Læsetid: 2 min.

Regeringens trafiksatsning er kraftigt underfinansieret

Der mangler mere end 15 mia. kroner for at finansiere en central del af regeringens store trafikplan, viser regeringens egne beregninger. Det møder hård kritik fra Socialdemokraterne, men bliver tilbagevist af transportminister Lars Barfoed
Indland
10. januar 2009
Ifølge regeringens trafikplan skal man kunne køre i tog fra København til Odense eller fra Odense til Århus på en time. Men ifølge oppositionen er der ikke afsat penge nok til at realisere planen

Ifølge regeringens trafikplan skal man kunne køre i tog fra København til Odense eller fra Odense til Århus på en time. Men ifølge oppositionen er der ikke afsat penge nok til at realisere planen

Sonja Iskov

Størstedelen af finansieringen mangler til regeringens stort anlagte "timemodel". Her skal man kunne køre i tog fra København til Odense, fra Odense til Århus eller fra Århus til Aalborg på kun én time. Og det er en del af den nye trafikinvesteringsplan, som transportminister Lars Barfoed (K) har præsenteret som "flagskibet i den kollektive trafik".

Men i trafikplanen, som partierne netop er begyndt at forhandle om, er der kun afsat 10 mia. kroner, som skal gå til at modernisere banen mellem København og Ringsted. Og ifølge regeringens egne beregninger skal der investeres mindst 25 mia., hvis det skal lykkes at gennemføre timeplanen. Der mangler altså hele 15 mia. kroner, for at regnskabet går op.

Og det møder hård kritik fra Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.

"Det er groft, at regeringen lover den danske befolkning et stort nyt flagskib med timemodellen, og store dele af den så slet ikke er finansieret," siger han.

Må levere varen

SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, er godt tilfreds med, at timeplanen overhovedet er med i udspillet fra regeringen - det er nemlig en model, som hendes parti flere gange forgæves har forsøgt at komme igennem med. Men hun savner også en fuld finansiering.

"Når ministeren slår det så stort op, må han også levere varen og finde pengene," siger hun.

Transportminister Lars Barfoed afviser kritikken.

"Man må vænne sig til, at virkeligt visionære anlægsprojekter tager lang tid, fra vi træffer beslutninger, til de bliver gennemført. Derfor har vi en langsigtet vision, der går til 2030, mens vores investeringer kun går frem til 2020," siger Lars Barfoed.

Ministeren peger også på, at det ikke giver nogen mening at ville finansiere hele timemodellen før 2020. Før det kan lade sig gøre, skal signalsystemet nemlig renoveres gennemgribende. Og det kan man ikke nå på kun 12 år.

Nye penge eller ej

Kritikken af regeringens investeringsplan går også på, at der næsten ingen nye penge er i den.

Ifølge et notat fra AE-rådet er der reelt kun godt to mia. kroner, som er "nye penge". Resten - nye signalanlæg, metrocityring, Femernbro, renovering af København-Ringsted-banen mv. er allerede besluttet i tidligere aftaler på Christiansborg.

"Regeringen sælger deres investeringsplan til 150 mia. kroner. Det lyder jo af rigtigt meget. Men langt det meste er jo allerede besluttet i forvejen," siger Martin Madsen, chefanalytiker i AE-rådet.

Morten Bødskov er også meget skuffet over, at der ikke er afsat flere nye penge.

"Regeringens investeringsplan for trafikken er en fuser. Reelt er det kun en fremskrivning af, hvad vi allerede har investeret i. Der kommer ikke flere nye penge. Dybest set tager man jo bare 12 års anlægsinvesteringer og lægger sammen," siger han.

Også på det punkt er Lars Barfoed helt afvisende.

"Det er det værste nonsens, jeg længe har hørt. Hvis man med nye penge kun mener projekter, som ingen har hørt om før, så er det rigtigt nok. Ingen havde vel forestillet sig et transportudspil, hvor vi opfandt helt nye motorveje. Nye penge må vel være penge, som ikke tidligere er bevilget," siger Lars Barfoed.

Forhandlingerne om trafikinvesteringerne begyndte i torsdags. De fortsætter i næste uge og skal være færdige sidst på måneden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Nu starter det cirkus igen med gamle penge og underfinansierede projekter.
Hvorfor tror regeringen, at de kan blive ved og ved med det cirkus. Først flotte løfter og flotte planer, der så gang på gang viser sig enten ikke bliver gennemført eller også skal de gennemføres på penge som regeringen allerede har lovet ud til andet formål. Er det det regeringen kalder ansvar og rettidig omhu?

Derudover kan jeg ikke undlade at bemærke at der igen er bortkommet dokumenter, der skulle bruges i en retssag mod staten

(Kilde: politiken.dk -Dokumenter i fangesag er forsvundet
Dokumenter, der kan få stor betydning i retssag, som en tidligere krigsfange har anlagt mod den danske stat, er forsvundet i Forsvarsministeriet.)

høre dette cirkus aldrig op før vi få en ny regering.

Peter Jespersen

@Dorte Sørensen
De bliver ved - fordi at de hidtil er sluppet godt fra alt hvad de hidtil har foretaget sig. Eller dvs intet er egentlig lykkedes, de er bare aldrig rigtigt blevet hængt op på noget som helst.
Er der endelig en der forsøger er det enten lykkedes at lukke munden på vedkommende, enten ved at slå ham oven i hgovet med lovbogen, kuglegrave dennes fortid eller hænge vedkommende ud som utroværdig eller landsforrædder. Er det ikke lykkedes har vælgerne og pressen alligevel haft for travlt med at muslimer eller beskue deres "nye samtalebryggers"/"egen navne", til at ændse noget som helst andet.

Dette her ender med endnu et bredt VOK forlig - uden nogen som helst reel effekt anden end spild af penge. Hvis det alligevel havner på forsiden af EB kan man jo let henvise til at det egenlig ikke er ens egene planer.

Investeringer skal helst give et afkast - og helst et sikkert afkast. I en tid med faldende økonomisk aktivitet og svindende ressourcer forekommer det ikke indlysende, at vi skal bruge penge på større veje til færre biler.....
Derimod er det oplagt, at samfundsafkastet af energiinvesteringer - specielt vind - vil være sikre og store.
Økonomien kører jo ikke kun på arbejdskraft og penge - den kører i allerhøjeste grad også på den energi, vi putter ind i den.

Dorte Sørensen

Jens Bryndum renovering og anlæg af en hurtigere og bered banetransport kan give samfundet afkast i sparet tid mellem hjem og arbejde osv. Ligeledes er transporten i tog meget mere energibesparende end en person i hver sin bil samt øget banetransport kan lette trængslen på vejnettet. Så afkast er der ved disse investeringer.

@Dorte
Jeg er helt enig m.h.t. baner.
Men lad os prøve at få mindre af det, vi ikke vil have: Olieforbrugende trafik.
Endnu en måde at opnå dette kunne være en kampagne for at få virksomhederne til at benytte sig af hjemmearbejdspladser i højere grad.
Udbygning af bredbåndsnettet, så alle kan arbejde hjemmefra.
Betaling for produktivitet - ikke for antal timer på kontoret.
- her ligger rigtigt mange penge. En bil i kø-trafik bruger meget benzin pr. km..

Dorte Sørensen

@Jens
Ja der er flere måder at løse energi og trængsels problemerne på. Men store dele af pleje og produktionspersonalet kan nok ikke erstattes med hjemme arbejde.
Derudover vil overflytning af gods over på tog og skib, som EU har talt for i snart mange år også hjælpe. Derfor forstod jeg heller ikke regeringens og DF pure afvisning på Rune Lunds (Enhedslisten) forslag om at omladningspladserne til de store nye mondullastbilstog skulle lægges i forbindelse med jernbanen så omlastningen til mindre biler kunne ske fra både tog og de store nye lastbiltog.

Inger Sundsvald

I et anfald af ukuelig optimisme, drømte jeg i nat at VKO er en boble, som midt i en cirkusforestilling bristede. Desværre efterlod den alle tilskuerne druknende. Måske var det nærmere et mareridt?

Dorte Sørensen

Inger Sundsvald lad os håbe at vi snart slipper for dem gennem et almindeligt valg.
Jeg har gået og haft det så dårligt hele formiddagen over at bevismaterialet til afghanerens retssag også er forsvundet som dokumenterne til Christiania sagen gjorde. I mine øjne virker det uhyggeligt at statslige dokumenter sådan bare kan forsvinde hver gang der bliver rejst en sag mod Staten.

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen
Ja, det er virkelig uhyggeligt.

Interesserede kan læse med her:
http://politiken.dk/indland/article626917.ece

Referatet fra Bilderberg mødet var "ikke længere i statsministeriets eller statsministerens besiddelse".....

John Fredsted

Så er det jo rart at tænke på, at overordentligt mange milliarder igennem de seneste år med skattestop og stadig mere kreative finansieringsformer, specielt på boligmarkedet, er overflyttet fra det offentlige til privat formøbling i samtalekøkkenerne. For det har vi uden tvivl meget glæde af, for jeg er sikker på, at vi som samfund bliver voldsomt beriget af alle de dybe og nære samtaler som fortravlede familiemedlemmer tilbringer i disse åndeligt livsvigtige omgivelser.

John Fredsted

@Dorte Sørensen: "Inger Sundsvald lad os håbe at vi snart slipper for dem gennem et almindeligt valg."

Enig. Men jeg er ikke optimist. Og dog lidt mere, end jeg var tidligere, idet den økonomiske nedtur, hvis den varer ved indtil næste valg, formodentligt (helt sikker kan jeg ikke vide mig, idet regeringens evne til spin er formidabel) vil gøre det umuligt for regeringen overbevisende at sælge det budskab - stadig flere penge til forbrug, som for flertallet af danskere tilsyneladende bestemmer, hvor de sætter deres kryds i stemmeboksen.

Inger Sundsvald

John Fredsted

Ja det er svært at bevare pessimismen udelt. DF har sit mantra om ’danske værdier’ og Fogh sit mantra om ’skattestop’ som skal fuldføre hans vision om minimalstaten. Begge parter fodrer hinanden.

Men - efterhånden som finanskrisen strammer til og arbejdsløsheden stiger, bliver det sværere for Fogh at tale om ’stadig flere penge til forbrug’.

Synd at det skal gå ud over så mange mennesker. Samtidig er det lidt svært at få øje på visionen og forbedringen ved et evt. regeringsskifte.

Dorte Sørensen

Inger Sundsvald
I mine øjne er Thorning trods alt bedre end Fogh Rasmussen. Dels har socialdemokraterne ikke et ønske om at privatiserer alt og alle. Der vil blive mindre vare tænkning og markedsstyring. Det er i mine øjne et fremskridt.
Derudover var Thorning hurtigere til at se den økonomiske udvikling og komme med forslag til løsning af de nye mørke udsigte end Fogh Rasmussenr.
Ligeledes har socialdemokraterne længe villet vedvarende energi samt styrke cykeltrafikken – SR-regeringen havde en Trafikpulje, der gav penge til cykelprojekter i kommunerne, den skar Fogh Rasmussen væk i første grønhøster kørsel, men tænker nu på at oprette en sådan pulje igen , .
Bare et par grunde til at jeg finder Thorning bedre end Fogh Rasmussen.

Derudover har de bl.a. Enhedslisten til at holde dem i ørene, da Enhedslisten ikke går på kompromis med deres hjertesager som de fleste andre partier har for vane.

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen
Jeg er enig så langt, at Thorning formentlig ville være bedre end Fogh, især på miljøområdet, og i håbet om at EL ikke vil gå på kompromis.

Jeg kan ikke gøre for det, men jeg har svært ved at tilgive S’ politik i 90’erne med bl.a. Jytte Andersen, Karen Jespersen m.fl., privatisering og salg af ’arvesølvet’ o.s.v.. P.t. ser det ikke for godt ud med partiets gode hensigter, med alle de gode folk som er forsvundet og med de medlemmer, der er i partiets top lige nu. For slet ikke at tale om udlændingepolitikken, hvor de holder sig væk fra enhver debat. Jeg kan kort sagt ikke se de store forandringer.

Det er muligt at de ikke vil fremkomme med selvstændige visioner, fordi Fogh ’stjæler’ dem. Men det må da være bedre for landet som helhed at en fornuftig politik bliver gennemført, uanset hvem der kommer med idéerne, og at man kommunikerer hvad man selv har tænkt sig. Jeg har ingen respekt for S mere :-(

Dorte Sørensen

Inger Sundsvald
Nyrup Rasmussens gjorde mange dumme ting og var en højrefløjs socialdemokrat, men så nedbrydende som Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard var Nyrup trods alt ikke. Derudover har Nyrup Rasmussen fortrudt salget af telefonselskaberne . Nyrup Rasmussen er den i EU der har arbejdet mest imod Kapitalfondene, så meget skal han da have.
PS: hvad gjorde Jytte Andersen, hende har jeg ellers altid set som en venstrefløjs socialdemokrat.

Inger Sundsvald

Jytte Andersen sagde, da hun var arbejdsminister, at nu skulle det være slut med at ligge hjemme på sofaen – om de arbejdsløse. Jeg kender et par stykker som meldte sig ud med den indstilling. Dengang skulle man også dokumentere overfor AF, at man havde søgt arbejde. Derfor var de arbejdsløse nødt til at sende en frankeret svarkuvert med ansøgningerne. Ikke at de af den grund fik svar.

Dorte Sørensen

Inger Sundsvald
Jeg var også forarget over socialdemokraternes håndtering af de ledige med deres mantra – gør din pligt før du kræver din ret – eller hvordan det var de formulerede det. Men de fik trods alt efteruddannet flere så de fik en ny start – for at bruge en flokken .
Mht den lave ledighed her fra 2005 og frem til efteråret er det i mine øjne sørgeligt at der stadig er så mange med en anden etnisk baggrund, der ikke er hjulpet i gang . Det ser jeg som en falliterklæring og er ikke noget at være stolt af som Hjort Frederiksen plejer at udlægge det, men det dummeste er at Hjort Frederiksen giver starthjælpen og kontanthjælpsloftet mv. æren af at der er kommet omk. 10 pct. flere med anden etnisk baggrund ind på arbejdsmarkedet i en periode med højkonjunktur.
vh jeg løber nu

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen
Der var jo også Lone Møller fra Hillerød, som havde præcis samme opfattelse. Hun var skyld i at en ’født’ socialdemokrat og tidligere fællestillidsmand sagde farvel til partiet, og ikke siden har fundet det attraktivt. Nyliberalismen har hærget partiet lige siden, med tilslutning til 24-års-reglen som det hidtidige lavpunkt.

”falliterklæring”: Lige mine ord. Vi skrives ved ;-).