplægget er indførelsen af en kvoteordning for handel med CO2.

Men initiativet blev straks mødt med skarp kritik fra begge sider af spektret i den amerikanske klimadebat. Miljøorganisationen 'Friends of Earth' kaldte koalitionens forslag om at reducere USA's CO2-udslip med 80 procent i 2050, med basisår i 2005, for 'en kæmpe defekt'. Også 'Union of Concerned Scientists' gav udtryk for kritik - om end i mildere form.

Under valgkampen sidste år foreslog Barack Obama - USA's præsident fra tirsdag i næste uge - at anvende 1990 som basisår for en reduktion af CO2-udledningen på 80 procent i 2050. Mellem 1990 og 2005 er USA's udslip vokset med 15 procent.

Nogle debattører mener endda, at Obamas reduktionsmål er for lave. Det gav den førende forsker i FN's klimapanel, Rajendra Pachauri, udtryk for i går.

Den mest bitre kritik kom fra republikanske kongresmedlemmer. John Shimkus fra Obamas hjemstat Illinois beskyldte koalitionsgruppen U.S. Climate Action Partnership (CAP) for at "skjule en kvoteordnings reelle omkostninger" for de amerikanske borgere. Shimkus advarede demokratiske lovgivere fra delstater med en stor bil-, stål- og kulindustri, at republikanerne ville gå efter dem, hvis de stemmer ja til en klimalov.

Tilbage til forbrugerne

Et andet kritikpunkt går på CAP's forslag om at give forureningstilladelser gratis væk i den indledende fase af et kvotesystem for at nedbringe virksomhedernes omkostninger. Obama har derimod foreslået en auktion, hvor en del af indtægten kanaliseres tilbage til forbrugerne, der i begyndelsen forventes at blive stillet over for højere energipriser. En anden portion af auktionsindtægten skal investeres i udvikling af alternative energikilder.

Nogle kritikere finder det også uacceptabelt, at amerikanske virksomheder ifølge kompromisforslaget gives begrænset adgang til at opfylde deres CO2-kvote gennem køb af tilladelser i udviklingslande, eksempelvis ved plantning af træer i Brasiliens Amazon-skove.

CAP består af ordførende direktører for så store koncerner som General Electric, Conoco Phillips, Duke Energy, Du Pont, General Motors og BP. Fra den amerikanske miljøbevægelse deltager bl.a. Environmental Defense Fund og World Resources Institute.

"Vi mener, at dette udspil er helt enestående. Vi har brugt to år på at finde fælles fodslag," siger den internationale klimaekspert Annie Petsonk fra Environmental Defense til Information.

Petsonk mener, at der er lidt over 50 procent chance for, at den nye kongres vil vedtage en klimalov i løbet af det næste halvandet år. Hertil skal naturligvis lægges væsentlige energibevarende foranstaltninger i forbindelse med Obama-regeringens investeringsplan i forbedring af USA's infrastruktur og en tredobling af investeringer i alternative energikilder.

Under en høring i Kongressens energi- og handelsudvalg torsdag forudsagde den nye formand - Henry Waxman fra Californien - at Repræsentanternes Hus vil have vedtaget en klimalov i maj måned. Selv optimister i Washington tror ikke på en så hurtig ekspeditionsgang.

"Hvis vi har fået godkendt en klimalov i en af Kongressens to kamre, når klimatopmødet starter i København i december, tror jeg, at vi skal være tilfredse," siger klimarådgiver Alden Meyer fra Union of Concerned Scientists til Information.

Hverken Petsonk eller Meyer frygter et sammenbrud i klimaforhandlingerne i København, dersom USA ikke har sin lovgivning på plads inden.

"Hvis andre nationer har en klar fornemmelse af, i hvilken retning vinden blæser her i Washington og kan se, at Obama i den nære fremtid vil underskrive en effektiv amerikansk klimalov, er det faktisk en fordel. Det giver USA mere fleksibilitet under forhandlinger med nogle af de store CO2-forurenende lande, som Kina og Indien," mener Annie Petsonk.

Mange brikker skal falde på plads. USA kan f.eks. tilbyde virksomheder fra andre lande adgang til det lukrative amerikanske CO2-marked, som formentlig vil blive det største i verden. Lige nu indtager EU førstepladsen.

"En kvoteordning kan generere enorme summer penge, der bl.a. kan kanaliseres ind i ny teknologi og det kan sælges videre til de store udviklingslande," forudsiger Petsonk.

Der er imidlertid flere knaster, der skal hugges af, inden Kongressen kan vedtage en klimalov. En af dem er modstand fra demokratiske senatorer i industri- og kulstater. "Obama-regeringen bliver nødt til at hjælpe disse delstater med en hurtig omstilling til en grøn økonomi. Ellers risikerer vi, at der ikke er et nødvendigt flertal i Senatet på 60 ud af 100 stemmer," siger Alden Meyer.

En anden knast er modstanden i kulbranchen og blandt store olieselskaber som Exxon-Mobil. Sidstnævnte selskab foreslog i sidste uge indførelsen af en CO2-afgift fremfor oprettelsen af en kvoteordning. Udspillet bliver set som et forsøg på at slippe billigere, fordi udgifter til afgift kan lægges over på forbrugerne.

CAP-koalitionen forsøger at finde en mellemvej ved at foreslå, at alle nye kulkraftværker efter 2015 skal have reduceret deres udslip med 50 procent, og at alle andre eksisterende kraftværker af den type skal have installeret udstyr til at opfylde dette reduktionsmål.

En tredje knast bliver at få hele den forurenende industri til at sidde omkring bordet med Obama. "Den nye præsident nyder så stor popularitet lige nu, at hvis han beslutter at gøre en klimalov til sin anden- eller tredjeprioritet, vil der ske noget," siger Annie Petsonk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Jeg er alvorligt bange for, at jeg sidder godt og grundigt fast i trin 4, depression, og jeg er ret så sikker på, at der vil jeg blive siddende, for trin 5, accept, kommer aldrig nogensinde på tale, når det omhandler destruktionen af vores biosfære.

John Fredsted

"Jeg er alvorligt bange for, at jeg sidder godt og grundigt fast i trin 4, depression, og jeg er ret så sikker på, at der vil jeg blive siddende, for trin 5, accept, kommer aldrig nogensinde på tale, når det omhandler destruktionen af vores biosfære."

Mon ikke en rask spadseretur i den kølige luft, der siden 2002 er blevet stadigt mere opfriskende, kan hæve humøret et par grader?:

http://www.theaustralian.news.com.au/story/0,25197,24934655-5017272,00.html

http://english.pravda.ru/science/earth/106922-earth_ice_age-0

Ellers kan jeg anbefale at motionere lattermusklerne:

http://ifglobalwarmingisrealthenwhyisitcold.blogspot.com/

God bedring! ;-)

John Fredsted

Måske er dette her mere opmuntrende?:

I 2007 stod 400 klimaforskere frem og udtrykte deres skepsis over for de konklusioner om årsagerne til vor tids globale opvarmning og menneskets skyld heri, som 52 forskere fra FN's klimapanel var nået frem til. I 2008 i Poznan var antallet af skeptikere øget til 650. Hvor stort mon antallet bliver i København sidst på året?

Og hvad med "Global Warming Petition Project", hvor foreløbigt 31.072 amerikanske videnskabsfolk med "formal educations in fields of specialization that suitably qualify them to evaluate the research data related to the petition statement" har skrevet under på følgende erklæring:

"[...] There is no convincing scientific evidence that human release of carbon dioxide, methane, or other greenhouse gases is causing or will, in the foreseeable future, cause catastrophic heating of the Earth's atmosphere and disruption of the Earth's climate. Moreover, there is substantial scientific evidence that increases in atmospheric carbon dioxide produce many beneficial effects upon the natural plant and animal environments of the Earth." (http://www.petitionproject.org/index.html).

Jeg siger ikke, at FN's klimapanel tager fejl. Mit ærinde her er at påpege, at der tilsyneladende bliver mindre og mindre videnskabelig enighed om de nuværende klimaforandringers årsager og mulige følger. Hvis skepsistrenden fortsætter, vil der om føje tid måske ligefrem være basis for at se lidt lysere på tingene?

John Fredsted

Så, så, cool it. Jeg har ingen intentioner om at gå ind i en længere debat. En lille slutreplik er dog nødvendig:

Lad mig for en ordens skyld understrege, at jeg hverken er 'benægter af menneskeskabte klimaforandringer' eller det modsatte. Min foretrukne position er på sidelinjen, hvorfra jeg med rolig puls kan iagttage den fornøjelige klimakamp.

Dine mange nej'er (en lingvistisk stampen i gulvet?) og linket til DMI-artiklen udtrykker meget sigende, hvor ophedet og politiseret klimadebatten er. "Forskerne ER enige", hedder det i DMI-artiklens overskrift. Og ja, ganske mange forskere er enige med FN's klimapanel. Stadigt flere med samme faglige fundamenter erklærer sig imidlertid uenige i denne enighed. Antallet af uenige stiger endda stærkt.

En voksende skare samler sig tilsyneladende om det punkt af tvivl, som du mener, 'vi' forlængst burde være forbi.