Læsetid: 4 min.

Robotterne er over os

Servicerobotter, der tager sig af ældrepleje og børnepasning, er ikke fremtidsmusik - de er allerede udviklet. Men konsekvensen af at tage dem i brug kan blive stigende menneskelig isolation, advarer ekspert i kunstig intelligens
Indland
5. januar 2009
Servicerobotter, der tager sig af ældrepleje og børnepasning, er ikke fremtidsmusik - de er allerede udviklet. Men konsekvensen af at tage dem i brug kan blive stigende menneskelig isolation, advarer ekspert i kunstig intelligens

Robotterne kommer. Eller rettere sagt: De er her allerede. Men i stedet for at beherske menneskeheden med overlegen logik og styrke truer de med at frembringe en ny underklasse af mennesker, der lades ene tilbage uden menneskelig kontakt.

Det mener den førende robotforsker Noel Sharkey, der påpeger, at robotternes indtrængen i hjemmet, på arbejdspladsen og på krigsskuepladser bør overvåges og kontrolleres efter etiske retningslinjer, så der defineres grænser for, i hvor høj grad robotterne kan bruges i mellemmenneskelige sammenhænge som babysitning, ældrepleje og krig.

Salget af servicerobotter til erhvervslivet og private skønnes at nå op på 5,5 millioner i år og blive mere end fordoblet til 11,5 millioner inden 2011. Alligevel er der kun beskeden eller ingen kontrol over, hvordan disse maskiner bliver brugt. Nogle hjælper travle, udearbejdende forældre med at underholde børn. Andre maskiner bliver anvendt til at made og bade ældre og handicappede.

Noel Sharkey, der er professor i kunstig intelligens ved University of Sheffield, advarer om følgerne ved at indsætte robotter i nære menneskelige plejefunktioner: Det vil kunne føre til isolation og mangel på menneskelig kontakt, hvis robotterne træder i stedet for menneskelige plejepersoner.

"Vi er nødt til at formulere nogle retningslinjer, der kan sætte grænser for vore medmenneskers kontakt med robotter. Nogle af de robotter, som er udviklet til børnepasning, er efterhånden så sikre, at forældre kan overlade deres børn til dem i flere timer ad gangen, hvis ikke i dage," siger Sharkey.

Børn knytter sig

Over et dusin virksomheder i Japan og Sydkorea fremstiller nu 'robot-passere' og 'robotkammerater' til børn. F.eks. har firmaet NEC netop færdigtestet sin nuttet udseende personlige robot, PaPeRo, på børn: Robotten lever sammen med familien, kan skelne mellem familiemedlemmernes ansigter, efterligne deres adfærd og programmeres til at fortælle vittigheder, imens den bevæger sig rundt og udforsker huset.

Manger robotter er udviklet som legetøj, men de kan også påtage sig pasningslignende roller ved at efterligne et barns bevægelser og kommunikere med en forælder i et andet værelse eller sågar i en anden bygning ved hjælp af trådløse computerforbindelser eller mobiltelefoner.

"Forskning i servicerobotter har påvist, at børn kan knytte nære relationer til dem, og at de i de fleste tilfælde vil foretrække robotter frem for f.eks. teddybjørne. En kortvarig eksponering kan give en underholdende og stimulerende oplevelse, der vækker interesse og nysgerrighed. Men takket være den fysiske sikkerhed, som robotproducenterne er i stand til at garantere, risikerer børn at blive efterladt uden menneskelig kontakt i flere timer om dagen eller endda i flere dage, og den mulige psykiske påvirkning af denne større eller mindre grad af isolation er en ukendt faktor," siger Sharkey.

Robotpleje af ældre

Mindre legesyge robotter udvikles for at tage sig af ældrepleje. Firmaet Secom har fremstillet en computer ved navn MySpoon, som hjælper handicappede mennesker med at spise mad fra en tallerken. Sanyo har bygget en elektrisk badekars-robot, der automatisk vasker og soignerer bevægelseshæmmede.

"Den relativt større mængde ældre i forhold den relativt mindre mængde unge plejepersoner i mange lande har ansporet til udviklingen af ældreplejerobotter," fortæller Sharkey.

"Disse robotter kan i en vis udstrækning gøre de ældre selvhjulpne i deres egne hjem, men deres tilstedeværelse risikerer også at overlade de ældre til ren robotpleje uden tilstrækkeligt med menneskelig kontakt. Ældre menneskers behov for menneskelig kontakt får de i mange tilfælde kun tilfredsstillet gennem plejepersoner, der udfører de daglige rutineopgaver for dem."

I videnskabsmagasinet Science slår professor Sharkey til lyd for etiske retningslinjer, der kan omfatte alle robotteknologiens aspekter, ikke bare i hjemmet og på arbejdspladsen, men også på slagmarken, hvor dødbringende robotter som missilbevæbnede Predator-kloner allerede er taget i brug med morderisk effekt.

Det amerikanske selskab Future Combat Systems har planer om at udvikle nye robotter som såkaldte styrkeforstærkere, herunder at gøre det muligt for en enkelt soldat at iværksætte omfattende land og luftangreb ved robot-droidehære.

"Robotter til pleje og til krigsførelse er blot to af de mange etiske problemfelter, der snart kan opstå som følge af den hastige vækst i antallet og arten af robotter. Forskere og ingeniører, der arbejder med robotik, bør være opmærksomme på de potentielle skadevirkninger af deres arbejde," siger Sharkey og fortsætter:

"Det vil være nødvendigt med en omfattende international og offentlig debat før selve fastsættelsen af retningslinjer for moralsk forsvarlig og sikker brug."

Asimovs robotlove

Krav om kontrol over robotterne går helt tilbage til 1940'erne, da science fictionforfatteren Isaac Asimov nedfældede sine berømte tre love for robotvidenskaben, den såkaldte robotik. Første lov fastslår, at robotter ikke må skade mennesker, anden lov, at robotter skal adlyde befalinger fra mennesker under forudsætning af, at disse ikke strider med første lov, og tredje lov lyder, at robotter må stræbe efter at undgå at skade sig selv, medmindre dette strider imod de to første love.

Asimov skrev en science fiction-novellesamling under titlen I, Robot, som udforskede problematikken om maskiner og moral. Asimov ønskede at udfordre en lang tradition for fiktionsskildringer af farlige automatvæsener fra Golem, en figur fra jødisk mytologi, til Mary Shelleys Frankenstein, og han brugte sine tre love som et litterært greb til at undersøge de etiske spørgsmål, der opstår på baggrund af menneskelig interaktion med ikke-menneskelige, intelligente skabninger.

Det sene 20. århundredes forudsigelser om en ny tidsalder domineret af maskiner med overlegen kunstig intelligens er ikke blevet realiseret, selv om robotforskerne har givet deres mekaniske protegeer kvasiintelligente træk såsom simpel talegenkendelse, følelsesmæssigt udtryk og ansigtsgenkendelse.

Professor Starkey har den opfattelse, at selv 'dumme robotter' bør kunne kontrolleres.

"Jeg foreslår ikke som Asimov, at man programmerer etiske regler ind i robotternes software, men kun at vi indfører retningslinjer for, hvordan vi bruger robotter. Nutidens robotter har end ikke en så begrænset intelligens, at de kan kaldes dumme. Hvis jeg troede, de var overlegne i intelligens, ville jeg slet ikke have disse bekymringer. De er maskiner, der ikke er meget klogere end en ordinær vaskemaskine, og det er lige præcis dér, problemet ligger."

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her