Ulla Skovsbøl har studiekort og papir på, at hun læser på Aarhus Universitet. Godt nok befinder hun sig rentgeografisk i Swansea i Wales, hvor hun er i gang med det sidste semester på cand. public.- uddannelsen på Aarhus Universitet (AU). Men selvom Ulla Skovsbøl er ordinær studerende på AU, har hun alligevel betalt 60.000 kroner for sin uddannelse. Og det må man ikke ifølge dansk lov.
Forkert bachelor
Derfor har Ulla Skovsbøl og seks andre studerende krævet deres penge tilbage fra universitetet, som Videnskabsministeriet for et år siden slog fast, havde begået en fejl og derfor måtte betale pengene tilbage: Fire studerende har netop fået penge tilbage fra Aarhus Universitet. Men Ulla Skovsbøl er ikke en af dem. Årsagen er, at Ulla Skovsbøl har taget sin bachelor på Danmarks Journalisthøjskole.
"Jeg står uforstående over for, at mine medstuderende skal have penge tilbage, mens jeg ikke skal, fordi jeg kommer fra en anden uddannelse. Det er ren og skær diskrimination," siger Ulla Skovsbøl.
Andenrangs?
Hun undrer sig over, hvorfor AU skriver til hende, at hun aldrig har været stillet i udsigt, at uddannelsen var gratis.
"Det virker nedladende at skrive. Selvfølgelig var jeg bekendt med prisen, men det vi ikke vidste, da vi startede i 2007, var, at studieudgiften var ulovlig brugerbetaling. Vi vidste heller ikke, at uddannelsen fra 2008 ville være gratis," siger Ulla Skovsbøl.
At hendes uddannelsesbaggrund som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole ville blive et problem, var Ulla Skovsbøl heller ikke klar over.
"Jeg synes, det er et sygt argument, at jeg ikke kan få penge tilbage, fordi jeg ikke har taget min bachelor på universitetet. Men som professionsbachelor er jeg måske en slags andenrangsstuderende, som også skal have et andet eksamensbevis, når jeg er færdig som cand.public," siger Ulla Skovsbøl, der har lånt penge til at betale for sin kandidatuddannelse.
Aarhus Universitet henviser i et svar til Ulla Skovsbøl, at de studerende kun har betalt penge til de to udenlandske universiteter i samarbejdet: Amsterdam og Swansea. Men det er en sandhed med modifikationer, mener Ulla Skovsbøl:
"Opkrævningen for første og andet semester skulle godt nok indbetales til universitetet i Amsterdam, men det betyder jo ikke, at vi ikke betalte for det første semester i Aarhus. Vi betalte det bare ikke direkte til AU. Det virker lidt som fiksfakserier."
Ulla Skovsbøl synes, det ville være ærgerligt, hvis de danske universiteter ikke kan være med i Erasmus Mundus-samarbejdet i fremtiden. Men lovgivningen må være mere klar, så de studerende ikke kommer i klemme igen.
"Det er problematisk at sende det her signal til alle professionsbachelorer: I kan godt få lov til at komme ind på universitetet, hvis I betaler. Hensigten var vel at udnytte det potentiale, der ligger i professionsbachelorerne til at højne uddannelsesniveauet i samfundet," siger Ulla Skovsbøl, der har tænkt sig at klage over universitetets afgørelse til Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Ifølge prorektor på AU, Nina Smith, har universitetet kun hjemmel til at betale de ulovligt opkrævede gebyrer tilbage til studerende, der er optaget på et dansk universitet.
"Vi har et brev fra Videnskabsministeriet, hvor der står, at vi kun skal betale penge til Erasmus Mundus-studerende, der har en bachelor fra et dansk universitet, derfor kan studerende fra de mellemlange videregående uddannelser altså ikke få penge tilbage," sagde Nina Smith til Information i sidste uge
