Læsetid: 3 min.

Regeringen har fjernet 10 mia. kr. fra lejernes opsparing

I et årti, hvor danske boligejere har nydt godt af skattestop og skattefri værdistigninger på deres boliger, har lejerne i de almene boliger måtte se til, mens regeringen har finansieret dele af gildet med indgreb på mere end 10 milliarder kroner i lejernes kollektive opsparing
Regeringen anklages for at tænke kortsigtet, når den tager penge ud af Landsbyggefonden, som på grund af indgrebene nu vil køre med underskud frem til 2020.

Regeringen anklages for at tænke kortsigtet, når den tager penge ud af Landsbyggefonden, som på grund af indgrebene nu vil køre med underskud frem til 2020.

Peter Mark

3. januar 2009

Siden 2002 har staten inddraget mere end 10 milliarder kroner fra de almene boligselskabers opsparing i Landsbyggefonden.

Pengene, der kommer direkte fra lejerne, som hver måned indbetaler til fonden via huslejen, skal bruges til at finansiere en større del af det almene nybyggeri. Fonden er oprettet ved lov i 1967, og det giver Folketinget mulighed for at råde over dens overordnede dispositioner.

Formand for Landsbyggefonden og direktør for det almene boligselskab KAB, Jesper Nygård, mener, det er "fuldstændig uretfærdigt" at tage af lejernes opsparing.

"Man har brugt af Landsbyggefondens midler - ikke på at bygge flere boliger - men på at reducere statens bidrag," siger han.

Christian Høgsbro, der er direktør for den almene boligforening AAB er enig og kalder det en "skandale".

"Det er lejernes penge. Jeg forstår simpelthen ikke, at man pålægger Landsbyggefonden de udgifter, som staten skal stå for," siger han.

Siden 2002 er lejernes penge gennem fonden gået fra at betale nul til 25 procent af statens omkostninger for nybyggeri af almene boliger.

Allerede i 1990'erne blev det vedtaget, at staten skulle bidrage med færre penge til vedligeholdelse af det eksisterende byggeri.

Lejernes friværdi

Professor i byudvikling ved Roskilde Universitet John Andersen mener, at indgrebet svarer til at tage penge ud af lejernes lommer.

"Landsbyggefonden er lejernes opsparing - deres friværdi," siger han og tilføjer:

"Det svarer jo til, at man samlede ejerboligernes friværdi i en fond, og at regeringen efterfølgende brugte pengene i fonden. Det er svært at forestille sig regeringen lave et indgreb, hvor de besluttede sig for, at 25 procent af den private sektorens friværdi skulle bruges på energiprojekter. Også selvom formålet i sig selv er nobelt nok."

Landsbyggefonden får blandt andet sine midler fra huslejeindbetalinger i de almene boliger. Når lånet i en almen boligejendom efterhånden betales ned, indbetales de overskydende penge fra huslejerne til fonden, frem for at gå til en nedsættelse af huslejen i ejendommen. Med udbetalingen af lån på store dele af det ældre almennyttige boligbyggeri i 2020 kan Landsbyggefonden derfor se frem til store milliardbeløb i indtægter fra husleje.

Og netop fondens udsigt til store indtægter har gjort den interessant for regeringen, forklarer Jesper Nygård.

"Regeringen tager indtægterne 10 år før, de er der. For at kunne få fat i de fremtidige indtægter låner staten pengene til os, indtil vi kan betale dem tilbage med fremtidige indtægter," siger han og forklarer, at fonden på grund af indgrebene vil have underskud frem til 2020.

John Andersen mener, at indgrebene i en tid med skattestop har været med til at fjerne presset på statens udgifter.

"Regeringen gør det, fordi det er ekstremt fristende. Det er en måde at lette presset på nogle af de offentlige investeringer," siger han.

Samme konklusion drager Hans Skifter Andersen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, BFi.

"Regeringen gør det kun for at spare penge på finansloven. Men det er en kortsigtet tankegang," siger han.

Brug for forbedringer

Landsbyggefondens direktør Gert Nielsen er bekymret over de langsigtede konsekvenser af indgrebene.

"Regeringen gør det uden tilstrækkelig omtanke for, at det skader en boligsektor, der har ganske store vanskeligheder," siger han og tilføjer:

"Det går jo blandt andet ud over de langsigtede muligheder vi har for at kunne få tilstrækkelig attraktive boligområder, så vi kan bygge for en lidt bredere kreds."

Jesper Nygård uddyber:

"Hvis det var sådan, at der ikke var et massivt behov internt i den almene sektor for at renovere og modernisere den eksisterende boligmasse, så er der en diskussion om, hvorvidt Landsbyggefonden skal være med til at finansiere nybyggeriet. Men der er behov for et kæmpemæssigt trecifret milliardbeløb for at gøre noget for vedligeholdelses-, renoverings- og moderniseringsstanden i sektoren."

John Andersen kan godt forstå, at den almene boligsektors skuffelse.

"Jeg kan godt forstå, at de føler sig lidt snydt de seneste år, når de på den ene side varetager et velfærdsmæssigt og boligsocialt ansvar for socialt udsatte og samtidig tappes for penge," siger han.

Men det er velfærdsminister Karen Jespersen helt uenig i:

"Det er ikke korrekt, at det er et enten/eller. De aftaler, der er lavet, giver mulighed for et både/og. Der er således en årlig investeringsramme på 2,4 milliarder kroner til renovering ved siden af de midler, der er sat til nybyggeri. Støtten til nybyggeriet er i øvrigt helt i overensstemmelse med formålet for Landsbyggefonden. Dertil kommer de meget betydelige årlige midler, som bruges til en forebyggende, boligsocial indsats i almene områder," skriver Karen Jespersen i en mail til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Carstensen

Når der står ca.100.000 mennesker og ønsker sig en almen-nyttig-bolig og det udelukkende i KBH's-området, så er det vel en tydelig markør på, at der må været et udtalt behov for boligere!
Iøvrigt ? Hvad ligger der i flg. Karen Jespersen citat :"betydelige årlige midler,som bruges til en forebyggende,boligsocial indsats i almene områder,"? Hvad er det, som bliver leveret ? Er de midler til noget; skaber det boligere ?

I Foghs neoliberale univers er almennnyttige boliger og deres opsparing direkte samfundsskadelig virksomhed. Når man bygger hele økonomien op på gæld, er det jo noget rod når en stor del af borgerne går og sparer op og betaler deres boliger.
Med det her indgreb (som allerede Lykketoft havde gang i) har Fogh fået lavet en opsparing om til gæld, og samtidig flyttet provenuet over til sine kernevælgere, og på lang sigt gjort det mindre attrådigt at bo til leje.
Alle de store bggerier fra 70'erne som nu er ved at være betalt, står over for et kæmpe behov for renovering, dt var jo ikke altid den bedste kvalitet der blev leveret da det gik stærkt der i 70'erne. Samtidig er det højrentebyggerier, så huslejen er ganske stor, og renveringerne skal tilbagebetales også selv om det er lejernes egne penge fra LBF der bliver brugt, og renten er lovbestemt.
Måske det er på tide med ligestilling mellem lejere og ejere. Lejere får renttilskud på de oprindelige lån, al andet lånoptagning må lejerne selv betale, og der er ikke mulighed for at omlægge lån.
Ejere har fradrag på alle rener, og de kan omlægge deres lån når de til. Desuden har næsten alle alminyttige boliger tilbagefaldspligt til kommunen, så kommunen kan tilbagekøbe grunden til den oprindeligepris efter 99 år. Dem vil der komme mange af når de store byggerier fra 20'erne når alderen.

Fogh er da fuldstændig ligeglad med hvad alle mulige kultur-radikale kollektivister synes om ham for han har forstået to ting rigtigt :
Danmark er gennemsyret af slave-mentalitet og
bare man taler grimt om Muslimer kan man slippe afsted med hvadsomhelst ..
Hvad anden forklaring er der på at folk accepterer
også dette røveri ?

Der kommer vel en fremtid - en gang med tiden -
og rent tænkeligt er det da muligt at den fremtid vil se med blide og forstående øjne på de nuværende regimer ( bla. det nuværende regime her i DK ); men det lyder næsten for utroligt: At fremtiden virkeligt vil gøre det.

Hvad kan man egentligt mene om herskere for et samfund, der har de materielle evner og den materielle formåen - til at undgå at nogen som helst bliver sociale tabere - men som ikke vil gøre brug af de evner og den formåen ?

Ynkelige! Men det er vist et for mildt ord.

Steen Rasmussen

Som privat husbygger og ejer af eget hus, ejer/udlejer af yderligere to sammenbyggede huse og dermed med andel i de sidste års værdistigninger på boliger, fornemmer jeg de fordele, det har været at være ejer over de sidste år. På papiret burde jeg være stor tilhænger af den siddende regering og de kræfter, der ligger bag den økonomiske udvikling på globalt plan. Men det er jeg ikke!

De sidste mange års gigantiske værdistigninger på huse er udelukkende af politiske grunde registreret som alt andet end det de vitterligt er udtryk for.

Når man går rundt om et dansk gennemsnitshus og kigger på det, er det tydeligt, at det ikke er blevet mere værd de sidste år. De fortrinsvis modebetingede forbedringer, som størstedelen af de private husejere har lagt de fleste af sine investeringer i, er forældede og stort set økonomisk værdiløse meget kort tid efter at de er gennemført. Kun isolering, gennemgribende forbedringer af indeklimaet med varmegenvindende luftskifte, varmekilder og den forbedrende del af den almindelige vedligeholdelse f.eks. af muråbninger (udskiftning af vinduer og døre, forsatsvinduer m. m.) bidrager vedvarende til værdien af husene. Indretningen af friarealerne omkring husene er lige så modebetinget og ren facade som samtalekøkkener og spabade er, hvorfor investeringer i munkesten, haveindretning og havehuse er værdiløse kort tid efter deres gennemførelse.

Det er en ren politisk beslutning, at man ikke registrerer prisstigninger på ejerboliger som inflation. Inflation betyder prisstigning uden reel værdistigning. Der har været en gigantisk inflation i alle de gamle vestlige industrilande de sidste mange år. Aktieværdiernes himmelflugt ind til for ganske få måneder siden har været lige så meget ude af trit med nogen som helst form for virkelig værdi som huspriserne stadig er.

De gamle industrilandes købekraft i forhold til de fremstormende økonomier i Asien og i ulandene har været funderet i deres pålydende kapitalværdier og deres pengepolitik. Den økonomiske filosofi, som de gamle industrinationer har haft, og som nu truer med at svigte, fordi systemet ikke virker så ensidigt til disse nationers fordel længere, sigter på at lade de interne kapitalværdier stige, grundlaget for belåning for deres ejere og på at sikre EU's og USA's valuta over for udlandet. Dermed sikres deres købekraft, grundlaget for den ekstraktionsøkonomi, vi alle har levet fedt på. Den går ud på at vor købekraft bare stiger og stiger i forhold til Kina, Afrika, Indien, Brasilien, Argentina, altså i forhold til alle de lande, der producerer vore varer og de naturgivne ressourcer, som vi ikke gider lave selv eller som vi ikke har adkomst til hos os selv.

Regeringen, som går ind for den uretfærdige og selvdestruktive økonomiske verdensorden, har, sammen med det folkelige mentalt ufatteligt dovne flertal, ikke nogen interesse i at se folk bo til leje for det, det reelt behøver at koste at bo! Det ville nemlig betyde, at folk, der bor så billigt til leje, ikke behøver at arbejde ret meget, sådan som det er nu, hvor vi kan importere næsten alt, hvad vi har brug for til en slik. Og hvis der var endnu flere billige lejeboliger, så ville hele kapitalgrundlaget for den herskende økonomiske verdensorden smuldre som sand mellem vore hænder. Så skulle vi alle til for alvor at spare på både energi, ressourcer og alt det både destruktive og latterlige livsstilslir vi i øjeblikket ofrer størstedelen af vor opmærksomhed på, hvis vi altså gad i en situation, hvor vi selv skulle lave det.

Jeg går ind for, at de gamle industrilandes kapitalværdier klapper sammen, herunder at aktierne falder yderligere og at huspriserne falder til en tredjedel. Jeg håber at vore valutaer nedskrives, at Euroen, Dollaren og Kronen falder til en svag skygge af sig selv. Jeg går ind for, at vi begynder at se på de primære økonomiske værdier som basale nødvendigheder, dvs. mad, bolig, tøj, sundhed, uddannelse. De skal være der, og de koster surt men nødvendigt arbejde. Det kan vi så dele ud demokratisk. Resten er livsstil. Alle andre værdier har at gøre med selvbeskrivelse, social og individuel selvbeskrivelse. Og disse former for værdier behøver ikke koste ret meget, for det er alt sammen spørgsmål om semantik, mening, selvforståelse og kommunikativ social adfærd, og det kan hverken måles eller vejes som del af bruttonationalproduktet.

Socialkammeraterne og Fogh-regeringen lefler for den herskende orden. De ved, at for mange billige og attraktive lejeboliger ville stå i vejen for den herskende orden. Derfor stjæler man fra lejerne og giver til ejerne.

Finanskrisen kan måske skubbe lidt til en anden udvikling. Måske kan den vælte hele lortet. Det ville være sundt. De fleste af dem, der bor til eje i dag, de skylder så meget, så når huset kun er en tredjedel værd og de er blevet fyret, fordi gassen er gået ud af den perverse økonomiske verdensorden, ja så kommer kreditforeningen og tager huset, hvis den da ikke er blevet nationaliseret inden. Så bliver der igen et altoverskyggende flertal af lejere. Denne situation ville absolut være at foretrække, ikke kun fordi det da ville være umuligt at stjæler lejernes penge, sådan som skiftende regeringer har gjort længe.

Søren Madsen

Levebrødspopulisten Fogh med støtter, har naturligvis ingen problemer i at behandle et mindretal urimeligt, så længe de har vælgerflertallet bag sig: De har desværre for store fordele af at skabe og opretholde den slags uligheder og åbenlyse uretfærdigheder, og sender så bare Sorteper hen til en restgruppe, som er tvunget til at affinde sig med hvad som helst.