Når betonkanoner og asfaltmaskiner de næste par år udspyr nye motorveje, sker det ud fra Vejdirektoratets gamle beregninger af behovet for vejkapacitet, der ikke tager højde for effekterne af regeringens trafikplan fra december.
Ifølge planen skal mange bilister lokkes over i den kollektive trafik ved at gøre denne bedre samtidig med, at det kommer til at koste at køre på vejene.
Hvilke motorveje, der i første omgang skal bygges, udbygges eller droppes, kommer Folketingets partier i den kommende tid til at drøfte uden et opdateret beslutningsgrundlag.
Transportminister Lars Barfoed (K) vil nemlig ikke umiddelbart have foretaget nye beregninger af de omdiskuterede strækninger, blandt andet Frederikssund-Ballerup og Middelfart-Odense. Han siger:
"Beslutningsgrundlaget er klar til den første bølge af investeringer."
Ingen fejlinvestering
- Hvorfor vil regeringen ikke på forhånd beregne, hvorledes det f.eks. påvirker behovet for udvidelse af den vestfynske motorvej, at flere bilister ventes at tage toget på samme strækning?
"Fordi det er vores vurdering, at der under alle omstændigheder er brug for at investere de steder, hvor trængslen i forvejen er størst," siger transportministeren.
- Når regeringen med kørselsafgifter - road pricing - fra 2015 ændrer forudsætningerne for de planlagte motorveje, bør der så ikke inden anlæg foretages nye beregninger af nødvendigheden?
"Vi har fået lavet et analytisk grundlag, der er mere detaljeret end nogensinde, nemlig Infrastrukturkommissionens beregninger af trafikken frem til 2030. Derfor er det bestemt ikke min vurdering, at vi vil investere i vejprojekter, som ikke vil være nyttige.
- Men Infrastruktur-kommissionen medtog jo ikke virkningen af kørselsafgifter. Burde den ikke beregnes nu?
"Vi har netop reageret på Infrastrukturkommissionens beregninger af den stigende belastning på vejene og taget et alternativt instrument (kørselsafgifter, red.) i anvendelse, så vi ikke udelukkende skal bygge os ud af trængselsproblemerne. Men vi vil på kort og mellemlang sigt ikke ændre så meget ved trafikbilledet, at det vil rykke ved de vejinvesteringer, som vi nu lægger op til."
- Kan kørselsafgifterne ikke tænkes at fjerne behovet for visse vejprojekter?
"Kørselsafgiften kan tage brodden af den stigende trafikmængde, men ikke fjerne trængslen, hvor den allerede er meget stor. Vi har trods alt ikke lagt op til kørselsafgifter i et sådant omfang, at folk ikke længere har råd til at køre i bil."
- Kunne en kørselsafgift f.eks. ikke tage toppen af spidsbelastningen i myldretiderne på den gamle Frederikssundsvej vest for hovedstaden, så man slap for at bruge milliarder på en ny motorvej?
"Nej, for det er også et spørgsmål om at have en tempomæssigt effektiv trafikløsning ud mod Frederikssund, som i forvejen er et vækstområde for erhverv og boliger. Lige der kan vi med sindsro anlægge en ny motorvej uden at frygte en fejl-investering," fastslår Lars Barfoed.
Heller ikke direkte og indirekte CO2-effekter af de forskellige planlagte motorvejsprojekter vil der ved forhandlingernes begyndelse foreligge tal for.
"Hvis der under forhandlingerne dukker spørgsmål op om det, så vil vi svare i det omfang, det er teknisk muligt. Derudover ser jeg gerne udviklet en landsdækkende trafikmodel, så vi fremover bedre kan foretage sådanne beregninger," siger Lars Barfoed.
Hvilke forventninger, transportministeren har til en sådan trafikmodels tal, der tidligst ventes om et halvt år, fremgår af et svar, som han gav Folketingets Trafikudvalg for to uger siden:
"Beregningerne vil ikke have opsættende virkning på projekter, da mere detaljerede beregninger ikke kan forventes at give et resultat, som vil ændre beslutningerne om gennemførelse af projekterne".
Giver ingen mening
Motorvejsprojekterne synes således at stå ved magt, tal eller ej. Hvad siger oppositionen til det?
"Vi er nødt til at kigge på CO2-udslip. Det giver ingen mening at afvise nye beregninger, som er nødvendige, når forudsætningerne ændres. Ellers bliver det hele jo noget flapsihapsi," siger SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, der ønsker "fremadrettede tal" på bordet.
Heller ikke trafikordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke vil lade sig nøje med forældede tal. Motorveje besluttes på grundlag af Vejdirektoratets såkaldte VVM-undersøgelser, der står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Magnus Heunicke vil have VVM udvidet, så den omfatter påvirkning af klimaet og af trafikmønstre.
"Beregningerne skal også udføres på allerede fremlagte, men ikke påbegyndte projekter. Alt, hvad der kan nås at blive beregnet, skal beregnes," siger Magnus Heunicke, der principielt ønsker flere motorveje.
Forhandlingerne på Christiansborg om regeringens trafikinvesteringsplan begynder i dag. Det sker ved et fællesmøde for alle partier.
Meget symptomatisk er der taget en beslutning, på baggrund af nogle undersøgelser som enten er forældede eller i værste fald fremkommet på besynderlig vis.
Frederikssund er ganske rigtigt et vækstområde for både erhverv og boliger, i hvert fald indtil nu, hvor det hele ser lidt mere sort ud. Derfor skal motorvejen anlægges, koste hvad det vil, og på trods af flaskehalsproblemerne med at komme over broen til/fra Horns Herred. Hvis det blev gjort mere attraktivt, med tog til tiden og lidt nyere materiel, ville mange flere tage toget. På det offentlige transportområde har Frederikssund været et ’stedbarn’ i mange år. Kystbanen har der ligesom været mere fokus på med mere bekvemme tog til følge, som nogle af de første.
Det vil sikkert ske helt på samme måde når lukning af sygehuse og skadestuer skal bestemmes. Her er der stærke kræfter i spil om at udvide hospitalet i Hillerød, på trods af at det er både gammelt og uden mulighed for udvidelse; men så kan man naturligvis bygge et helt nyt. I Frederikssund ligger der et nyere moderne hospital med uendelige muligheder for udbygning. Desuden bliver der rigtig langt til Hillerød, hvis man f.eks. bor i Kulhuse og skal over broen. På dette område er Frederikssund også et ’stedbarn’, for området er ikke så velpromoveret som Hillerød som har haft politikerne med større magt og vilje til at bruge den.
Sig mig er de her mennesker kun i politik fordi erhvervslivet ikke gad ha' dem? Hvad ligner det at basere projekter på uddaterede oplysninger - prøv een gang til at beskylde nogen som helst fra venstrefløjen for at sløse med pengene. Vor herre bevares. Politireform, Kulturkanon, ødelagte naturområder, nedslidt offentlig sektor. Hundehoveder og hængerøve.
Udbygningen af Frederikssund motorvejen viser i mine øjne hvor forloren regeringens megen tale om at ville styrke den kollektive trafik er.
Tænk sig i ramme alvor at nægte nye beregninger og analyser i frygt for ikke at få den motorvej bygget.
I regeringens trafikplan anbefales kun en lille stump af denne motorvej, men det er smart for når den lille bid er anlagt vil færdig bygningen være næsten umuligt at afslå.
Hvorfor ikke styrke S-banen der løber parallelt med motorvejen samt udbygge nogle gode og sikre opsamlingspladser til bilister fra yderområderne.
Både globaliseringsfesten og regionsfesten er forbi. Markedet vil i fremtiden være langt mere lokalt funderet.
Peak oil er lige om hjørnet. Om få år skal vi være glade hvis vi har lys i lampen to timer om dagen/natten - fremtidens persontransport vil nødvendigvis især foregå på skinner.
Regeringens fortsatte tro på traditionel vækst er skinger og vidner om Foghs "grønLORT'ebrune" vækst-ideologi.
Dorte Sørensen:
"udbygge nogle gode og sikre opsamlingspladser til bilister fra yderområderne"
Det er et rigtig godt forslag ;-)
Grab Ibesen:
"Hundehoveder og hængerøve"
God formulering ;-)
"Hundehoveder og hængerøve".
Er det ikke én af Egon Olsens herligt underholdende svadaer?
Motorveje?
Jo da, når kongens hesterytteri har fået ny stald og fold. Det er med at få de tidsrelevante ting lavet først!
I guder, vores ledere lever i fortiden.
På et eller andet tidspunkt er man nødt til at tage beslutningen og gå igang - og yderligere beregning vil bare skubbe starten endnu længere.
Som en der dagligt pendler til/fra Frederikssund (normalt med tog, indimellem med bil) kan jeg garantere for at vejen kræber udbygning ligegyldig hvor meget af væksten man projekterer til jernbanen.
S-togene er derimod udemærket kørende - så hvis man bare kunne komme til og fra stationen ville meget være sparet (i øjeblikket kører jeg fra Frederikssund station til min arbejdsplads og retur).
John Fredsted
Jo, det var vist ’den kære leder’ som formulerede dén svada. I lighed med nu om dage, var der også planer som var mindre gennemtænkte, og temmelig diktatoriske ;-).
Men hvis man bare kunne komme til og fra stationen, f.eks. over broen, er det min vurdering, at hovedparten af problemerne ville være løst. – Ikke mindst problemet med klima/miljø, som det nok i fremtiden vil være klogt at forholde sig til. Men hvem vil?
Fortjener regeringen da ingen ros for, at der i dette tilfælde findes beregninger? I mange andre tilfælde, f.eks. bankpakke II og topskattereform, foreligger der jo ingen beregninger overhovedet.
Hvem behøver beregninger for at kunne fastslå, at det naturligvis er hensigtsmæssig, logisk og sammenhængende politik at iværksætte vilkårlige anlægsarbejder, subsidiere den selvhjulpne og selvregulerende banksektor og give skattelettelse til de højest lønnede?
[/sarkasme]
;-) - Som om vi var i tvivl, Heinrich.
Inger,
det er nu set før, at uanset hvor tykt der smøres på, skal der smileys e.lign. til...
Det er jo både uhøfligt og ubetænksomt at forlede andre til at forfatte bandbuller skrevet med flammeskrift, blot fordi de er en anelse indisponerede for ironi og sarkasme :-)
Hvorfor skal regeringen agere anderledes end den plejer ??
Hvem sagde at inkompetence er regeringsens adelsmærke ??
Heinrich
Jeg føler mig nu ikke ansvarlig for hverken folks opfattelsesevne eller deres kompetencer m.h.t. humor, ironi eller sarkasme. Af og til kan man ligefrem lokke det sande ansigt frem hos nogen med noget i den retning, hvis man er i tvivl om intentionerne. F.eks. ville det more mig med svar på Johan Gaus indlæg ;-).
Jeg glæder mig nu til lidt mere motorvej.
Jeg har min egen motorvej, den fik jeg under Kaj Ikast.
Jeg forstår ikke hvorfor regeringen og DF i forbindelse med vedtagelsen af forsøget med de store mondullastbiler, hvor der skulle laves omladningspladser til omladning over på mindre lastbiler ikke blev vedtaget at lægge omladningspladserne i forbindelse med jernbanespor så vi ved den lejlighed kunne ha´ fået mere godstransport over på jernbanen. Det foreslog Rune Lund fra Enhedslisten,. Denne løsning faldt ikke dengang i god jord i regeringen, men det var jo før Fogh Rasmussen fik sin åbenbaring om værdien af den kollektive trafik.
Ja, det er svært at forstå dispositionerne. Men hvornår har man set fornuft og fornuftige forslag fra f.eks. Rune Lund blive taget alvorligt? Vi må nok indstille os på idiotien, indtil der senere (måske ;-) blæser andre vinde.
Det skal dog ikke afholde os fra at forsøge (med gode råd og fornuft) allerede nu at banke fornuft ind i ’stynede’ vælgere .
Inger Sundsvald jeg sidder lige og høre Miljømagasinet på P1 , Hvor en af venstres miljøordfører Lillelund påstår, at venstre hele tiden havde stemt for vedvarende energi. Ja man skal høre meget før øre falder af.
Dorte Sørensen
Lidt i stil med som når paven siger, at Oplysningstiden da så sandelig kan tilskrives kristendommen/katolicismen ;-).
Inger Sundsvald
En af de mere slemme påstande regeringen er kommet med er, da tidligere transportminister Flemming Hansen påstod, at Fogh-regeringen var den første regering, der ville invester i genopretning af jernbaneanlæg mv.
Det ”sjove” var bare at selv samme Flemming Hansen var med til at nedstemme Sonja Mikkelsens genopretningsplan for alle jernbanespor og anlæg af det 5. spor mellem København og Høje Taastrup. Det blev nedstemt af VOK og 2 socialdemokrater.
Tænk hvis det var blevet vedtaget i midten af 1990érne så havde pendlerne være sparet for megen spildtid og begrebet forsinkelser pga. solvarmespor havde været IKKE forekommet.
Dorte Sørensen
Det er godt at få genopfrisket hukommelsen. Tak!
Tænk hvis journalisterne kunne grave den slags frem?