Læsetid: 3 min.

Regeringen spærrer for energiprojekter i almene boliger

Trods ambitiøse energimål spærrer regeringen for, at lejerne i de almene boliger kan bruge deres opsparede penge i Landsbyggefonden til energibesparende projekter. Venstres energiordfører er klar til at se på en forøgelse af fondens rammer til formålet
Særligt i den store mængde betonbyggeri opført i 1960-erne og 1970-erne er der i dag et stort isolerings- og renoveringsbehov.

Særligt i den store mængde betonbyggeri opført i 1960-erne og 1970-erne er der i dag et stort isolerings- og renoveringsbehov.

Kirsten Klein

29. januar 2009

Regeringen spærrer for, at lejernes egen opsparing i Landsbyggefonden kan bruges til de energibesparende projekter, som regeringen selv efterlyser. Det mener formand for Landsbyggefonden (LBF), Jesper Nygård.

"Bæredygtige projekter, som ikke finansierer sig selv over en fornuftig tilbagebetalingstid, er Landsbyggefonden ikke i stand til at finansiere af den simple grund, at fondens midler er begrænsede. Gjorde vi det bare nogle få steder, ville det betyde, at renoveringssager andre steder ikke kunne gennemføres," siger han.

Energiforbedringer i den almene boligsektor støttes primært af LBF, hvis midler udgør lejernes kollektive opsparing blandt andet indbetalt via huslejen. Men trods regeringens ambitiøse aftale fra sidste år om en årlig besparelse på 1,5 procent af energiforbruget i 2006 har regeringen ikke taget initiativ til at ændre den statsfastsatte investeringsramme for fonden på 2,4 mia. kr. til renoveringer og forbedringer af den almene boligsektor. Det tvinger LBF til fortsat at afvise støtte til alle energispareprojekter, der i længden ikke er selvfinansierende.

Boligselskabernes Landsforening (BL) vurderer i et nyt oplæg, at rammen for støtte til renoveringer bør hæves med mindst én mia. om året, hvis energirenoveringerne skal imødekommes. Også seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Kirsten Engelund mener, at fondens investeringsramme bør hæves betydeligt.

"Enten bør man give det almene boligbyggeri massiv støtte til at gennemføre energiforbedringer, eller også bør investeringsrammen for Landsbyggefonden hæves," siger hun, men tilføjer, at en udvidelse af investeringsrammen for fonden i dag kan blive et problem, da de seneste års regeringsindgreb har efterladt fonden med et underskud helt frem til 2020.

Og det ærgrer Jesper Nygård.

"Landsbyggefondens midler tillader slet ikke spændende energiprojekter. Når nu statsministeren i den grad ønsker, at vi skal have bæredygtighed både i nybyggeriet og i det eksisterende byggeri, så er der brug for, at vi også laver ting, som ikke bare har en fornuftig tilbagebetalingstid, men som reducerer vores energiforbrug, uden at selve investeringen kan betale sig i kroner. Det kan kun lade sig gøre, hvis staten bidrager økonomisk," siger han.

Stort varmeforbrug

Med et årligt CO2-udslip på 11 millioner ton om året står den danske bygningsmasse for mere end 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. En stor del kommer fra de ca. 520.000 boliger, som den almennyttige boligsektor råder over.

Derfor mener Kirsten Engelund, at det er vigtigt at inddrage det eksisterende almene boligbyggeri i energisparemålene.

"Det almene byggeri må gå forrest. For det første fordi det står for en stor del af forbruget, men også fordi det sender et vigtigt signal til andre om, at energibesparelsesprojekter virkelig nytter," siger hun.

Det samme understreger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

"At nå målene kræver uden tvivl, at man inddrager det eksisterende byggeri i den almennyttige boligsektor i energispareplanerne. Vores vurdering er, at energiforbruget frem mod 2020 kan reduceres med mellem 25 og 35 procent i den bestående boligmasse," siger han.

Særligt i den store mængde betonbyggeri opført i 1960'erne og 1970'erne er der i dag et stort isolerings- og renoveringsbehov.

Landsbyggefondens midler har blandet andet bidraget til en totalrenovering af et af boligforeningen AAB's byggerier i Ishøj fra denne periode. Ved en gennemgribende renovering af 2.000 lejemål tænkte man fra start energiforbedringer med i projektet.

Resultatet er en reduktion af varmeforbruget på 40 procent eller 1.000 tons CO2 om året, fortæller administrerende direktør i AAB, Christian Høgsbro.

"Det er en utrolig stor besparelse på energiforbruget, vi har opnået med støtte fra fonden. Derfor er det katastrofalt, at regeringen dræner fonden for penge," siger han og understreger, at også den lave investeringsramme kan sætte hindringer for lignende projekter. Efterspørgslen på Landsbyggefondens midler er allerede så stor, at alle midler frem til 2012 allerede er afsat til projekter.

V anerkender behovet

Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, er positiv for forhøjelse af rammerne for Landsbyggefondens midler, så der kan blive sat flere energispareprojekter i gang.

"Vi vil gerne være med til at se på, om der er penge i Landsbyggefonden til, at der kan bruges penge på flere initiativer," siger han, men tilføjer:

"Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor stort behovet er, så vi er nødt til at få en diskussion i gang først. Det afgørende er ikke at finde ud af, om det er Landsbyggefonden, huslejen eller noget helt andet, der er løsningen. Det vigtige er, at vi får set på løsningsmuligheder, så vi kan få energirenoveringer i den almennyttige boligsektor," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Christian Lilleholt er en rigtig perle ..
Han ved naturligvis godt at der ikke er midler i Landsbyggefonden til den slags .
Det er der ikke fordi den borgerlige forbryderbande (også) har tyvstjålet af kassen der ..