Læsetid: 4 min.

Prisen på CO2-kvoter i frit fald

CO2-kvoterne skulle hjælpe klimaet. Men finanskrisen får nu kvotepriserne til at rasle ned. Det betyder udskydelse af grøn energi og øget brug af kul. 'Meget grim situation,' siger analytiker
17. januar 2009

Det skulle være blevet dyrere og dyrere, men i stedet bliver det billigere og billigere for EU's elselskaber og industrivirksomheder at belaste klimaet med udledninger af drivhusgassen CO2. Det europæiske marked for handel med CO2-kvoter er netop nu i frit fald med kvotepriser, der stik mod forventningen er mere end halveret siden sommer. I går noteredes på den europæiske kvotebørs et hidtidigt lavpunkt på 12,50 euro for retten til at udlede ét ton CO2 - i sommer toppede prisen på 30 euro.

Alt andet lige betyder prisfaldet mere CO2-forurening og færre investeringer i vedvarende energi og energibesparelser.

'Carbon crunch' - CO2-klemme - er det udtryk, en af markedets ledende analytikere, forskningschef ved Deutsche Bank, Mark C. Lewis, bruger om den uventede situation.

"Jeg tror desværre, kvotepriserne vil falde endnu mere, måske til under 10 euro pr. ton. Man må regne med en meget grim situation i år og formentlig første halvdel af næste år," siger Lewis til Information.

Politisk besluttet

EU's kvotesystem er det politisk vedtagne redskab til at sikre, at de europæiske elselskaber og tunge industrier skærer ned på deres CO2-udledninger, så EU's mål om en reduktion på 20 procent i 2020 bliver nået.

Ved hjælp af en stigende pris på CO2 skal virksomhederne stimuleres til at investere i energibesparelser og klimavenlige energiformer som vind, biomasse og sol. Det er den økonomiske recession, der får erhvervslivets produktion og dermed energiforbrug til at falde, og dermed falder også CO2-udledningerne. Det mindsker efterspørgslen på CO2-kvoter, og derfor falder prisen.

"Samtidig ser vi, at virksomheder, der er klemt af kreditkrisen, sælger ud af deres tildelte kvoter for simpelthen at få penge i hånden. Det er en lettere måde at skaffe kapital på end ved at gå til banken. Men det får kvoteprisen til at synke yderligere," siger Mark C. Lewis.

- Er det ikke ligegyldigt, at kvoteprisen falder, hvis den nedsatte økonomiske vækst i sig selv får CO2-udledningerne til at falde?

"Nej, for vi får samtidig en dramatisk reduktion i investeringerne på dette område. Mange nye projekter med vedvarende energi vil blive standset. Også projekter med nye gasfyrede anlæg, der er meget mere effektive end kul, vil blive sat i stå. Vi vil se, energiselskaberne køre deres gamle, klimabelastende kraftværker længere, end de ellers ville have gjort," mener Deutsche Banks analytiker.

Mindre reduktion

I det lys vurderer banken nu, at de vedvarende energikilder i 2020 vil have reduceret EU's CO2-udledninger med 64 millioner ton mindre, end man skønnede sidste forår.

"Vore nye vurderinger peger på, at EU i 2020 kun vil nå 45 procent af sit mål for vedvarende energi i elsektoren," oplyser Mark C. Lewis.

EU's kvotesystem løber i to faser - fra 2008-12 og fra 2013-20, og der er for begge perioder besluttet et udledningsloft, der definerer mængden af kvoter. Filosofien er, at kvoteloftet skal sættes markant lavere end de forventede udledninger og dermed sikre en høj pris for retten til at udlede. Mark Lewis mener dog, at recessionen gør, at der i 2012 vil være flere kvoter og et højere kvoteloft end de faktiske udledninger.

Den situation opstod også i EU-systemets første fase fra 2005-07 og førte til en kvotepris på nul og CO2-markedets reelle kollaps. Under den gældende ordning kan overskydende kvoter fra fase to imidlertid overføres til fase tre - derfor venter Lewis ikke nogen gentagelse af markedssammenbruddet.

- EU's besluttede kvoteloft for 2020 står jo fast. Betyder det, at CO2-prisen bare vil stige så meget desto mere senere, og at CO2-resultatet i sidste ende bliver det samme?

"Nej, vi vil tabe på det, der sker. Det kan godt være, prissignalet bliver rigtigt sidst i perioden, men i mellemtiden vil vi gå glip af en stribe projekter med vedvarende energi."

Hård kritik

I sin seneste analyse er Deutsche Bank hård i sin bedømmelse af kvotesystemet.

"Som vi vedvarende har sagt, er CO2-handelssystemet i sin nuværende form langt fra at være et effektivt marked, ikke mindst på grund af den udbredte tildeling af gratis kvoter, som efter vor opfattelse forvrider markedets adfærd stærkt," hedder det.

Ifølge Lewis oplever man nu den skadelige virkning af EU's gratis tildeling af kvoter til virksomheder og elselskaber.

"Det betyder, at man har foræret virksomhederne et værdipapir. Det er nærliggende og risikofrit for virksomheder, der er klemt af krisen, at sælge disse værdipapirer. Hvis virksomhederne fra starten havde betalt for at få kvoterne, ville de være meget mere forsigtige med at skille sig af med dem."

For kvotesystemets tredje fase vedtog EU i december, at kvoterne fra 2013 i højere grad skal betales af virksomhederne. I sidste ende blev betalingsprincippet dog udvandet, så industrivirksomheder først i 2027 når op på at skulle betale for alle kvoter.

"Systemet vil med den gradvise betaling blive mere effektivt i tredje fase, men stadig ikke optimalt," siger Mark Lewis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og hva' så ?
Det Hellige Marked skal da nok ordne den også .
CO2-kvoter er nemlig en naturlig ressource der bare skal handles frit, så er alting godt . Ligesom alle de andre økonomiske produkter der er udbudt siden opfindelsen af den geniale kasino-økonomi ..

John Fredsted

For at gentage mig selv: Vi kan ikke løse klimakrisen indenfor det eksisterende økonomiske paradigme.

Handel med CO2-kvoter er ikke bare håbløs utilstrækkelige, det er grundlæggende udtryk for den samme banale tankegang, der stort set altid har karakteriseret økonomi (som så meget andet i vore liv): En manifestation af den biologiske aggression - at besejre sine konkurrenter.

Helt grundlæggende har vi to valgmuligheder: Enten lærer vi for første gang i menneskehedens historie virkelig at arbejde sammen som art (meget usandsynligt), eller også fortsætter vi (stadig mere voldsomt i de kommende årtier) med at slås mod hinanden på stort set alle niveauer.

Jeg er ulykkelig over at leve i en verden, hvor jeg er tilfreds med at være barnløs.

Søren Kristensen

CO2-kvoter er en udmærket idé. Den skal bare gælde på individniveau. Jeg har efterhånden kendskab til en del mennesker der fiser Jorden rundt for deres egen fornøjelses skyld, mens det helt er op til dem selv om de vil betale CO2-afgift eller ej. Hvad de selvfølgelig aldrig kunne drømme om, hvis de kan blive fri.

Søren Kristensen

Man kunne selvfølgelig også kalde det noget andet, for ikke at forvirre begreberne: grønne afgifter, efter regeringens udmærkede devise: afgift på det vi vil have mindre af og skattelettelser på det vi vil have mere af. Det er så enkelt at man skulle tro det var løgn. Indtil videre tror de fleste det er løgn.

Skal man se positivt på situationen, så bør ovenståede afslutte den diskussion, der har været om, hvorvidt co2-kvoter eller -afgifter er den bedste løsning.
Nu er det så bare om at korrigere fejlen hurtigst muligt, og skifte til co2-skat.

Efter min mening vil et system med gratis kvoter nødvendigvis blive hamrende ineffektivt. Hvis vi fortsat giver virksomheder mulighed for at købe aflad i u-lande med (nu billige) kvoter, så undermineres miljøindsatsen gevaldigt. Kun tvungen (og dyr) betaling ved kasse 1 vil have en effekt. At verden tilsyneladende står med hovedet under armen i denne sag, er også både sikkert og vist - den ene rapport efter den anden fremviser dystre udsigter, og alligevel drejer debatten sig om, hvor mange kvoter forurenerne skal have gratis eller hvor billigt. Hvis man tror, det giver effekt, ja så kan man vel blive klogere - når det er for sent.

Søren Kristensen

Køreplanen ser således ud.

1) Hvor meget CO2 ønkser EU at spare planeten for i f.eks. en 10- eller 20-års periode?

2) Resultatet fordeles som skat på alle udledere, dvs. virksomheder og enkeltpersoner, proportionalt med den CO2 de udleder.

3) Når systemet har vist sin positive sideeffekt i form af innovation og jobskabelse gennem grøn teknologi eksporteres det til USA, Kina og siden resten af verden. Hvis altså ikke resten af verdenen allerede har fået samme idé og er langt foran EU.

Bente Simonsen

Hvor går de penge hen ved salg af disse afladskvoter, hvem administrerer det?

Er det ikke bare nogle få mennesker, som har fået en fantastisk erfærsidé at fylde deres svejsiske bankkontor med?

Dum, ja måske, men jeg har aldrig fået nogen god forklaring på, hvordan det fungerer.

Niels-Holger Nielsen

@Ben Simon
Så vidt jeg husker var det en af de ting man skændtes om i Poznan. Så vidt jeg er orienteret forholder det sig således at revenuet tilfalder udstederne: Nationalstaterne, som kan bruge dem som de vil. Fx. til almindelige fiskale formål: Motorveje, skattelettelser til de rige etc. Nogen ønsker at disse penge skal øremærkes til at bygge og udvikle vedvarende energi, men ikke engang det kan man altså blive enige om.
Sådan som disse "cap and trade"-ting (og CDM) er udformet, og sådan som de administreres virker det hele lidt som den finansalkymi man under navnet deriviater anser som en væsentlig kilde til den standende økonomiske krise: De glider let og ubesværet ind i BAU, men ingen ved rigtig hvordan de virker, især ikke på langt sigt.

@Søren Kristensen
Beskatning, som du taler om er selvfølgelig langt mere effektivt, men hvordan skal det indrettes på en retfærdig måde? Det mest spiselige forslag jeg har set er James Hansens forslag, hvor skatten opkræves ved kilden (olieraffinaderiet, kulminen -importøren etc.) provenuet tilbagebetales derefter til den enkelte borger, således at alle får lige meget. Meget nemt at administrere - og en tiltrængt omfordeling. Forskellige former for rationeringer har også været diskuteret: fx. lige store kvoter til alle (den mængde CO2 vi kan tillade os at udlede divideret med indbyggertallet, evt. halve kvoter for børn). Disse er så frit omsættelige, således at de, der sparer på CO2-udledningen får en fortjeneste, som betales af fråsene.
Den slags er naturligvis forbudt i en neoliberal økonomi - markedet ødelægges, siger de. Markedet er gud, derfor har vi dette uigennemskuelige og manipulerbare miskmask.

Men græsset gror
dør horsemor

I denne måned er der allerede udgivet videnskabelige rapporter om flere tipping points, som er overskredet. Fx. At de canadiske skove på grund af den globale opvarmning ikke længere fungerer som reservoirer for menneskeskabt CO2, men tværtimod er blevet bidragydere til væksten i drivhusgasser: http://www.heatisonline.org/contentserver/objecthandlers/index.cfm?ID=72... . Eller dette: Havene er på grund af den globale opvarmning begyndt at absorbere mindre CO2 end de plejer: http://www.heatisonline.org/contentserver/objecthandlers/index.cfm?ID=72... .
Eller dette: Afgrøder og husdyr giver mindre udbytte pga. den globale opvarmning: http://www.heatisonline.org/contentserver/objecthandlers/index.cfm?ID=72... .

Endvidere ser vi pt. Kenya en af de forudsete tørkesituationer, som vil blive mere almindelige i subækvatorial Afrika pga. den globale opvarmning.
Og australske militærfolk forudser voksende nationale konflikter i jagten på den olie som nu bliver tilgængelig pga. Nordkalottens forsvinden.

Det er bare hvad jeg har kunnet finde hos Ross Gelbspan i de sidste fjorten dage. Tro mig his jeg skulle linke til alt hvad jeg har fundet andre steder så ville dette blive en af de store lokumsruller.

Læs i øvrigt Ross Gelbspans vurdering af situationen fra december: Point of no return: http://www.heatisonline.org/contentserver/objecthandlers/index.cfm?ID=72... . Ross Gelbspan er en meget estimeret journalist med speciale i klimaforværring. Han har orden i sagerne og skriver også en del til denne udmærkede blog: DeSmogBlog: http://www.desmogblog.com/

Tro mig (igen) Ross Gelbspan står ikke alene med sine vurderinger. Talløse videnskabsmænd står pt. i kø for at råbe os op, som fx. den tyske videnskabsmand Hans Joachim Schellnhuber: http://www.dw-world.de/dw/article/0,,3907790,00.html , som bestemt heller ikke er hvemsomhelst.

Hører de det i markedets hellige haller? Formodentlig gør de det. De kan bare ikke forestille sig en verden hvor deres afguder ikke hersker uindskrænket. Det skal blive spændende at høre hvad ypperstepræsterne barsler med i Davos inden længe. Man kunne selvfølgelig retorisk spørge: Hvor længe finder vi os i det? Men selv blandt de 60%, der tror at den globale opvarmning er virkelig, findes der så meget fortrængning af situationens alvor, at man tror at det er løgn. Privatbiler, skiferier, badeferier i østen osv. er kommet for at blive siger folk bevidstløst. De fleste jeg har snakket med synes godtnok at det er i overkanten, men er ganske overbeviste om at alle de andre ikke går med på at skrue ned. Vi skal lige have overstået den økonomiske krise i løbet af et par år, mener de naivt, så kører den sgu igen. Og i øvrigt har de lige købt to energisparepærer og er begyndt at bruge cyklen, når der skal hentes morgenbrød søndag morgen (hvis det ikke regner).

Godt ord igen, ;-)

Venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Det om Kenyas tørke og de australske militærfolk kan også findes hos Ross Gelbspan.

Til de, der ikke selv har tid til at pløje nettet igennem kan jeg anbefale denne pro et cons side, Climate Debate Daily: http://climatedebatedaily.com/ Så er man også godt opdateret med benægternes krumspring. Bemærk: sitet har ingen holdning til spørgsmålet men refererer ligeligt fra begge sider af debatten. Det synes jeg er OK, som det gøres her, men personlig er jeg holdt op med at tage benægtere, forsinkere og skeptikere alvorligt. Det vil jeg også anbefale alle andre at gøre, men det kan man jo kun hvis man sætter sig nogenlunde grundigt ind i stoffet og vælger sine profeter med omhu;-)
nh

Niels-Holger Nielsen

Kære John Fredsted
Jeg starter hver dag med at ryste min let forståelige pessimisme (ala din) af mig. Ellers ville jeg sgu ikke nå frem til aftensmaden. Under alle omstændigheder er jeg sgu nysgerrig efter hvad nøden kan lære den nøgne kvinde. Mine børn er heldigvis voksne og må selv afgøre om de synes dette er vigtigt Desværre går det lidt trægt for den ene af dem med at forstå alvoren i situationen. Og den anden er lige så handlingslammet som folk flest.
Fortsat god kamp!

Niels-Holger Nielsen

I dag hørte jeg i radioavisen at den ellers lidt tøvende Sebastian Mernild (dansk klimaforsker i Alaska) er medudgiver af en rapport om den farlige afsmeltning af Grønlands indlandsis, skidegodt at også danske forskere begynder at rykke! Ligeledes er den ellers forsigtige Professor Eigil Kaas fra Niels Bohrinstituttet begyndt at tage bladet fra munden, så man kan forstå hvad han siger, hør selv: http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2009/01/16143635.htm . Desværre er dette radioprogram sædvanligvis noget af det mest vattede og med de mest ikke-selv-mene-noget-journalister. Afskyelig mikrofonholderi, og som regel ret kedeligt. Så der er også "gode nyheder", forstå mig ret.
nh

John Fredsted

@Niels-Holger Nielsen: Tak for dit kærlige forsøg på at opmuntre mig.

Jeg hænger rigtig grundigt med hovedet. Indenfor det seneste års tid har jeg reelt mistet troen på, at vi mennesker på fornuftig måde formår at løse de gigantiske udfordringer, som vi står overfor.

For langt de fleste mennesker synes simpelthen ikke at fatte alvoren. En del af forklaringen herpå er naturligvis diverse massemediers ubodeligt utilstrækkelig (i bedste fald) eller forvrængende og manipulerende (i værste fald) dækning af symptomerne på- og årsagerne til klimaforandringerne. Men hovedårsagen er formodentligt bare, at det moderne menneske ingen tidligere erfaring har med de klimaforandringer, der forestår os i de kommende årtier.

Desværre har vi kun denne ene klode at køre 'eksperimentet' på. Ifølge bogen "The Hot Topic" af Gabrielle Walker og Sir David King, så ville den globale temperatur stige med yderligere 0,6 grader selv hvis vi i dag fuldstændig stoppede med CO2-udledninger - hvorved den samlede temperaturstigning over før-industriel tid ville blive 1,4 grader. Dette er allerede frygtelig tæt på 2,0 grader, der anses for kritisk (måske endda overkritisk, se for eksempel http://www.information.dk/179747).

PS: Tak for dit rigtigt gode indlæg, http://www.information.dk/179855#comment-104034, med alle de gode links.

@Niels-Holger Nielsen

Formidabelt og tak for alle de mange gode links. Hvordan pokker finder du frem til dem?

Det er helt utroligt, at dette stof ikke fylder op i nyhedsredaktionerne - og især de danske hovedmedier DR og TV2. I stedet er de fyldt med livsstilsstof, hundepasning, boligindretning, bilreklamer og enkeltpersoner, der har været udsat for uretfærdig behandling (hvilket jo aldrig er godt). Intet bliver nogensinde sat ind i et perspektiv, der kan stille spørgsmålstegn - blot det allermindste - ved den valgte livsform, vækstøkonomien, energiforbruget pg den manglende bæredygtighed.

Det virker ikke som om der er ret mange på disse nyhedsredaktioner, der har kontakt med virkeligheden.

Så det er rigtigt vanskeligt at bevare optimismen og det blev ikke bedre af gennemsyn af

http://www.chrismartenson.com/crashcourse

som jeg fandt frem til via en anden tråd. Som det hedder i dette Crash Course, så må alle - og især politikerne - snart erkende, at de næste 20 år bliver meget anderledes end de foregående 20 år, og ikke ret mange af de erfaringer, der er indsalmet i de forgangne 20 år vil kunne bruges i de kommende 20 år, hvis man ikke snart begynder at indse, hvad der er i vente.

Niels-Holger Nielsen

Når de røde og de grønne finder sammen sker der noget!

Kære venner
Vi snakker meget, helt nødvendigt, om de dramatiske klimaændringer vi står over for. Vi snakker mindre, men lige så nødvendigt om, hvad vi kan gøre med VE. Men desværre griber vi ikke om nældens rod, det gjorde man mere for 20-30 år siden. Vi er ved at gå i panik og ser ikke at løsningen er lige så enkel, som den er storslået. Måske vi her kan finde den personlige inspiration, og den glæde vi skal smitte andre med i kampen for at redde klimaet. Det kan blive en fest som folk vil strømme til i stedet for et krav om afsavn.

Synes du det lyder kryptisk? Så, læs denne artikel som går lige til kernen i problemerne: http://climateandcapitalism.com/?p=606#more-606 . Her får du helt gratis to links til knaldgode sites, som vil lede dig videre til andre af samme slags. Vidensdeling uden monopolprofit!

Helt gratis får du denne oveni: http://transitionculture.org/shop/the-transition-handbook/

Prøv at google på permaculture. Det boomer. Det er folk der visr vejen frem.

God læselyst og venlig hilsen fra
Niels-Holger

Niels-Holger Nielsen

Kære Erik Rolfsen-Nissen

Ja, så kom jeg igennem The Crash Course. Det fortalte mig ikke (og formodentlig heller ikke dig?) noget, jeg ikke vidste i forvejen, og intet som jeg ikke er enig i. Det er meget USA-centreret (hvad med alle de fattige i udviklingslandene, som har endnu mindre tid til at reagere?) og det sidste kapitel er et antiklimaks, også essentielt amerikansk. For lidt politisk efter min smag. Desværre er vores eget land ved at blive lige så politikforskrækket. Folk synes at mene at mainstream er det sikreste sted at opholde sig? Hans mere praktiske råd om at købe en cykel, veksle til guld og revurdere sine bankforbindelser må absolut være pædagogisk ment for at få folk til at tænke konkret over deres sandsynlige fremtid. Hvis det går rigtig galt fordi maghaverne nægter at se virkeligheden i øjnene og den voksende opinion er for svag til at tage over, så rækker den slags som en skrædder i helvedet. It´s the politics stupid!

Og så manglede hele historien om klimaet, men det er ok, han er jo økonom. Han har meget til fælles med Richard Heinberg, som jo også mener, at vi bliver indhendet af de forskellige peaks inden vi får omstillet økonomien til en modereret udgave af BAU, som i parantes bemærket ikke engang er på tapetet hos the establisment. Han mener ikke at vi kan handle ud fra en horisont som hedder 2050 - vi må begynde at ændre samfundet radikalt så hurtigt som muligt i det højest mulige tempo. Han har dog ofret langt mere opmærksomhed på løsningerne, som permakulturfolkene. Ikke at jeg opfatter, at Chris Martenson står i modsætnig til disse og hele klimaholdet. Han kan bare ikke stå alene. Han er helt sikkert den mest klartskuende økonom, som jeg mindes at have stiftet bekendskab med.

Når dette er sagt om kurset, vil jeg godt skrive under på at det er et must for nyankomne, benægter og tvivlere og en slagkraftig repetition for os andre. Imponerende pædagogisk fremstilling. Tænk at han kan få slået så mane uomgængelige og afgørende facts fast på en så let forståelig måde med det relativt lille tidsforbrug. På enhver måde imponerende. Jeg vil ikke tøve med at efterleve hans opfordring til at sende budskabet videre til især de venner og bekendte, som jeg næsten har opgivet at diskutere med, fordi de simpelthen er hard core benægtere på en baggrund af manglende viden og vilje til at se kendsgerningerne i øjnene. Den dag i morgen vil jeg gøre det.

Propaganda når det er bedst! Seks stjerner og ditto kokkehuer for tilberedningen. Spred budskabet.

Erik, vi kan ikke blive ved med at mødes på denne måde. Fik du aldrig den mail jeg sendte med en invitation til en øl eller en kop kaffe? Vi bor jo ikke så langt fra hinanden. Jeg hører gerne fra dig, og du har jo min mail.

Venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

PS
Jeg mener ikke at Chris Martenson får forklaret på en tilfredsstillende måde hvorfor man har valgt ikke at lave nogle tilpasninger af økonomien, der har jo været masser af lejligheder siden oliekrisen i ´73: De økonomiske kriser i 84, 87 og 98 fx. Eller hvorfor der ikke har været noget valg skulle man måske sige. Det er måske heller ikke så vigtigt at beskæftige sig med her i 08, men det er jeg nu ikke så sikker på.
nh

Niels-Holger Nielsen

Kære Fredsted

Det du refererer Gabrielle Walker og Sir David King for er helt ok. Jeg har dette fra Climate Code Red (hent her, 100 A4 sider i pdf: http://www.civicus.org/new/media/climatecodered_1.pdf , støttet af FOE Australia) :

"It is time to take a deep breath:
• Human emissions have so far produced a global average temperature increase of 0.8°C.
• There is another 0.6°C to come due to “thermal inertia”, or lags in the system3, taking the total
long-term global warming induced by human emissions so far to 1.4°C.
• If human total emissions continue as they are to 2030 (and don’t increase 60% as projected)
this would likely add more than 0.4°C to the system in the next two decades, taking the longtem
effect by 2030 to at least 1.7°C. (A 0.3°C increased is predicted for the period 2004–2014
alone by Smith, Cusack et al., 2007.)
• Then add the 0. 3°C albedo flip effect from the now imminent loss of the Arctic sea-ice, and
the rise in the system by 2030 is at least 2°C, assuming very optimistically that emissions don’t
increase at all above their present annual rate! When we consider the potential permafrost
releases and the effect of carbon sinks losing capacity (section 1.5 below), we are on the road
to a hellish future, nor for what we will do, but for what we have already done."

Climate Code Red lå første gang på nettet for 11 måneder siden og er siden udgivet som bog: http://www.climatecodered.net/.
Hvad der for 11 måneder siden virkede som en dristig sammenfatning af problemerne er blandt mere fremsynede folk almindeligt anerkendt i dag. Med den hastighed klimaproblemer og videnskab udvikler sig med efterhånden, så er der selvfølgelig en del ting der ikke er med i Climate Code Red, men ellers må den stadig betragtes som den bedste sammenfatning af klimaproblemer/-løsninger. Læs den. Det er et must!

De første par måneder efter, at den kom på nettet i februar 08 surfede jeg rundt på nettet for at se den bryde igennem i nyhedsmedier og debatter. Det var ganske frugtesløst. Kun i Australien bragede den igennem. Ellers blev den kun rosende anmeldt og omtalt på et par håndfulde engelsksprogede blogs rundt omkring i verden. Til dato har jeg ikke set den omtalt i nogen vigtig avis uden for Australien. Om det skyldes resten af verdens ignorance over for "Down under" eller en uvilje mod klare, veldokumenterede sammenfatninger af klimaproblemet vil jeg overlade til dig selv at gisne om. En af de få, jeg har kendskab til har læst den er Erik Rolfsen Nissen, som deler mine vurderinger af den.
venlig hilsen

@Niels-Holger Nielsen

Jeg er eget enig med dig i den vurdering af The Crash Course og især den amerikanske vinkling, manglen på miljø og de andre ting, du nævner - herunde antiklimaks i sidste kapitel, men jeg vurderer alligevel, at der er nogle slående pointer, som ikke kan gentages for tit og som kan få selv mig til indimellem at spærre øjnene op.

Og jeg finder sammenkoblingen mellem økonomi, energi og miljø (de 3 e) meget lærerig og udmærket. Jeg syntes ikke, man ser dette i de almindelige økonomiske vurderinger, f.eks. fra de økonomiske vismænd. Tænk hvis de og f.eks. Nordeas cheføkonom ALTID havde disse 3 elementer med i sine økonomiske analyser til de store nyhedsmedier.

Noget ville rykke.

Jeg tænker også på Daly i denne sammenhæng. The Crash Course kan ikke stå alene, men det er en god start.

Også enig vedrørende Climatecodered, men den slags nyhedsstof, som er af afgørende betydning for menneskehedens fremtid, er ikke relevant i dagens petitjournalistik.

Venlig hilsen og hav en god dag. Den tegner smukt.

Niels-Holger Nielsen

Hej Erik

Ja Daly kommer man nok ikke udenom i en eller anden grad - og da slet ikke på det principielle plan; ligevægtssamfundet. Man skal bare være klar over, at det er et skrivebordsarbejde - en teori, som vil skulle implementeres i forhold til de konkrete forhold der hersker på det tidspunkt, hvor man erkender at hans principper er uomgængelige. Til en begyndelse vil det nye samfund blive "indført" som en nødforanstaltning (defensivt), hvor man må søge ad hoc løsninger på akutte eller truende problemer. Når og hvis man får styr på tingene vil Daly blive en stor inspirationskilde til skabelsen af et fast system som er designet til at sikre samfundenes overlevelse på en beboelig klode. Et system, som både er dynamisk og retfærdigt. Personligt tror jeg at kooperativer og produktionsfællesskaber på lokal og frivillig basis bliver en vigtig del af en ny økonomi - spørgsmål som Daly slet ikke behandler.

Nordea og de økonomiske vismænd er nogle narrehatte (men dødsensfarlige), som er døbt i olie og lever af gæld!

Jeg stod lidt sent op, så jeg så ikke dagens smukke begyndelse. Jeg håber du nød den.

God vind

Niels-Holger Nielsen

Gad vide, Erik, om denne debat, som så ofte før, ender med at vi to sidder og sniksnakker om ting vi er meget enige om?

Hvordan indtog du the crashcourse? Jeg satte det til livs i en mundfuld! Kun afbrudt af en underholdende håndboldkamp. Det er da utrolig som den Wilbeck (venstremand!) bestandig flyder ovenpå.

Vi ævles

John Fredsted

@Niels-Holger Nielsen: "Gad vide, Erik, om denne debat, som så ofte før, ender med at vi to sidder og sniksnakker om ting vi er meget enige om?"

Ikke fuldstændig, for nu blander jeg mig også i 'ævleriet'. Tak for din tidligere kommentar med henvisningen til bogen "Climate Code Red". Mon ikke Australien er et af de få industrialiserede lande, der for alvor reagerer, fordi de netop i de seneste år har været ramt af en stadig mere ødelæggende vandmangel og deraf følgende tørke!?

De fleste andre industrialiserede lande har jo endnu ikke for alvor fået et par på hovedet af Gaia, men det skal såmænd nok komme. Mon ikke politikere, økonomer, bankfolk og deslige åndeligt højtforædlet folkefærd til den tid - stadig med deres hoveder fordybet i virkelighedsfjerne Excel regneark - vil blive taget med bukserne nede? Desværre for os andre.

Niels-Holger Nielsen

@Fredsted
Det var ment som en provokation, jeg regnede med at du ville hænge på;-)

Desværre har du ikke ret angående Australien, selv om de er ramt af hvad der kaldes 1000-års tørken, og selvom deres stolthed Great Barrier Reef (verdens største koralrev) definitivt udånder ved 450ppm på grund af havets opvarmning og forsuring (CO2+vand=syre). Australien er også verdens største kuleksportør. De nye statsminister Kevin Rudd (Labor), som lovede en del i sin valgkamp lader ikke til at ville indfri løfterne. Den såkaldte Garnaut-rapport (efter kommissionsformanden) om global opvarmning har været en stor stor skuffelse for de australske klimabevægelser. Disse er nok blandt de stærkeste i Verden, men altså endnu ikke stærke nok.

Forfatterne til CCR var netop begyndt at skrive en betænkning til Garnaut-kommissionen, da de fik efterretningerne om nordkalottens rekordafsmeltning i slutningen af 2007. Der gik panik i dem og ved en kæmpe indsats (researcharbejde og sammenfatning) fik de produceret CCR i løbet af få måneder.

Der er andre der deler Eriks og min vurdering af CCR, fx. denne Bill Henderson: http://www.countercurrents.org/henderson261208.htm . (Læs også den australske videnskabsmand og menneskeretsforkæmper Gideon Polyas nyeste på Countercurrents: http://www.countercurrents.org/polya140109.htm)

Henderson kalder CCR for den vigtigste enkeltudgivelse om klima i 2008. Ikke for meget sagt.

Så fik I igen en af mine gode steder til at finde klimastof.

Min vurdering er, at der vil udbryde panik i offentligheden inden for de næste 3-5 år når politikken om finans- og klimakrisen (og PeakOil, selvfølgelig) under konfrontation med virkeligheden fremstår som den omgang hat og briller det er. Måske før; hvem ved. Man har da lov at håbe!

Niels-Holger Nielsen

PS
1000årstørken fordi det er en af den slags, der optræder en gang i hvert årtusind. Indtil videre har den varet i ti år. Jeg har lige læst, at den truer med at gøre Aboernes hjemland ubeboeligt.

Grunden til tørken er, at de polomkrandsende vindsystemer trækker nærmere til Sydpolen, når klimaet bliver varmere. Resultat: Mere nedbør på Sydpolen, hvis gletchere er de eneste i hele verden, der vokser. Og altså tørke i Sydøstaustralien (deres brødkurv, som man siger på engelsk).

Jeg har lige set en lidt uhyggelig video på DeSmogBlog om afsmeltningen af Himalayas gletchere. Hver dag sin pine.

Niels-Holger Nielsen

"Mon ikke Australien er et af de få industrialiserede lande, der for alvor reagerer, fordi de netop i de seneste år har været ramt af en stadig mere ødelæggende vandmangel og deraf følgende tørke!?"

USA og Canada kan da også være med. Canada (Billesyge i skovene, som jeg henviste til forleden og afsmeltning af indlandsis i Nordøst.

USA: Monsterorkaner bliver hyppigere og hyppigere. Hvert år sin rekord i skovbrande i Californien. 2008: Den værste tørke i mands minde i SydøstUSA. Vandforsyningen i millionbyen Atlanta er så truet, at man snakker om at anlægge rørledninger fra vådere egne.

Klimakatastrofer er selvforstærkende fordi det der skal til for at bøde på skaderne forårsager yderligere CO2-udledning.

John Fredsted

@Niels-Holger Nielsen: Tak for dine svar. Jeg er imponeret over, hvor velinformeret du er. Jeg kan slet, slet ikke matche alle de detaljer.

Men måske behøver jeg dem heller ikke mere, for jeg tror ikke længere på nogen frivillig (fornuftig) løsning på vore problemer: I mit sind hersker der nu en forventning om uundgåelig undergang.

Ludwig Von Mises' ord, som citeret af Chris Martenson i kapitel 15 af hans crash course om økonomi, http://www.chrismartenson.com/crashcourse:

“There is no means of avoiding the final collapse of a boom brought about by credit expansion.

The alternative is only whether the crisis should come sooner as a result of a voluntary abandonment of further credit expansion, or later as a final and total catastrophe of the currency system involved.”

Jeg tror ikke længere på den frivillige løsning. Desværre.

John Fredsted

Pokkers: Systemet kan heller ikke håndtere et kolon i enden af et link. Andetsteds har jeg konstateret, at systemet ikke kan håndtere en firkantet parantes i enden af et link. Måske skulle jeg bare konsekvent indsætte et mellemrum efter et link!?

John Fredsted

@Heinrich R. Jørgensen: Super. Tak for det tip. Jeg kender godt HTML-koder, men jeg har aldrig turdet benytte det her på information.dk, fordi jeg netop ikke kan redigere i indsendte indlæg.

Jeg har dog længe haft på fornemmelsen, at man kunne benytte diverse HTML-koder, fordi jeg har set anvendelse af kursiv - altså (nu prøver jeg) kursiv. Er der på information.dk nogen oversigt, over tilladet koder? Jeg har ikke kunnet finde nogen hidtil.

John Fredsted

Vedrørende mit tidligere citat af Ludwig Von Mises:

For at undgå enhver mulighed for misforståelse, så vil jeg gerne understrege, at min følelse af undergang ikke er forbundet med den uundgåelige undergang af vores nuværende pengesystem.

Den er forbundet med overbevisningen om, at før vi når til dette sammenbrud i pengesystemet, så skal store afgørende dele af vores biosfære først være brudt sammen (med deraf tiltagende krige etc. til følge).

Tak til Niels-Holger for Peak Oil perspektivet. Klimakrisen og Peak Oil bør ses i sammenhæng, for den grønne infrastruktur, der skal løse problemerne, kræver olie at bygge.
Iøvrigt - forestil jer, at vi fandt en ny, 100% ren og ubegrænset energikilde...
Det ville blot medføre, at væksten ville fortsætte indtil vi løb ind i en anden naturgiven grænse. Måske mængden af drikkevand eller landbrugsjord.
Den samlede belastning = antal mennesker X belastning (forbrug) pr person skal ned på et bæredygtigt niveau - og det kommer den. Enten sørger vi selv for det - eller også vil naturen være så venlig at ordne den lille ting for os.

@Niels-Holger Nielsen og John Fredsted

Tak for det interessante link til peak-oil, som jeg har downloaded og vil læse, når jeg er færdig med at passe mit barnebarn senere i dag.

Jeg kan jo ikke undgå at tænke hende ind i denne sammenhæng, men jeg er stadig forbavset over den mængde af data, der nu forefindes på dette område og over den totale mangel på handlekraft, samfundets ledende kadrer udviser.

Det er som om de er ganske sikre på, at problemet ikke vedrører dem og ikke kan ramme hverken dem eller deres vælgersegment - 4-hjulstrækkere eller ej.

Lyset skinner stærkest i den sidste time og set fra rummet lyser Jorden som en diamant (jvf. principperne for eksponentiel vækst og bortset fra Afrika, hvor de fleste rigtige diamanter findes).

I næste nu er det mørkt.

Jeg vil skrive til alle politiske partier med et par relevante peak-oil links og forespørge, hvad de har tænkt sig af politiske handlinger på denne baggrund.

Jeg skal nok holde Jer orienteret om, hvad de svarer.

Øverst på Informations hjemmeside er der billeder fra USA i forbindelse med Barack Obamas indsættelse.

I et af dem er der et billede af en stor bil og en reklame for GM, hvor det hedder:

There are many roads to the future.

Tja, men det burde være fulgt op med:

But this is not one of them.

Heinrich R. Jørgensen

John Fredsted:
"Er der på information.dk nogen oversigt, over tilladet koder? "

Det er vist kun italics, bold og anchor tags, der er tilladt.

Og måske images?

Niels-Holger Nielsen

Hej John Fredsted
Jeg er sygemeldt og har været det længe. Jeg har i flere år været manisk optaget af disse spørgsmål. Så, hvis jeg ikke skulle have skrabet lidt viden sammen, så ville jeg jo have spildt tiden. Internettet er en dejlig ting!

Jeg bed også mærke i Miesescitatet, men som gammel marxist var det ikke fremmed for mig.

Jeg er ikke så sikker på, at du har ret i, at vi skal igennem et totalt kollaps på alle fronter før der sker noget. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på lige nu, da jeg har noget andet, jeg skal have lavet. Men jeg synes, at det er en fantastisk vigtig diskussion, som vi måske skulle prøve om vi kan få gang i. Den hænger tæt sammen med de spørgsmål som Erik rejser om vort samfunds kadrer. Jeg vil prøve at formulere noget om det lige straks!

Inden du forfalder til den altopslugende defaitisme, synes jeg at du skulle læse denne af Richard Heinberg: The Conservation Imperative: Energy Limits to Growth and the Path to Sustainability, http://www.richardheinberg.com/museletter/201 . Jeg har ikke læst den endnu, men om tyve minutter har jeg. Heinberg plejer at være balsam for en martret sjæl i disse spørgsmål. Han og Bill McKibben har en smittende optimisme, som ikke bygger på en urealistisk vurdering af den skæbnesvangre situation vi befinder os i. Op med humøret! Prøv fx. at læse Bill McKibbens vidunderlige bog Deep Economy. Der er også meget håb at hente i Climate Code Red.

Optimistiske hilsner

Niels-Holger Nielsen

Kære Erik Rolfsen
Spændende initiativ du tager der. Det kunne være interessant at høre hvad de svarer. Du skal nu ikke forvente at alle vil svare. Websitet Klimadebatten.dk lavede et lignende forsøg for et stykke tid siden, med et lidt tyndt resultat. Jeg vil sige: Intet skal være uforsøgt. De skal ikke kunne komme og sige, om nogle år, at der er sket en overraskende udvikling, som ingen kunne forudsige. De skal ikke kunne sige, at de ikke er blevet advaret!

Bare klø på Erik, vi venter i spænding.

John Fredsted

@Heinrich R. Jørgensen: Tak for info omkring HTML. Hvordan ved du, at img-tags ikke er tilladt? Har du skrevet til Information? Og hvis ja, kunne avisen så give en fuldstændig liste over tilladte tags?

Coming to think of it [som det vistnok hedder på nudansk], så kunne jeg naturligvis også bare selv skrive til dem. Ak, ja.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg havde indsat et img tag i kommentaren før "Nix" ;-)

Jeg har ved andre lejligheder forsøgt mig med små HTML forsøg, og alt andet end de nævnte tre tags er blevet sorteret fra. Men det burde vel også dække behovene?

Niels-Holger Nielsen

Kære Jens Bryndum
Jeg kan forstå, at det er dig, der har bragt Chris Masterson på banen. Det skal du lige have en tak for.

Ang. Peak Oil, så er noget af det bedste jeg har læst denne rapport af Clifford J. Wirth, PhD: PEAK OIL: ALTERNATIVES, RENEWABLES, AND IMPACTS (48 sider, pdf), som kan hentes her: http://www.peakoilassociates.com/PeakOilAnalysisOctober6-2007.pdf . Den ligger på sitet PEAK OIL ASSOCIATES INTERNATIONAL: http://www.peakoilassociates.com/

Flot redegørelse for problemets natur, de forskellige meninger om hvornår og konsekvenser. Veldokumenteret. Læsningen af dette førte mig til dette site, som også er rigtigt interessant: http://www.oilcrisis.com/
Og til disse to herligt polemiske essays om problemet (af en pensioneret olieefterforsker): http://www.onlineopinion.com.au/view.asp?article=5964 / http://www.onlineopinion.com.au/view.asp?article=3837

Min absolutte favorit på emnet er den meget handlings- og løsningsorienterede Richard Heinberg. Besøg hans website her: http://www.richardheinberg.com/
Som Masterson taler han også om Peak Everything, som også er titlen på hans nyeste bog, som jeg desværre ikke har læst. Der ligger en røvfuld af videos med ham på YouTube; foredrag og interviews - meget interessante ting.

Peak Oil er nok en trussel, men mest et løfte!

John Fredsted

@Heinrich R. Jørgensen: Ah, din udspekulerede rad :-).

Jeg tror lige, at jeg vil sende en forespørgsel til avisen. Rapporterer tilbage, hvis jeg får svar.

John Fredsted

@Erik Rolfsen Nissen: Jeg er enig med Niels-Holger Nielsen i, at det er et spændende initiativ, som du der tager med at skrive til alle politiske partier.

For kort tid siden overvejede jeg, hvorvidt jeg skulle skrive til dem med en henvisning til Chris Martenson's crash course, men jeg opgav. Min pessimisme overvandt mig velsagtens.

Sider