Læsetid: 4 min.

Professorer: Fjern den politiske forskning fra universiteterne

Siden universitetsfusionerne i 2007 har danske universiteter lavet rapporter for ministerierne. Og i mindst to tilfælde kan man så tvivl om disse rapporters vederhæftighed, mener Videnskabernes Selskab, som vil have de politisk bestilte opgaver væk fra universiteterne igen
26. januar 2009

Siden 2007 har danske ministerier betalt forskere på landets universiteter for at udarbejde rapporter - ofte i forbindelse med lovforslag. Men den salgs politisk bestilte forskningsrapporter hører ikke hjemme på universiteterne, mener Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab - en sammenslutning af fremtrædende forskere fra landets universiteter. Formand for forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab og professor på Københavns Universitet, Peter Harder, mener, at universiteterne med disse bestilte rapporter er med til at blåstemple en bestemt politik:

"Ofte er der jo ingen tvivl om, hvilket svar den pågældende minister gerne vil have af rapporten," siger Peter Harder, som derfor mener, at universiteterne fremover ikke bør lave rapporter, der bestilles i forbindelse med udarbejdelsen af nye lovforslag. "I de tilfælde mener vi, at universiteterne bør sige nej tak til opgaven," siger Peter Harder.

Skifte

Tidligere lå disse opgaver i de såkaldte sektorforskningsinstitutioner, som hørte under ministerierne. Men efter universitetsfusionerne er sektorforskningsinstitutionerne kommet ind på universiteterne, og det er hele problemet, mener Peter Harder.

"Det er to forskellige kulturer, der her bliver samlet. Det er ikke noget galt i at lave forskning, som er bestilt af politikere - og altså fungere som en slags konsulentvirksomhed, der leverer noget, som rekvirenten kan bruge. Men det er et problem, at det foregår på universiteterne," siger Peter Harder og tilføjer:

"Universiteterne skal levere usminket viden til offentligheden, og så nytter det ikke, at forskerne har den form for afhængighed af rekvirenten - som bl.a. viser sig i, at man forhandler frem og tilbage med ministeriet om rapporternes endelige udformning," siger Peter Harder.

To tvivlsomme

I mindst to tilfælde er der allerede blevet sået tvivl om rapporter, som er udarbejdet af de tidligere sektorforskningsinstitutioner på danske universiteter. Begge handler om miljøet, og begge er bestilt af fødevareminister Eva Kjer Hansen.

På grund af stigende kornpriser var der ønsker om en ophævelse af braklægningsordningen, og Danmarks Miljøundersøgelser, som nu hører under Aarhus Universitet, lavede så en rapport, der - på basis af en optimistisk vurdering af konsekvenserne - konkluderede, at man kunne lave braklægningen kvælstofneutral ved at lave nogle kompenserende foranstaltninger.

Forskere har kritiseret denne konklusion, for uanset hvordan man vender og drejer det, så vil ophævningen af braklægningen resultere i større kvælstofudledning; det viste sig også hurtigt, at konsekvenserne blev langt større end først antaget.

I en lignende sag konkluderede forskere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, som nu har skiftet navn og hører under DTU, at der ikke var miljømæssige problemer forbundet med at fiske muslinger i Natura 2000-områder (en EU-naturbeskyttelses-ordning, red.) i Limfjorden, hvilket også overraskede mange eksperter. I begge tilfælde blev rapporterne brugt til at legitimere en politisk beslutning - og det er her, problemet opstår.

"Politikere har altid benyttet sig af den slags rapporter, og det er der ikke noget galt i - alternativet er, at de slet ikke har ekspertbistand. Men det er meget uheldigt, at universiteterne skal lægge navn til det," siger Peter Harder.

Den vurdering deler Jørgen Grønnegård Christensen, som er professor i offentlig administration på Aarhus Universitet.

"Det nye er, at forskningen foregår på universiteterne - og det er her, problemet opstår," siger han.

Også Dansk Folkepartis Jesper Langballe langer ud efter den nye struktur.

"Forskning, der på den måde er finansieret og bestilt af brugerne, er et fremmedelement i det klassisk frie universitet," siger han og tilføjer, at forskerne naturligvis er nødt til at levere et resultat, der lever op til ministerens forventninger, for ellers vil man ikke blive hyret næste gang: "Dens brød man æder, dens vise man kvæder," som Jesper Langballe formulerer det.

Ingen kritik

Et andet væsentligt problem med den nye struktur er, at det bliver svært for kolleger at kritisere hinandens arbejde, hvilket der er tradition for på universiteterne:

"Som en konsekvens af den nye styreform har man nu et hierarki på universiteterne og en stor interesse i at 'brande' universitetet udadtil. Og det er klart, at det ikke er populært, hvis en kollega fra Aarhus Universitet går ud kritiserer en rapport, der er udarbejdet af kolleger fra Aarhus Universitet," siger Peter Harder.

Prorektor på Aarhus Universitet, Nina Smith, afviser dog, at ledelsen skulle have en sådan holdning.

"Vi har haft en debat om, hvordan vi håndterer, at sektorforskning er en del af Aarhus Universitet. Og det er ledelsens holdning, at kolleger fra andre fakulteter på universitetet gerne må kritisere forskningen, hvis de har grund til det. Også selv om Danmarks Miljøundersøgelser er en del af universitetet," siger hun.

Det er dog ikke noget, der beroliger Peter Harder synderligt.

"Det er fint, at de har den holdning udadtil. Men det er jo ikke nogen garanti for, at den konkrete leder ikke bliver edderspændt rasende, når det sker," siger han.

Nina Smith er desuden uenig i forslaget om, at universiteterne ikke skulle kunne udføre rådgivningssager for ministerierne.

"Man kan argumentere for, at sektorforskningen aldrig skulle have været en del af universiteterne. Men nu er fusionerne lavet, og så giver det ingen mening at lave regler for, hvilke ministerielle opgaver man må løse. Så vil ministerierne jo blive tvunget til at gå andre steder hen eller selv opbygge en parallel kapacitet inden for ministeriet for at få den nødvendige rådgivning. Og det er slet ikke i samfundets interesse," siger Nina Smith.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Erik Rønne

Man bør ganske simpelt fissionere sektorforskningen ud af universiteterne igen, og så i øvrigt vende tilbage til Den akademiske Republik fra 1479. Den oplyste Enevælde der nu har ført har i en række tilfælde, på det sidste ikke mindst på naturvidenskab på Københavns Universitet, vist sig at være ganske uoplyst, og har ledt til opbygningen af et byzantinsk bureaukrati, på forskningens bekostning.

Husk så endelig på at i denne sag eksisterer der intet VKO-flertal, idet DF har været imod fra starten. Ændrer Socialdemokratiet holdning falder flertallet for forringelserne også bort.

Dorte Sørensen

Henrik Søren Nielsen så har universiteterne noget tilfældes med regeringen, hvor al kritik bliver affærdiget med – at der ikke er noget at komme efter – eller også begynder fejlfinding af kritikken og små fejl eller ikke eksisterende fejl bliver slået stort op – eller også udfærdiger regeringen redegørelse der totalt frikender regeringen – og DF lægger gladelig stemmer til at frede regeringen for kritik.
Derudover har beskæftigelse minister Hjort Frederiksen også udlagt en rapport fra SFI som bevis på at starthjælp og kontanthjælpsloftet havde fået flere indvandre ud på arbejdsmarkedet. Denne udlægning kunne forskerne bag rapporten ikke genkende, da de skrev at højkonjunkturen og den lave ledighed havde fået arbejdsgiverne til at tage folk fra andre grupper ind på arbejdsmarkedet end de tidligere havde gjort.
For ikke at nævne tilbage og hemmeligholdelse at rapporter, der skulle ha´ været brugt i fx energiforhandlingerne. Disse rapporter dukkede først op efter at forskerne fra disse forsknings institutioner pippede op . Osv……

Heine Andersen

En tankevækkende detajle er udtalelsen fra Nina Smith, prodekan ved Aarhus Universitet, hvorunder DMU nu hører: "det er ledelsens holdning, at kolleger fra andre fakulteter på universitetet gerne må kritisere forskningen". Før fusionen blev direktør Henrik Sandbech berømt ved for en udtalelse, der ca. lød: "der kan ikke være to meninger ved det samme universitet", når der er tale om myndighedsbetjening. Det kan der altså nu godt ved Aarhus Universitet - men åbenbart ikke ved samme fakultet? Og heller ikke ved samme Institut? Kan der fx være to meninger om en rapport ved DMU? Det kunne være interessant at vide.

Dorte Sørensen

Heine Andersen ja en fin delajle at trække frem.
Det ville være godt hvis socialdemokraterne beder om en gennemgang af resultaterne mht. til den frie forskning, sammenlægninger af sektorforskningen og universiteterne, erhvervslivets styringen af Universiteterne osv. og derudfra overvejer om Universitet forliget skal til genforhandling.

Det udvalg, som Århus Universitet nu har nedsat for at se nærmere på de kritiserede redegørelser, skal bl.a. behandle kvalitetskrav, ansvarsfordeling og betalingen til forskerne. Hvad der skal ske med påstået urigtige redegørelser, er der endnu ikke taget stilling til.
Allerede før første møde i udvalget har rektoratet og dekanerne dog skabt tvivl om uafhængigheden, fordi man har udpeget prorektor Søren E. Frandsen som formand. I 13 år har Frandsen arbejdet på Fødevareøkonomisk Institut, bl.a. som forskningschef og direktør. Netop det institut har hentet milliarder af støttekroner i Fødevareministeriet for at yde den rette rådgivning.