Læsetid: 3 min.

Regeringen underdriver manglen på hænder

Behovet for reformer på arbejdsmarkedet er langt større, end regeringen prøver at gøre det til, siger formanden for regeringens egen arbejdsmarkedskommission. Overvismand og arbejdsgivere er enige
Arbejdsmarkedet mangler hænder. Derfor kommer vi til at være længere tid på arbejdet i fremtiden.

Arbejdsmarkedet mangler hænder. Derfor kommer vi til at være længere tid på arbejdet i fremtiden.

Theillet Laurent

Indland
19. januar 2009

"Et rent kunstkneb". Sådan betegner formanden for Arbejdsmarkedskommission, Jørgen Søndergaard, regeringens forsøg på at afdramatisere behovet for større reformer, der skal skaffe mere arbejdskraft i fremtiden.

Fra Folketingets talerstol i sidste uge fastholdte minister og regeringspartier ellers, at man er godt på vej til at opfylde sin egen '2015-plan' for, hvordan det danske velfærdssamfund skal fremtidssikres. 20.000 flere par hænder på arbejdsmarkedet er, hvad der er behov for - hvis ellers bare danskerne fastholder deres gennemsnitlige arbejdstid, lød argumentet.

"Og det, mener jeg, sådan set er en overkommelig opgave," sagde V-finansordfører Peter Christensen.

Dét er Jørgen Søndergaard uenig i. For bag den umiddelbart tilforladelige forudsætning om, at danskernes arbejdstid skal være den samme som i dag, gemmer sig en stor udfordring:

"Befolkningssammensætningen ændrer sig jo. Der bliver flere ældre og flere unge på arbejdsmarkedet. Da begge de grupper arbejder mindre, betyder det, at andre grupper skal arbejde noget mere. Dét kan man ikke bare hekse væk," siger han.

Småreformer ikke nok

Forudsætningen om, at det faldende antal arbejdende danskere skal lægge flere timer på jobbet, er altafgørende for, om regeringen får held til at lukke et truende hul på 14 mia. kroner i statskassen, når de store efterkrigsgenerationer går på pension. Og selv om regeringen knytter stærke håb til, hvad en kommende skattereform kan give af ekstra arbejdskraft, vil det ikke være tilstrækkeligt til at løse problemet.

Det erkendte finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste uge - men hans budskab var, at en serie af mindre justeringer og reformer på arbejdsmarkedet i de kommende år ville være tilstrækkeligt til at få 2015-planen på ret kurs igen.

Dén udlægning tvivler Jørgen Søndergaard på er realistisk: "Vi har allerede gjort rigtig meget på beskæftigelsesområdet de senere år - så det ligger ikke lige på den flade hånd, hvor man skal gribe fat," siger han.

Overvismand Peter Birch Sørensen er enig:

"Det er svært at se, hvordan man med de andre, mindre tiltag, kan nå i mål."

Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det samlede behov for arbejdskraft i dag 65.000 personer. Det skal sættes i forhold til, at den seneste virkeligt store reform på arbejdsmarkedsområdet - velfærdsreformen fra 2005 - kun udvidede arbejdsstyrken med 12.000 personer, siger cheføkonom Martin Madsen fra AE-rådet.

"Det er med andre ord nogle meget store reformer, der skal til hvert år de næste syv år. Men man skal hele tiden huske på, at det her hul i statskassen er skabt, fordi regeringen og Dansk Folkeparti i 2007 ønskede at give skattelettelser. Det er en uansvarlig politik at give skattelettelser først - for så senere at underspille, hvad reformkravet er efterfølgende," siger han.

Ingen nemme løsninger

Hos Dansk Industri betragter arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen skattelettelser som en forudsætning for, at danskerne vil ønske at arbejde mere.

Men det ambitiøse mål om at holde arbejdstiden i vejret nås ikke uden yderligere reformer - og der er kun få nemme løsninger tilbage.

"I Danmark har vi et meget stærkt arbejdsmarked med en enorm lav ledighed og en enormt høj beskæftigelses- og erhvervsfrekvens. Det betyder også, at vi ikke lige som andre lande har nogle ledige ressourcer at sætte ind i økonomien - som f.eks. i lande, hvor kvindernes erhvervsfrekvens er meget lavere," siger hun.

Mette Rose Skaksen vil med egne ord "ikke kloge mig på", hvordan regeringen mest effektivt får samlet flertal for de nødvendige reformer.

"Men det ville være fint, hvis man kunne lave en velfærdsaftale 2 inden for en kort årrække, som adresse-rer de her udfordringer," siger hun.

Både Dansk Industri, overvismand Peter Birch Sørensen og Arbejdsmarkedskommissionen peger på den efterhånden forkætrede udskydning af efterlønsalderen som en uundgåelig måde at få skaffet den nødvendige arbejdskraft på. AE-rådet efterlyser derimod investeringer og reformer, der kan holde ledigheden i bund og skatteindtægterne i vejret.

Men fra regeringens støtteparti Dansk Folkeparti afviser finansordfører Kristian Thulesen-Dahl store reformer både i den ene eller den anden retning. Som regeringen efterlyser han trinvise justeringer, der "også harmonerer med den virkelighed, som folk oplever."

Om økonomernes bekymringer siger han:

"Det er godt, at de holder os i ørene. Men hvis vi havde fulgt økonomernes råd de sidste seks-syv år, så ville ledigheden have været markant højere, og overskuddet på de offentlige finanser ville ikke have været det samme."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske skulle hele øvelsen starte med at finde jobs til de mindst 175.000 arbejdsløse, der allerede står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

De fleste af dem er på kontanthjælp og tæller dermed ikke med i statistikken.

Ralph Sylvestersen

Om det går vel vil vi bevæge os mod et mere lokalt funderet marked og naturaløkonomien vil få en opblomstring.
Dermed bliver ovennævnte teser ugyldige.

Jeg håber tværtimod, Ralph Sylvestersen! Men vi skal have mere teknologisering (der kører på co2 negativ energi), som kan frigøre folk fra arbejdslivet. Det er jo utroligt, at vi i 2008 ikke kan finde bedre måder at fordele verdens goder på end gennem 'indsats på arbejdsmarkedet'.

Ann-Charlotte Kjeldsen

Afskaf adgangskrav til uddannelser, og indfør mesterlæren igen..
Uddan de unge mennesker, så de kan klare sig selv, giv dem muligheden for at få en uddannelse, de vil have. Lige nu er vi jo langt fra de mål, regeringen har sat for uddannelsesniv. i 2015 .... meget langt... især på Sjælland.. !

Niels-Holger Nielsen

Kære Peter Hansen
Du skulle måske prøve at læse denne artikel: Production side enviromentalism http://www.greens.org/s-r/47/47-02.html
Den kunne måske ændre dit syn på teknologi/økonomi. Du er alt for focuseret på de falske antagelser som ligger til grund for vores nuværende samfund. Det handler om politik.
Jeg synes faktisk Ralph Sylvestersen kommer tættere på end du gør.

Et must hvis man vil forstå vor tids økonomi er denne: http://www.chrismartenson.com/crashcourse . Hvis du har modet til at se alle tyve videoer, så vil du blive en hel del klogere på en enkelt aften.
God studielyst!
Venlig hilsen

Claus Piculell

Imponerende at økonomer, der for blot et år siden ikke kunne forudse (finans)krisen, nu kan forudsige med sikkerhed, at statskassen vil mangle 14 mia. kr. netto om 10-20 år og arbejdsmarkedet mangle op mod 65.000 '"hænder" ...

Søren Kristensen

Hvis økonomer og alle andre, for den sags skyld, alligevel ikke kan se ret langt ind i fremtiden, var det måske en idé at indrette sig således at arbejdsstyrken hurtigt kan mobiliseres eller demobiliseres, alt efter hvad der er brug for. Flexi... I den henseende er efterlønnen måske ikke så anvendelig. Ved en revision kunne man passende skrotte både efterløn og kontanthjælp, men selvfølgelig ikke uden at erstatte med en fællesydelse til alle, som af forskellige årsager, ikke befinder sig på arbejdsmarked. Løn burde være (og var det vist også engang) noget man får for at arbejde. Hvorfor nogen skal have løn efter de er holdt op med at arbejde, har jeg aldrig fattet.

Dorte Sørensen

Claus Piculell økonomerne har nu i flere år råbt op. Men regeringen med Fogh Rasmussen i spidsen lukkede øjne. Ja Fogh Rasmussen var endda så fræk at anbefale økonomerne om at gå hjem og skrive deres lærebøger om.
Lige ledes har oppositionen længe bed regeringen om at se realiterne i øjne og begynde at handle. Fx er der talt meget om at lette kommunernes anlægsloft så energibesparende renovering af de nedslidte offentlige bygninger kunne påbegyndes.

@ Søren Kristensen :

Siden hvornår er løn noget man "får" ?

Iøvrigt kan arbejdsstyrken i DK allerede mo- eller de-mobiliseres hurtigere end i andre lande vi normalt sammenligner os med . Det er en del af "Den Danske Model" at folk ikke skal have for stor tryghed i ansættelsen . Og hvordan det skal hjælpe de "demobiliserede" med at betale den daglige kage og andre uforudsete udgifter, så som husleje, fremgår ikke af din teori ..

Søren Kristensen

@ Peter Jensen

Om ordet "får" er det rette, kan selvfølgelig altid diskuteres, men lønbegrebet er stærkt knyttet til arbejde, hvor det traditionelt repræsenterer overdragelsen af den belønning, det udkomme eller den modydelse lønnen repræsenterer, jvf. daglig tale: - Når jeg får løn...osv. Selvfølgelig er løn ikke noget man bare får, uden den modydelse der hedder arbejde - med mindre man altså er på efterløn. Men så får man det vel på grundlag at noget arbejde man har præsteret. Derfor er begrebet "borgerløn" også et uheldigt ord, fordi det antyder at man får løn for ikke at bestille noget.

Måske man skulle omdøbe "borgerløn" til "velfærdsydelse" - altså den ydelse velfærdssamfundet er i stand til at yde mennesker som, af forskellige grunde, ikke er i stand til at klare sig selv.

Om teorien:
Folk kan opdeles i to grupper: dem der kan klare sig selv økonomisk og dem der ikke kan. Til de sidste hører ofte folk uden arbejde, som enten får deres penge fra A-kassen eller i form af kontanthjælp, efterløn, social pension, folkepension eller anden offentligt ydelse. Min pointe er bare: Hvorfor ikke rationalisere og erstatte alle disse offentlige ydelsesformer med én og samme grundydelse? En velfærdisydelse som selvfølgelig bortfalder i det øjeblik den arbejdsløse, førtidspensionisten, folkepensionisten, eller den midlertidigt arbejdsløse bliver selvforsørgende En ydelse som, vel at mærke, ikke er højere end dagens kontanthjælp. Hvis folk så vil forsikre sig yderligere, kan de jo gøre det, gennem f.eks. en privat arbejdsløshedskasse.

Indrømmet, det er en teori, som nok ikke finder anvendelse inden for en kortere tidshorisont. Men hvem ved...

Dorte Sørensen

Undskyld Søren Kristensen mener du ,at handicappede skal leve hele livet på kontanthjælp. Er det ikke for uværdigt og især når de fleste handicappede har ekstra udgifter pga., deres handicap.

Niels-Holger Nielsen

Hej Dorte
Skal vi ikke være enig om, at vi ikke taler om økonomer i bestemt form? Man kan vel kun vanskeligt påstå, at Mads Lundby Hansen og Jesper Jespersen er et fedt? Ligesom de økonomiske vismænd ikke er repræsentativt sammensat, men har en uskøn hældning mod DIs forhåndenværende interesser?
venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

@Dorte
Husk lige alle de idiotiske økonomer, som næsten til det sidste hævdede at vi ikke havde en overmoden boligboble.

Dorte Sørensen

Niels-Holger Nielsen du har hel ret der er stor forskel på Mads Lundby og Jesper Jespersen løsnings metode , men der er vel også forskel på deres økonomiske indsigt og formåen.

Men økonomerne har talt om mørke skyer i horisonten i et stykke tid , det var bare det jeg oppionerede på. Ligeledes har de fleste økonomer talt om mulighed for at boligboblen sprang mv. Økonomerne er mere blevet kritiseret for mørkemænd og lyse slukkere.

Niels-Holger Nielsen

@Dorte
Jamen, så er vi jo næsten enige.

Søren Kristensen

@ Dorte

Jeg kan ikke se noget uværdigt ved at leve af en ydelse som i principppet tilkommer alle, sådan som folkepensionen gør idag. Tvært imod kan jeg se muligheder i at en masse mennesker på overførselsindkomster, kunstnere, handicappede, iværksættere, utilpassede, osv. bringes ud af stigmatisering, ved at få mulighed for at arbejde på deltid eller evt. ulønnet, uden at blive modregnet eller kontrolleret.

Der er selvfølgelig en risiko for at alle de der idag lever af at kontrollere, vejlede, vildlede og på andre måder beskæftiger sig professionelt med ledigheden, vil påvirke arbejdsløshedskurven negativt, den dag der ikke længere er brug for dem, men mon ikke det løser sig hen ad vejen, når også de mærker frihedens sødme?

Som nævnt går idéen ud på at afskaffe kontanthjælpen og erstatte den med en "velfærdsydelse", der sikrer alle mod total rabundus - på et niveau svarende til kontanthjælp. Handicappede skal selvfølgelig stadig kunne få dækket merudgifter. Hvorimod raske, som kun har et merbehov i form af finere golfkøller eller lidt flere ferierejser, selv må punge ud, hvis de ikke allerede har sikret sig privat mod faldende levestandard.

Spørgsmålet er jo hvor længe vi kan blive ved med at leve som om vi ejer hele kloden, når vi i princippet ikke producerer ret meget andet end CO2 og det der kommer ud af at klippe og barbere hinanden?

Det lyder som om du vil have borgerløn, blot skal det hede noget andet og satsen være tilpas lav til at folk ikke kan leve af den . Det er nemlig det niveau kontanthjælpen har i dag; Du kan overleve på den, hele livet hvis det skal være, men det er også det.
Glem alt om at have et bare nogenlunde normalt liv
for den håndfuld aflads-penge ..
Der måtte jo komme en regning på et eller andet tidspunkt for den måde hvorpå de store årgange
lukkede de muligheder de selv fik, for deres børn .
Det er så det vi ser nu hvor man kan fodre svin med Advokater og Økonomer , men Sygeplejersker er en mangelvare ..

Søren Madsen

Ja, regeringen har underdrevet behovet for at øge det samlede arbejdsudbud. Og det er der en indlysende grund til. Det er, i teorien, meget let at løse problemet, men det kræver i praksis, at man beder vælgerne om at gøre noget, som de ikke har lyst til: Først og fremmest at afskaffe efterlønnen, samt at hæve folkepensionsalderen i takt med den voksende middellevetid. Eller alternativt at forlænge arbejdsugen.

Regeringen håber i stedet, at det mere eller mindre kan klares ved at dele milde gaver ud i form af fx skattelettelser på arbejde - i hvert fald til en del af arbejdsstyrken. Folk siger ikke nej tak til en pose penge, selvom de måske klarer sig fint uden. Så hvis man ikke kan vinde de nødvendige stemmer med saglig argumentation, så må man prøve at købe dem, selvom man godt ved, at det er en ringere løsning. Det er ikke kønt, men hvad skal politikerne gøre, når vælgerne jamrer sig, så snart man taler om at tage privilegier fra dem? Hvis politikerne opfører sig ansvarligt, bliver de ved næstkommende valg erstattet med nogen, der ”makker ret”. Og politikerne er desværre ikke bedre end den brede befolkning: De tænker først og fremmest på sig selv. Sørgeligt men sandt.

Problemet med fx skattelettelser til folk med en god løn er, at størrelsen på forøgelsen af arbejdsudbudet er usikker. Det vil få nogle til arbejde mere, mens andre vil bruge pengene til at holde mere fri. Den model bliver valgt, fordi den er populær - især hos regeringens kernevælgere. Derimod har fx en udskydelse af pensionstidspunktet for gennemsnitsdanskeren med sikkerhed den ønskede effekt. Men det er der ikke mange stemmer i. Sørgeligt men sandt. Man behøver bare at erindre hvad der skete, da Nyrup-regeringen begyndte at pille ved "vores" efterløn.

Søren Kristensen

@ Peter Jensen,

Ja, ens slags borgerløn. Det er bare et uheldigt ord, fordi løn plejer at være noget man får for at arbejde. Idéen går jo ud på at man netop ikke behøver arbejde for at modtage ydelsen, ligesom man idag ikke behøver at arbejde for at få efterløn, folkepension, understøttelse eller kontanthjælp. Derfor det nye ord: velfærdsydelse. En ydelse på linie med børnepenge, efterløn, social pension, folkepension osv., en ydelse som minder om børneopsparing eller de penge man får udleveret for at kunne spille Matador. Et grundlag, hvorfra man kan handle, hvorved man er med i spillet, som starter forfra hver måned, selv om man er dømt udenfor. Det er selvfølgelig skræmmende at forestille sig at også samfundets udskud, de dumme og alle taberne pludselig er med til festen. Men det er så det nye element. Noget skal der jo gøres, hvis forbruget og dermed virksomhederne skal holdes igang. Hvorfor så ikke deles om opgaven? Se på det som en slags "bankpakke", som bare bliver leveret direkte til forbrugerne.