Læsetid: 2 min.

Radikal debat om 'indre blødninger'

R-formand Søren Balds markante udtalelser om Simon Emil Ammitzbølls exit vækker irritation både uden og inden for Folketingsgruppen. Selv siger formanden, at han er blevet misforstået
8. januar 2009

"Indre blødninger" for par-tiet og "det største tab siden 1920".

Så markante vendinger brugte de radikales formand Søren Bald, da han i tirsdags efter lanceringen af Simon Emil Ammitzbølls nye Borgerligt Centrum gav sin bedømmelse af, hvad den nye partistifters exit har betydet for den radikale folketingsgruppe.

Formandens melding vækker irritation hos radikale både i gruppen og i bag-landet.

"Det er som en elefant i en glasbutik. Der er ingen mennesker, der er uundværlige i et parti - og set med politiske briller er det lang tid siden, at Simon Emil forlod partiet. Opgaven er nu at gå ud og fortælle vælgerne, hvorfor de skal stemme radikalt næste gang. Derfor er der formålsløst nu at gå ud sætte kvalitative mål på tabet af enkelte gruppemedlemmer," siger tidligere MF'er Elisabeth Geday, der er radikalt hovedbestyrelsesmedlem.

Næstformand Zenia Stampe vil ikke kritisere sin formand for ordvalget.

"Vi har alle beklaget Simon Emils afgang. Men som næstformand ville jeg ikke selv gå ud og sige, at ét tab var større end andre på den måde".

Undren i gruppen

Den radikale folketingsgruppe var i går sammen med formanden forsamlet til vintergruppemøde i Nyborg på Fyn.

Og herfra var den gennemgående reaktion på hans udtalelser: "Ingen kommentar".

Men flere undrer sig over Søren Balds udmelding, der kan være med til at rippe op i gamle radikale sår, som sprang op først med Naser Khaders og Anders Samuel-sens afgang i 2007 - og se-nest i efteråret, da Ammitzbøll forlod partiet på grund af uenigheder med den politiske leder Margrethe Vest-ager.

Andre nedtoner betydningen.

"Det er i folketingsgruppen almindeligt kendt, at Simon Emil og Søren Bald har meget tætte kontakter via Krogerup Højskole. Jeg er helt vidende om, at Søren er meget ked af, at Simon Emil har forladt partiet," siger tidligere formand og udenrigsordfører Niels Helveg Petersen, der ikke ser den store dramatik i udtalelserne.

Hans gruppefælle Bente Dahl vil ikke selv bruge så store ord som formanden.

"Jeg synes, det er ærger-ligt, at Simon Emil har for-ladt partiet. Men vi må også lige spise brød til. Jeg ser ikke dannelsen af hans nye parti som noget afgørende," siger hun.

Søren Bald selv afviser kategorisk, at der skal lægges noget dybere i hans tale om 'indre blødninger'.

"I journalister kan ikke je-res Danmarkshistorie - det er det, der er problemet. Og jeg kan forstå, at det gør, at nogen misforstår mine ud-sagn," siger han og henviser til, at kun én radikal MF'er foruden Khader, Samuelsen og Ammitzbøll har forladt folketingsgruppen i hele partiets historie - nemlig godsejer Moesgaard-Kjeldsen i 1920.

"Og af de fire er der ingen tvivl om, at Simon er det største tab. Det var bare det, jeg sagde. Og så troede folk, at det handlede om en masse andet," siger Søren Bald.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu